Atuagagdliutit - 14.11.1969, Blaðsíða 5

augtitagssanik udvalge
'åhssuma påsiniåsagå nuname avdlamiut augtitagssarsiona-
Ugit uliasioKatigitdlo Kanon piumavfiginenåsanersut
flliamik ujardlerneK nunavtine autdlartipoK. nuname avdlamiut u-
lasiortitseKatigigssuit, amerikamiut-canadamiut Teneco Oil Minerals
^ Amerada Petroleum ama franskit Compagnie Francaise des Petro-
l(:s akuerineuarsimåput autdlaruausiutaussumik misigssuinigssamut
h*tåne nuname sinerissavdlo avatåne imap naruane. åipågo misig-
ssuineKalisaoK imap naruane uaertitsissardlune sajugpitdlagtitsissar-
^une. misigssuinerit neriunartoKåsagpata tugdliutisaoK misilivdlune
KlvdlerinigssaK.
~~~ nautsorssutigissariaKångilar-
^*e UliasiortitseKatigit taimailior-
t|*a>'umårtut uliasiortitsilisagunik
KatiOK piumavfigineKarnigssartik
Påserérsimatinago. augtitagssanut
uliamutdlo tungatitdlugo nunav-
litlUt ministerip udvalgiliåne su-
^ligtaissup tugdlia, departe-
mentschef Erik Hesselbjerg oKar-
Pok.
aPerKuteKarfit
hdvalgip pilersinenartup suju-
‘Staissorå direktør Bent Suenson,
udvaigiio mardloriardlune ataut-
sirnérérsimavoK. nautsorssutigi-
PekarpoK uliasiortitseKatigit mi-
SlgssuerKigsårnigssamut akueri-
^Kåsångikatdlartut udvalgip mi-
^'gssuinere nåmagingikatdlartit-
m^git. udenrigsministeria avKu-
‘Salugo nunat avdlat Kavsit a-
PerKuteKarfigincKarsimåput ta-
måko tungaisigut KanoK iliuseKar-
mrtierånik inatsiseKarnerånigdlo.
m^ataoK danskit autdlartitaKarfé
H‘nuvigineKarsimåput påsiniaer-
j'Pvdlugit. tamatuma tungåtigut
^°rge mikingitsumik iliniarfigi-
P®karsimavoK nunatdle avdlat å-
ma Canada påsiniaivfigineKarni-
ardlutik.
taimaingmat uliasiortitseKa-
tigit pimorutdlugo isumaKati-
gingniuteKarfigineKalersi-
nåungitdlat påsissutigssat pi-
ssariaKartut ilisimaneKalerér-
sinagit.
^arpaginartumik
taimatut periauseKarnigssaK
P*ssariaKarame, departementschef
hesselbjerg?
— åp, ajornartorsiutigissarput
låssa tamanut nåmaginartumik i-
n*gaKarsinaunigssaK. augtitag-
SsarsioKatigit uliasioKatigitdlo a-
aiiigaussat tungaisigut nåmagi-
Partunik periarfigssaKartitaria-
Parput, igdlua’tungåtigutdle ama
Paiagauvfik landskassilo akilerå-
r,,tit tungaisigut mingnåruneKar-
^iaKångitdlat. ajornarserérsor-
|**e oKartoKartariaKangilaK: sok
'*PanårutigssaK anguniarsimångi-
•isiuk? sok pigssarsiagssat tamai-
sa nuname avdlamiunut tuniupi-
s'8ik? taimaingmat suliagssaK tu-
4v>fitariaKångilaK, åmale nanga-
8sépatdlårtariaKångilaK peKatigit
Pimagigtaitdliulerscrdlugit. pe-
P^tigJtdle tamarmik påsivdluarsi-
mavåt suliagssaK uvgunåinaK i-
s<tniangnaerneKarsinåungitsoK.
hiisigssuerKigsårnigssamut ing-
Ppikut akuerssissuteKartOKarpat
WhgårdluinarpoK augtitagssarsio-
^atigit uliasioKatigitdlo ilumut
misigssuencigsårnigssåt. pissug-
Ssauvfigisavåt misigssuinigssaK a-
^hgaussalinigssardlo. pingitsor-
Piåsavarputdlo peKatigit nunap
*'ainik misigssuivfigssamingnik
'himingninigssåt kingorna avdla-
Pbt tuniniagagssamingnik. tai-
maingmat udvalgimut sujuligtai-
Ssutut direktør Suenson Kinerne-
^rsimavoK. tåuna nuname av-
hlamiut nålagkersuissuinik ataut-
siméKateKartarérsimavoK nunani-
lo avdlane pissutsit ilisimavdlu-
git.
uk. 5—10 Kångiugpata
— KaKugo akuerssissuteKartoKå-
sagunarpa?
— Norgeme ukiut pingasut i-
ngerdlaneråne taimailissoKarsi-
mavoK. udvalgime ilaussortaussu-
gut aulajangiusimavarput piår-
nerpfåmik akuerssissuteKartoKar-
sinaunigssaK, OKarsinåungilanga-
le KaKugo tamåna piumårnersoK.
— KaKugumitauvame augtitag-
ssanik uliamigdlo piaissoKalersi-
nauva?
— ukiut tatdlimanit Kulit Kå-
ngiugpata ne'riugpunga. agsut ne-
riutigissariaKarparput piaissona-
lersinaunigsså. tamåna kalåtdli-
nut suniuteKangåtsiartugssauvoK
aningaussarsiornikut isumåkut-
dlo. soKutigissariaKarparputdle
nuname avdlamiut iluanårutinik
tamanik autdlarussinginigssåt.
taimaingmat mianerssortariaKar-
POK.
— uliasiortoKalisagpatdle ta-
matumunåkut ånringneKartug-
ssåungitdlat Kalåtdlit-nunåne a-
ningaussarsiornerme sulivfigssa-
Karniarnermilo ajornartorsiutit?
— åp, taimatut isumaKartoKar-
tariaKångeKaoK. angnerussumik
maskinat atordlugit piaineK i-
ngerdlåneKartugssauvoK kalåt-
dlitdlo ikigtuinait sulissorineKar-
tugssåuput kisalo aningaussarsi-
arineKartugssat angnikitsuinåu-
såput Kalåtdlit-nunåne aningau-
ssartutaussunut nalerKiutdlugit.
imaeratarsinauvoK isumavdluar-
patdlårdlune pakatserujugssuar-
dlunile. ulia Kalåtdlit-nunåne
måna erKarsauterssutåinauvoK.
sule uliasungnimininguamik Ka-
låtdlit-nunåne naissaKartOKarsi-
mångilaK. x)
— Greenxip atautsiméKatigine-
Karnera KanoK ingerdlava?
— sule Greenex atåssuteKarfi-
gårput. atautsiminerme kingug-
dlerme isumaKatigissutigineKar-
Pok landsretssagfører Esben
Dragsted sanåsassoK atautsimi-
nermut tungavigssamik nutåmik.
isumaKarpunga sule Greenex so-
KutigingnigtOK, atautsimineritdle
ikardlisimåput akilerårutit ang-
nertussusigssåt pivdlugo. neriuti-
gissariaKarpoK isumaKatigigsi-
naunigssaK. ajornakusorpoK OKau-
tigisavdlugo KaKugo taimailisso-
KarumårnersoK ajornartorsiutdlu-
me iluarsineKarsinåungilaK ud-
valge pilersineKartoK misigssui-
nerminik nåmagsingningikat-
dlartitdlugo.
— Kinutexartut Kavsiupat?
— ingassagdluinarput. autdlar-
Kausiutaussumik misigssuiniartut
arfineK mardluk akuerineKarsi-
måput. peKatigit Kulit kisermaut-
dlugo nuname misigssuinivigssa-
mik akuerineKarsimåput.
piainigssamik akuerineKarsi-
massut pingasuput, tåssalo Kryo-
litselskabet, Nordisk Mineselskab
åma Arktisk Minekompagni, tåu-
kule ardlåinåtdlunit piaisitsingi-
laK.
tåuko saniatigut sågfigineuar-
simavugut 30 migssåinitunit. ilait
akuerineKarnigssamik KinuteKar-
siméput ilaitdle nalunaiginarsi-
mavdlutik soKutigingnigdlutik.
Julut
x) atuartut ilisimatikumavdlugit
OKautigineKåsaoK Atuagagdliuti-
ne normorume kingugdlerme
franskeK ujaragsioK Guy Maders-
cheid aperssorneKardlune OKar-
mat nunavtine uliaKartOK, ama
Kanigtukut fjernsynikut aperssu-
inerssuarme nunavtine ujaragsi-
OKarfingme direktøriussoK Ellits-
gaard-Rasmussen OKarpoK Nug-
ssuarme uliaKartOK unerdlugo.
årKigss.
lærlingit mardluk
umiarssualiornermut iliniartugssanik mardlungnik autdlartito-
KarsinauvoK januarip 1-iånit 1970. Nungme atuarneK autdlar-
nisaoK januarip 5-iånit 1970 ingerdlåneKåsavdlunilo aprilip
4-ånut. Kavdlunåtut kisitsisinigdlo ilisimassaKardluarnigssaK
pissariaKarpoK atuartarissani'k iliniarnigssaK pissugssaungmat
Helsingør teknisk skolime Danmarkime. iliniartut lærlinge-
hjemime najugaKarsinåuput.
2 skibstømrerlærlinge
kan påbegynde lærlingeuddannelse fra 1. jan. 1970. Forskolen
begynder i Godthåb den 5. januar til 4. april 1970. Gode kund-
skaber i dansk og regning nødvendig, da den teoretiske uddan-
nelse foregår på Helsingør tekniske skole i Danmark.
Lærlingen kan bo på lærlingehjemmet.
HOLSTEINSBORG SKIBSVÆRFT
Mor og Olfert er enige: Den NYE Siemens Super er en pragt-
fuld støvsuger. Den fjerner støv, snavs og løse hundehår som
en leg. NY Siemens Super har støvindikator ovenpå kabinettet
- den skifter fra grøn til gul farve, når den hygiejniske papir-
støvpose bør udskiftes.
NY Siemens Super er let (5 kg) og har kraftig sugeevne, der
kan nedreguleres - den vælter ikke - på trapper kan den stå
på højkant. Kombinationsmundstykke med omskifterknap.
Smukt rubinrødt eller elfenbenshvidt kabinet med fodbetjent
afbryder.
Vejledende pris MODEL VS 27 kr. 520,00 (slædemodel)
Vejledende pris MODEL VJ 12 kr. 210,00 (håndmodel)
Køb Siemens støvsuger ved Deres installatør
Forhandler anvises af
GODTHÅB ELEKTRO SERVICE — BOX 102 — 3900 GODTHÅB
Telegramadrs.: ARCTICEL
Aut. SIEMENS forhandler
SKøn støvsugning
:SIEMENS Super
med støvindikator
Atuagagdliutine oktoberip 30-åne sarKumersume „ÅrKaluk
Egede“p agdlautigineKarneranut tungatitdlugo Marstalime Ki-
ssungnik umiarssualiorfingmiut iluardluångitsumik pineKartutut
misigisimåput. nalunaerasuautisivugut ima OKausertalingmik:
akuneKutitut KuleKutsiussaK: „nangmineK sanatitsineK akiso-
rujugssussoK“ uvagut isumarput maligdlugo Marstalime Ki-
ssungnik umiarssualiorfingmut iluardluångitsumik iliorniarne-
ruvoK, aperssuinikutdlo agdlautigissamik akissugssaussut ernt-
navik akissugssaunerat nåpertordlugo pineKåsåput. ingmikortu-
me oKauserissat ilåt erKungitsuvoK, oKauserissatdlo ilait ag-
dlangneKarnere pissutauvdlutik erKuvigsunatik. tamåna pissu-
tigalugo måne åniutigingitsorsinåungilavut agsutdlo narrunar-
sautitut issigisavdlugit.
Marstal 6. november 1969.
Henning Andersen — Kurt Albertsen
Marstalime Kissungnik umiarssualiorfingmit nalunaerasuau-
tip OKausertai ilånguterérdlugit Atuagagdliutinit ardlaKångika-
luanik OKauseKangitsoruméngilagut aperKuteKångitsorumanata-
lo taimailiornigssaK uvavtinuinaK pinane atuartartunutaoK so-
KutiginauteKarunarmat.
Vittus Egedemik aperssuivdlune agdlautigissap ingmikortor-
tåne erKartorneKartume Marstalime Kissungnik umiarssualior-
fik OKautsimik atautsimigdlunit pissutineKéngilaK iluardluångit-
sumigdlunit OKautigineKarane. OKauserissat sut kukussunerat
nalutitdlugit narKigsinåungilagut, åma kukussutut issigingisa-
vut utorKatsissutigisinåungilagut.
ajornartorsiutigissane tamaisa pivdlugit Vittus Egede nang-
mininavik pissutipoK, taménalo nangmineK OKauserissaisigut er-
sserKigsumik takuneKarsinauvoK.
uvagut atuartartutdlo pissutigalugit ilungersordluta Kinuti-
gårput OKauserissaK umiarssualiorfingmiut nalunaerasuautimi-
kut ilumortungineragåt sunersoK ersserKigsumik nalunaerutigi-
neKåsassoK. . . . .. ... ,,
arKigssuissoKarfingmiut sivnerdlugit
Hans Janussen.