Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.11.1969, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 14.11.1969, Blaðsíða 6
Præsten, som ikke får ryper til sin øl Orlogspræsten i Grønnedal, Ronald Pedersen, er ikke blot præst, men også velfærdsofficer, socialrådgiver, sekretær i kontaktudvalget, radio- mand, bladmand, bibliotekar, m. m. m. Men <han er ikke rypejæger. Orlogspræsten i Grønnedal er ikke nogen almindelig præst, og hans kone er ikke nogen almin- delig præstekone. Men hun er en anden historie. Selveste præsten ser ud til at være otte-niogtyve- tredive år. Han har tætstudset uldskæg, som om han er begyndt at lægge sig det til for fjorten dage siden. Hans håb sidder til- bage, frem og til siden, op og ned, på en kultiveret måde. For han er en kultiveret mand. Når han skal fotograferes strammer han ofte læberne til en smal stri- be, for han kan ikke fordrage det. Eller han lukker øjnene i spændt opmærksomhed på at se naturlig ud. Hans skikkelse ligner et pa- ragraftegn, men hans holdning er betydelig pænere. Det er også det eneste, han har med paragraffer at gøre. Han er i den lykkelige situation at være „dus" med det værnepligtige mandskab, en slags tradition, for han var selv værne- pligtig på stedet og kom tilbage, før de andre gutter rejste. Der var jo ingen grund til, at de skule sige „De“, blot fordi præsten var blevet officer. Orlogspræat Ronald Pedersen,, der er en god ven af Mute — Motzfeldt Hammeken — i Frede- rikshåb og desuden har læst sam- men med Jonathan Motzfeldt i Julianehåb, bor ikke i Grønnedal som samtlige sine kolleger. Han bor i Ivigtut i den ene ende af en af kryolitselskabets tjeneste- boliger, en helt enestående ord- ning, som er etableret mellem selskabet og forsvaret af Grøn- land. Ivigtut fem kilometer fra Grønnedal ad dramatiske vej- sving med livet som indsats. Orlogspræsten er for lægmand næsten en selvstændig enhed un- der Grønlands kommando. Han kan ikke give ordre, og kun en enkelt kan kommandere med ham. Men præsten er ikke alene Guds tjener i kommandoen. Han er også velfærdens, orlogsgaster- nes som socialrådgiver, bibliote- kar, m. m. m. Det er en alsidig post. Og p. t. er han skolebus- chauffør. Det er to fluer med ét smæk — han får transport til sin bopæl, og skolebørnene bliver henitet og bragt, overladt i sikre og ansvarsfulde hænder. Men når det er slået fast, at han er en nydelig fyr, præsten, og at han har temmelig travlt, så ved vi, at han ikke er særlig usædvanlig indenfor sine synlige rammer. Så må vi bede ham lade munden op og høre, om der er noget exceptionelt på trapperne ad den vej. PRÆSTEN DRIKKER ØL — Ronald Pedersen! Der stilles nok ganske særlige krav til præ- sten i et så underligt samfund som Grønnedal, mest måske med hensyn til kontakt. Men er det en præst, gasterne har brug for at kontakte? — Når en præst har så mange funktioner, som jeg har i Grøn- nedal, er det, vel nok en præst, man har brug for. Selve præste- gerningen tager jo ikke urimelig megen tid i forhold til mine øvri- ge arbejdsområder. Og kontakten har jeg overhovedet ikke haft svært ved at etablere. Det er jo en fordel for mig, at jeg har væ- ret værnepligtig her på stedet. Mit forhold til kammeraterne dengang ændrede sig overhovedet ikke, da jeg kom tilbage som or- logspræst. Vi fortsatte på samme manér, og alle, som er kommet siden, har fulgt tråden op. Præ- sten er bare præsten, uden rang, uden beføjelser, uden nykker. Og AUTORISERET FORHANDLER SIEMENS MOTORER • KOBLINGSMATERIEL GODTHÅB ELEKTRO SERVICE POSTBOKS 102 3900 GODTHÅB TELEGRAMADRESSE: ARCTICEL så hjælper det jo også, at han kan drikke øl på lige fod med enhver på stedet. PRÆSTEN UDEN RYPER — Hvorfor har præsten ikke tid til at gå på rypejagt? En lang pause. Præst Ronald, som stedets befolkning sludrer „dus“ med, tænker, klør sig om hagen, som prøver han at finde en fuldt dækkende undskyldning for den dræbende kendsgerning, at det er forbasket lang tid si- den, han har skudt en rype. Det ser ud, som om han i virkelig- heden ikke gider, underbevidst, nutidens magelighed, for kanti- nens varebeholdning og fragtmu- lighederne fra Danmark er slet ikke så ringe, at det tvinger hu- sets mester at gå på fangst. Men det er jo en status, et symbol på stedets mandfolk, at skaffe denne udsøgte delikatesse i hus. Derfor skal præst Ronald grum- me gerne finde en god undskyld- ning. — Hmm ....? Den kiksede. Han var ved at falde for fristelsen at undskylde sig med almindelig travlhed. Men han gør det en smule mere kom- pliceret: — Ja, hvorfor ikke? Jeg synes ikke jeg har haft tid, ikke umiddelbart. Selvfølgelig kunne det lade sig gøre, hvis jeg havde gået lidt mere aktivt ind for sagen. De fleste søndage kan jeg gå på rypejagt, men har altså ikke gjort det. Tjah .... Ronald Pedersen stryger sig endnu engang i skægget på hage- spidsen. Det er lidt pinligt: — Nå, men vi kan jo tage det fra en ende og måske nå frem til en eller anden forklaring. Mit arbejde i Grønnedal holder sig ikke til almindelige arbejdstider. Det er overordentlig svært at finde mig på mit kontor. Det er snart sagt det eneste sted, man ikke kan finde mig. Tid. Når fabriksfløjten hyler fyraften, gæl- der det ikke altid mig. Kontak- ten og arbejdet med mandskabet som det levende materiale kræ- ver ofte min tilstedeværelse, når flokken har fri. Der er møder i Dalpostens redaktion, hvor vi bl. a. har givet en satirisk redegø- relse for de regler, man nødven- digvis må følge for at fange ry- per. Men ryperne kan desværre ikke læse. Desuden arbejdes der med radio på velfærdsbasis, un- dertiden laver vi interviews, re- portager og udsender båndopta- gelser fra Danmarks Radio. PRÆSTEN OG KONTAKT- UDVALGET Undertiden er der møder i kon- taktudvalget, hvor jeg er sekre- tær. Mine kvalifikationer i det udvalg er, at jeg dels har et usædvanligt forhold til de vær- nepligtige, dels af jeg står uden rang. Det er af ren og skær prak- tiske årsager, at jeg befæster denne post, og der er ingen an- ledning til, at jeg får nykker af den grund. — Hvad er kontaktudvalget? Enten kniber han læberne sammen til en smal stribe, fordi han ikke kan fordrage at blive fotograferet.. åssilineKarnialerångame énulers*^ poK åssilisineK nuånarfnglnamm — Kontaktudvalget er en ny- ordning, som de fleste hjemsendte ikke kender. Lokalt set består det her af repræsentanter for de værnepligtige menige fra de for- skellige enheder, som er under- lagt kommandoen. Chefen for Grønlands Kommando, kontread- miral E. Franch-Petersen, er for- mand. Udvalget drøfter i mod- sætning til funktionen af den gamle tillidsmandsordning pro- blemer og spørgsmål, som gælder mere generelt for kommandoens værnepligtige, restriktioner, man finder anledning til at ændre, fremtidens arrangementer, og i øvrigt allehånde interessante sa- ger. Det er altså ikke en klage- instans, som man måske ‘kunne tro. Klager må gå ad kommando- vejen, som det også tidligere var tilfældet. — Hvor ofte mødes kontakt- udvalget? — For øjeblikket mindst to gange i kvartallet, altså ni mø- der på et år, men det har skortet lidt på samtaleemner på de se- nere møder, og så vidt jeg ved, er det hensigten, at man vil søge mødebestemmelserne ændret så- ledes, at der kun kaldes til møde on gang i kvartalet. Så måske bliver der en ekstra aften hver tredje måned, som jeg kunne bruge til rypejagt. — Andre undskyldninger? — Åh ja! Jeg fungerer også som socialrådgiver, og det kan en^.Vl vel forstå, at det ikke er et fo ^ som kan holde sine besøgstid® efter kalender og klokkeslet' mindre bistand, som ikke kræv alverdens ulejlighed, kan War, efter fyraften, hvis man til*® digt støder på hinanden. An“r forhold kræver et vist °m^an, af korrespondance, som også un dertiden må finde sted udenf° kontortid. PRÆSTEN PLEJER SIN FAMILlE Orlogspræsten vinder tid og 'can måske klare sig ud af suppedasen uden at tabe ansigt. Måske har han virkelig ikke tid til rypeia® — Mer? — Det vil ikke være forker af mig at sige, at den smule re fritid, der er tilbage, bør tilfal e omgangen min familie. Min kone og mine to børn kan godt 1* s ryper, men de kan vidst °S godt lide mig, og jeg tillader mi at tro, at det sidste er den størst® kærlighed. Derfor plejer jeg my familie i de stunder, jeg har mu^ lighed for det, og jeg har en for nemmelse af, at omsorgen er ve lidt. Inden jeg gik fortalte prseste fruen mig, at hendes mand egent^ lig godt kunne tage at gå P rype jagt en gang imellem -den. PERSISKE TÆPPER — en tillidssag Udvalg sendes uden forbindende afgiftsfrit fra vort eksportlager HOLGER JENSEN Dag Hammerskjalds Alle 36, København 0 TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN IMPORT — EXPORT DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING 500 tons marmor 500 tons marmorblokke *ra Marmorilik er blevet udlosset år, fordelt med 100 tons i Køben havn, der skal forarbejdes 1 gulvfliser til parcelhusbyggeri 0 400 tons i Kiel. Den største del det sidstnævnte parti skal f°rar_ bejdes til facadeplader til et h° tel i Hamborg og resten anvende^ til en swimming-pool, oplyser U maet Greenland Stone A/S. 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.