Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 29.01.1970, Page 14

Atuagagdliutit - 29.01.1970, Page 14
Spiralens sejrsgang Hver tredie kvinde i byerne går med spiral og giver langtidsplanlæg- gerne noget at tænke på. I Grønlandsrådet har man drøf- tet spiralen i forbindelse med en debat om familieplanlægning og den videre udvikling i det grøn- landske samfund. Af en rapport, som rådets med- lemmer fik forelagt, fremgår at lægerne i Grønland i juli 1968 fik påbud om at tilbyde vejledning om svangerskabsforebyggende midler efter en fødsel. Man har endnu ikke de endelige tal, men gennem landslæge Bøggild er der skaffet oplysninger om, at pr. 1. november havde lægerne i alt gi- vet 2862 spiraler, hvoraf 203 igen var fjernet af lægerne. Det svarer til, at en fjerdedel af samtlige kvinder i alderen fra 15 til 49 år har fået spiral på knap to år. Da det ikke er gået så hurtigt i byg- derne, vil det i virkeligheden sige, at omkring en trediedel af de grønlandske kvinder i byerne i alderen fra 15 til 49 år i dag har spiral. TØR IKKE P-PILLEN Alle kvinder er velkomne til at komme på sygehuset og få spiral, men der er den ulempe ved spi- ralmetoden, at den normalt kun kan anvendes af kvinder, der har født. P-pillens anvendelighed er man lidt betænkelig ved, fordi man er bange for, at det kun er de færreste, som vil følge de reg- stor nok? (ellers tag en cigar) Estimulante har god, fyldig to- bakssmag, fast rulning, langsom, jævn brand og smuk, hvid aske. Ønsker De endnu mere, må De købe en cigar. ler, der gælder for anvendelsen af den som svangerskabsforebyg- gende middel. Hvis kvinder i pe- rioder undlader at tage pillen er chancen for svangerskab betyde- ligt større, end hvis de aldrig havde brugt den. Den lille spiral har imidlertid allerede haft stor virkning på fødselstallet. For grønlandske kvinders vedkommende er antal- let af fødsler faldet betydeligt. I 1965 var der 1596 fødsler, men i 1969 faldt tallet til omkring 1200. Det betyder, at den befolknings- Kritik af embedsmændenes store Under behandlingen af den store investeringsplan for Grønland op- stod i Grønlandsrådet en politisk diskussion, idet politikere klagede over, at de ikke havde indflydelse på de udviklingsplaner, der blev forelagt. Embedsmændene i rådet pe- gede på, at investeringsplanen i efteråret var forelagt samtlige kommunalbestyrelser i Vestgrøn- land, og at ændringsforslag i et vist omfang var imødekommet. Embedsmændene var af den op- fattelse, at man næppe kunne ændre den nuværende forret- angissusia nåmagpa? (taimåingigpat cigåmik tigusigit) Estimulante mamartuvoK tupas- ungnigdluardlune, mångertumik imussauvdlune, kigaitsumik és- sigiginarmigdlo ikumassardlune arssailo kussanardlutik kakortus- sarput. angnerussumik igdligug- kuvit cigåmik pisissariakarputit. eksplosion, man oplevede i Grøn- land i 60’erne, og som bekendt var den højeste i verden, nu er dæmpet betydeligt. For planlæg- gerne af den videre udvikling i Grønland får denne kendsgerning stor betydning. LÆNGERE FREMME END DANMARK I den grønlandske skole vil sek- sualundervisning nu indgå som et obligatorisk fag i lighed med den normale undervisning. Et flertal i skoledirektionen har vedtaget det, og på netop det punkt er man nået betydeligt længere end i Danmark, hvor man stadig snak- ker om sagen, men ikke er nået videre end, at børnene kan få seksualundervisning med foræl- drenes samtykke. indflydelse på udviklingen. ningsgang væsentligt, før der blev tillagt de grønlandske kommu- nalbestyrelser større beføjelser. Dette kunne først ske, når de enkelte kommuner rådede over egen teknisk forvaltning, og når de gennem skatter havde større midler til rådighed. I en kommentar til investe- ringsplanen skriver dagbladet Po- litiken: „Det femårs slædespor, embedsmændene har afstukket, er politikerne nødt til at følge, fordi enhver omvej af tekniske grunde vil være for kostbar. Afstanden til Grønland, trans- portproblemer og import af ar- bejdskraft fra Danmark nødven- diggør langtidsplanlægning. — Uhyrlige eksempler fra 60’erne skulle nødigt gentages. Man op- levede, at når skibe med ma- teriel ankom, så var der ingen håndværkere eller omvendt, at håndværkere i hundredtal ankom uden at have materiel eller at håndværkernes værktøj var stu- vet ned i bunden af et skib, som sejlede videre, uden at det blev losset. Langtidsplanlægning er beret- tiget, fortsætter bladet, men må- den det gøres på ikke. Den fem- årsplan, der nu skal gennemføres, har de grønlandske kommunalbe- styrelser haft forelagt i efteråret af et hold embedsmænd fra mi- nisteriet, og småindvendinger er blevet taget til følge, men de store, for den videre udvikling afgørende projekter har man ikke kunnet anfægte. Hvis embeds- mændene så endda undlod at begå fejltagelser. Men selv eks- perter er jo ikke ufejlbarlige. Sygehuset i Egedesminde er et eksempel. Det er for stort og står i dag halvtomt, samtidig med at man nu kræver et centralsygehus i Godthåb til 130 mili. kr. Vi står nu overfor planlægnin- gen af en ny femårs periode fra 1975 til 1980. Grønlandske og danske politikere må kræve, at de får mere indflydelse på ud- viklingen end hidtil, og kommu- nalbestyrelserne må høres i så god tid, at de føler, de har et medansvar. Det grønlandske embedsmands- diktatur, der har sin rod i koloni- tiden, må bringes til ophør", slut- ter bladet. FOTO. FOTO. FOTO Film fremkaldes Farve og sort/hvid ARNE JENSEN Boks 624 . Esbjerg Hvem dirigerer Grønland Stillingtagen savnes E. Dichow skriver i Nanorta- lik avis: Sunauna: Grønland 1953. Grønland 1969. 16 år. Kajanlæg, moderne fisker- både, sygehuse, skoler, boliger og meget, meget mere. Et fangersam- fund har gennemgået en foran- dring, som, med undtagelse af nogle enkelte lande, ikke har no- get sidestykke. Denne enorme ekspansion har kun været mulig, fordi man i ledende kredse i såvel Grønland som Danmark, har væ- ret enige i den politik, der skulle føres. Man havde sat sig et mål, som man ville arbejde hen imod. Debatten og diskussioner om grønlandspolitikken har været mangfoldige, og mange af disse har været gavnlige for folkets for- ståelse af de store problemer i Grønland. Mange af de ønsker og behov, der har været hos det grønlandske folk, er kommet frem under en offentlig debat. Grønland 1953. Grønland 1969. Sprogdiskussionen. En march på stedet. Hvorfor er man ikke på dette punkt kommet et skridt videre? Svaret må være, at man ikke er kommet til enighed om Grønlands eller rettere sagt grønlændernes fremtid i et mo- derne Vesteuropæisk samfund. I de første år har man sikkert regnet med at dobbeltsprogethed var døren, der åbnede for uanede muligheder, men i dag er der mange, der ser det umulige i at konkurrere på lige fod med folk, der kun skal lære ét sprog. Denne erkendelse er endnu ikke officielt kommet til landsrådet i Godthåb, og det vil nok til syvende og sidst være dem, der skal svare på spørgsmålet om, hvad man ønsker. Som jeg ser det, har Grønland 3 muligheder: 1. Man kan ønske at blive en integreret del af det danske rige og konkurrere på lige fod med danske inden for alle felter. Dette ønske må medføre, at alle grøn- lændere bliver 100 °/o danskspro- gede (det være dog ikke sagt at det skal ske i morgen, med de problemer børn og forældre i- mellem, dette måtte indebære). 2. Man kan ønske at leve mere eller mindre som man gør i dag — ønsker om større levestandard kan stadig efterkommes — dette vil kræve delvis dobbeltsproget- hed, men man vil til stadighed blive styret af danske i Køben- havn og af danske i Grønland. 3. Man kan ønske at leve i et isoleret samfund, med mindre krav til materielle goder end medborgerne i Danmark, for at opnå dette behøves ikke de store danskkundskaber. (Måske vil dette samfund med de få proble- mer, det vil have, sikkert være at foretrække for mange). Men vi savner i dagens debat en stillingtagen på højeste plan til disse problemer. Men spørgs- målet er måske for farligt for landsrådet? Man håber måske på et udspil fra København? E. Dichow. Vælgerne forbigås Det forlyder, at direkte skatter vil blive indført i Grønland tid- ligst i 1972. — Hvad siger grøn- lænderen til det? Vil han — skønt uenig — acceptere det, som han har for vane, når de folkevalgte træffer afgørelser? — Det må ikke være tilfældet. Der må komme debat, før de direkte skat- ter bliver en realitet. Man må kraftigt gå imod indførelse af skatter, sålænge lønningerne her- oppe er så små. Mange vil sikkert undre sig over, at formanden for Inuit-partiets hovedbestyrelse kan finde på sådant noget. Et af par- tiets mål er jo indførelse af skat- ter. Men jeg vil gøre rede for, hvor- for jeg vil advare mod skatter på nuværende tidspunkt. Siden 1963 har „ansvarsløse unge rnænd", som Inuit-partiets ledere blev betegnet, taget spørgs- målet om skatter op. I starten var der stor modstand mod tanken i Grønland. Skattespørgsmålet har været brugt til at mistænkelig- gøre Inuit-partiet. Partiet har imidlertid lagt vægt på, at skat- ter ikke bliver indført, sålænge lønningerne er så små. Partiet mener, at lønmæssig ligestilling, d. v. s. samme løn for samme ar- bejde, må være indført i Grøn- land, før der kan blive tale om skatter. Det synspunkt holder partiet stadig ved. De fleste, der kom ind i lands- rådet ved valget i 1967, blev valgt netop på grund af deres modstand mod direkte skatter. Men det er mærkeligt, at de folkevalgte træf- fer afgørelser om skatter inden valgperioden udløber. På den måde forbigår de deres vælgere. Er de folkevalgte tvunget til at tage et sådant standpunkt? Eller er der sket en tilbundsgående ændring af vælgernes mening om skatter siden 1967? Hvis det er tilfældet må man betragte det som en stor sejr for Inuit-partiet. Indførelse af direkte skatter har en stor betydning for det grønlandske samfund. Det er ikke nok, at landsrådet alene træffer en afgørelse i denne sag. De fleste af de nuværende landsrådsmed- lemmer er som sagt valgt på grund af deres modstand mod direkte skatter. Derfor må vi have en folkeafstemning om, hvorvidt der skal indføres direkte skatter, uanset der ikke er sket ændring af lønningerne. Thomas Berthels, Godthåb. 14

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.