Atuagagdliutit - 18.09.1969, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 109-at sisamångorneK 18. september 1969 Nr. 19
Kursændring og nye toner
skal ikke være tilbagegang
Lad os tage vore muligheder som en forpligtelse og som en appel til opti-
misme, men lad os ikke betragte den danske hæderlighed og offervilje som
en sovepude, sagde landsrådsformand Erling Høgeh i sin åbningstale.
avdlanguteKartitsineK
kinguariarnerusangilaK
periarfigssarilersimassavut pissugssauvfivutdlo atordluarniarti-
gik neriungnigssamut kajumigsårissutut issigalugit, singnagsau-
titutdlo atoKinatigo danskit ilumornerat pigdliuteKarumanerat-
dlo, landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh angmainermine
OKarpoK
— Statsministerrejsen i sommer
blev en begivenhed, fordi den lige-
som tvang os til sammen med gæster-
ne at sammenfatte de mange detaljer
til en overskuelig helhed. Den gav
os lejlighed til at se bagud og til at
ane, at udviklingen til nu har haft en
anden karakter, end dat arbejde, der
'•gger forude, sagde landsrådsformand
Erling Høegh i sin åbningstale.
— Der er såvist intet nyt i, at penge
otene ikke er løsningen på Grønlands
Mangeartede omstillingsproblemer,
fortsatte Erling Høegh. Det betyder
lkke, at pengene kan undværes, for
Meget mangler endnu at blive byg-
Oet op, så tingene kommer til at fun-
l>ere som en helhed. Statsminister
Baunsgaard har da også understreget,
al en ny vægtfordeling mellem om-
raderne ikke er ensbetydende med
nedskæring af bevillingerne. Men vi
Må se i øjnene, at Grønland på en
række områder har nået en standard,
der lader sig sammenligne med for-
holdene i Danmark. Og specielt må
M forstå, at det er vor pligt og vort
ansvar at bruge de givne midler med
størst mulig virkning.
Dette må ikke opfattes som mod-
vilje mod en fortsat udbygning af
Grønland. Men tiden er ikke til ukri-
tisk at forlange. Skattetrykket fø-
les meget hårdt i Danmark, og det er
overmåde dyrt at køre et velfærds-
samfund som det danske. Det er der-
for rimeligt og ønskeligt, at man er
på vagit over for unødvendige ud-
giftsstigninger. For det andet må vi
debattere os frem til, hvilke ting der
bevirker, at pengene giver samfundet
den største glæde. Og for det tredie
må vi se i øjnene, at vi selv må ofre
mere.
DEBAT OM GRØNLAND
I sin tale kom Erling Høegh ind
på den forestående omlægning af
Grønlandspolitikken og sagde bl. a.:
— Når man taler om kursændring
eller nye toner, skal det ikke forstås
sådan, at linjen nu skal vise tilbage-
gang. For en sådan omlægning sker
naturligvis ikke uden landsrådets vi-
den og med vor accept. Landsrådet
har med sit medlemskab af Grøn-
landsrådet en position, der gør, at in-
tet sker uden os eller udenom os.
Når det danske samfund i den til-
stundende vinter lægger op til gene-
raldebatter om Grønland, er vi na-
turligvis deltagere og er med til at
påvirke debattens udfald. I folketin-
get kan der i dat kommende folke-
tingsår ventes en Grønlandsdebat,
hvor vore to folketingsmænd vil have
lettere ved at blive forstået, efter at
så mange af folketingets danske med-
lemmer ved selvsyn har erfaret noget
om hverdagsvilkårene i Grønland.
Med den position, det danske fjern-
syn i dag har i befolkningens bevidst-
hed, er det meget glædeligt, at efter-
årsmånederne ibenyttes til orientering
og debat om Grønland. Vi er med i
alle fiaser af denne væsentlige oplys-
ningsvirksomhed om Grønland. Vi er
glade for, alt den kommer, for er der
noget, vi kan være tjent med i vort
forhold til vore danske medborgere,
er det gensidig forståelse baseret på
kendskab til de faktiske forhold —
iikke medlidenhed eller harme på vore
vegne over et fortidigt grønlandsbil-
lede.
ET RANSAGELSESÅR
Det har været endnu et ransagel-
sesår for erhvervslivet i Grønland.
Det indrømmede formanden i sin tale.
Fiskeriet fik en næsten lammende
periode først på året, men sommerens
resultater har givet gode løfter om
balance og måske ligefrem fremgang
som slutresultat.
Den første af de længe planlagte
trawlere er nu i gang. Tekniske van-
skeligheder har hindret dens drift i
perioder. Men resultaterne har været
gode, og det bestyrker troen på, at
havgående fiskeri er vejen frem. Det
er nok værd at mærke sig. Der ytres
ganske vist tvivl om fiskeriets frem-
tid, men der er ikke anvist andre er-
hverv eller andre udformninger af
erhvervet end den planlagte.
Hvis man ikke skal ende i de helt
tågede og absolut modløse fremtids-
betragtninger, må man give fiskeri-
politikken — som den er kendt —
grønt lys også fremover. Der er i det
stille vokset en forståelse frem for,
at det er vigtigere, at der blev fisket,
end at der bliver fisket fra egen båd.
Endnu har landsrådsformanden kun
fornemmelse af, at der tænkes sådan,
men han tror, at den er rigtig. Den
vil unægtelig betyde meget for hele
den professionelle holdning til er-
hvervet, og det må være forudsæt-
ningen for, at fiskeriet bliver det smi-
de fundament for samfundsøkono-
mien.
Man har med glajde og anerkendelse
konstateret, at den hjælp, som lands-
rådet ydede fåreholderne, blev ud-
nyttet på en så god måde, at de i dag
har nået en bestand af dyr, der nær-
mer sig tallet før katastrofen.
Fantasi er imidlertid en helt nød-
vendig ballast, når man vover sig
ind på de nye felter, der tegner sig
som muligheder inden for erhvervs-
livet. Hvordan skal man tilrettelægge,
ja overhovedet få hånd i hanke med
det turistliv, der næsten uundgåeligt
vil komme til Grønland i de kommen-
de år? Det er givet, alt man ikke bare
må lade tiden gå an. Landsrådsfor-
manden tror, at det udvalg, der prø-
ver på at skabe et overblik over mu-
lighederne, både vil gøre turislarbej-
det mere professionelt og samtidig
befri befolkningen for overdrevne fo-
restillinger om de penge, der er at
‘hente.
Næsten det samme kan siges om
minedriften. Man kan efterhånden
fastslå, at det skal være usandsynlig
uheldigt, om ikke bjergværksdrift
under en eller anden form slår igen-
nem i Grønland inden længe. Men det
er sikkert, at det ikke vil give befolk-
ningen heroppe noget væsentligt til-
skud til antallet af arbejdspladser.
En nyoprettet mine bliver sikkert ar-
bejdsplads for maskiner, elektronisk
udstyr og et antal højt kvalificerede
specialister.
Hele problematikken med at finde
■arbejde og finde blivende arbejde til
(Fortsættes side 3)
— aussax statsministerip tikeråme-
ra pisimassuvoK pingårtoK, tikerårtiv-
tame måninerat tåukua peKatigalugit
periarfigssarsivfigisimagavitigo måne
ingerdlanerup ingmrkualugtoritarpag-
issuini'k erssencingnerussungorti tdlugit
oKikainigssamut. taimailiornivtalo pe-
riarfigssaicalersipåtigut kingumut xi-
viamigssamut malungnartisimavdlu-
gulo ineriartomerup måna tikiitdlugo
ingerdlasimanera sujunigssame suli-
nigssavtme avdlångortikiartulisavdlu-
go pivfigssångorsimasso«, landsrådip
sujuligtaissua Erling Høegh angmai-
nenmine oxarpox.
— aitsåt tusalingilarput Kalåtdlit-
nunåne avdlångoriartornerme ajor-
nartorsiuterpagssuit åssigingitsut ani-
ngaussat kisimik iluarsisinåungikåt,
Erling Høegh nangigpoK. tamånale ima
påsineKåsångilaK aningaussat pingit-
suvigsinaugivut, sume tamarmik a-
tautsimordlutik ingerdlasinaulernig-
ssånut sanågssat amigautaussut sule
amerdlavatdlåKaut. statsminister
Baunsgaardivme åma erssernigsarpå
Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo oni-
maeKatigingnerussumik pisinaulemig-
ssåt kinguneKdsångitsoK aningaussat
akuerssissutaussartut ikileriarnerånik.
påserrcigsårtariafcarparputdle Kalåt-
dlit-nuntåa angusimassai ardlaligtigut
sanigdliuneKarsinaulersimangmata
Danmarkime pissutsinut. ingmikutdlo
påserKigsårtariaKarparput aningau-
ssat uvaguvtinut tuniuneicartartut su-
niuteKardluartumik atornigssåt pi-
ssugssauvfigalugulo akissugssauvfigi-
gavtigo.
tamånale ima påsineKåsångilaK Ka-
■låtdlit-nunane piorsainerup ingerdla-
tmarnexamigsså akerdlerinexartox.
måna pivfigssåungilaK ericarsautigiv-
dluancåmago piumassaKartuåinarnig-
ssamut. Danmarkime aikilerårutit ag-
dlinerujugssuat inungnut antomarsiar-
tortutuit misingnarsisimavoK, inugtao-
Katigigsubutdlo atugarigsårtutut inu-
sagåine aMsoxao«. taimåitumik nåper-
tuituvdlunilo kigsautiginartuvoK isiiani-
gisavdlugo aningaussartutiit pissaria-
Kångitsumik agdliartungmigssåt. åi-
pagssånik OKatdlitarnikut anguniarta-
riaicarput aningaussat KanoK atome-
Karunik måne inugtaoKatigigsunut
iluaKutaunerpåusanersut. .pingajugsså-
nigdlo påsissariaKalersimavarput u-
vagut pigdliutexarnerussariaKalersi-
magavta.
nunavtmik OKatdlincK
OKalungnermine Erling Høeghip er-
Kaivå nunavtine politikikut dngerdlat-
sinerup avdlånguteKartiniagaulernera,
ilåtigut OKardlune:
— ingerdlatsinerup avdlångortine-
Karnigssånik okartoKartalernera suju-
mukarnerup kinguariarnigssåtut på-
sineKåsångilaK. avdlångortitsinigssar-
me pissugssåusångilaK landsrådimit,
ilisimaneKångitsumik åmale akuerssi-
ssutigeringisavtinik. landsråde Grøn-
landsrådime ilaussortaKarnermigut i-
ma inigssisimavoK uvagut ilauvfigi-
ngisavtinik imalunit avarKUtdluta Ka-
no K pissoKarsinaunane.
danskit inugtaoKatigit ukiaro Ka-
låtdlit-nunåt pivdlugo angnertumik
oKatdlisisagpata soruname åma uva-
gut ilåusaugut, taimiailivdlutalo oxat-
dlinerup Kano« kingunexarnigissånut
sunéKataussugssaujumårdluita. folke-
tingip ukiuane aggersume åma naut-
.sorssutiginexarpox Kalåtdlit-nunåta
OKatdlisigineicarnigsså, itaimatutdlo o-
xatdlmigssame ilimagissariaKiarpoK
folketingime ilaussortavut xavdlunå-
nit ilaussartaxatimLngmit påsineKarne-
rusinaulers'imåsassut, måssåkume fol-
ketingimut ilaussortat Kavdlunåt ar-
dlaKaHissut Kalåtdliit-nunåt nang-
mingneK issimingnik takorérdlugo uv-
dlumarne inunerme pissutsinik påsi-
ssaicarfigilårérsimangmåssuk.
Danmarkime fjemsyne uvdlumikut
taima atorneKartigilersimangmat tu-
sardlugo nuånårutigssauvox ukiariar-
tornerane fjernsynikut påsisitsiiniai-
ssoKartugssaussoK Kalåtdlit-nunåne
pissutsinik. påsisitsiniainerme tamatu-
mane Kåumarsainertut taineKarsinau-
ssume tamatigut ilauvugut. taimatut
suliniarneK nuånårutigårput, tåssame
danskit inugtaoRativta atåssuteKarfi-
giraiarneråne igdlugigdluta ingmivti-
nut påseKatigingnig'Ssarput pissus i viu-
ssunik tungaveKartariaKarmat — nag-
dligingningnermik imalunit sujomati-
gut Kalåtdlit-nunåne pissusiusimassut
uvagut sivnerdluta narrutsautigme-
Harnerånik plilersitsisanane.
Kalåtdlit-nunåne ukioK måna anu-
tigssarsiornerup tungåtigut kingumut
(kup. 3-me nangisaoK)
Sidste åndemaner — angakoK kingugdleK
Georgikajik K’upersimån er den sidste grønlænder, der kan smykke sig
med åndemanertitlen. Han er i dag over 80 år, er stadig åndsfrisk og bor
i fredelige omgivelser på Angmagssaliks udmærkede alderdomshjem. Men
der var knapt så fredeligt i Østgrønland, da han var barn. Dengang var
blodhævn almindelig. K’upersimån kunne ikke glemme', hvordan hans moder
blev mishandlet af stedfaderen. Hans første erindring var, at stedfaderen
stak moderen på låret, så blodet sprøjtede. — K’upersimån besluttede så
at havne sig og uddannede sig til åndemaner. Men en ny religion kom ham
i forkøbet, og han blev døbt i 1917. K’upersimån husker meget fra det gam-
le Østgrønland. Hans erindringer er skrevet af visitatsprovst Otto Sand-
green og vil blive udgivet på Det grønlandske Forlag i nær fremtid. —
I øvrigt bringer dette nummer af A/G artikler og billeder fra Angmagssalik.
Vi henviser til Off-set indlægget og til siderne 4 og 14.
Georgikajik K’upersimån kalåtdlit angåkusimassut kingugdlersaråt. uvdlu-
mikut 80 sivnerdlugit ukioKarpoK, sule silagparigdluardlune erKigsisimassu-
nigdlo avatangTssexardlune Angmagssalingme utorxait igdluåne pitsauvig-
sume najugaxardlune. méraugatdlarmatdle Tunume månåkutut erxigsisima-
nartigisimångilaK, taimane akiniaivdlune toKutsissoKartåinaratdlarmat. K’u-
persimåp puiorsinåunginerarpå arname angutigssaminit någdliugtinexar-
tarnera. silagtOtigågoK arname xugtoraisa aunårnerat angutigssåta kapui-
neranit. — K’upersimån tauva aulajangersimavoK akiniarniardlune angåkug-
sarsimavdlunilo. ugperissavdle nutåp sanimut sågtisimavå kuisisimavordlo
1917-ime. K’upersimån xanga Tunume pissutsinik erxaimassaxaxaox. mi-
sigissalerssårutai visitatsprovst Otto Sandgreenip agdlagsimavai, xanigtu-
kutdlo sarxumerslnexartugssåuput Kalåtdlit-nunåne naxiterisitsissarfingmit.
— normorume uvanisaox Angmagssalingmit agdlautigissat åssitdlo ilångu-
pavut. takorxuvavut Off-set atordlugo tapigssiax taimatutdlo xupernerit
6 åma 12.