Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.11.1969, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 14.11.1969, Blaðsíða 11
 mmmmmtwm GRØNLANDSPOSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronnnigens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Årsabonnement + porto, Godthåb Årsabonnement + porto, Danmark .. kr. 43,40 og øvrige Grønland . . kr. 61,30 Løssalgspris .. kr. 1,50 uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme .... uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime .. kr. 43,40 Kal.-nunåtalo sivnerane .. kr. 61,30 pisiarineKarnerane .. kr. 1,50 Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb Nungme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat ___ — Masseafvandring — eller...? J. F. Det vigtigste, der kom frem i TV-høringen, er, at man frem- over må regne med emigration til Danmark som en absolut mu- lighed. Grenlandsminister A. C. Normann siger i dette nummer af Grønlandsposten, at en flytning af 10.000 grønlændere til Danmark ikke vil volde nogen vanskelighe- der. Dertil kender danskere og grønlændere hinanden alt for godt, udtaler han. Grønland er kommet i en van- skelig situation. Eksistensmulig- hederne slår ikke længere til for den hastigt voksende befolkning. Efter politikernes udsagn vil grønlænderne i en overskuelig fremtid blive stillet over for val- get om lavere levefod eller flyt- ning til steder med bedre indtje- ningsmuligheder. Og der er tale om enten, eller. Vor situation i dag er meget problematisk. Vi er for mange til med de nuværende levemu- ligheder til at opnå en levefod på højde med den vesteuropæiske. På den anden side er vi for få til at eksistere som et selvstændigt samfund. Selv om eksistensgrund- laget forbedres betydeligt, vil der gå mange år, før vi antalmæssigt vil kunne honorere kravene til et normalt fungerende samfund. Hvad gør man så i den forelig- gende situation? Er grønlænderne indstillet på at flytte til Dan- mark? Og hvad bliver konsekven- serne? Den seneste tids begiven- heder i Danmark i forbindelse med fremmedarbejderne opmun- trer ikke til masseafvandring. Vel er vi borgere i det danske rige, men det vil være alt for blåøjet at tro, at det vil glatte alle gnidnin- ger ud. Heroppe er vi vant til at have danske på ansvarsfulde po- ster. Men hvad vil danske i Dan- mark sige, hvis rollerne blev byt- tet om? Tanken om ligestilling er en illusion. Den kan ikke opnås i Grønland. Dertil er levemulighe- derne for begrænsede. Men hvad vil grønlænderne foretrække: Lavere levefod eller flytning og dermed ligestilling? — Det er meget svært at svare på. Arbejde i Danmark vil sik- kert friste mange unge grønlæn- dere. Allerede i dag arbejder ad- skillige unge grønlændere i Dan- mark, tvunget af ønsket om lige- stilling. Imidlertid skal man ikke regne med, at flertallet af grønlænderne vil flytte. Mange af dem vil uden tvivl foretrække lavere levefod frem for afvandring. Men når det ser så sort ud, hvorfor skal man så ikke prøve på at løse befolkningstilvæksten på en mindre drastisk måde? En ef- fektiv gennemført familieplan- lægning vil kunne bringe befolk- ningsantallet på det ønskede ni- veau. Hvis det ikke er nok, må man begynde flytningen med de mange institutionsbørn og andre dårligt stillede børn. Adoption i Danmark af grønlandske børn må gøres lettere tilgængelig. Disse børn har bedre end andre mulighed for at blive absorberet helt i det danske samfund. I øvrigt er det godt, at vi fra de ansvarliges side nu har fået bekræftet, at det drejer sig om enten eller. Hidtil har vi levet i drømmen om, at ligestilling er mulig i Grønland. Nu ved vi, hvad det drejer sig om og kan indstille os på det. Det er ingen bitter erkendelse for os. Det er tværtimod udfordring, som må- ske rummer løsningen på mange af Grønlands problemer. nugternerssuaK — imalunit? J. F. fjernsynikut aperssuiner- me tutsiutOK pingårnerpåK tåssa sujunigssame pimorutdlugo naut- sorssutigissariaKalisassoK Dan- markimut nugternigssaK. nunav- tinut ministere A. C. Normann A- tuagagdliutine normorume uva- ne OKarpoK akornutigssaKangår- naviångitsoK kalåtdlit 10.000 Danmarkimut nugternigssåt, ka- låtdlingoK Kavdlunåtdlo ing- mingnut ilisarisimavdluaKingma- ta. nunarput ajornartorsiulersima- vok. napaniutausinaussut nåmag- kungnaersimåput inungnut a- merdliartupiloKissunut. politike- rit oKausé nåpertordlugit kalåt- dlit ungasigsorssungitsukut Kini- gagssineKartugssåuput inuniarni- kut nåkanganerussunik atugaica- rumanerdlutik imalunit akigssar- siorfigingnerussunut nugteruma- nerdlutik. tåssalo Kinigagssat tåu- ko mardluinåuput. uvdlumikut OKitsorsiungeKau- gut. måna inuniutåusinaussut er- Kåisagåine amerdlavatdlårpugut Europap-kitåmiuisut pigssaicarti- gilersinéusavdluta. igdlua’tungå- tigutdle ikigpatdlårpugut inoKati- gigtut nangminerssortutut napa- niarsinåusavdluta. naugdlo inuni- utausinaussut pitsångungåtsiåsa- galuarpatalunit ukiorpagssuit Kå- ngiugpata aitsåt ima amerdlatigi- lersinauvugut inoKatigigtut ing- mingnut isumagissutut ingerdla- sinaulisavdluta. pissutsit taimaingmata tauva- me Kanos iliortåriaKarpa? Dan- markimut nugternigssaK kalåtdlit akuerssorpåt? kingunerilo KanoK ikumårpat? nuname avdlamiut sulissariut Kanigtukut Danmarki- me pineKartarnerat neriusåringe- KaoK kalålerpagssuit Danmarki- mut nugternigssånik. danskit nå- lagauvfiane inugtaugaluarpugut, mérarpatdlangneruvatdlåsa- Kaordle isumaKåsagåine tamatu- ma akingmivfigssat tamaisa ta- giarumårailusoK. måne sungiusi- mavarput Kavdlunåt akissug- ssauvfilingnik atorfeKartarmata. Kanordle Kavdlunåt Danmarki- mitut OKarumårnerpat tamatu- muna kalåtdlit Kavdlunåtdlo pårdlautisagaluarpata? naligigsitaunigssamik isuma er- KarsauterssutåinausimavoK. ta- måna nunavtine anguneKarsinau- sinausimångilaK, inuniarnikut pe- riarfigssat angnikipatdlåKingma- ta. sunale kalåtdlit ornigineruju- mårnerpåt: pigssakinerunigssaK imalunit nugternigssaK taimalo naligigsitaulernigssaK? — tamåna akisavdlugo ajornakusoKaoK. Danmarkime sulinigssaK kalåt- dlit inusugtut amerdlasut pileri- gisagunarpåt, uvdlumikume ka- låtdlit inusugtut Danmarkime su- livfigdlit Kavsiorérput, naligigsi- taunigssamit pingitsailissaussut. taimåitordle nautsorssutigine- KasångilaK kalåtdlit amerdlaner- Kåumatip uma nålernerane nu- nat tamalåt autdlartitait atautsi- mitugssåuput Frankrigime Le Havreme Rouenimilo påsiniåsav- dlugo eskimut KanoK sujunigssa- Eskimo-konference En international konference, der i slutningen af denne måned hol- des i Frankrig, i Le Havre og Rouen, skal søge at belyse hele den arktiske eskimo-verdens fremtid under den nuværende voldsomme tekniske udvikling. Konferencen holdes på for- anledning af Fondation Fran- caise d’Etudes Nordique hvis leder er den især i Nordgrøn- land kendte professor dr. Jean Malaurie. Hovedvægten på denne konference, der får omkring 60 deltagere fra Danmark, Grønland, USA, Canada og Sovjetunionen, er lagt på grønlandske spørgsmål. Derfor har man særligt indbudt en halv snes grønlændere foruden eksperter fra Ministeriet for Grønland. Blandt deltagerne fra dansk side er sekretariatschef Claus Bornemann, pastor Finn Lynge, OdåK Olsen fra GAS, di- rektør Hans C. Christiansen fra KGH, AngmalortoK Olsen fra Grønlænderforeningen i Køben- havn, landsrådsformand Erling Høegh, landshøvding N. O. Chri- stensen, dr. Chr. Vibe og univer- sitetslektor Mogens Boserup. Der er et hav af diskussions- emner på konferencen. Her er nogle af dem: Ejendomsret, krav på jord, eskimoernes økonomiske deltagelse i udviklingen, fiske- industri, minevirksomhed, turis- me, uddannelse, religion, fagfor- eninger, selvstyre o. s. v. På for- hånd er der udarbejdet 35 rap- porter om emnerne, og når kon- ferencen er forbi vil der blive skrevet en rapport på over 1000 sider. Der bliver nok at læse på, hvis nogen ellers orker det. påt nugterumårtut. KularnångilaK ardlaligpagssuit kajungerinerusa- gåt pigssakinerunigssaK nugter- nigssamingarnit. taimale isumavdluarnartoKarti- gingitsigingmat sok inugtusiartui- narneK taima tåssångåinartigi- ngitsumik iluarsiniarneKångila? nårtunavérsautit iluamérsumik atornexalersugpata inuit kigsau- tigissaii maligdlugo amerdlåssu- seKarnigssåt anguneKarsinåusaoK. tamåna namangigpat nugtertitsi- nigssame sujugdliutariaKarput mérarpagssuit najugaKartut mér- Kanut paorKingnigtarfingne av- dlatdlo mérKat atugardliortut. ka- låtdlit méncat Danmarkime Ki- tornarsiångortarnigssåt pissarl- neruIersitariaKarpoK. mérKat tåu- ko avdlanit periarfigssaKarneru- put Danmarkime inoKatigingnut akuliutdluinarnigssamut. åmåtaordle ajungitsutut issigi- ssariaKarpoK måna akissugssau- ssut tungånit ugpernarsarneKar- mat mardluinarnik periarfigssa- KartoK tåssa pigssakinerunigssa- mik nugternigssamigdlunit. må- namut takordlortarsimagaluar- parput naligigsitaulernigssaK nu- navtine ajornångitsoK. måna på- sivarput taimåingitsoK, taménalo nautsorssutigalugo sujunigssame inunigssaK åndgssutariaKarpar- put. påsissaK tarpåna uvavtinik narrujumisitsingilaK. akerdlia- nigdle sukadaujguvoK, imaKa nagsataKarsinauvoK nunavtine a- jornartorsiutit ilarpagssuisa år- KingneKarsinaulernigssånik. Karnigssåt måna teknikikut ine- riartupilornerssup nalåne. atautsiminigssaK sulissutigine- KarsimavoK franskit ilisimatusar- nikut peKatigigfiånit, tåussuma sujulerssortigalugo nunavta a- vangnarpiåne ilisimaneKardluar- tOK professor dr. Jean Malaurie. atautsiminigssame tamatumane Kalåtdlit-nunånut tungassut ang- nerussumik sangmineKartugssåu- put peKataussugssatdlo 60 migssi- liorpait Danmarkimit, nunavtinit, USA-mit, Canadamit Sovjetunio- nimitdlo aggersut. taimaingmat kalåtdlit Kulit migssåinitut ing- mikut KaencuneKarsimåput nu- navtinut ministereKarfingmingå- nérsut påsisimangnigtut saniati- gut. danskit tungånit peKatau- ssugssat ilagait sekretariatschef Claus Bornemann, palase Finn Lynge, OdåK Olsen, GAS-imit, direktør Hans C. Christiansen, KGH-mit, AngmalortoK Olsen, Københavnime kalåtdlit peKati- gigfiånit, landsrådip sujuligtai- ssua Erling Høegh, landshøvding N. O. Christensen, dr. Chr. Vibe åma universitetime iliniartitsissoK Mogens Boserup. atautsiminigssame OKaluseri- ssagssarpagssuput, tamåkulo ila- gait: pigingnigtugssautitauneK, nunamik pigissaKarsinauneK, es- kimut aningaussarsiornikut pe- Kataunerat ineriartornerme, auli- sagkanik avåmut niorKusiorneK, augtitagssanik piaineK, takorna- riartitsineK, iliniartitauneK, ug- perissamut tungassut, sulissartut peKatigigfé, ingminut nålagker- sorneK il. il. OKaluserissagssat 35 nalunaerusiorneKarérsimåput, a- tautsiminerdlo inersimalerpat na- lunaerusiorneKartugssauvoK 1000 sivnerdlugit Kupernilingmik. Nyt frimærke Grønlands postvæsen udsender 27. november et nyt frimærke i værdien 25 kr. Frimærket er teg- net af Jens Rosing og gravuren er foretaget af Czeslaw Slania. Motivet er en moskusokse. Førstedagsstempling med sær- ligt dagsstempel vil ikke finde sted, men man kan få kuverter eller kort afstemplet på udgivel- sesdagen ved poststationen i Søndre Strømfjord. Nærmere op- lysninger fås på poststationerne. frimærke nutaK agdlagkerissarfigtigut Kalåtdlit- nunåta pissortaKarfia nalunaer- poK frimærke nutåK 25 kr-nik na- lilik novemberip 27-åne sarKumi- sassoK. umingmak åssiliartarå. frimærke Jens Rosingip titarta- garå, Czeslaw Slania kigartui- ssuvdlune. uvdlorme sarKumerKårfiane ingmikut naKissumik atortoKar- dlune naKissusersuissoKåsångilaK, agdlagkatdle pue agdlagfigssiat- dlunit angmåinartut uvdlorme frimærkip sarKumerKårfiane Ka- ngerdlugssuarme agdlagkerissar- fingme naKissusertineKarsinåu- put. tamatumunga tungassunik agdlagkerissarfit påsiniaivigine- Karsinéuput. nugternigssaK kalåtdlit Danmarkimut nugter- tineKarnigssånik pilerssårutit ku- larnångitsumik åssiglngitsutigut nåmagsiniarneKåsåput. Jyllandip avangnåne umiarssualivingme u- miarssuårarpagssuit aulisariutit uningåinarput inugtagssaKångi- nertik pissutigalugo, Kalåtdlit- nunånutdlo ministere A. C. Nor- mann åma aulisarnikut ministe- riussoK måna misilinialerpoK ka- låtdlinik suliagssaKångitsunik Danmarkimukartitsiniardlune. su- linikut ikiuissarnikutdlo Kutdler- saxarfik tamatumane ikiutisagu- narpoK. ungatå issigalugo encarsautigi- neKarportaoK ilaKutarit atausiå- kåt K’utdligssaningånérsut Dan- markimukartiniardlugit. tåuko suliagssarsisinåuput orssugiagsi- OKatigingne. taimatutdle ilaKutaringnik nug- titsinigssaK misilinerussugssau- vok, ministereKarfiuvdlo tungånit ilaKutarit nugtugssat tamatigut ikiorniarneKarput sujunersorni- arneKardlutigdlo ama piukunar- tumik inigssarsinigssap tungåti- gut. nugtertitsinigssaK pivdlugo su- le piviussunik pilerssårusiorto- KarsimångilaK, f jernsynikutdle Kalåtdlit-nunåt pivdlugo aper- ssuinerup takutipå Danmarkimut nugternigssaK sujunigssame pi- morutdlugo nautsorssutigissaria- KalersoK. tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit ft -iV ☆ RADIQKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTEH ★ ★ ★ derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland eskimut atautsiminigssåt 11

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.