Atuagagdliutit - 14.11.1969, Blaðsíða 6

Præsten, som ikke får ryper til sin øl
Orlogspræsten i Grønnedal, Ronald Pedersen, er ikke blot præst, men
også velfærdsofficer, socialrådgiver, sekretær i kontaktudvalget, radio-
mand, bladmand, bibliotekar, m. m. m. Men <han er ikke rypejæger.
Orlogspræsten i Grønnedal er
ikke nogen almindelig præst, og
hans kone er ikke nogen almin-
delig præstekone. Men hun er en
anden historie. Selveste præsten
ser ud til at være otte-niogtyve-
tredive år. Han har tætstudset
uldskæg, som om han er begyndt
at lægge sig det til for fjorten
dage siden. Hans håb sidder til-
bage, frem og til siden, op og
ned, på en kultiveret måde. For
han er en kultiveret mand. Når
han skal fotograferes strammer
han ofte læberne til en smal stri-
be, for han kan ikke fordrage det.
Eller han lukker øjnene i spændt
opmærksomhed på at se naturlig
ud. Hans skikkelse ligner et pa-
ragraftegn, men hans holdning er
betydelig pænere. Det er også det
eneste, han har med paragraffer
at gøre. Han er i den lykkelige
situation at være „dus" med det
værnepligtige mandskab, en slags
tradition, for han var selv værne-
pligtig på stedet og kom tilbage,
før de andre gutter rejste. Der
var jo ingen grund til, at de skule
sige „De“, blot fordi præsten var
blevet officer.
Orlogspræat Ronald Pedersen,,
der er en god ven af Mute —
Motzfeldt Hammeken — i Frede-
rikshåb og desuden har læst sam-
men med Jonathan Motzfeldt i
Julianehåb, bor ikke i Grønnedal
som samtlige sine kolleger. Han
bor i Ivigtut i den ene ende af
en af kryolitselskabets tjeneste-
boliger, en helt enestående ord-
ning, som er etableret mellem
selskabet og forsvaret af Grøn-
land. Ivigtut fem kilometer fra
Grønnedal ad dramatiske vej-
sving med livet som indsats.
Orlogspræsten er for lægmand
næsten en selvstændig enhed un-
der Grønlands kommando. Han
kan ikke give ordre, og kun en
enkelt kan kommandere med
ham. Men præsten er ikke alene
Guds tjener i kommandoen. Han
er også velfærdens, orlogsgaster-
nes som socialrådgiver, bibliote-
kar, m. m. m. Det er en alsidig
post. Og p. t. er han skolebus-
chauffør. Det er to fluer med ét
smæk — han får transport til sin
bopæl, og skolebørnene bliver
henitet og bragt, overladt i sikre
og ansvarsfulde hænder.
Men når det er slået fast, at
han er en nydelig fyr, præsten,
og at han har temmelig travlt,
så ved vi, at han ikke er særlig
usædvanlig indenfor sine synlige
rammer. Så må vi bede ham lade
munden op og høre, om der er
noget exceptionelt på trapperne
ad den vej.
PRÆSTEN DRIKKER ØL
— Ronald Pedersen! Der stilles
nok ganske særlige krav til præ-
sten i et så underligt samfund
som Grønnedal, mest måske med
hensyn til kontakt. Men er det en
præst, gasterne har brug for at
kontakte?
— Når en præst har så mange
funktioner, som jeg har i Grøn-
nedal, er det, vel nok en præst,
man har brug for. Selve præste-
gerningen tager jo ikke urimelig
megen tid i forhold til mine øvri-
ge arbejdsområder. Og kontakten
har jeg overhovedet ikke haft
svært ved at etablere. Det er jo
en fordel for mig, at jeg har væ-
ret værnepligtig her på stedet.
Mit forhold til kammeraterne
dengang ændrede sig overhovedet
ikke, da jeg kom tilbage som or-
logspræst. Vi fortsatte på samme
manér, og alle, som er kommet
siden, har fulgt tråden op. Præ-
sten er bare præsten, uden rang,
uden beføjelser, uden nykker. Og
AUTORISERET FORHANDLER
SIEMENS
MOTORER • KOBLINGSMATERIEL
GODTHÅB ELEKTRO
SERVICE
POSTBOKS 102
3900 GODTHÅB
TELEGRAMADRESSE: ARCTICEL
så hjælper det jo også, at han
kan drikke øl på lige fod med
enhver på stedet.
PRÆSTEN UDEN RYPER
— Hvorfor har præsten ikke tid
til at gå på rypejagt?
En lang pause. Præst Ronald,
som stedets befolkning sludrer
„dus“ med, tænker, klør sig om
hagen, som prøver han at finde
en fuldt dækkende undskyldning
for den dræbende kendsgerning,
at det er forbasket lang tid si-
den, han har skudt en rype. Det
ser ud, som om han i virkelig-
heden ikke gider, underbevidst,
nutidens magelighed, for kanti-
nens varebeholdning og fragtmu-
lighederne fra Danmark er slet
ikke så ringe, at det tvinger hu-
sets mester at gå på fangst. Men
det er jo en status, et symbol
på stedets mandfolk, at skaffe
denne udsøgte delikatesse i hus.
Derfor skal præst Ronald grum-
me gerne finde en god undskyld-
ning.
— Hmm ....?
Den kiksede. Han var ved at
falde for fristelsen at undskylde
sig med almindelig travlhed. Men
han gør det en smule mere kom-
pliceret: — Ja, hvorfor ikke? Jeg
synes ikke jeg har haft tid,
ikke umiddelbart. Selvfølgelig
kunne det lade sig gøre, hvis jeg
havde gået lidt mere aktivt ind
for sagen. De fleste søndage kan
jeg gå på rypejagt, men har altså
ikke gjort det. Tjah ....
Ronald Pedersen stryger sig
endnu engang i skægget på hage-
spidsen. Det er lidt pinligt:
— Nå, men vi kan jo tage det
fra en ende og måske nå frem til
en eller anden forklaring. Mit
arbejde i Grønnedal holder sig
ikke til almindelige arbejdstider.
Det er overordentlig svært at
finde mig på mit kontor. Det er
snart sagt det eneste sted, man
ikke kan finde mig. Tid. Når
fabriksfløjten hyler fyraften, gæl-
der det ikke altid mig. Kontak-
ten og arbejdet med mandskabet
som det levende materiale kræ-
ver ofte min tilstedeværelse, når
flokken har fri. Der er møder i
Dalpostens redaktion, hvor vi bl.
a. har givet en satirisk redegø-
relse for de regler, man nødven-
digvis må følge for at fange ry-
per. Men ryperne kan desværre
ikke læse. Desuden arbejdes der
med radio på velfærdsbasis, un-
dertiden laver vi interviews, re-
portager og udsender båndopta-
gelser fra Danmarks Radio.
PRÆSTEN OG KONTAKT-
UDVALGET
Undertiden er der møder i kon-
taktudvalget, hvor jeg er sekre-
tær. Mine kvalifikationer i det
udvalg er, at jeg dels har et
usædvanligt forhold til de vær-
nepligtige, dels af jeg står uden
rang. Det er af ren og skær prak-
tiske årsager, at jeg befæster
denne post, og der er ingen an-
ledning til, at jeg får nykker af
den grund.
— Hvad er kontaktudvalget?
Enten kniber han læberne sammen
til en smal stribe, fordi han ikke
kan fordrage at blive fotograferet..
åssilineKarnialerångame énulers*^
poK åssilisineK nuånarfnglnamm
— Kontaktudvalget er en ny-
ordning, som de fleste hjemsendte
ikke kender. Lokalt set består
det her af repræsentanter for de
værnepligtige menige fra de for-
skellige enheder, som er under-
lagt kommandoen. Chefen for
Grønlands Kommando, kontread-
miral E. Franch-Petersen, er for-
mand. Udvalget drøfter i mod-
sætning til funktionen af den
gamle tillidsmandsordning pro-
blemer og spørgsmål, som gælder
mere generelt for kommandoens
værnepligtige, restriktioner, man
finder anledning til at ændre,
fremtidens arrangementer, og i
øvrigt allehånde interessante sa-
ger. Det er altså ikke en klage-
instans, som man måske ‘kunne
tro. Klager må gå ad kommando-
vejen, som det også tidligere var
tilfældet.
— Hvor ofte mødes kontakt-
udvalget?
— For øjeblikket mindst to
gange i kvartallet, altså ni mø-
der på et år, men det har skortet
lidt på samtaleemner på de se-
nere møder, og så vidt jeg ved,
er det hensigten, at man vil søge
mødebestemmelserne ændret så-
ledes, at der kun kaldes til møde
on gang i kvartalet. Så måske
bliver der en ekstra aften hver
tredje måned, som jeg kunne
bruge til rypejagt.
— Andre undskyldninger?
— Åh ja! Jeg fungerer også som
socialrådgiver, og det kan en^.Vl
vel forstå, at det ikke er et fo ^
som kan holde sine besøgstid®
efter kalender og klokkeslet'
mindre bistand, som ikke kræv
alverdens ulejlighed, kan War,
efter fyraften, hvis man til*®
digt støder på hinanden. An“r
forhold kræver et vist °m^an,
af korrespondance, som også un
dertiden må finde sted udenf°
kontortid.
PRÆSTEN PLEJER SIN FAMILlE
Orlogspræsten vinder tid og 'can
måske klare sig ud af suppedasen
uden at tabe ansigt. Måske har
han virkelig ikke tid til rypeia®
— Mer?
— Det vil ikke være forker
af mig at sige, at den smule re
fritid, der er tilbage, bør tilfal e
omgangen min familie. Min kone
og mine to børn kan godt 1* s
ryper, men de kan vidst °S
godt lide mig, og jeg tillader mi
at tro, at det sidste er den størst®
kærlighed. Derfor plejer jeg my
familie i de stunder, jeg har mu^
lighed for det, og jeg har en for
nemmelse af, at omsorgen er ve
lidt.
Inden jeg gik fortalte prseste
fruen mig, at hendes mand egent^
lig godt kunne tage at gå P
rype jagt en gang imellem
-den.
PERSISKE TÆPPER
— en tillidssag
Udvalg sendes uden forbindende
afgiftsfrit fra vort eksportlager
HOLGER JENSEN
Dag Hammerskjalds Alle 36, København 0
TELEGRAM ADR.: CARPETJENSEN
IMPORT — EXPORT
DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING
500 tons marmor
500 tons marmorblokke *ra
Marmorilik er blevet udlosset
år, fordelt med 100 tons i Køben
havn, der skal forarbejdes 1
gulvfliser til parcelhusbyggeri 0
400 tons i Kiel. Den største del
det sidstnævnte parti skal f°rar_
bejdes til facadeplader til et h°
tel i Hamborg og resten anvende^
til en swimming-pool, oplyser U
maet Greenland Stone A/S.
6