Atuagagdliutit - 14.11.1969, Blaðsíða 2

Justering er nødvendig . . .
(Fortsat fra forsiden)
lestok. Jeg har hørt grønlænderne
sige, at de hellere vil have, at
det skal gå på den måde.
— De mange udsendte er vel
også skyld i lønproblemet?
— Lønforskellen er et ømt
punkt, en byld i forholdet mellem
Danmark og Grønland. Jeg kan
godt forstå, at grønlænderne er
bitre over at få mindre i løn,
når de kan opvise samme kvali-
fikationer som danskerne. Men
ingen kan forklare, hvordan den
kan undgås, medmindre man sæt-
ter tempoet meget ned. Både GTO
og KGH siger, at man ikke kan
få udsendt arbejdskraft, medmin-
dre man giver den høj løn.
— Er det realistisk at sætte
tempoet ned?
— Det kunne være fornuftigt
nak at gøre det, men det tager
bare lidt længere tid. Det vil væ-
re godt, hvis man kunne få grøn-
lænderne med i selvbyggeriet og
få dem til at føle, at de er med
til at bygge landet op. Man kan
desuden få billigere huse på den
måde.
— Hvad kræves der for at vir-
keliggøre tanken om selvbyggeri?
— Der kræves tilsyn af sag-
kyndige, ellers ville man ikke gi-
ve lån. Men hvis grønlænderne
vil finde sig i det, så må man
ønske sig at give dem bedre lå-
neforhold. Jeg vil i nær fremtid
tale med GTO, om der er mulig-
heder for det.
LAVERE LEVEFOD —
ELLER FLYTNING
— Det ser sort ud for erhervs-
livet i Grønland i øjeblikket?
— Ja, levemulighederne er jo
for små. Fiskeriet har slået fejl,
og det går heller ikke for godt
i fangerdistrikterne. For lidt be-
skæftigelse giver problemer. Der-
for må en stor del af befolknin-
gen være uproduktiv. Det hænger
også sammen med, at der er man-
ge børn og unge — flere end an-
dre steder.
Grønlænderne kan ikke eksi-
stere i dag som et selvstændigt
samfund uden meget lavere leve-
fod end i Danmark. 40.000 men-
nesker kan nok løse de allernød-
vendigste samfundsfunktioner,
men man skal være 200.000 eller
deromkring for at klare sig som et
selvstændigt samfund. Ved et ind-
byggerantal på 200.000 vil der
være så megen produktion, at
samfundet kan bære servicefa-
gene, uddannelse og alderdoms-
forsorgen. Men man kan ikke til-
lade sig et forsvarsapparat eller
rigtig god udenrigstjeneste.
Man må håbe, at levemulighe-
derne forbedrer sig. Man bør ikke
spare bestræbelserne for at få
fiskeriet og andre erhvervsmu-
ligheder udnyttet. Hvis det ikke
er tilstrækkeligt med det nuvæ-
rende grundlag, så ser jeg ingen
anden mulighed end, at man må
klare sig med lavere levefod eller
flytte til andre steder, hvor man
kan tjene mere.
INGEN TVUNGEN FLYTNING
— Bliver der tale om tvungen
flytning?
— Nej, afvandring kan kun
gennemføres, hvis grønlænderne
selv vil. Det kan ikke ske, med-
mindre grønlænderne selv beslut-
ter det. Det er op til den enkelte
selv, om man vil have lavere
levefod og blive eller flytte.
— Er der brug for grønlandsk
arbejdskraft i Danmark?
— I dag kan vi bruge mange
flere i industri og fiskeri i Dan-
mark. Jeg tror, at en flytning til
Danmark af ca. 10.000 grønlæn-
dere ikke vil volde vanskelighe-
der. Dertil kender grønlændere
og danskere hinanden for godt.
— De tror ikke på vanskelighe-
der af racistisk art, som det er
tilfældet med de tyrkiske arbej-
dere?
— Nej. Tilstedeværelsen af tyr-
kiske arbejdere er noget, man
ikke har været forberedt på i
Danmark. Noget lignende kan
ikke ske med grønlændere. Grøn-
lændere er populære i Danmark
og vil uden tvivl føle sig tilpas,
hvad enten de er arbejdsmænd
eller fagligt udlært. Noget andet
er, at mange af dem måske vil
længes efter at flytte tilbage,
selvom levefoden er bedre i Dan-
mark.
I øvrigt synes jeg, at det er
forkert at tale om to skarpt ad-
skilte racer, når det drejer sig om
grønlændere og danske. Grønlæn-
dere og danske er jo gennem de
sidste par århundreder opblandet,
og denne blodmæssige opblanding
fortsætter og bliver mere og mere
mærkbar efterhånden som tiden
går.
PENGE TIL HOTELLER
— Der er andre muligheder for
produktion end torsk?
— Videnskabsmænd er optimi-
stiske med hensyn til at finde olie
og mineraler, I øjeblikket er der
ca. 40 ansøgninger om koncessio-
ner. Men hverken olie eller mine-
raler vil løse beskæftigelsespro-
blemerne. Det kan dog bidrage
til, at staten får penge at spen-
dere på andre formål.
Fiskeriet vil fortsat give be-
skæftigelse til befolkningen. Den
nye teknik vil gøre, at klima-
svingningerne ikke mærkes så
meget. Hvis det går godt med den
nye trawler, må man sætte ind
ad denne vej.
— Hvad med turisme?
— Den tror jeg på. Der er ned-
sat et særligt grønlandsk turist-
udvalg, som er interesseret i ho-
teldrift og regner med, at der
bliver bygget hoteller i Godthåb
og Jakobshavn. Sidste uge fik jeg
en bevilling på 5 miil. kr. igen-
nem. Pengene skal bruges som
garanti i erhvervsstøtten og der-
under turisme. En væsentlig del
af denne bevilling skal gå til op-
førelse af hoteller. Turistudvalget
vil undersøge, hvad der kan gø-
res for at få rejsebureauer ver-
den over interesseret i Grønland.
Man tænker på at lave propa-
ganda for lystfiskere og jægere.
De skal betale afgift for hvert
dyr, de skyder, efter nærmere af-
tale med landsrådet. Jeg tror på,
at der vil komme noget godt ud af
turismen.
— Kan man ikke arrangere
billigrejser til Grønland?
— Jo, det kan lade sig gøre, hvis
man laver charterrejser. Tjære-
borg rejser har haft et par fly til
Grønland. Det kan gøres billigt,
hvis man kan fylde et fly. Men
rejser til Grønland vil fortsat
være dyrere end rejser til andre
lande.
— Der er megen pessimisme
omkring Grønland i øjeblikket.
Er der slet ingen grund til opti-
misme?
— Der skulle synes at være
grund til optimisme, når der er
arbejdsreserver nok. De gamle
erhvervsmuligheder, fiskeriet og
fåreavlen ved siden af turisme
og minedrift, vil kunne udnytte
arbejdskraftreserven. Kunne man
få disse ting til at spille sammen,
kunne man sikkert få en god leve-
vej. Men det afhænger også af
ting, som ligger uden for Dan-
marks og Grønlands kontrol og
indflydelse.
Julut.
Får Grønland
TV fra rummet?
Ministeren for Grønland har
henvendt sig til den canadiske
regering for at undersøge, om det
kan lade sig gøre at dække Grøn-
land med TV fra rummet. Canada
sender en række telesatellitter op
i 1972, og får Danmark lov at
bruge dem, kan Grønland have
landsdækkende TV allerede i
1973, skriver dagbladet „Poli-
tiken“.
Bladet nævner endvidere, at
ministeren har bedt Ministeriet
for kulturelle Anliggender ajour-
føre den tekniske rapport om TV-
mulighederne i Grønland i fjor,
der pegede på oprettelse af en
TV-sender i alle Grønlands større
byer.
SNESCOOTER scootere aputisiut
RUSCH
GRØNLANDSVERSION
Kal&tdlit-nunånut tungatitax
SVENSK KONSTRUKTION svenskit sanåvat
SVENSK KVALITET svenskit pitsaussuliåt
SVENSK GARANTI svenskit isumangnaitdlisagåt
DEN ENESTE SNESCOOTER SPECIELT KONSTRUERET
TIL GRØNLAND
scootere aputisiut Kalåtdlit-nunfinut tungatitdlugo kisime sanåx

HANTVERKARGATAN 40 . 112 21 STOCKHOLM K
POSTBOX 38 . 3952 JAKOBSHAVN
A. C. Normann under statsministerbesøget i sommer.
A. C. Normann aussax ministerimik angalaxatexartitdlugo åssilissaX.
2