Atuagagdliutit - 30.10.1969, Side 3

Kalåtdlit-nunåne uliaicarpoK
taima isumaKarpoK fransken ujaragsion, Guy Manderscheid,
tåunalo mana Kalåtdlit-nunane uliasiornigssamut akuerinenar-
nigssamik sulissutigingnigpon franskit uliasiortitsenatigivinut,
Compagnie Francaise des Pétroles
fransken ujaragsion, Guy Mander-
scheid, Atuagagdliutinut sapiserdlune
onausenarpon Kalåtdlit-nunåne ulia-
narnera nularutiginago. onauserissai
ugperinenarsinaugpata onautigerni-
savdlugo pissutigssanarpon: Kalåtdlit-
nunåne ulianarpon.
Guy Manderscheid, silarssuarme u-
liasiortiitsenartigit angnerssaisa arfinen
pingajuånut sivnrssusson, tåssa fran-
skit uliasiortitsenatigit Compagnie
Francaise des Pétroles, nanigtukut
K alåtdlit-nunånipon Kalåtdlit-nunå-
nut ministerienarfiup pigingnenatigit
akuerssissutenarfigisimangmagit aut-
dlarniutaussumik misigssuisinaussut
kujåmut Kap Farvel-imit avangnamut
Diskomut. autdlarniutitut misigssui-
nerit aussan måna autdlarnerértug-
ssaugaluarput, kisiåne misigssuinig-
ssamut akuerssissut ima kingusinår-
tigisimavon namaginartumik angner-
tussusilingmik misigssuinenarsinausi-
manane. tauva åipågo aussarpat mi-
sigssuinen autdlartisaon, Guy Man-
derscheidilo onausenarpon pigingne-
natigit angussanardluarnigssartik
nautsorssutigigåt. nanon angussanar-
dluartigisanerdlutik naluvåt, tåssame
Kalåtdlit-nunåta ldmut sineriåta ava-
tåne imap narnata pissusianik ilisi-
mangnigtut ikigtuinaungmata imana-
lunit ilisimangnigtonångivigdlune.
— hr. Manderscheid, Kalåtdlit-
nunånukarningne suna sujunerta-
raiuk?
— sujunertarinenarpon Kalåtdlit-
nunåne onartugssautitanut atassute-
narnigssara — landshøvdingimut,
landsrådip sujuligtaissuanut avdla-
nutdlo — pissutsinik påsissanarniar-
dlunga.
ingmikortoK sujugdlen
— pigingnenatigit ilaussortauvfigi-
ssåka Kalåtdlit-nunåne autdlarniu-
taussumik misigssuinigssamut sujug-
dlerpåmik akuerinenarsimåput, taima
nangigpon Manderscheid, — tamatu-
munalo sonutigissarigatdlagarput tå-
ssauvon Kalåtdlit-nunåta kimut sine-
riåta avatåne imana atåne nunap ilua.
tamåna åssingussorujugssuvon Labra-
dorime pissutsinut, tasamane åma aut-
dlarniutaussumik misigssuinigssamut
akuerinenarsimagavta, åma åssinguput
Alaskamut, nalunenångilardlo Alaska-
me nanigtukut uliamik pigssarsinig-
ssan pivdlugo angnertonissumik ingi-
arniunenarsimasson. kisiåne Alaska-
me misigssuinerup nanginera nuname
pisimavon sinerissap avatåne imap
atåne nuname pinane.
imap narnane pernigsårnerussumik
misigssuisagåine nuname taimatut mi-
sigssuinigssamit angnertunerungåtsia-
nissunik ajornartorsiutigssanarpon.
taimåitumik imap iluane misilerainer-
ne sujulenutaussumik sulinen akiso-
rujugssuvon.
Kalåtdlit-nunåne imatut pissonar-
nårtugssauvon, Kalåtdlit-nunåta ki-
mut sineriåta avatå tingmissartumit
misigssornenaratdlåsavdlune. tåuna
sékutenartugssauvon sinerissap ava-
tåne itlssutsit ugtortarnenarnigssånut.
ugtortagkat tåuko soruname ulianar-
neranik gasenarneranigdlo påsisitsisi-
nåungitdlat, kisiåne imaKa ilimagi-
ssavtlnik påsissutauslnåuput.
tingmissartumik misigssuinerit Kåu-
mat migssiliordlugo sivisussuseicar-
tugssåuput. imaK Karssutdlugo ting-
missartorneKartåsaoK 10 km migssi-
liordlugo akugtussusilersugkanik, tai-
malo misigssugaK sapingisamik silig—
tOK nunap åssingane nalunaeKutser-
neKåsavdlune. tingmissartoK 600 me-
terinik Kutsissuseicardlune ingerdla-
ssåsaoK. ugtortagkat nalunaeKutsigkat
imap narKane pissutsit pivdlugit per-
Kigsårtunik nalunaeruteKartugssåuput
— imavdlo narKanut tungassut tåuko
ujaragsiornermut uliasiornermutdlo
tungassutigut pingårutilingnik påsi-
ssutigssarsisitsissugssåuput.
ukioK måna autdlarnerusugsimaga-
luarpugut, taima OKarpoK Guy Man-
derscheid, kisiåne åssiglngitsut pissu-
tigalugit tamåna ajornarpoK. ilåtigut
akuerssissut julime. feriaKarnerup
nalåne, aitsåt tigusimavarput, misig-
ssuineritdlo autdlarnernigssåt kingu-
arsarneKarpatdlårsimavoK.
ingmikortut åipåt
angnerussumik pissoiråsagpat, tai-
malume pissoKåsaoK tingmissartumit
misigssuinerit neriugdluarnarpata,
tauva ingmikortup åipå tikisavarput,
tåssa kigdliligkap angnikinerussup
iluane misigssuinerit nangmeicarnig-
ssånut akuerssissumik piniarnigssaK.
misigssuinerit tåuko ilagait sajug-
pitdlagtitsivdlune misilerainerit. suli-
neK ingerdlåneKåsaoK umiarssuarmit
angnertungåtsiaKissunik pisatsersug-
kamit. sajugpitdlagtitsivdlune misig-
ssuinerit pissarput imap narKane Kaer-
titsissarnertigut, tamatumunale er-
sserKigsarumagaluarpara Kaertitsissar-
nerit tåuko aulisagkanut ajoKutåunglt-
dluinarmata. tåuko å sserdluinain uk
Kommuners og landskasses
regnskaber for 1968
De sociale udgifter er procentielt faldet, selv om de stadig udgør den stør-
ste udgiftspost på landskassens og kommunernes regnskab.
En af de overvældende poster ved
forelæggelsen af landskassens og kom-
munernes regnskab for 1968 var samt-
lige sociale udgifter. De udgjorde nem-
lig 27,1 mili. kr. Landsrådets regn-
skabschef, Hansepåjuk Gabrielsen,
sammenlignede posten med de sociale
udgifter for 15 år siden. Dengang ud-
gjorde beløbet kun ca. 810.000 kr.
Regnskabschefen oplyste, at selvom
der har været prisstigninger siden, er
der sket en kolossal udvikling, hvad
socialforsorg og sociale udgifter angår,
og ser vi på fremtidige budgetter og
overslag fremgår det, at disse udgifter
vil blive endnu større.
Hansepåjuk Gabrielsen gjorde efter
forelæggelsen Grønlandspostens med-
arbejder opmærksom på, at udviklin-
gen fra de 810.000 kr. i 1952/53 til
27,1 mili. kr. for 1968 ikke er så drabe-
lig endda. — Der er nemlig i virkelig-
heden tale om en procentiel nedgang,
idet man i 1952/53 afsatte ca. 50 pct. af
budgettet til sociale udgifter, mens
man i 1968 har brugt væsentligt min-
dre.
I forelæggelsen nævnte Hansepåjuk
Gabrielsen, at der ifølge oversigten
over samtlige regnskabsbevægelser
har været en samlet indtægt på 57,5
mili. kr. Denne indtægt stammer væ-
sentligst fra driftsregnskabet med 51,9
mili. kr. samt et i Bikuben optaget lån
på 5 mili. kr. Desuden viser indtægts-
siden et træk på ministeriets mellem-
regningskonto på 4,25 miil. kr., hvor-
for landskassens tilgodehavende på
750.000 kr. primo 1968 er blevet til en
gæld på 3,5 miil. kr. ved årsafslutnin-
gen.
De samlede udgifter er på 61,75 miil.
kr., af hvilke 55,9 miil. kr. hidrører
fra driftsregnskabet. Foruden investe-
ring i aktier, indsættelse på diverse
konti samt tilgang på landskassens
långivning, er der aktiveret et samlet
tilgodehavende på godt 4,7 mili. kr.
INDTÆGTER
Landskassens driftsindtægter i regn-
skabsåret 1968 var 51,9 mlll. kr. mod
55,9 miil. kr. i driftsudgifter, således
at regnskabsårets underskud blev 4
miil. kr. mod et budgetteret under-
skud på 21,6. Driftsunderskuddet er
17.6 mili. kr. mindre end det nævnte
budgetterede underskud.
Det nævnte mindreforbrug fordeler
sig på driftsbesparelser på 5,9 mili. kr.
fordelt på landskassen og kommu-
nerne, mens overførsler for både kom-
muner og landskasse — som udgør
13.7 mili. kr. — ikke er egentlige be-
sparelser, men beløb, som først skal
bruges i senere regnskabsår. Af an-
dre poster var der tale om en bud-
getteret merindtægt på i alt 0,3 mili.
kr. og yderligere 0,1 mili., mens en
post for idrætspladser m. v. var bud-
getteret netto, men bogførtes med
bruttobeløb (med H- 2,4 mili.). Det gav
alt i alt et mindreforbrug på 17,6 miil.
kroner.
Den budgetterede merindtægt på
0,3 mili. kr. skyldes bl. a. en regn-
skabsmæssig merindtægt på renter og
forbrugsafgifter i alt 3 mili. kr., og en
regnskabsmæssig medindtægt på for-
ventede og tilgodehavende refusioner
på i alt 4,7 miil. kr. Dertil kommer
regnskabsmæssig mindre refusioner
på -=- 8 mili. kr. alt i alt 0,3 miil. kr.
Hansepåjuk Gabrielsen nævnte vi-
dere i forelæggelsen, hvorledes for-
brugsafgiftsintægterne på 41 mili. kr.
specificeredes. 01 og spiritus udgjorde
14,9 miil. kr. af forbrugsafgiftsind-
tægterne, tobaksvarer 22,5 miil. kr.,
sukker og chokolade 2,7 miil. kr. og
andre varer (kaffe, the, mineralvand
m. v.) 1,1 mili. kr. Det er i alt 41,2
miil. kr., hvorfra går opkrævnings-
afgift til KGH på 0,2 mili. kr.
Derudover skal der på indtægtssiden
nævnes tilgodehavende refusioner på
godt 2 miil. kr. Denne post er aktive-
ring af landskassens flere år gamle
udlæg for staten vedrørende både-
værftet i Egedesminde.
UDGIFTER
For driftsudgifterne på 55,9 mili. kr.
gav Hansepåjuk Gabrielsen en rede-
gørelse, som ikke følger konto for
konto, men måske netop derfor er
overskuelig og forståelig for læg-
mand. Gabrielsen inddelte redegørel-
sen i fem større grupper, som giver
et helhedsbillede af, på hvilke om-
råder udgifterne er anvendt. Det skal
tilføjes, at beløbene er brutto for
landskassens vedkommende, hvorimod
for kommunernes forbrug netto hvad
sociale udgifter angår.
Gruppeinddelingen er følgende:
1: Virksomhedernes
drift m. v......... 5,253 mili. kr.
2: Sociale institu-
tioners drift m. v. 15,082 mili. kr.
3: Sociale
anlægsudgifter .... 12,052 miil. kr.
4: Andre udgifter .... 16,443 mili. kr.
5: Andre
anlægsudgifter .... 7,059 mili. kr.
I alt ............. 55,899 mili. kr.
Største post indenfor gruppe 1 om
virksomhedernes drift er landskassens
andel af lønnings-, drifts- og kontor-
holdsudgifter m. m. ved kæmnerkon-
torerne, nemlig 3,212.000 kr. Sekreta-
riatets drift kostede 841.000 kr.,
Arbejds- og socialdirektionens drift
694.000 kr., arbejdsmarkedskontoret
og erhvervsudvalgene 11.000 kr. og
udgifter ved landsrådssamlinger kr.
505.000.
Gruppe 2 — sociale Institutioners
drift, m. v. — fordeler sig med en
udgift på 2,873.000 kr. til kommunale
institutioners drift -r- indtægter 251.000
kr., landskassens tilskud til drift af
sociale institutioner 2.853.000 kr. og
andre sociale udgifter 9.607.000 kr,
Angående gruppe 3 — sociale an-
lægsudgifter — kan nævnes, at grup-
pen ikke er specificeret.
Gruppe IV — Andre udgifter —
fordeler sig med landskassens tilskud
til foreninger, institutioner, m. v.
1.604.000 kr. og landskassens tilskud
til Grønlandspostens drift 151.000 kr.
Tilskuddet til kommunernes udgifter
udgør i øvrigt 14.688.000 kr.
Gruppe 5 angående andre udgifter
fordeler sig med landsrådets boliger,
administrationsbygning, m. v. 1.859.000
kr., forsamlings- og mødehuse, netto
48.000 kr., idrætsanlæg 5.011.000 kr. og
bådebyggeriet 141.000 kr.
Hansepåjuk Gabrielsen sluttede med
en bemærkning om, at kommunernes
øvrige udgifter på 14,7 mili. kr. som
er nævnt under gruppe IV (andre ud-
gifter) dækker kommunernes forbrug
på kontiene 13 til 19 inclusive særbe-
villinger. Forbrug af dispositionsbelø-
bet er følgende: konto 13-18 incl. 6,6
miil. kr. og konto 19 4,7 mili. kr. Sær-
bevillinger udgør 3,4 mili. kr. — i alt
14,7 mili. kr.
—den.
Planlagt hovedentreprise er byggeprincippet for dansk
erhvervsliv i dag. Det betyder, at bygherren sparer tid
og besvær ved at placere det fulde ansvar hos AJS -
een kontakt og een ansvarlig, der garanterer levering
af det samlede byggeri til fastsat tid og fastsat pris.
Information og brochuremateriale med eksempler
på byggerier udført af AJS kan fås ved henvendelse til:
A. JESPERSEN & SØN A/S
Nyropsgade 18, V - tlf. (01) * 12 58 43
A. JESPERSEN & SØN RISSKOV A/S
Lystrupvej 50, Risskov, tlf. (06) * 17 80 77
misigssuissarsimavugut sulivdlutalo
Labradorime åma Hudson Bayime tu-
ngavigissavut maleruagagssavutdlo
malerKigsårdlugit, nunatdlo tamalåt
aulisagkat pivdlugit ilisimatuinit ug-
pernarsarneKarsimavoK misilerainerit
aulisagkanut ajoKutåungitsut. tåssalo
misilerainerit ajoKutåungitdluinarput.
Kaertartut ingmikut suliåuput, porne-
Karsimavdlutik aulisagkanutdlo ajo-
Kutausinaunatik.
soruname tamåna erKartorneKarsi-
mavortaoK Kalåtdlit-nunåne Dan-
markimilo OKartugssautitanut, taimalo
pissariaKalerpat misilerainerit aut-
dlarnerneKarsinåusavdlutik.
— Guy Manderscheid! sujornatigut
OKarputit „angnerussumik pissoKåsag-
pat“ — Kalåtdlit-nunane uliaKarner-
sok ilisimaneKångila?
— ilisimassaKaraluarpugut, kisiåne
soruname angnertuvatdlångitdlat. sor-
dlo nalungikaluarparput Kalåtdlit-
nunåne uliaKartOK. åma sume uliamik
navssårsinaussugut angnertunerussuti-
gut nalungikaluarparput, kisiåne ulia
Kanon angnertutiginersoK naluvarput,
åma pigssarsiarineicarnigsså ingminut
akilersinaunersoK naluvarput, åma
teknikimut tungassutigut ajornåsångi-
nersoK naluvarput. suliagssarujugssup
utarKivåtigut.
piarérsautaussumik misigssuinerit
aulajangissussugssåuput, uterfigendg-
dlugit OKautigisinauvara umiarssuaK
sajugpitdlagtitsivdlune misigssuiner-
nut atorneKartugssaK 30-—40 meteri-
nik takissusenartugssaussoK soruna-
lume sujunertamut nalerKutunik ing-
mikut pisatsersugagssauvdlune.
ingmikortoK kingugdleK
piarérsautaussumik misigssuinerit
inerérpata ingmikortut kingugdlersa-
rissugssaugunarpåt pugtassuliarssuaK
Kivdlerinermut atortoK takisorujug-
ssuarnik niussalik imap iluane 40 me-
terit anguvdlugit — kisiåne imap nar-
Kanut tungåsångitdlat, amerdlasume
taima isumaKartaraluarmata. pugta-
ssuliarssuaK pramiussarujugssuvoK
kaligtautinit nungneitarsinaussoK inå-
nutdlo uterterKigdlugo ilulissat ilulia-
kutdlagssuitdlunit Kanigdlivatdlasag-
påssuk,
— namaginartumik angnertussusi-
lingmik uliaKåsagpat tamåna Kalåt-
dlit-nunanut KanoK pingåruteKalersi-
nauva?
— Kalåtdlit-nunane uliamik pig-
ssarsissalisagaluaruvta ajungeKut su-
jugdleK KularnaitsoK tåssåusaoK Ka-
låtdlit-nunåta inuinut suliagssaKaler-
sitsissugssaungmat. KanoK amerdlati-
gissut sulivfigssarsiumårnersut månå-
korpiaK ersserKigsumik OKautigineK
ajornaKaoK, kisiåne kalåtdlinut inuia-
Katigingnut pingårutilingmik amerdlå-
ssuseKartugssåuput.
kisalo aningaussarsissutaussugssau-
vok, kisiåne KanoK amerdlatigissunik
aningaussarsissutausinaunera erKoriå-
savdlugo uvavnut kukunerusagaluar-
POK.
— pigingneKatigigtut suligavse ulia-
mik pigssarsiorneKalisagaluarpat au-
lajangersimassumik piumassaKartug-
ssauvise?
— tamåna angnertunerussumik er-
Kartusavdlugo uvavnut kukunerusa-
galuarpoK, kisiåne OKautigisinauvara,
pigingneKatigit kikutdlunit misigssui-
nernik akisunik autdlarninaviångika-
luartut uliap navssårissap iluaKutigi-
neKarsinaunigsså nåpertutumik isu-
mangnaitdlisarneKarsimångikaluarpat.
Guy Manderscheid ukiune ardla-
lingne SaharamisimavoK, Saharalo
Kalåtdlit-nunanut erKainångivigpoK.
Saharamile ukiumut ulia 14 åma 15
mili. tons akornåne angnertussusilik
pigssarsiarineKartarpoK. åma misig-
ssuinerit nunap iluanut tungassut su-
julerssortarsimavai Libyenime, Nord-
amerikame Canadamilo, månalo piv-
figssame angnersså Canadamivfigi-
ssarpå. Islandime Keflavik avKusår-
dlugo Canadamut autdlarpoK Kalåt-
dlit-nunånutdlo tikerKingnigssane Ki-
lanåralugo.
-den.
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perKumau-
tigssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa niorKutigissardlugit.
taratsut angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluarsagagssat tamarmik
iluarsarneKarsInåuput. Imap itlssusianut Qgtortautit radaritdlo ilå-
ngutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant
og fiskeriudstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radar-
anlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
Alle holder af Holly Bar
den er med hele hasselnødder
_____ _____ tamarmik Holly Bar
1 ^ /% | j iluitsunik KåKorta-
1 1 / * lli rialik nuånaråt
3