Atuagagdliutit - 14.11.1969, Blaðsíða 16

Bør stat og kirke adskilles?
Som det måske er de fleste be-
kendt, har der i længere tid i
Danmark været debat om det
spørgsmål, om folkekirkens til-
hørsforhold til staten burde brin-
ges til ophør. Danmarks radio
sender den 19. november en to
timer lang kirkepolitisk høring
om dette spørgsmål. Som delta-
gere nævnes Bodil Koch, social-
demokratiet, Kresten Damsgaard,
venstre, Ole Samuelsen, de radi-
kale, Morten Lange, SF, Henning
Prins, VS, Hanne Reintoft, SA og
en repræsentant fra det konser-
vative folkeparti. Der kan endnu
ikke siges noget, om vi har
mulighed for at få udsendelsen
bragt i Grønlands radio. Selv om
spørgsmålet vel ikke er så aktuelt
for os i Grønland, har menighe-
den dog krav på at være oriente-
ret.
I året 1849 fik Danmark sin
første grundlov og dermed en de-
mokratisk forfatning. Dette måtte
nødvendigvis rejse spørgsmålet
om kirkens stilling. Der blev gi-
vet religionsfrihed, og kunne man
så under de ændrede forhold op-
retholde en statskirke? Grundlo-
ven bestemte, at den evangelisk-
lutherske kirke er den danske
folkekirke og som sådan under-
støttes af staten. Dette var et ud-
tryk for sund virkelighedssans,
da det netop var en folkets kirke,
der eksisterede, og det har siden
religionsfrihedens indførelse vist
sig, at det kun var et mindretal,
som ikke ønskede at tilhøre den.
Denne opfattelse har holdt sig
i de senere udformninger ai|
grundloven, men i en tid, hvor der
rettes kritik mod næsten alt be-
stående, kan det vel ikke for-
bavse nogen, at også folkekirkens
forhold tages op til debat. Man
kunne måske forvente, at det kun
ville være kirkens modstandere,
der ville kæmpe for en sådan ad-
skillelse, og at kredse inden for
kirken ville søge forholdet be-
varet, men dette er langtfra til-
fældet. Man finder tilhængere
for begge standpunkter inden for
begge lejre.
Tilhængere af politiske partier,
som traditionelt er kirkefjendske,
nærer ofte en velbegrundet
frygt for, at en kirke, som er fri-
gjort fra staten, kan komme til
at udgøre en politisk magtfaktor.
Samtidig er der visse kirkelige
kredse, der går ind for en ad-
skillelse ud fra den betragtning,
at man på den måde ville få en
mere aktiv kirke, en mere ens-
artet og bibeltro forkyndelse, og
medlemmer, som jkke blot var
medlemmer af vane og ligegyl-
dighed, men personligt gik fuldt
ind for deres medlemskab, og der-
for alle ville tage del i kirkens
gudstjeneste.
I debatten er der fremført for-
skellige argumenter, som taler for
en adskillelse. Således peger de
politiske ungdomsgrupper på, at
ganske vist betales størsteparten
af kirkens udgifter over skatte-
billetten af folkekirkens egne
medlemmer, men ved siden af
dækker staten direkte en del af
folkekirkens udgifter, og på den
måde kommer også de, som ikke
ønsker at være medlemmer til
indirekte at støtte folkekirken.
Desuden finder man det helt
urimeligt, at præster og kordegne
skal varetage personregistrerin-
gen, at fødselsanmeldelse og
navngivelse skal foregå hos præ-
sten og kirkebogsførerne. Man vil
hævde, at en neutral instans som
f. eks. folkeregistrene burde vare-
tage disse opgaver.
Kredse inden for kirken angri-
ber tilhørsforholdet ud fra den
betragtning, at det er urimeligt,
at folketinget, som i kirkelig
henseende må betragtes som en
neutral og bekendelsesløs for-
samling, skal kunne træffe be-
stemmelse om kirkens indre an-
liggende. Der sidder jo i folketin-
get såkaldte ateister, som på den
måde kan have indflydelse på
kirkens forhold. Folketingets ind-
flydelse har ofte været afgørende,
sådan som vi har set det i spørgs-
målet om de kvindelige præster.
Der er ofte blevet henvist til
den såkaldte løfteparagraf i
grundloven, hvor der står, at fol-
kekirkens forfatning ordnes ved
lov. Tanken har utvivlsomt væ-
ret, at der skulle indføres en vir-
kelig kirkeforfatning bygget op på
kirkeligt selvstyre, men dette
løfte er af forskellige grunde al-
drig blevet opfyldt.
Man angriber også den nugæl-
dende praksis, at man ved barne-
dåben automatisk bliver medlem
af folkekirken. Det påstås, at hvis
man ændrede denne praksis, ville
det hurtigt medføre en ændret
og mere reel situation, således at
det i løbet af få år ville vise sig,
at ikke nær de 98 %>, man nor-
Pibeservice
Spidser: 8,00. Ringe: 1,00. Polering:
1,00. Sendes pr. efterkrav.
A. GLADER,
Hans Brogesg. 3, Aarhus C.
malt regner med som medlemstal
for folkekirken, mener noget med
deres medlemskab. Man ville i
stedet nærme sig en procentdel,
der nogenlunde svarer til kirke-
gangsprocenten, der svinger fra
mindre end 1 "lu til 5 "lu. Hvis man
derfor ønsker, at sandheden kom-
mer frem, så må man også ønske
at få alle dem sorteret fra, som
ikke mener noget alvorligt med
deres tro, og derfor hævder man,
at folkekirken bør afløses af en
mere redelig ordning for kirke-
folket.
Imidlertid står der over for alle
disse kredse en meget stor grup-
pe, der mener at finde store for-
dele i den folkekirkelige ordning.
Disse mennesker lader sig ikke
blænde af den ydre tilslutning,
men ser i den bestående ordning
muligheder for bred kontakt og
dertil en mulighed for at undgå
den grøft, der hedder selvglæde
og farisæisme.
Det er rigtigt, at staten gennem
direkte tilskud er med til at op-
retholde folkekirken, men ser
man lidt nærmere på, hvad disse
penge bliver brugt til, viser det
sig at være områder, hvor det
kommer alle samfundsborgere til
gode og ikke alene folkekirkens
medlemmer. Alle må vel være
interesserede i, at der findes ord-
nede forhold på vore kirkegårde.
Ingen vil heller angribe staten
for at ofre penge på vedligehol-
delse og besvarelse af vore na-
tionale værdier, og blandt disse
er vore gamle kirker og deres
inventar vel noget af det værdi-
fuldeste. Der bruges årligt store
beløb til vedligeholdelse og re-
staurering af vore kirker. Med-
lemmerne bærer den tungeste del
af byrden. Er der så noget at sige
til, at staten yder tilskud til dette.
Når kirkens ansatte har fået
overdraget føring af ministerial-
bøgerne, er det også noget, som
kommer andre tilgode. I disse år,
hvor man i Danmark er ved at
indkøre systemet med person-
numre, har det også vist sig, hvor
vanskeligt det er at opnå den
samme nøjagtighed, som præster
og kordegne gennem deres erfa-
ring er nået frem til. Hvis stat og
kommune skulle overtage dette
arbejde, ville det blive mange
gange dyrere og ville medføre en
stor udvidelse af antallet af an-
satte.
Det påstås fra anden side, at
man i frikirke kunne få alle lige-
gyldige medlemmer sorteret fra
og få en mere ensartet og bibel-
tro forkyndelse. Dertil svares,
at vi netop i den bestående ord-
ning har et stort gode i form af
frihed for den enkelte også for
forkynderen. Erfaringer fra Ame-
rikas frikirker siger noget om
dette. Det fortælles, at derovre
lever mange forhenværende præ-
ster som frugtavlere. Der er nem-
lig sket det i mange tilfælde, at
de mest velhavende i menighe-
den er kommet til at bestemme
over de andre, og hvis præstens
forkyndelse ikke er tilfredsstil-
lende for dem, afskediger de ham
uden videre.
Om det altid er rigtigt, at folke-
tinget skal træffe afgørelser an-
gående kirkens indre anliggende,
kan vel diskuteres, men til dato
har denne ordning virket tilfreds-
stillende og har været med til at
sikre friheden i kirken og for-
hindre, at bestemte grupper skulle
opkaste sig til herrer over kirken.
Er det da rigtigt, at barnedåben
bør give medlemsskab til folke-
kirken. Ville det ikke være mere
rigtigt, at man ventede, til alle
selv kunne tage stilling hertil?
Alle kan jo dog melde sig ud,
hvis de ønsker det, og for de for-
ældre, for hvem dåben betyder
noget, vil det næppe være et
spørgsmål. For dem vil det være
afgørende, at deres barn kommer
ind i menighedens fællesskab, og
så længe barnet ikke selv kan
træffe afgørelse, må det være
forældrenes simple pligt at vej-
lede dem i det, de selv anser for
rigtigt. Jeg tror, at for de fleste
forældre betyder det noget, men
der findes selvfølgelig forældre,
som kun går med til det af vane.
Der findes også faddere, som kun
lader sig indskrive som faddere,
for at komme med til festen, men
de er dog ikke så ærlige, at d<?
tør sige til på dette sted, for så
kunne det nemlig drages i tvivl,
om de kunne indskrives som fad-
dere og sådanne menneskers ind-
stilling kan næppe være tungt-
vejende i denne debat.
En af dem, som energisk går
ind for at bevare folkekirken,
domprovst H. J. Falk, Odense,
siger bl. a.: „Jeg er i den grad
— også i kraft af min udvikling
— en folkekirkens mand, at jeg
har svært ved at se, at der kunne
findes nogen bedre ydre ordning
for kirken. Den er for de små, de
vaklende, de lidettroende — eller
skal vi sige for os. Den er
det klareste udtryk for Guds ud-
vælgelse i Jesus Kristus af hele
folket.
Jeg tror, at det gælder liv og
død at kæmpe for denne ordning,
ikke med ydre magtmidler, men
ved at oplyse om den, bruge den,
forbedre den“.
På spørgsmålet om ikke kirken
er stagneret i fasttømrede ritualer
og uforståeligt liturgi, svarer H.
J. Falk: „Kirken bør have en fast-
tømret gudstjeneste. I en verden,
hvor alting vakler og ændres, må
der være et sted, hvor noget står
fast, hvor man møder det vel-
kendte og kan give sig hen i det,
hvor man ikke hele tiden skal
tage stilling til noget nyt. De
forbedringer, jeg har stiftet be-
kendskab med, har ikke over-
bevist mig“.
Til slut kan det tilføjes, at skal
stat og kirke skilles, må der en
grundlovsændring til, og før det
sker, må der udskrives valg, og
den regering, som bliver resulta-
tet af dette valg, skal derpå ved-
tage forslaget uændret og inden
et halvt år igen sende det ud til
folkeafstemning, hvor mindst 40
pct. af alle stemmeberettigede
skal gå ind for forslaget. Inden
den tid får alle besindige lejlig-
hed til at overveje forholdet. Alle
der ønsker det, kan jo i forvejen
melde sig ud og danne deres egne
frikirke.
Sandsynligheden for en æn-
dring er ikke indlysende. Det er
dog næppe nogen skade til, at
hver ny generation tager forhol-
det op til overvejelse, men et
mere afgørende spørgsmål ligger
nok i, om kirken er i stand til at
få sin egen tid i tale uden at
miste sit sande væsen og stadig
være bærer af det, som står fast
trods alle tidernes omskiftelser.
K. L.
y Den gyldne, ^
f smidige OMA margarine ^
j er lige velegnet til bordbrug ^
g og madlavning! — Sig navnet: OMA margarinel ^
I I
OMA margarine kflltiussartalik akungnaitSordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo /
\ åssigingmik piukunarpoKi OKautigiuk ateK: /
\ OMA margarinel j
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Arhus
jgZz-p - også til hverdag G0MALI Kaffe 1 kavfit pitsagssuit.
Øwimiali GOMALI Kaffe sikrer Dem højeste kvalitet.
KAFFE DANSK-HOLLANDSK KAFFE-C0. A/S Grundlagt 1883