Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 14.11.1969, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 14.11.1969, Blaðsíða 13
er det almindeligt kendte problem ’bed nye elever ikke noget pro- blem for os. Vi får mange elever, som lige- frem er skoletrætte, når de kom- mer her. Lede og kede af at være bundet til faste tider og opgaver, tøen der går sjældent mere end et par måneder, før de falder til °g helt indordner sig vore meto- der og principper. Klimaet her jtør nemlig ikke skoletræt. Der er jugen grobund for lede og kede ' elevernes forhold til skolen. tøED ORLOGSKUTTER UDFLUGT I Danmark tager skolerne på tølige udflugter, rekreerer i lejr- skoler. Det gør for øvrigt også en del skoler i Grønland, hvor man bar så gode muligheder for at indrette sig i nedlagte udsteder. Hvordan klarer skolen sig i Grøn- nedal? — Ikke det mindste ringere, tøært imod. Vi bruger søværnets skibe, orlogskutterne, som velvil- bgt fragter os rundt omkring til Østerbygdens gårde, og her gives rige muligheder for kontakt med 'andsdelens historiske minder, desuden råder flådestationen over ®t antal weekend-hytter, som gi- tør vældige muligheder for ople- tølser i naturen. — Undervisningslokalerne fore- kommer trange? — Det er de også. Undervisnin- gen foregår i flådestationens lo- kaler, og det er meget trange frrhold. Lokalerne er oprindeligt tønkt anvendt til bibliotek og tøsestue for det værnepligtige frandskab, og derfor er de ikke Særligt velegnede til undervis- ning. Ny skole tøen det lysner, og det kan vi tø godt sige på nuværende tids- punkt, at der — hvornår vides 6ndnu ikke — i forholdsvis nær fremtid bygges en skole i Grønne- tøl. Det er for så vidt allerede °fficielt, fordi det er optaget på tølaegsplanerne, og med hensyn bl tiden er det blot et spørgsmål °rn prioritering. — Troels Tejlgaard! De sagde, at skolen i sin struktur minder ®n hel del om en gammel dansk landsbyskole af den stråtægte karakter. Findes der overhovedet Ikke skoler af den slags andre ste- tør i kongeriget end i Grønne- tøl? — Der findes vel skoler af lig- gende karakter andre steder i Grønland, på de mindste udste- der kan jeg tænke, men også en- kelte steder på Sjælland — ellers Ikke. Det er noget ret enestående, og som sådan er det et ønskejob for mig. Jeg vil næppe nogen- sinde få et så selvstændigt og lærerigt embede andre steder i Ganmark. SKOLEMESTEREN SKØD EN SÆL — De er skolemester i gammel- dags forstand? — Ja! — Men en skolemester i det Samle Danmark havde mulighe- der for at snuppe cyklen eller he- sten eller hvad han nu brugte for at besøge nabosognene og høre nyt ude fra den store verden. De har ikke mulighed for at køre til hovedstaden i middagspausen? — Nej, på en måde er jeg tem- melig isoleret fra omverdenen, men mulighederne for at læse aviser og høre radio, er efter om- stændighederne gode. Men der- udover, tjah. Jeg smægter mig med naturen, går på jagt til vands som til lands. — Forresten, til- føjer den beskedne skolelærer. — Jeg har det med at prale: — Jeg nordligste punkt 1921, idet han opkaldte den ef- ter en kaffeklub, han var med- lem af på Mineralogisk museum. I sin takketale til dr. Harrison udtalte minister A. C. Normann bl. a., at det var ham en ære at modtage stenen på hans majestæt kongens vegne, og at han opfat- tede den som et symbol på den samarbejdsånd, der besjæler ca- nadiske og danske forskere i de arktiske egne. ukioK måna aprilime canada- miut ilisimatut Kalåtdlit-nunåta avangnarpasingnersså angatdla- vigåt. ilisimassagssarsiortut påsi- våt KeKertaK Kaffeklubømik tai- neKartartOK Kalåtdlit-nunåta n- vangnarpasingnerssånit Kap Mor- ris Jesupimit 30 kilometerit mig- ssiliordlugit kangigdliunerussoK Kap Morris Jesupimit kilometere inutsiardlugo avangnarpasingne- russoK. KeKertaK tåuna Kalåtdlit- nunåne avangnarpasingnerssau- ginarane åmale silarssuarme nu- nat avangnarpasingnerssaråt. Kaffeklubøen 1900-mile Peary- mit navssårineKarpoK, dr. Lauge Kochimit 1921-me atserneKardlu- ne, ujarKanik augtitagssanik ka- terssugausivingme kavfisoKatigig- tartut ilaussortauvfigissane atsi- utdlugit. dr. Harrisonimut KujåssuteKar- dlune OKalungnermine ministere A. C. Normann ilåtigut OKarpoK atandnartorssuaK kunge sivner- dlugo ujarKamik tigussaKarnine atarKinautitut issigigine, ujarag- dlo canadamiut danskitdlo ilisi- matuisa Sikuiuitsup avangnar- dliup erKåne suleKatigingnerånut erssiutitut issigigine. god KAFFE gennem generationer ruRKTnaii har skudt en sæl (det er ikke „hverdagskost" for folkene i Grønnedal. — red.). — Skolemesteren bor trangt! — Det er min kæphest. Pas på! Jeg glemmer aldrig at sige det, når jeg taler med folk om mit arbejde i Grønnedal. Jeg plejer at slutte en sådan „breefing" med bemærkningen: — I øvrigt synes jeg skolelederen bor for dårligt! Og det er ikke blot spøg. Hvis man sammenligner med personel ansat på flerårige kontrakter, så er mine boligforhold under al kri- tik. Jeg bor i et lille værelse på „ungkarlegangen", og har over- hovedet ingen muligheder for pri- vatliv uden for disse få kvadrat- meter. Men der kommer en løsning. Den omtalte nye skole i Grønne- dal får, efter hvad jeg har fået oplyst, skolelederbolig i den ene ende af bygningen. Skolen er forbi. Ungerne hop- per „om bord" i flådestationens skolébus, en mangepersoners Landrover med store flotte bog- staver SKOLEBUS på siden. Nogle bliver sat af på „halv tolv" — officerernes beboelsesområde, og nogle fortsætter til Ivigtut fem kilometer borte mod ParKa ad barske vejkurver med stejle skrå- ninger små hundrede meter ned til fjorden. Men ungerne er upå- virkede og finder det ikke spor dramatisk. De synger og traller og gør det totalt umuligt for chaufføren at falde i søvn bag rattet. —den. Torskefiskeriet Torskefiskeriet i Grønland pr. 15. oktober viser en fremgang på 198 tons (fra 15.474 til 15.672 tons) i forhold til indhandlingen på samme tidspunkt i 1968. Udviklingen i de enkelte di- strikter ser således ud: Godthåb Fiskeindustri (inkl. Fiskenæsset): 3487 (-4- 612), Sukkertoppen: 3376 (+ 1656), Julianehåb: 2731 ( + 561), Frederikshåb: 1544 (-=- 563), Nanortalik: 1291 (4- 222), NarssaK: 1040 (4- 205), Egedesminde: 794 (+ 37), Holsteinsborg: 568 (+ 181), Godthåb: 410 (-4- 92), Angmagssa- lik: 315 (+ 90), grønlandske fiske- res indhandling til Nordafar: 80 (+ 80), Godhavn: 33 (4- 22), Ja- kobshavn: 2 (-4- 33) og Christians- håb: 1 (4- 33). I forhold til 1968 og 1964 er der tale om en fremgang på henholds- vis 1,3 og 27,2 pct., og i forhold til 1967, 1966, 1965, 1963 og 1962 er der en tilbagegang på hen- holdvis 19,9, 25,5, 4,2, 14,0 og 44,8 procent. KGHs fartøjer „Nuk“, „Jens Mikkel" og „Carl Egede" har ind- handlet henholdsvis 1375, 126 og 210 tons. „Jens Mikkel“s indhand- ling er gået tilbage med 61 tons og „Carl Egede“s med 238 tons. Handelsinspektoratet oplyser, at de to sidstnævnte .er i efterårs- månederne blevet indsat i andet fiskeri. nunarssup avangnarpasingnerssåta ujarå CHR. RICHARDT Aktieselskab FOTO - KINO 7800 Skive nkiorparu- jugssuarne kavfimik pitsaussuf- narmik niorKuteaar- tarsimavugut! FOTO og KINO hos os Deres økonomiske fordel — spar 20-50 %>. -f- 20 °/o på fotoarbejde, farve og s/h gratis forsendelsesmateriale! Portofri forsendelse kan opnås. Mangeårig handel med Grønland har gjort os til eksperter i sikker forsendelse! Effektiv service! Effektiv vejledning af fagfolk! Gratis hovedkatalog og prisliste kan rekvireres! Kontakt os hvis De vil handle godt og billigt! ukioK måna oktoberip arfineK- pingajuåne kunge sivnerdlugo ministerimut A. C. Normannimut ujarak Kaffeklubømit (kavfiso- Katigigtartut KeKertånit) pissoK tuniuneKarpoK canadamiumit Assistant Deputy Ministerimit dr. Harrisonimit. Sten fra jordens 8. oktdber 1969 modtog minister A. C. Normann på kongens vegne en sten fra Kaffeklubøen. Stenen blev overrakt af den canadiske Assistant Deputy Minister, Dr. Harrison. I april 1969 berejste en cana- disk videnskabelig ekspedition de nordligste dele af Grønland. Ekspeditionen fandt ud af, at den såkaldte Kaffeklubø, der ligger omkring 30 km øst for Grønlands nordligste punkt Kap Morris Je- sup, ligger omkring 0,4’, d.v.s. lidt mindre end en kilometer nord- ligere. Kaffeklubøen er således ikke blot det nordligste punkt i Grønland, men også den nord- ligste landstrækning i verden. Kaffeklubøen blev allerede op- daget af Peary i år 1900 og blev navngivet af dr. Lauge Koch i Danmarkimut tikitdlutit ajornartorsiuteKalisagaluaruvit takor- nariauvdlutitdlunit nalornissulisagaluaruvit sågfiguk: Grønlandsk rådgivnings- og konsulentvirksomhed POK St. Kannikestræde 10 . 1169 København K. angmassarpoK: ataus. — tatdl. nal. 13—18. sisamångorneK nal. 13—20. arfiningomikut matornassardlune. kalatdlinut ajomartorsiutilingnut sujunersuissarfik takomarianutdlo agdlagfeKarfik. agdlagfingne tåssane kalåtdlit peKatigigfé pivdlugit åma pasiniaisinauvutit. (Penatigit Kalåtdlit, Unge grønlænderes Råd, Pito, K’ajaK.) Før De køber FOTO & KINO bør De orientere Dem om vore me- get billige priser og forlange et tilbud. Vi yder en udstrakt service, og vi vejleder Dem gerne i alle foto-kino spørgsmål. POLAR-FOTO Godthersgade 113, 1123 København K. Telegramadr.: POLARROSE 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.