Atuagagdliutit - 18.09.1969, Qupperneq 3

avdlånguteKartitsineK
(iciip. sujugdl. nangitaK)
erKarsautigssarpagssua;KarfiusimavoK.
tamåna sujuligtaissup oKalungnermi-
ne miserratigingilå. ukiup autdlarter-
Kårnerane nukigdlåmarbutut rnising-
nartumiik aulisarneK ingerdlanerdlior-
simavoK, aussauneranile angussausi-
toassut neriulersitsisimåput irnaKa a-
neuneKångitsoniligaugaluit anguneKa-
rutnårneråniiik imaioalunit ukiup nåne-
>'ane sujuåtdlangneKarumårnermik.
knlisaut sujugdleK sivisumik piler-
ssårutausimassoK måna pisårineicarsi-
roavoK. ilånikut ingerdlåneKarnera
teknikimut tungassunit a'kornuserne-
KantarsimavoK. anguneKartubdle pit-
saussusimåput tamatumunåkuitdlo na-
kortineKarsiroavoK avatåne aulisarne-
riip sujunigssaKardluameranik ugpe-
ringningneK. p issutigssaKaruna rpoK
tamåna malugivdluåsavdlugo. auiisar-
Perup sujuniigsså KularnaritOKantine-
KartaraluarpoK, unersussuteKarsimå-
Pgilardle intigssarsiutinik avdlanik
imalunit månåkut inutigssarsiutaussup
avdlatut årKigssuneKarnigssånik.
påtsivérutdlune sujunigssamutdlunit
emumalerdlune unlndsångikåine au-
iis arnerup ilisimarigkatut nålagker-
suissutigut ingerdlåneKarnera sujunig-
ssame nanginartariaKarpcnc. kigaitsu-
mik påsiartorneKalinguatsiarpoK auli-
sarneK p ingårnerungmat nangmineK
angatdlateKarnermit. taimatut isuma-
KariartorneK landsrådimut sujuligtai-
ssup malugerKajdinarsimagaluarnerar-
På, isumaKarnerarpordle taimatut er-
Karsartartut amerdliartortut, tamåna-
lo erKortussoK. tamånarpiarme pingå-
ruteKartorujugssuvoK aulisarnerup
inutigssarsiutivigtut issigineKalernig-
ssånut, aperKUtauvdlunilo aulisarnerup
aningaussarsiomerme tungaviussutut
uulajaitdliartornigssånut.
tugdlusimåruibigalugo nuånårutiga-
lugulo påsineKarsimavoK landsrådip
savauitilingnut ikiuinera ima ajungit-
sigdssumik atorneKjansiimassoK savat
uvdlume pigmeKartut ajunåmerssup
sujornagut pigin eKantutut amerdlati-
gilersimavdlutik.
inutigssarsiornikutdle såriarfigssau-
sinaussut avdlat erKansauitigisagåine
suj umut takordluismaunigssaK pissa-
kaKarpoK. »anorme iliivdlune åndg-
ssuniartariaiKarpa agdlame autdlarner-
n iartaria ita rpa takomaria rti'tsi ssamig -
ssax ukiune aggersune pingitsortug-
ssåungiussartumik Kalåtdlit-nunånut
ångukumårto«? nalunångilaK tamaitu-
nauna pivfigssaac asiutlnartariaKångit-
sok. landsrådip sujuligbaiissuaita Kula-
nnginerarpå udvalgip takornariartit-
sissalemigssamik sangmissaKartussup
sulineratigut t a koma r iar titsissa r n Lg -
ssa« ilerKUgssamisornerussumik år-
KigssuneKarumårtoK ilångutdluguLo
inuit påsitineKarumårtut takornariat
aningaussarpagssuamik ingassåussa-
mik pigssarsivdgisinaunigssåt takor-
dl or tariaiKångitsoK.
taimiatutaoK OKartOKarsinauvoK aug-
tltagssarsiorfeKalernigssaK pivdlugo.
aula j angersdmaikånersumik oKautigi-
nøKarsinaulersimavoK kularn arpatdlå -
ngitsoK nunavtine augtitagssarsiorfe-
Kalernigssap ungasigpatdlångitsukut
piviussungorsinaunigsså. Kulamarpor-
dle tamåna måne sulivfeKarfingnut
angnertumik ilapigtutaujumårtoK. ili-
magissariaKarunångilarme augtitag-
ssarsiorfigssame pilersineKartume av-
dianut sulivfigssareangårumårtoK ma-
kkinat åssigingiteut inuitdlo .iliniaga-
Karbut augtitagssarsiorfingnik påsisi-
massaKardluarbut saniatigut.
sulivfigssarsiussineK
sulivfigssattcarnigssaK suiivffigssaKar-
■tuarnigssardlo inoKatigingne norKai-
niarnerme sagdliutagssaitut issigissa-
riaicarpoK. — miserratigissariaKarunå-
ngilarput tamatumuna kingusigsumiik
norKainialersimassugut, kingusinårsi-
magaluartugutdle isumaKarpunga er-
KortussoK måna tamatumuna norKai-
niartøKalersimangmat, landsrådip su-
juligtaissua OKarpoK. Nungme agdlag-
fik sulivfigssarsiortut sågfigiingnigtar-
iiat avKutigalugo sulivfigssarsiussineK
måna autdlamerpoK. sulivfigssaKartit-
siniarnerme åma ikiuissamerme ku.1-
dlersaKarfiup pingårtipå sulivfigssar-
siussinerup ingerdlåneKamigsså i-
nungnik akiuiniamertutdle angnertu-
tigissumik. taimåitumik sulivfigssa-
Kartitsiniarnerme ikiuissarnermilo
KutdlersaKarfingme kigsautigineKarsi-
mavoiK inungnik ikiorsissarnerme år-
Kigssussinerme tungaviussugssat åma
sulivfigssaKartitsiniarnerup atautsi-
morterKigsårdlugit ingerdlåneKamig-
ssåt.
inugtutdle avdlatut åma kalåtdlit
ilaKubarit uvdluinarne nangmiingnér-
dlubik ingmingnut napatisinaunigssar-
itik pivdluamarnerussutut dssigissaria-
Karpåt, anguniartariaKarpordlo sapi-
ngisamiik amerdlasut .tungavigssaxa-
lemigssåt sulereatigingnikut angune-
Karsinaussut nuånårutigssarilersinau-
jumavdlugit.
— taimåitumik påsitmeKartariaKar-
poK dnungnik ikiorsigångawta imaKa
sule likiorbariaKångisatut issiginetKar-
isinaugaluaribunik, tamatumane angu-
niarneKartQK itåssaussarmat inuit tåu-
kua aserutorpatdlårtinagit ingmingnut
ikiorsinaulernigssånut ikiorsineK, Er-
ling Høegh OKarpoK.
ikiorsinigssaK tamåna mingneru-
ngitsumik tungavoK K’utdligssane
Kursændring og nye toner
(Fortsat fra forsiden).
alle må indtage noget nær den centra-
le plads i samfundets bestræbelser.
— Vi må vel erkende, at vi er kom-
met sent med på dette område, men
er vi end sent ude, tror jeg, ait de
rigtige bestræbelser nu er sat igang,
sagde landsrådsformanden. Arbejds-
formidlingen gennem arbejdsmar-
kedskontoret i Godthåb er nu påbe-
gyndt, og i arbejds- og socialdirekto-
ratet er man indstillet på ikke at
skubbe dette område tilbage i for-
kold til de sociale underholdsydelser.
Direktoratet har derfor ønsket, at
Principperne for de sociale under-
holdsydelsers gennemførelse må ud-
bygges parallelt med og i stærkt sam-
arbejde med arbejdsmarkedet.
Som andre mennesker må den grøn-
landske familie betragte det som en
lykke at klare hverdagen selv, og
man må satse på at få skabt et bæ-
rende fundament for så mange som
muligt og glæde sig over de resulta-
ter, der opnås ved samarbejde.
— Man må derfor forstå, at når vi
hjælper mennesker, som måske langt
fra har nået bunden, så er det for at
forhindre dem i at slå ind på vejen
mod bunden og håbløsheden, sagde
Erling Høegh.
K’UTDUGSSAT OG ANGMAGSSAL1K
Denne hjælp gælder ikke mindst
befolkningen i byerne K’utdligssat og
Angmagssalik. Om problemerne i de
fo byer sagde landsrådsformanden:
— Det glædede og imponerede os
sile dybt, at vi i sommer i K’utdlig-
ssat mødte både forståelse og stærk
samarbejdsvilje hos de mennesker, der
Indser og forstår, at affolkningen af
byen er en nødvendighed. Under nog-
le af Grønlandsrådets medlemmers
rejse i sommer blev vi stillet over
for befolkningsproblemer i Angmag-
ssalik. Forholdene er af en sådan art
og et sådant omfang, at løsning pres-
ser sig på, og det er mit indtryk, at
man i Angmagssalik tænker i sam-
me baner som i K’utdligssat: Man
overvejer efter konstruktive linjer.
Det virker, som om der i Angmag-
ssalik må blive tale om både en flyt-
ning til Vestgrønland og en spredning
af den befolkning, der fortsat ønsker
at have fangsten som erhvervsgrund-
lag. Det vil blive en bekostelig og
langvarig proces at få skabt balance
i erhvervsmønstret omkring Angmag-
ssalik. Der er i forvejen pres på både
boliger, arbejdspladser og det perso-
nale, der skal formidle omflytningen.
Men når man som her skal prøve
at imødekomme en opfordring fra de
mennesker, der har problemerne inde
på livet, må man anerkende, at Ang-
magssalik kan have krav på en spe-
ciel støtte, fordi de unge i byen ikke
har uddannelsesmuligheder og heller
ikke kan regne med at finde arbejde,
uden at i hvert fald en stor part flyt-
ter til andre steder i Grønland.
Det er mit indtryk, at også staten
vil vise forståelse og vilje til at løse
denne ekstraordinære opgave.
FORPLIGTELSE OG APPEL
Til slut i sin tale kom landsråds-
formanden ind på igen debatten om-
kring Grønland. Han sagde:
— Debatten i de kommende uger
vil forhåbentlig nå ud overalt, hvor
det er tiltrængt i vort grønlandske
hus. Vi, der har forpligtelsen og ret-
ten til at gøre arbejdet, må betragte
os selv som privilligerede mennesker
i den gruppe af politikere, der jorden
over kæmper med hver sin bid af den
store problematik.
Vi er befriet for krige, uro, natur-
katastrofer, vi er velsignet med et
rundeligt mål af penge, og vi er frem
for alt 1 stand til at se resultater af
vor gerning selv over et meget kort
åremål. Hvor langsommeligt og tungt
kører ikke meget reformarbejde i dele
af verden, som vi retteligt kunne sam-
menligne os med for få år siden?
Lad os tage vore muligheder som
en forpligtelse og som en appel til
optimisme, men lad os ikke betragte
den danske hæderlighed og offervilje,
der altid står bag os, som en sove-
pude, men allerhøjst som et yderste
sikkerhedsnet.
Julut.
Angmagssalingmilo inungnut. dgdlo-
Karfingne tåukunane ajomantorsiuitit
pivdlugit landsrådip sujulågtaissua o-
Karpox:
— aussax K’utdligssanikavta nuånå-
rutigalugo tupigusutigingitsorsimångi-
larput igdloKarfiup inuerutariaKame-
ranik påsungnimgneK, nugterisitsinig-
ssamak ikiutdlune suløKaitaorusung-
neK såkortoK, nåpisimavarput. aussaK
måna Grønlandsrådime ilaussortat
dlait ilagalugit angalanivtine Angmag-
ssagddup inue pivdlugit ajornantorsiu-
tinik nåpitaicarsimavugut. tagpavani-
me pissutsiit imailisimåput tamatuma-
ne åricigssussinigssaK avdlatut ajor-
nartumik isumaliuitigissaria»alersi-
mavdlune. Angmagssalingmlnivtinilo
påsisoråra angmagssalingmiut K’ut-
dligssane dliorsimanertuit iliuseKarta-
riaKalernigssamik isumaliuteKalersii-
.massut: inungnut ajunginerpaussug-
ssat itungavigalugit avdlångortiterinig-
ssaK erKarsauterssutigineKalerdlune.
Angmagssalingme imaiiliorniarneKåi-
narpoK inuit ilait Kitånuit nugtertit-
dlugit avdlatdle piniartunermik Lnger-
dlatsmarumavdlutik kigsauteiKartut
Tunume siåmantitdlugit. Angmagssa-
lingme erKånilo inutigssarsiomerup
inungnut iluaKutaussugssatut OKimae-
Katigigsumik årKigssussivfigineKarnig-
sså pivdlugo nautsorssutigissariaKar-
poK pivfigssaK sivisoK amingaussar-
pagssuitdlo atortariaKåsassut. igdlug-
ssåme, sulivfigssat inuitdlo nugtertitsd-
nigssamik sulissutigingnigtugssat ajor-
nakusortaréKaut.
inuitdle nangmingneic ajornartorsiu-
ligissatik misigalugit kigsautigissanik
ikiorniåsagdine ilumomerartariaKar-
poK angmagssalingmiut ingmikut itu-
?riilc ikiorserneKamigssamik piumassa-
Karsinaussut, inusugtume Angmag-
ssalingme nangminerme iliniarfigssa-
kångingmata sulivfigssaKaratigdlo, ig-
dloKarfiup inuisa ilarpagssue nunav-
tine najugarineKartunut avdlanut nug-
lingigpata.
isumaKarpunga suliagssap tamatuma
nåmagsinia rnercarndgssån uit n ålagauv-
fik påsingnigdlune suleKataunigssamut
peKataorusugtoK.
pissugssauvfit
landsrådip sujuligtaissuata oKalung-
nerme naggatågut nunarput pivdlugo
OKatdlineK ti'kerrcigpå oKardlune:
— neriutigårput Kåumatine agger-
sune oKatdlinigssaK itamanut ångusi-
naujumårtoK, itamåname kalåtdlit ig-
dluvtine pissariaKarteKårput. uvagut
sulissiugsisautitaussugut silarssuarme
nålagkersuissut liiungersuteKaKalutik
isudiaKaritut akomåne ingmikut periar-
f igssaKardluar tineKa rtutut in gmi vti -
nut dssigissariaKarpugut.
nunavtine .sorssugtoKångidaK, eririg-
sivitdliortoKarane, ajunåmerssuarnik
pissoKartångilaK, aningaussarpagssu-
arnik pivdluarKussaussutut atugag-
ssaKartitauvugut suliavtalo kingune-
rinik ukiutdlunit amerdlångitsut i-
ngerdlanerine takussagssaKardluar-
dluta. silarssuarme nunane avdlar-
pagssuarne, sujusingnerussukut nu-
narpuit nutarterivfigineKalingikatdlar-
mat uvaguvtinut nalerKiuneKarsinau-
ssune, iluarsaericingnerit KanoK ki-
gaitsigissumik ingerdlassut nalungi-
larput.
uvagut uvdlume periarfigssarilersi-
massavut pissugssauvfivutdlo atordlu-
arniartigik neriungnigssamutdlo kaju-
migsårissutut issigalugit, singnagsau-
titutdlo atoicinatigo danskit ilumorne-
rat pigdliuteKarumaneratdlo, isuma-
Karfigitigule avdlatut sapilivigfivtine
ikiortigssavtitut.
Julut.
Investeringsplan
for 1970-74 til drøftelse
i Grønland
Ministeriet har i denne uge udsendt
udkast til investeringsplan 1970—74 til
samtlige kommunalbestyrelser samt
til landshøvdingen og Landsrådets
sekretariat. I første halvdel af okto-
ber vil udkastet blive drøftet med
de vestgrønlandske kommunalbesty-
relser forinden det traditionelle an-
lægsmøde finder sted i Godthåb i da-
gene fra 18/10 og fremover. Fredag
3. oktober afrejser repræsentanter fra
grønlandsministeriet og teknikere fra
GTO for at mødes med kommunal-
bestyrelserne. Et hold under ledelse
af departementschef Erik Hesselbjerg
vil besøge Julianehåb, Nanortalik og
NarssaK. Bygningsinspektør O. Him-
melstrup og teknisk konsulent H.
Meyer skal forhandle i Frederikshåb,
medens sekretariatschef C. Borne-
mann og civilingeniør Lind Petersen
vil mødes med kommunalbestyrelser-
ne i Egedesminde, KangåtsiaK, Hol-
steinsborg og Sukkertoppen. Et fjerde
hold under ledelse af fuldmægtig
Viggo Svendsen vil kontakte kommu-
nalbestyrelserne nord for Egedesmin-
de. Departementschef Erik Hessel-
bjerg vil føre forhandlingerne med
Godthåb kommunalbestyrelse. De fin-
der sted 16. og 17. oktober..
Nordafarimut tunissat
uk. måna ikileriartut
ukioK måna aulisagkat tunissat 2500 tonsinaussut, sujorna 6000
tonsiugamik, sikorssuaitarpatdlårnera pissutigalugo Kåumatit
aulisarfiussartut agfåinait aulisarfigineKarmata
ukioK måna sikorssuaKarpatdlåme-
ra pissutigalugo Nordafarimlt auli-
sarneK Kanganut nalentiutdlugo ag-
fåinarmik sivisussuse»arsimavoK. au-
lisarneK majip Kulingane autdlartika-
jugtOK ukioK måna julip Kulingåne
aitsåt autdlartisimavoK. sikuerungmat
sila pitsaussarsimavoK, naugdlo pu-
jortarnera Kåumåme ilivitsume akor-
nutaugaluartoK aulisagkat 2500 tons
pissanineKarput, sujorna 6000 tons pi-
ssarineKardluitik. kalåtdLit aulisartuit
sujorna 600 tonsinik ukiordlo måna 80
tonsiinik tunissaKarput, Nordafarime
pissortax N. Mikkelsen Atuagagdliu-
itinut OKarpoK nangigdlunilo:
— mikissunik angatdlateKardlutiik
aulisarbut måna aulisarungnaerput.
nerpingnik niorKufcigssiorfik oktoberip
autdlarKautåne matusaoK, kapisilsng-
nigdle pisiortorneK atortugssanigdlo
niorKutøKarneK decemberip autdlar-
Kautåta tungånut nangineKåsåput.
angatdlatit ikingneiussut
— Kangerdluarssorutsimit ukioK
måna pujortulérKat 25-t uvavtinut
Nordafarimut tulåussuiput — sujorna
tulåussuissut 33-ugamik. pujortulérKat
16-it — sujornatut amerdlatigissut —
Takissut K’eKertarssuånit ukioK måna
aulisarput, pissaitdlo Nordafarimut
agssartorneKartarput. pujortulérKat
14-it sujorna Kangerdluarssugssuar-
mit aulisarput; tåunale ukioK måna
aulisarfigineKångilaK. ukioK måna av-
guaKatigigsiitsinerme pujortulémap a-
tauitsip 60 tonsit migssiliordlugit pi-
ssanissai ajorpatdlångitsutut OKautigi-
neKarsinåuput, encarsautigigåine sii-
korssuit pissutigalugit Kåumatit auli-
sarfigissartagkavta agfåinait aulisarfi-
gigivut. pujortulérardle atausøK 100
tonsinik pissaKarpat aitsåt pigssansi-
ssoKardluartutut OKartOKarsinauvoK.
pujortuléra'K aulisagkanik 40 tonsinik
tulåussigångat aningaussartutit matu-
neKartarput, aulisartutdlo mingnerpå-
milk 1600 fer-nik KåumåmusiaKarmata
ukioK måna aulisarneK ajutuvigsutut
OKautigineK ajomaxaoK.
— Nordafarime suLiagssailatsinar-
patdlåKingmiat ukioK måna kalåtdlinik
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
sulissoKångilagut, sulissorissavtalo i-
lait Kulit Kalåtdlit-nunåne igdloKar-
fingnut åseiglngitsunut autdlartitaria-
Karpavut. ukioK måna inuit 111-t
Nordafarime sulissoråvut. savaling-
rriiormiut umiartortunut angerdlarsi-
mavfiutane sulissut 13—it norgemiut-
dlo umiartortunut angerdlarsimavfiu-
tåne sulissut arfineK-pingasut ilångu-
kåine ukioK måna Nordafarime nu-
name sulissut 132-uput. Kangerdluar-
ssorutsimit autdlartarfeKardlu'tik
Nordafarip angatdlatåine arKaneK-
mardlungne aulisartut 58 nangminer-
issortutdlo angatdlatåine aulisartut 45
aulisarput. katitdlugit inuit 69-it Taki-
ssut K’eKertarssuåniput, tåssånganit-
dlo aulisarneK Kangerdluarssorutsime
aulisarnerup autdlartineranit sapåtip
akuneranik atautsimife kingusingneru-
ssukut autdlartipoK, Nordafarime pi-
ssortaK Mikkelsen naggatågut OKar-
POK.
Hus til salg i Sukkertoppen
beliggende ved central vej. Indlagt vand, el, kosangas. Luftopvarmning.
Etageareal 109 m‘2, god udsigt, gode udvidelsesmuligheder, sælges for
vurderingssum kr. 115.000,00. Henvendelse:
HOTELLET, SUKKERTOPPEN
Småkager - blandede kager - brune kager - nøddekager - lagkagebunde
sandkager og andre skærekager.
kågérKat - kågérKat åssigingitsut akulertt - kågérKat kajortut - nøddekage
(KåKortarialik) - lagkagiliagssat - sandkagit - kågitdlo avdlat avgugagssat
Repræsentation: B. INGERSLEV PETERSEN, Rømersgade 11, København K.
3