Atuagagdliutit - 18.09.1969, Síða 8

Realkreditten på grønlandsbesøg
En samtale med realkreditdelegationen, som i sidste måned besøgte Grøn-
lands vestkyst for at studere mulighederne for indførelse af realkredit i
Grønland. Delegationen kunne ikke afsløre noget om, hvornår man venter
realkreditten til Grønland, men lidt om hvordan og hvorfor . . .
— Ingen må gå i gang med et byg-
geri i forventning om at få realkredit-
lån. Det ville være at foregribe begi-
venhedernes gang! Det ville være
uden hold i realiteterne!
Det var slutbemærkningen fra den
samlede realkreditdelegation ved
grønlandsbesøgets afslutning. Ingen
må altså regne -med, at delegationens
besøg er nogen afsluttende fase i ar-
bejdet på at indføre realkredit i Grøn-
land. Der er lang vej igen, inden pla-
nerne bliver realiteter.
Realkreditdelegationens medlemmer
var kreditforeningsdirektør, højeste-
retssagfører Niels Alkil, hypotekfor-
eningsdirektør E. FriehJing, vicedirek-
tør Olav Grue, Byggeriets Realkredit-
fond, og bestyrelsesformanden i Grøn-
landsbanken A/S, Anker Hansen.
Delegationens medlemmer berejste
Vestkysten i tiden 4. til 20. august for
at studere de grønlandske boliger og
udviklingsproblemer med det formål
at undersøge mulighederne for at
etablere en realkreditordning i Grøn-
land.
PA OPFORDRING FRA
PENGEINSTITUTTERNE
Grønlandsposten etablerede med
velvillig bistand fra direktør Jørgen
Jensen, Grønlandsbanken A/S, en sam-
tale med delegationen. Samtalen fandt
sted i Grønlandsbankens konference-
lokale, hvor delegationens medlemmer
gav en orientering om rejsens udbytte,
dens egentlige formål, hvad der nu
skal ske, for at realkredit kan indfø-
res i Grønland, og hvilken praktisk
betydning, det vil • få for landsdelens
fremtid. J
Direktør Alkil oplyste indlednings-
vis, at kreditforeninger, hypotekfor-
eninger og realkreditfond blev kaldt
til Grønland på opfordring af penge-
institutterne i Grønland. — I Dan-
mark kører banker og sparekasser
ikke med langsigtede lån som her.
Pengeinstitutterne i Grønland finan-
cierer i stor udstrækning byggeri og
småerhverv over en -halv snes år, og
denne binding er en stor belastning.
For pengeinstitutter ■ er det ideelle
princip, at udlånene bliver på kort
åremål.
Disse problemer kan i nogen grad
afhjælpes af en realkreditordning,
fortsatte direktør Alkil, — og derfor
har pengeinstitutterne altså sendt bud
efter os i håb om, at en sådan ord-
ning kan etableres. Det vil altså rent
praktisk betyde en tiltrængt aflast-
ning for pengeinstitutterne i Grøn-
land.
POSITIV
— Hvilke undersøgelser har man
foretaget på rejsen?
Hypotekforeningsdirektør E. Frieh-
ling: — Vi har studeret byggeriets
standard rundt i de forskellige byer,
og vi har søgt mange oplysninger om
forholdene såvel i byggeriet som i
selve byernes udvikling. Vi har set
på de skiftende erhvervsmuligheder,
o. m. a.
Og efter, at vi nu har indhentet de
oplysninger, vi har kunnet få, er vi
kommet til en positiv indstilling til
problemet i delegationen. Vi er ind-
stillet på, at vi gerne vil gøre en ind-
sats for at forsøge at indføre realkre-
dit i Grønland. Det er naturligt for os
— for det første, fordi vi gerne vil
have den overensstemmelse mellem
forholdene i Grønland og det øvrige
Danmark — at pengeinstitutterne, som
direktør Alkil nævnte det, får deres
penge hurtigere tilbage, så de kan
anbringes dels i nyt byggeri, dels i
erhvervslivet, som jo i høj grad har
brug for dem.
— Hvor vil man sætte ind i første
omgang?
— Det er delegationens opfattelse,
fortsætter direktør Friehling, — at vi
skal konoentrere os om nybyggeriet.
Vi kan naturligvis ikke begynde at
give lån i det statsstøttede byggeri,
som jo opføres med meget billige lån.
Og da kan jeg indskyde, at vi fra
realkreditinstitutterne ikke kan give
særlig billige lån. Vores rente er den
irente vi møder på markedet, og den
kender man jo her i Grønland fra
pengeinstitutionernes udlån. Det er
en høj rente, men det kan vi ikke gøre
for. Det er jo et europæisk fænomen,
at renten er høj næsten overalt.
IKKE TIL ERHVERVET
— Kan man tænke isig realkredit for
de grønlandske erhverv?
Vicedirektør Olav Grue: — Det kan
der næppe blive tale om i nogen
større målestok. Men vi vil ikke ude-
lukke, at der kan gives realkredit til
småerhverv, forstået således, at et
beboelseshus opføres med tilhørende
Fra venstre: vicedirektør Olav Grue,
Byggeriets Realkreditfond, kreditfor-
eningsdirektør, højesteretssagfører N.
Alkii, og hypotekforeningsdirektør E.
Friehling.
forretning, lager, værksted, m. m. Men
de større erhvervsvirksomheder, her-
under fiskefartøjer og erhvervsinve-
steringer, må vi overlade til pengein-
stitutterne. Det kan vi 'ikke tage os af.
— Vi må tænke på, at dette kun er
en begyndelse eller et forsøg, ind-
skyder direktør Friehling. — Vi må
ikke slå større brød op, end vi kan
bage. For hvad ville -det ikke kunne
få af konsekvenser, hvis man fandt
anledning til ikke at hav-e uforbehol-
den tillid til vore delegationer. Obli-
gationsmarkedet i Danmark, hvor vi
skaffer midlerne, må have tilliid til, at
vi ikke foretager tvivlsomme transak-
tioner i Grønland. Det er altså på
forsøgsstadiet, og en af grundene til
det er de store forskelle i den økono-
miske struktur mellem Grønland og
Danmark. Vi har jo på vor rejse
forskellige steder hørt om, -at grund-
laget for det lokale erhverv plud-
selig forsvandt, uden at man havde
spor chance for at helgardere sig.
Den slags forhold betyder en sær-
lig risiko for os.
LOVÆNDRINGER
— Bliver der brug for lovændrin-
ger?
Ja, svarer direktør Niels Alkil, — de
gældende love i Danmark må udvi-
des rent geografisk, så de også kom-
mer til at gælde for Grønland.
Det drejer -sig om lovene om
sanaortornermut taorsigagssarsiniartar-
fiup aningaussauteKarfianérsoK, taorsi-
gagssarsisitsissarfit peKatigit direk-
tøriat, erKartussissuserissuneK Niels
Alkil åma pigissat najorKutaralugit taor-
sigagssarsiniartarfit peKatigit direk-
tøriat E. Friehling.
kreditforeninger, hypotekforeninger,
om boligbyggeri og om tvangsfuld-
byrdelse. Det står klart og tydeligh
at disse love gælder ikke for Grøn-
land.
— Men nu bliver forretningsgangen
den, indskyder direktør Friehling, —'
at vi først skal hjem til vore organisa-
tioner med det materiale og de ind-
tryk, vi har samlet under besøget her.
F. eks. er der i delegationen bred
enighed om, at boligbyggeriet rundt
om i Grønland -er i vidt omfangt et
byggeri af udmærket kvalitet, både
håndværksmæssigt og materialemaes-
sigt, vi har studeret økonomien, be-
søgt repræsentanter for adskillige be-
folkningskategorier, spurgt og fået
svar, m. m.
Delegationens medlemmer har en
absolut positiv indstilling for at ind-
føre realkredit i Grønland, men vi
væd ikke, hvad vore organisationer
med tilsynsråd og repræsentanter me-
ner. Dem skal vi først spørge, og op-
gaven bliver, at vi skal fremlægge
sagen og se, om der er tilslutning til
at gå ind for den. Derudover er for-
holdet det, at de love, som direktør
Alkil nævnte, vi virker under, nemlig
ikke gælder for Grønland. Derfor skal
vi indlede samarbejde med regering
og folketing for at få foretaget de
nødvendige lovændringer.
DANSKE PENGE SKAL ARBEJDE
l'GRØNLAND
— Skal man til at afsætte obliga-
tioner på det grønlandske marked?
— Nej, det er ikke tanken. Vi vil
nok forsøge at effektuere lånene som
kontantlån, fordi vi ikke finder det
hensigtsmæssigt at få obligationslån
og hele problemet med kurstab ind-
ført i Grønland. Forresten har vi
endnu ikke drøftet den tekniske side
af sagen, men kan dog tilføje, at der
alene — i hvert fald i første omgang
— bliver tale om at hente penge fra
Danmark til udlån i Grønland.
— Hvornår kan vi vente det første
byggeri med realkredit?
— Det kan vi på nuværende tids-
punkt slet intet sige om, for — som vi
har forklaret Dem — skal de nødven-
dige forslag gennem mange instanser,
før de bliver realiteter. Vi v-il gerne
være helt fri for at give nogen dato.
Men jeg kan nævne, at der var en
mand i en af de større byer, -som stod
med et hotelbyggeri, og han ville helt
kontant tale med os om de lån, vi
kunne tilbyde ham i byggeriet. Se,
han var jo aktuel, men altså, og det
vil jeg gerne understrege, for aktuel.
For så vidt er planerne som nævnt
endnu ikke fremme, at vi kan begynde
at behandle ansøgninger om lån i
byggeriet.
Det eneste vi kan udtale i den for-
bindelse er, at ingen må gå i gang med
et byggeri i forventning om at få
realkreditlån.
Det kan vi vidst alle være enige om.
Samtlige delegationens medlemmer
nikker.
—den.
POLITIET
søger aspiranter til stillinger som
POLITIBETJENT
Politibetjente er placeret i den grønlandske tjenestemandslovs 9. løn-
ningsklasse. Den månedlige begyndelsesløn for aspiranter over 21 år er
for tiden incl. polititillæg og sprogtillæg kr. 2.182,61, hvortil kommer sted-
tillæg, ydelser for søn- og helligdagstjeneste, dagpenge for udførte tje-
nesterejser m. v., samt fri uniform.
Det er en betingelse for at komme i betragtning, at ansøgeren er fyldt
21 år, men ikke fyldt 27 år. (Ansøgere mellem 18 og 21 år kan dog undta-
gelsesvis komme i betragtning, — men aflønnes da indtil det fyldte 21 år
efter lønningsklasse 1-c med en månedsløn af omkring 900.00 kr.).
Endvidere kræves, at ansøgeren er i besiddelse af gode skolekundska-
ber i almene fag — især dansk retskrivning. Ansøgeren skal være sund,
stærk og velbygget uden legemlige mangler (f. eks. nedsat syn eller hø-
relse).
Under forudsætning af, at aspiranten skønnes at have de fornødne kva-
lifikationer, kan der efter 1-2 års praktisk tjeneste i Grønland påregnes
videre uddannelse på politiskolen i Danmark med supplerende praktisk
uddannelsestjeneste i en dansk politikreds.
Yderligere oplysninger og ansøgningsskema fås ved personlig henven-
vendelse til politiet på det sted, hvor ansøgeren er fast bosiddende.
Dåbsattest, samt eventuelle eksamensbeviser og anbefalinger medbrin-
ges ved henvendelsen.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Jørgen Hertling.

AROMA
I ................................................^......................................* ....
->CBM U>T
1778
EKSTRAFIN KVALITET
Hævet
over enhver
sammenligning
nalig-
ssaKangilaK
au.'isartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassirpoK perKumau-
tigssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa nioiKutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluarsagagssat tamarmik
iluarsarneKarsfnåuput. Imap itlssusianut Og tort au tit radaritdlo ilé-
ngutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant
og fiskeriudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radar-
anlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
s