Atuagagdliutit - 30.10.1969, Side 21

Menighedsrepræsentationens
opgaver
Loven om kirken i Grønland har
en paragraf, der lyder således: „Der
fastsættes ved kgl. anordning regler
for dannelse af en repræsentation for
menigheden på de enkelte pladser, li-
gesom det bestemmes, hvilke beføjel-
ser og pligter, der skal gives en så-
dan repræsentation."
Denne ordning har nu snart funge-
ret i en årrække, og da der fra tid
til anden bliver indvalgt nye medlem-
mer, vil det nok være rimeligt igen
at se lidt nærmere på, hvilke opga-
ver der særligt er tiltænkt menig-
hedsrepræsentanterne.
I anordning om menighedsrepræsen-
tation kap. III er der kort gjort rede
for disse opgaver, som jeg her med
disse linier vil prøve at forklare lidt
mere udførligt:
§ 13: Menighedsrepræsentanterne skal
søge at fremme menighedens aktive
deltagelse i det kirkelige arbejde.
Først må vi nok overveje nærmere,
hvad der menes med kirkeligt arbejde.
Det må forstås som det arbejde, der
gennem alle tider er foregået i en
kristen menighed, sådan som det og-
så blev slået fast, da reformationen
blev indført i Danmark, at vi skal
have Guds ord, som er loven og
evangeliet, retsindigt prædiket, bør-
nene vel oplærte, så de må blive i
Kristus, sakramenterne ret uddelte,
at fattige og syge ikke bliver forsømt.
Meget af dette er jo præsternes og
kateketernes arbejde, og andet tager
socialforsorgen sig af, men tilbage
bliver en række opgaver, som alle
kan tage sig af. Her tænkes på for-
eningsarbejdet, sådan som vi også
kender i Grønland i PeKatigingniat,
i Blå Kors, i spejderarbejdet og fore-
drags- og oplysningsvirksomhed. Her
er der mange, der kan arbejde med,
dels ved at sætte et arbejde igang
og navnlig holde det igang og gøre
andre interesseret i det, være med
til at finde udveje for, at der skabes
gode hjem, til at arbejde for, at børn
og unge får lyst til at være med ved
gudstjenesten og ved at være en støt-
te for præster og kateketer, som har
deres gerning i menigheden og har
brug for at mærke, at de ikke står
alene. Rundt omkring ser man smukke
eksempler på, at arbejdet gribes an
på den måde, og det giver altid gode
resultater. Netop ved at der står, at
man skal „fremme menighedens ak-
tive deltagelse" er det jo sagt, at det
skal være noget positivt. Negativ og
gold kritik af det bestående fører
sjældent noget godt med sig. Man
skal tværtimod gå ind i arbejdet og
selv gøre et arbejde for, at der kan
blive fremgang og interesse for kir-
kens arbejde.
§ 14. Menighedsrepræsentationen kan
i sine møder forhandle ethvert spørgs-
mål af kirkelig interesse, herunder
forslag vedrørende møder og andet
menighedsarbejde.
Det vil sige, at der ikke kan fore-
gå noget kirkeligt arbejde på stedet,
som kan siges at være menigheds-
repræsentationen uvedkommende.
Medlemmerne har ret til at udtale sig
herom. Naturligvis betyder det ikke,
at man kan bestemme, hvad der skal
ske, og hvad der ikke skal ske af
kirkeligt arbejde, men det vil være
naturligt, at præst eller kateket går
ind i et samarbejde med repræsen-
tanterne, når det gælder planlægning
af menighedsarbejdet. Medlemmerne
bør gøre sig fortrolige med, hvilke
behov der er i menigheden, hvad de
ofte har større mulighed for end præst
og kateket. Der må dog gøres op-
mærksom på, at præster og kateketer
ikke har nogen pligt til at forelægge
deres planer for rådet. De har ret
til, om de ønsker det, også på egen
hånd at sætte et arbejde igang.
§ 13. Menighedsrepræsentationens
samtykke kræves til indførelse af
anden autoriseret liturgi eller andre
autoriserede ritualer end de hidtil i
menigheden anvendte samt til anven-
delse af andre autoriserede prædike-
tekster end de, der hidtil har været
brugt i menigheden.
Her er et område, hvor menigheds-
repræsentationen har et afgørende
ord. Der kan ikke ske ændringer på
dette område, som det lokale råd ikke
ønsker, men på den anden side be-
tyder det ikke, at rådet på egen hånd
kan bestemme, at der skal indføres
andre ritualer for gudstjenester og
kirkelige handlinger. Man man gå ud
fra, at præstens, provstens og biskop-
pens godkendelse må indhentes.
Det bemærkes også, at der er tale
om autriserede ritualer og tekster.
Det vil sige, at det ikke er hvad som
helst, der er tale om, men bøger, som
der i forvejen er givet tilladelse til
anvendelse af ved gudstjenester, så-
ledes som den nu anvendte ritualbog
er autoriseret (til brug af biskoppen
efter kongens bemyndigelse, den dan-
ske salmebog er autoriseret af kon-
gen 1953 til brug ved gudstjenester
i landets kirker, og i den nu anvendte
grønlandske salmebog finder vi et for-
ord undertegnet af Chr. Rasmussen,
Schultz-Lorentzen og Jens Chemnitz,
hvilket også må forudsættes at ud-
gøre den særlige bemyndigelse til at
anvende salmebogen til gudstjenester-
ne, og før den nye salmebog til sin
tid kan tages i brug i kirkerne må
der en autorisation til.
§ 16. Spørgsmålet om fastsættelse af
tidspunkter for afholdelse af konfir-
mation forhandles i menighedsrepræ-
sentationen, der stiller forslag om
konfirmationens tidspunkt. Spørgsmål
om ændring af gudstjenestetidspunk-
terne afgøres af menighedsrepræsen-
tationen.
Første halvdel af denne paragraf
er noget vagt formuleret. Der kan
stilles forslag, men der siges ikke no-
get om, hvor stor vægt rådets mening
har. Den klareste forståelse må være
den, at præsten ikke nødvendigvis
skal rette sig efter det forslag, som
rådet giver, men han skal i hvert fald
høre, hvad rådet mener, før tidspunk-
tet fastlægges. Der kan jo være andre
hensyn at tage f. eks. præsters for-
flyttelse, ferier og skolens ønske om,
at tidspunktet bliver lagt i skole-
ferien.
Med hensyn til ændring af guds-
tjenestetider er der ingen tvivl. Nu
vil det næppe blive aktuelt med søn-
dagens formiddagsgudstjeneste. Det er
vel allevegne en fast tradition, at tids-
punktet er kl. 10, men der kan blive
tale om tidspunkter for aftenguds-
tjenester søndage og hverdage samt
gudstjenester ved højtiderne. Her er
rådets mening afgørende, men skulle
det forekomme, at man et sted ville
ændre ved søndagens gudstjeneste kl.
10 og lægge det på et andet tidspunkt,
må en sammenligning med Danmark
nok finde sted. Her skal biskoppens
tilladelse indhentes og det er vel na-
turligt at tænke sig, menighedsrepræ-
sentationernes bemyndigelse på dette
punkt vil være af samme art.
§ 17. Menighedsrepræsentationen kan
træffe bestemmelse om, at der i for-
bindelse med gudstjenester afholdes
kollekter til fordel for lokale kirke-
lige formål, herunder f. eks. til op-
tagelse af opgaver til fremme af me-
nighedsarbejdet.
Man har lige fra begyndelsen af set,
at spørgsmålet om et rådighedsbeløb
til rådets arbejde for at fremme for-
skellige kirkelige formål måtte løses
under een eller anden form. På præ-
stekonventet i 1959 drøftede man, om
der ikke fra det offentliges side burde
gives rådet et fast beløb for dermed
at give dem større indflydelse på det
lokale kirkelige arbejde, men i anord-
ningen er der ikke nævnt noget her-
om, og § 17 skal så gå ind i stedet
herfor. Det må nemlig betyde, at rå-
det har ret til med visse mellemrum
at foretage indsamlinger i kirken og
således oparbejde en større sum, som
de så selv kan administrere til for-
del for det kirkelige arbejde. Der kan
jo også peges på, at man nogle steder
har indført en ordning med frivillige
faste bidrag. Der indbetales et fast
beløb om året, idet medlemmer af
menigheden frivilligt giver tilsagn om
støtte hertil, og således er man alle-
rede i enkelte præstegæld igang med
at oparbejde en større sum. Dertil
kommer jo også, at landsrådet har
vist stor velvilje og i de senere år
har tildelt rådene et beløb til fælles-
møder o. lign.
Alle andre indsamlinger i kirkerne
skal af præst eller kateket forelægges
rådet til udtalelse.
§ 18. Bygninger, kirkegårde etc.
Menighedsrepræsentationen frem-
sætter over for den lokale myndig-
hed, hvem tilsynet med vedkommen-
de bygning eller begravelsesplads på-
hviler, forslag vedrørende opførelser,
indretning, vedligeholdelse og ud-
smykning af kirker, skolekapeller og
ligkapeller samt vedrørende vedlige-
holdelse af kirkegårde. Menighedsre-
præsentationen lean ligeledes frem-
sætte forslag om anvendelse af gamle
kirkebygninger på steder, hvor nye
kirker opføres. De af menighedsre-
præsentationen fremsatte forslag skal
på menighedsrepræsentationens be-
gæring forelægges landshøvdingen og
provsten. I stk. 2 nævnes det ud'tryk-
SE HVILKE FORDELE DE OPNÅR VED AT HANDLE
0
1
FOTO
og
KINO
hos os
Deres økonomiske fordel — spar 20-50 %>.
-f- 20 % på fotoarbejde, farve og s/h gratis forsendelsesmateriale!
Portofri forsendelse kan opnås.
Mangeårig handel med Grønland har gjort os til eksperter i sikker
forsendelse!
Effektiv service!
Effektiv vejledning af fagfolk!
Gratis hovedkatalog og prisliste kan rekvireres!
Kontakt os hvis De vil handle godt og billigt!
CHR. RICHARDT
Aktieselskab
FOTO - KINO
7800 Skive
keligt, at indstillinger vedrørende
kirkebygninger, skolekapeller m. v.
og kirkegårde, der ikke udgår fra
vedkommende menighedsrepræsenta-
tion skal, forinden de fremsendes til
landshøvdingen og provsten, forelæg-
ges menighedsrepræsentationen til ud-
talelse.
Det må dog her tilføjes, at efter
anordningen er trådt i kraft, er der
i henhold til kirkeloven al 3. juni
1967 oprettet et kirkenævn, og dertor
må der i samme forbindelse henvises
til kirkelovens § 11: „Tilsynet med
indretningen og vedligeholdelse af
kirkebygninger og begravelsespladser
samt lokaler, der benyttes til guds-
tjeneste, varetages af byggekomiteen,
som består af præsten, kæmneren og
en bygningskyndig person, der udpe-
ges af kirkenævnet. Komiteerne af-
giver indstilling til kirkenævnet ef-
ter indhentet udtalelse fra menigheds-
repræsentationerne". Det bemærkes,
at landshøvdingen er medlem af kir-
kenævnet.
Menighedsrepræsentationerne har
herigennem fået et ansvar for byg-
ninger og kirkegårde. Det betyder
dog ikke, at ansvaret er taget fra
kirkens byggekomiteer. Rådets myn-
dighed er kun rådgivende. Det kan
ikke træffe den endelige afgørelse,
og det er ret vigtigt, at alle medlem-
mer er opmærksomme herpå, da der
nu og da kan foreligge byggesager,
hvor rådet og byggekomiteen ikke
er enige.
§ 19. Menighedsrepræsentationen har
ikke indflydelse på besættelsen af
embeder i den grønlandske kirke.
Begrundelserne herfor har jeg tid-
ligere omtalt i bladet. Grundet de
særlige forhold her i landet må man
skabe sikkerhed for, at alle steder
får tildelt kirkelig betjening. Derfor
har man ikke kunnet gennemføre en
sådan ordning.
§ 20. Præster, overkateketer og ka-
teketer er i deres embedsvirksomhed
herunder den private sjælesorg uaf-
hængige af menighedsrepræsentatio-
nen.
Dette er en regel, der ikke blot gæl-
der i Grønland, men også i Danmark,
og den betyder, at præsternes og ka-
teketernes overordnede ikke er me-
nighedsrepræsentationen. Det er bi-
skoppen og provsten, og kun de har
ret til at gribe ind i deres embeds-
førelse. Det er ret vigtigt, at med-
lemmerne er opmærksomme på, at
det ligger uden for deres område at
føre tilsyn med præster og kateketer
i deres embedsvirksomhed.
I alle tvivlstilfælde er det bedre
at spørge sig for end at foretage sig
noget forkert. Forespørgsler kan ret-
tes til provstiet, men det bemærkes,
at den sædvanlige fremgangsmåde er,
at alle forespørgsler sendes igennem
kateketen og præsten. I et cirkulære
til præsterne har provsten i sin tid
henstillet til præster og kateketer, at
de i videst mulig omfang spreder
kendskab om anordningen til deres
menigheder ved møder og gennem
artikler i menighedsblade og aviser.
I langt de fleste tilfælde vil de nød-
vendige praktiske vejledninger kun-
ne fås igennem kateketen eller præ-
sten, og man bør altid drøfte tvivls-
spørgsmål med dem først. Hovedrege-
len bør være, at man i alle tvivlstil-
fælde spørger sig for, så anordningen
bliver fulgt.
K. L.
Musikhuset
Grammofonplader
oKalugtartup nutai
Harmonikaer
suputaussat
guitarit
Guitarer
Mundharmonikaer
Kanerssorissat
Alle ordre ekspederes
omgående
piniagkat tamarmik erninavik
nagsiuneKéséput
Forlang gratis katalog
Algade 44 — 4760 Vordingborg katalog akeKångitsoK
piniarniaruk
lej en bil nu
ni ferien
derhjemme

jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:.
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
når De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
HAUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUT0
21