Atuagagdliutit - 30.10.1969, Qupperneq 12

r~~— ---—
Fra
LÆSERNE
----—______
Der er sket store omvæltninger i
disse år i Grønland. Befolkningens
levevis er også totalt ændret. Det er,
som om at der er sket to revolutioner
lige oven på hinanden. Der er sket
ting, grønlænderen aldrig havde
drømt om.
Derfor siger nogle af grønlænderne,
at vore afdøde bysfæller ville undre
sig såre, hvis man kunne puste liv i
dem. De store fremskridt har vi ikke
selv opnået, men vi har opnået dem,
takket være arbejde, udført udefra.
Jeg er selvfølgelig meget taknemme-
lig for den hjælp, men min begej-
string kølnes, hver gang jeg tænker
på, at grønlænderne ikke har medvir-
ket under tilblivelsen af de mange,
mange goder, vi kan se i dag. Vi,
grønlændere, er blot tilskuere med
hænderne i lommen. Vi deltager ikke
i arbejdet. Mange udsendte arbejdere
udfører hele arbejdet. Der er begået
visse fejl. Man burde have foretrukket
at oplære grønlænderne i håndværk
samtidig med, at man udfører disse
års anlægsarbejder. Man har været så
ivrig for at realisere planerne, at man
har glemt uddannelsen. Man udfører
arbejder til mange, mange millioner,
og pengene er foræringer fra staten.
Med andre ord er det vore danske
medborgere, der har betalt pengene
i form af skat. Som sagt er grønlæn-
deren kun tilskuer til samfundets op-
bygning i vore dage, og det er ned-
værdigende.
Det burde være sådan, at man først
og fremmest havde prøvet at oplære
befolkningen, hvis man vil prøve på
at indføre fremskridt i et u-land? I
Grønland udførte man en hel masse
andre opgaver først. Størsteparten af
pengene til virkeliggørelsen af disse
planer gik til de udsendtes lønnin-
ger. Derved vender pengene tilbage til
Danmark, og den fattige grønlænder
får efterladt et meget dyrt hus, som
han skal prøve på at afdrage i løbet
■J
af en årrække. Er det bedre at give
grønlænderen et moderne hus? Jeg
mener, at en del af opgaverne burde
have været afviklet langsommere end
tilfældet har været, og en del af de
anvendte pengemidler burde have
været brugt til oplæring af grønland-
ske håndværkere. Her burde lands-
kassen have hjulpet til, og fødesteds-
kriteriet burde overhovedet ikke have
været anvendt overfor en grønlænder,
der har klaret en uddannelse. Hvis
man ikke indfører oplæring i hånd-
værksfag, bliver grønlænderen mere
og mere agterudsejlet. Hvis man vil
redde grønlænderens liv, må man først
og fremmest indføre undervisning.
Der sker en vis oplæring, men det
hele er gået alt for langsomt hidtil.
Grønlænderen må have en alsidig
uddannelse. En fuldgyldig uddannelse
kan ikke opnås alene ved kurser.
Grønlænderen må ikke nøjes med at
kunne klare lettere arbejder. Han må
være fuldt uddannet til at kunne
klare alle former for håndværksfag.
Grønlænderen er ynkværdig, fordi
han blot er tilskuer i opbygningstiden.
Herved mister han en stor del af sit
værd.
Det er glædeligt, at arbejdsmarkeds-
kontorerne bliver oprettet i Grønland,
og fagskolen er blevet til. En del af
den grønlandske ungdom får derved
mulighed for at lære et fag.
Der er gået flere år, siden jeg hørte
følgende ord af en finansminister i
radioen: — Grønlænderne skal nu til
i løbet af få år at lære det, vi har
været tusinder af år om at lære. Kan
det lade sig gøre? Jeg er overbevist
om, at vi grønlændere udmærket kan
tilegne os de civiliseredes gode leve-
vaner. Kan det lade sig gøre? Jeg tror,
grønlænderne kan klare det. Dan-
skerne har igennem generationer til-
egnet sig viden om mange forskellige
ting i løbet af tusinder af år. I den
første tid var resultaterne selvfølge-
lig ikke strålende, men for at kunne
nå det, de nu har nået, måtte de også
lære noget af andre nationer. Selv om
mine iagttagelser af Danmark er man-
gelfulde, kan jeg sige, at vi er mange,
mange år bagefter danskerne.
Hvis vi skal prøve på at tilegne os
alt, hvad danskerne har opnået, i lø-
bet af kort tid, kommer vi selvfølgelig
ud for vanskeligheder. Man må dog
begynde på det stade, u-landene be-
gynder på. Jeg tvivler ikke på, at de
tilbagestående folk bruger en meget
kortere tid til at nå det samme stade,
som de civiliserede har brugt for at
nå civilisationen. De tilbagestående
folk kan med andre ord på mange må-
der komme til at konkurrere med de
civiliserede og kan fortsætte frem-
gangen på lige fod med dem blot de
har viljen hertil. Lad mig tage et
eksempel: Nu er lægevidenskaben og
det lægelige arbejde i stærk fremgang.
Den ny viden i lægevidenskaben havde
den ældre årgang af lægerne ikke haft
mulighed for at tilegne sig, mens de
læste til læge, men de har tilegnet sig
den under deres virke. Hvis vi skal
bryde ind i den igangværende civilisa-
tion, må ungdommen tilegne sig og
arbejde efter de nuværende tilstande.
De vil med andre ord springe flere ge-
nerationens lærdom over, fordi en så-
dan lærdom ikke kan anvendes læn-
gere. Jeg tror, en grønlænder, der er
udlært og har samme kvalifikationer
som en dansker, bør have samme
chance som danskeren for at blive an-
sat i de private danske foretagender.
Hvis man skal nå det mål, at grønlæn-
derne efterhånden overtager alle funk-
tioner, der er besat af danskere, må de
private danske foretagender holde op
med udelukkende at ansætte danskere.
Det er kedeligt, at grønlændere, der
har det afgørende ord, ikke sætter
særlig stor pris på, at man foretræk-
ker en grønlænder, når der skal an-
sættes medarbejdere, selvom man nu
har etableret arbejdsmarkedskonto-
rer. Flere og flere mennesker er ble-
vet bange for, at danskerne tager al
arbejdet fra grønlænderne. Dette kan
ikke være hensigten med Grønlands-
politikken. Der er stadig en mængde
opgaver, som skal løses i Grønland.
Et af dem er boligproblemet for de
mange tilflyttere, der må forlade deres
egne huse.
Flere grønlændere har gennem ti-
derne vist, at de kan opnå gode fær-
digheder, når de har lært et eller an-
det fag i Danmark. Som følge af et
forslag af videnskabsmanden H. J.
Rink, blev et hjem for unge grøn-
lændere, der skulle oplæres i forskel-
lige fag, rejst i København i 1879.
Dengang var den grønlandske ungdom
helt anderledes end ungdommen af i
dag. Alligevel havde en del af de unge,
der blev oplært for snart 100 år siden,
udført et meget stort arbejde i Grøn-
land. Hvad ville mon H. J. Rink have
foreslået i dag, 90 år efter, hvis han
havde set de mange grønlændere, der
blot er tilskuere til de mange danske
håndværkeres arbejde? Det er med
rette, at man har skrevet følgende
tekst til hans mindesten: „Han elsker,
sørger for og kender grønlænderne".
Isak Lund,
NarssaK.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt hvor
De lander. F. eks. Anglia eller Morris de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De
kan hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede
til kørsel i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny eller brugt bil på
grænseplader til fordelagtige priser f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Cor-
tina de Luxe kr. 10.000,—, Escort kr. 9300,— eller Volvo Amazone fra
12.800,—, vi har også fine sportsvogne. Skriv og fortæl om Deres kørsels-
behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvcj 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Xlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år.
Hvornår når vi målet?
Ved De at De
har et halvt orgel
i Deres stue?
nalungiliuk iningne
påtagiaKarsmaugavit?
ACE TONE TOP-1 orglet kan direkte tilsluttes
Deres egen radio eller båndoptager, der således
kan bruges som forstærker.
De selv og Deres børn vil blive begejstret for
ACE TONE TOP-1.
Alle kan på kort tid lære at spille på ACE TONE
TOP-1 — fremtidens instrument — familiens sam-
lingspunkt, der let lader sig placere eventuelt på
et reolsystem.
ACE TONE TOP-1 radiungnut båndoptageringnut-
dlunit atåssuserneKarsInauvoK, tauva tåuko såkor-
tusautitut atorneKåsåput.
ivdlit Kitornatitdlo ACE TONE TOP-1-imik aluto-
ringnigdluåsause.
kialOnit ACE TONE TOP-1 — sujunigssame nipi-
lerssdtigssaK — erKardlerit katerssQvfigisfnaussåt
sivitsoriångitsoK illkåsavå, asululume agdlåt atua-
gausivingme inigssIneKarsfnaugivdlune.

mmmt;
•. mur, mmttttttt:"--
.......;;;
»>'•!!M‘:

lit'ttmtKtc;

it:
TOP-1 ORGEL
Fa. HOLSTEINSBORG BOLIGMONTERING
HOLSTEINSBORG . BURNÆS RADIO & FOTO
EGEDESMINDE . Fa. MUSIKHUSET GODTHÅB
Grønland, der klarer sig
ved hjælp af sociale ydelser
De danske aviser beskæftiger sig tit
med de mange penge, der anvendes i
Grønland. Nogle af dem gør det så
anskueligt, at de oplyser, hvor store
beløb, hver familie får om året fra
Danmark. De fleste af pengene går
til udbygning af Grønland, f. eks. til
boligbyggeri, skole- og lægevæsen, fa-
brikker og meget mere. Man kan fri-
stes til at sige, at „penge-strømmen"
til Grønland er på sin plads, fordi
pengene stammer fra de danske skat-
teydere og Grønland betegnes som en
amt i Danmark. Det er måske ikke
nødvendigt at nævne, at også vi grøn-
lændere er med til at skaffe midler
— ganske vist ikke store beløb — til
dritlen af vor egen landsdel i form
af afgifter til landskassen.
Men det er forstemmende at høre,
hvor store beløb, der blev ydet som
sociale udgifter i Grønland i 1968. Der
blev brugt 24 mili. kr. i sociale ydel-
ser samt 12 mili. kr. til socialt byggeri,
d. v. s. i alt 36 miil. kr. (Tallene stam-
mer fra oplysninger, landsrådets regn-
skabschef fremkom med under en ud-
sendelse i Grønlands Radio 8. oktober.
Ydelserne er ikke alene alders- og in-
validerente, men alle former for so-
cialhjælp). 36 miil. kr. er mange penge
i forhold til Grønlands indbyggertal.
For dette beløb kan man anskaffe
flere, moderne trawlere.
Selvfølgelig ønsker vi allesammen,
at alle, der har behov for hjælp, bli-
ver hjulpet; men lad os spørge, om det
er helt nødvendigt at bruge 36 miil.
kr. alene i sociale udgifter til et så
begrænset indbyggerantal, som Grøn-
land har? Som små-bidragsydere til
landskassen må vi kræve, at sam-
fundsforsknings-udvalget — hvis ud-
valget bliver til noget — kulegraver
de sociale udgifter.
Det er som om, landsrådet i disse
år har tilbøjelighed til at foretrække
at yde social hjælp i stedet for at
kræve, at folk udnytter deres kapaci-
tet, og at de yder noget efter bedste
evne. Må jeg i denne forbindelse
komme ind på Marius Abeisens for-
slag om, at der bliver oprettet et
fond til fiskerne, der bor i de syd-
ligste kommuner. Forslaget blev
fremsendt for at hjælpe fiskerne. Alle
landsrådsmedlemmer støttede forsla-
get. Jeg tror, at forslaget i sig selv er
godt nok. Men er tiden moden til at
føre det ud i livet? Er forholdene i
den sydligste del af Grønland blevet
så ringe, at fiskeriet med 30, 36 og 42
fods kuttere må betegnes som håbløs,
hvis fiskeriet ikke bliver afhjulpet?
Det tror jeg næppe!
Det er almindelig kendt, at der fin-
des masser af fisk i den sydligste del
af Grønland. Man ved ligeledes, at
storisen generer fiskerne i området
meget. Heldigvis findes der også fi-
skere i dette område, der kan klare sig
glimrende, takket være deres gode
vilje. Flere fiskere har vist, at denne
påstand er rigtig. Udenfor storis-tiden
har f. eks. et par kuttere indhandlet
et par hundrede tons torsk i løbet af
kort tid (under bundgarnssæsonen —
under de „fede dages tid"). Sådanne
fiskere kan klare sig selv. Desværre
må vi beklage, at der endnu ikke fin-
des mange af disse fiskere. Sydgrøn-
land kan ellers prale af at være så
rig på både fangstdyr og fisk, at kut-
ter-ejere fra de nordligere kommu-
ner har taget en tur sydpå et par år
både på fangst- og fisketur. Selv i
sommer måtte flere kuttere fra Frede-
rikshåb kommune flygte til området
p. gr. af storisen og for at komme til
en bedre fiskeplads, og besætningerne
har ikke fortrudt denne tur.
Derfor synes jeg endnu ikke, at ti-
den er moden til at oprette et fond til
afhjælpning af fiskeri, der er blevet
ødelagt af storisen. Jeg er bange for,
at et sådant fond kun bliver til gene,
da fiskerne nemt kan lade være med
at udnytte de „fede" dage i tillid til
fondet.
I stedet for burde man lave et fond
til præmiering af fiskere i storis-om-
rådet, der viser, at man godt kan klare
sig i området. Som sagt har flere fi-
skere vist, at de kan klare sig, og flere
vil følge efter i de kommende år. Jeg
hørte engang en storfisker fra Syd-
grønland sige, at fiskeriet i området
kræver en meget stor indsats, og han
tilføjede: — Og det er kun ved slid,
at man kan opnå gode resultater.
Derfor må landsrådet træffe en af-
gørelse efter en moden overvejelse.
Landsrådet vedtog engang før i tiden
at yde lån, som fiskerne kan benytte
som indskud til erhvervsstøttelån.
Hvem kan fortælle, hvilken gavn en
sådan ordning har haft enten for fi-
skerne eller landskassen? Efter pla-
nen skulle kommunerne garantere for
sådanne lån, men kommunerne får
og har hidtil fået deres midler fra
landskassen.
Grønland — de sociale ydelsers
land. Folk, der har alt for megen tiltro
til sociale ydelser, kan miste tilliden
til sig selv. De kan miste viljen til at
yde noget og kan komme i den situa-
tion, at de blot venter på at få hjælp.
Man kan ikke benægte at mange ser
sådan på det i vore dage. Kan det for-
hold medvirke til grønlændernes selv-
stændiggørelse og bedre konkurrence-
evne, og får de større tillid til sig selv?
Vore forfædre satte meget stor pris
på at kunne klare sig selv. Vi — efter-
kommerne — bliver mere og mere
agterudsejlet i så henseende. Vi bør
altid benytte de velkendte ord om, at
enhver, der ikke vil bestille noget,
ikke engang skal have noget at spise
— overfor raske mennesker.
Alle beboede steder kan man træffe
fulde folk, hvor befolkningen har mu-
lighed for at tjene penge — også
blandt folk, der får social hjælp. Nogle
bruger måske al social-hjælpen til
spiritus. De tænker vel, at landskassen
får sin hjælp retur på den manér!
Lad os gøre, hvad vi kan, for at
hjælpe dem, der trænger til hjælp.
Lad os ikke hjælpe dem, der ikke
virkelig er i nød. I de seneste år har
man både i Grønland og i Danmark
snakket meget om landskassens store
mangel på likvid kapital. Landsråds-
medlemmerne gør, hvad de kan, for at
afhjælpe situationen. De har endda i
sinde at sætte nye og så høje afgifter
på tobak og spiritus, at de måske bli-
ver de dyreste i verden? Landsrådet
bør nok ikke prøve på at rette den
slunkne landskasse op blot ved hjælp
af disse afgifter. Det er sikkert på høje
tid, at rådet prøver at spare på en
eller anden måde. Det er ikke alene
landskassens midler, man skal spare
på, men også kommunernes. Landsrå-
det må ikke nøjes med at pege på, at
folk skal spare penge, og at de skal
bruge pengene på en fornuftig måde,
men de må vise, at også de kan spare
en del af landskassens midler for
eksempel i en bestemt årrække, så-
længe landskassen har økonomiske
vanskeligheder.
Lad os hjælpes ad allesammen for
at kunne sige, at Grønland kan klare
sig selv, i stedet for, at folk siger, at
Grønland klarer sig ved hjælp af so-
ciale ydelser.
Avigait, 9. oktober 1969.
Nathan Jakobsen.
POKALER
med ægte PUNCH eller COGNAC
Reichardt Pokalit Punch-ivingnik Cognacivingnigdlo imagdlit
Chokolade med
original spiritus
sukulåte imigagssarKing-
mik imalik
12