Atuagagdliutit - 14.11.1969, Blaðsíða 11

mmmmmtwm
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronnnigens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb Årsabonnement + porto, Danmark .. kr. 43,40
og øvrige Grønland . . kr. 61,30
Løssalgspris .. kr. 1,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme .... uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime .. kr. 43,40
Kal.-nunåtalo sivnerane .. kr. 61,30
pisiarineKarnerane .. kr. 1,50
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
Nungme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
___ —
Masseafvandring — eller...?
J. F. Det vigtigste, der kom frem
i TV-høringen, er, at man frem-
over må regne med emigration
til Danmark som en absolut mu-
lighed. Grenlandsminister A. C.
Normann siger i dette nummer af
Grønlandsposten, at en flytning
af 10.000 grønlændere til Danmark
ikke vil volde nogen vanskelighe-
der. Dertil kender danskere og
grønlændere hinanden alt for
godt, udtaler han.
Grønland er kommet i en van-
skelig situation. Eksistensmulig-
hederne slår ikke længere til for
den hastigt voksende befolkning.
Efter politikernes udsagn vil
grønlænderne i en overskuelig
fremtid blive stillet over for val-
get om lavere levefod eller flyt-
ning til steder med bedre indtje-
ningsmuligheder. Og der er tale
om enten, eller.
Vor situation i dag er meget
problematisk. Vi er for mange
til med de nuværende levemu-
ligheder til at opnå en levefod på
højde med den vesteuropæiske.
På den anden side er vi for få til
at eksistere som et selvstændigt
samfund. Selv om eksistensgrund-
laget forbedres betydeligt, vil der
gå mange år, før vi antalmæssigt
vil kunne honorere kravene til et
normalt fungerende samfund.
Hvad gør man så i den forelig-
gende situation? Er grønlænderne
indstillet på at flytte til Dan-
mark? Og hvad bliver konsekven-
serne? Den seneste tids begiven-
heder i Danmark i forbindelse
med fremmedarbejderne opmun-
trer ikke til masseafvandring. Vel
er vi borgere i det danske rige,
men det vil være alt for blåøjet at
tro, at det vil glatte alle gnidnin-
ger ud. Heroppe er vi vant til at
have danske på ansvarsfulde po-
ster. Men hvad vil danske i Dan-
mark sige, hvis rollerne blev byt-
tet om?
Tanken om ligestilling er en
illusion. Den kan ikke opnås i
Grønland. Dertil er levemulighe-
derne for begrænsede.
Men hvad vil grønlænderne
foretrække: Lavere levefod eller
flytning og dermed ligestilling?
— Det er meget svært at svare
på. Arbejde i Danmark vil sik-
kert friste mange unge grønlæn-
dere. Allerede i dag arbejder ad-
skillige unge grønlændere i Dan-
mark, tvunget af ønsket om lige-
stilling.
Imidlertid skal man ikke regne
med, at flertallet af grønlænderne
vil flytte. Mange af dem vil uden
tvivl foretrække lavere levefod
frem for afvandring.
Men når det ser så sort ud,
hvorfor skal man så ikke prøve på
at løse befolkningstilvæksten på
en mindre drastisk måde? En ef-
fektiv gennemført familieplan-
lægning vil kunne bringe befolk-
ningsantallet på det ønskede ni-
veau. Hvis det ikke er nok, må
man begynde flytningen med de
mange institutionsbørn og andre
dårligt stillede børn. Adoption i
Danmark af grønlandske børn
må gøres lettere tilgængelig.
Disse børn har bedre end andre
mulighed for at blive absorberet
helt i det danske samfund.
I øvrigt er det godt, at vi fra
de ansvarliges side nu har fået
bekræftet, at det drejer sig om
enten eller. Hidtil har vi levet
i drømmen om, at ligestilling er
mulig i Grønland. Nu ved vi,
hvad det drejer sig om og kan
indstille os på det. Det er ingen
bitter erkendelse for os. Det er
tværtimod udfordring, som må-
ske rummer løsningen på mange
af Grønlands problemer.
nugternerssuaK — imalunit?
J. F. fjernsynikut aperssuiner-
me tutsiutOK pingårnerpåK tåssa
sujunigssame pimorutdlugo naut-
sorssutigissariaKalisassoK Dan-
markimut nugternigssaK. nunav-
tinut ministere A. C. Normann A-
tuagagdliutine normorume uva-
ne OKarpoK akornutigssaKangår-
naviångitsoK kalåtdlit 10.000
Danmarkimut nugternigssåt, ka-
låtdlingoK Kavdlunåtdlo ing-
mingnut ilisarisimavdluaKingma-
ta.
nunarput ajornartorsiulersima-
vok. napaniutausinaussut nåmag-
kungnaersimåput inungnut a-
merdliartupiloKissunut. politike-
rit oKausé nåpertordlugit kalåt-
dlit ungasigsorssungitsukut Kini-
gagssineKartugssåuput inuniarni-
kut nåkanganerussunik atugaica-
rumanerdlutik imalunit akigssar-
siorfigingnerussunut nugteruma-
nerdlutik. tåssalo Kinigagssat tåu-
ko mardluinåuput.
uvdlumikut OKitsorsiungeKau-
gut. måna inuniutåusinaussut er-
Kåisagåine amerdlavatdlårpugut
Europap-kitåmiuisut pigssaicarti-
gilersinéusavdluta. igdlua’tungå-
tigutdle ikigpatdlårpugut inoKati-
gigtut nangminerssortutut napa-
niarsinåusavdluta. naugdlo inuni-
utausinaussut pitsångungåtsiåsa-
galuarpatalunit ukiorpagssuit Kå-
ngiugpata aitsåt ima amerdlatigi-
lersinauvugut inoKatigigtut ing-
mingnut isumagissutut ingerdla-
sinaulisavdluta.
pissutsit taimaingmata tauva-
me Kanos iliortåriaKarpa? Dan-
markimut nugternigssaK kalåtdlit
akuerssorpåt? kingunerilo KanoK
ikumårpat? nuname avdlamiut
sulissariut Kanigtukut Danmarki-
me pineKartarnerat neriusåringe-
KaoK kalålerpagssuit Danmarki-
mut nugternigssånik. danskit nå-
lagauvfiane inugtaugaluarpugut,
mérarpatdlangneruvatdlåsa-
Kaordle isumaKåsagåine tamatu-
ma akingmivfigssat tamaisa ta-
giarumårailusoK. måne sungiusi-
mavarput Kavdlunåt akissug-
ssauvfilingnik atorfeKartarmata.
Kanordle Kavdlunåt Danmarki-
mitut OKarumårnerpat tamatu-
muna kalåtdlit Kavdlunåtdlo
pårdlautisagaluarpata?
naligigsitaunigssamik isuma er-
KarsauterssutåinausimavoK. ta-
måna nunavtine anguneKarsinau-
sinausimångilaK, inuniarnikut pe-
riarfigssat angnikipatdlåKingma-
ta.
sunale kalåtdlit ornigineruju-
mårnerpåt: pigssakinerunigssaK
imalunit nugternigssaK taimalo
naligigsitaulernigssaK? — tamåna
akisavdlugo ajornakusoKaoK.
Danmarkime sulinigssaK kalåt-
dlit inusugtut amerdlasut pileri-
gisagunarpåt, uvdlumikume ka-
låtdlit inusugtut Danmarkime su-
livfigdlit Kavsiorérput, naligigsi-
taunigssamit pingitsailissaussut.
taimåitordle nautsorssutigine-
KasångilaK kalåtdlit amerdlaner-
Kåumatip uma nålernerane nu-
nat tamalåt autdlartitait atautsi-
mitugssåuput Frankrigime Le
Havreme Rouenimilo påsiniåsav-
dlugo eskimut KanoK sujunigssa-
Eskimo-konference
En international konference, der
i slutningen af denne måned hol-
des i Frankrig, i Le Havre og
Rouen, skal søge at belyse hele
den arktiske eskimo-verdens
fremtid under den nuværende
voldsomme tekniske udvikling.
Konferencen holdes på for-
anledning af Fondation Fran-
caise d’Etudes Nordique hvis
leder er den især i Nordgrøn-
land kendte professor dr. Jean
Malaurie. Hovedvægten på denne
konference, der får omkring 60
deltagere fra Danmark, Grønland,
USA, Canada og Sovjetunionen,
er lagt på grønlandske spørgsmål.
Derfor har man særligt indbudt
en halv snes grønlændere foruden
eksperter fra Ministeriet for
Grønland. Blandt deltagerne fra
dansk side er sekretariatschef
Claus Bornemann, pastor Finn
Lynge, OdåK Olsen fra GAS, di-
rektør Hans C. Christiansen fra
KGH, AngmalortoK Olsen fra
Grønlænderforeningen i Køben-
havn, landsrådsformand Erling
Høegh, landshøvding N. O. Chri-
stensen, dr. Chr. Vibe og univer-
sitetslektor Mogens Boserup.
Der er et hav af diskussions-
emner på konferencen. Her er
nogle af dem: Ejendomsret, krav
på jord, eskimoernes økonomiske
deltagelse i udviklingen, fiske-
industri, minevirksomhed, turis-
me, uddannelse, religion, fagfor-
eninger, selvstyre o. s. v. På for-
hånd er der udarbejdet 35 rap-
porter om emnerne, og når kon-
ferencen er forbi vil der blive
skrevet en rapport på over 1000
sider.
Der bliver nok at læse på, hvis
nogen ellers orker det.
påt nugterumårtut. KularnångilaK
ardlaligpagssuit kajungerinerusa-
gåt pigssakinerunigssaK nugter-
nigssamingarnit.
taimale isumavdluarnartoKarti-
gingitsigingmat sok inugtusiartui-
narneK taima tåssångåinartigi-
ngitsumik iluarsiniarneKångila?
nårtunavérsautit iluamérsumik
atornexalersugpata inuit kigsau-
tigissaii maligdlugo amerdlåssu-
seKarnigssåt anguneKarsinåusaoK.
tamåna namangigpat nugtertitsi-
nigssame sujugdliutariaKarput
mérarpagssuit najugaKartut mér-
Kanut paorKingnigtarfingne av-
dlatdlo mérKat atugardliortut. ka-
låtdlit méncat Danmarkime Ki-
tornarsiångortarnigssåt pissarl-
neruIersitariaKarpoK. mérKat tåu-
ko avdlanit periarfigssaKarneru-
put Danmarkime inoKatigingnut
akuliutdluinarnigssamut.
åmåtaordle ajungitsutut issigi-
ssariaKarpoK måna akissugssau-
ssut tungånit ugpernarsarneKar-
mat mardluinarnik periarfigssa-
KartoK tåssa pigssakinerunigssa-
mik nugternigssamigdlunit. må-
namut takordlortarsimagaluar-
parput naligigsitaulernigssaK nu-
navtine ajornångitsoK. måna på-
sivarput taimåingitsoK, taménalo
nautsorssutigalugo sujunigssame
inunigssaK åndgssutariaKarpar-
put. påsissaK tarpåna uvavtinik
narrujumisitsingilaK. akerdlia-
nigdle sukadaujguvoK, imaKa
nagsataKarsinauvoK nunavtine a-
jornartorsiutit ilarpagssuisa år-
KingneKarsinaulernigssånik.
Karnigssåt måna teknikikut ine-
riartupilornerssup nalåne.
atautsiminigssaK sulissutigine-
KarsimavoK franskit ilisimatusar-
nikut peKatigigfiånit, tåussuma
sujulerssortigalugo nunavta a-
vangnarpiåne ilisimaneKardluar-
tOK professor dr. Jean Malaurie.
atautsiminigssame tamatumane
Kalåtdlit-nunånut tungassut ang-
nerussumik sangmineKartugssåu-
put peKataussugssatdlo 60 migssi-
liorpait Danmarkimit, nunavtinit,
USA-mit, Canadamit Sovjetunio-
nimitdlo aggersut. taimaingmat
kalåtdlit Kulit migssåinitut ing-
mikut KaencuneKarsimåput nu-
navtinut ministereKarfingmingå-
nérsut påsisimangnigtut saniati-
gut. danskit tungånit peKatau-
ssugssat ilagait sekretariatschef
Claus Bornemann, palase Finn
Lynge, OdåK Olsen, GAS-imit,
direktør Hans C. Christiansen,
KGH-mit, AngmalortoK Olsen,
Københavnime kalåtdlit peKati-
gigfiånit, landsrådip sujuligtai-
ssua Erling Høegh, landshøvding
N. O. Christensen, dr. Chr. Vibe
åma universitetime iliniartitsissoK
Mogens Boserup.
atautsiminigssame OKaluseri-
ssagssarpagssuput, tamåkulo ila-
gait: pigingnigtugssautitauneK,
nunamik pigissaKarsinauneK, es-
kimut aningaussarsiornikut pe-
Kataunerat ineriartornerme, auli-
sagkanik avåmut niorKusiorneK,
augtitagssanik piaineK, takorna-
riartitsineK, iliniartitauneK, ug-
perissamut tungassut, sulissartut
peKatigigfé, ingminut nålagker-
sorneK il. il. OKaluserissagssat 35
nalunaerusiorneKarérsimåput, a-
tautsiminerdlo inersimalerpat na-
lunaerusiorneKartugssauvoK 1000
sivnerdlugit Kupernilingmik.
Nyt frimærke
Grønlands postvæsen udsender
27. november et nyt frimærke i
værdien 25 kr. Frimærket er teg-
net af Jens Rosing og gravuren
er foretaget af Czeslaw Slania.
Motivet er en moskusokse.
Førstedagsstempling med sær-
ligt dagsstempel vil ikke finde
sted, men man kan få kuverter
eller kort afstemplet på udgivel-
sesdagen ved poststationen i
Søndre Strømfjord. Nærmere op-
lysninger fås på poststationerne.
frimærke nutaK
agdlagkerissarfigtigut Kalåtdlit-
nunåta pissortaKarfia nalunaer-
poK frimærke nutåK 25 kr-nik na-
lilik novemberip 27-åne sarKumi-
sassoK. umingmak åssiliartarå.
frimærke Jens Rosingip titarta-
garå, Czeslaw Slania kigartui-
ssuvdlune.
uvdlorme sarKumerKårfiane
ingmikut naKissumik atortoKar-
dlune naKissusersuissoKåsångilaK,
agdlagkatdle pue agdlagfigssiat-
dlunit angmåinartut uvdlorme
frimærkip sarKumerKårfiane Ka-
ngerdlugssuarme agdlagkerissar-
fingme naKissusertineKarsinåu-
put. tamatumunga tungassunik
agdlagkerissarfit påsiniaivigine-
Karsinéuput.
nugternigssaK
kalåtdlit Danmarkimut nugter-
tineKarnigssånik pilerssårutit ku-
larnångitsumik åssiglngitsutigut
nåmagsiniarneKåsåput. Jyllandip
avangnåne umiarssualivingme u-
miarssuårarpagssuit aulisariutit
uningåinarput inugtagssaKångi-
nertik pissutigalugo, Kalåtdlit-
nunånutdlo ministere A. C. Nor-
mann åma aulisarnikut ministe-
riussoK måna misilinialerpoK ka-
låtdlinik suliagssaKångitsunik
Danmarkimukartitsiniardlune. su-
linikut ikiuissarnikutdlo Kutdler-
saxarfik tamatumane ikiutisagu-
narpoK.
ungatå issigalugo encarsautigi-
neKarportaoK ilaKutarit atausiå-
kåt K’utdligssaningånérsut Dan-
markimukartiniardlugit. tåuko
suliagssarsisinåuput orssugiagsi-
OKatigingne.
taimatutdle ilaKutaringnik nug-
titsinigssaK misilinerussugssau-
vok, ministereKarfiuvdlo tungånit
ilaKutarit nugtugssat tamatigut
ikiorniarneKarput sujunersorni-
arneKardlutigdlo ama piukunar-
tumik inigssarsinigssap tungåti-
gut.
nugtertitsinigssaK pivdlugo su-
le piviussunik pilerssårusiorto-
KarsimångilaK, f jernsynikutdle
Kalåtdlit-nunåt pivdlugo aper-
ssuinerup takutipå Danmarkimut
nugternigssaK sujunigssame pi-
morutdlugo nautsorssutigissaria-
KalersoK.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
ft -iV ☆ RADIQKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTEH ★ ★ ★
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
eskimut atautsiminigssåt
11