Atuagagdliutit - 29.01.1970, Qupperneq 14

Spiralens sejrsgang
Hver tredie kvinde i byerne går med spiral og giver langtidsplanlæg-
gerne noget at tænke på.
I Grønlandsrådet har man drøf-
tet spiralen i forbindelse med en
debat om familieplanlægning og
den videre udvikling i det grøn-
landske samfund.
Af en rapport, som rådets med-
lemmer fik forelagt, fremgår at
lægerne i Grønland i juli 1968 fik
påbud om at tilbyde vejledning
om svangerskabsforebyggende
midler efter en fødsel. Man har
endnu ikke de endelige tal, men
gennem landslæge Bøggild er der
skaffet oplysninger om, at pr. 1.
november havde lægerne i alt gi-
vet 2862 spiraler, hvoraf 203 igen
var fjernet af lægerne. Det svarer
til, at en fjerdedel af samtlige
kvinder i alderen fra 15 til 49 år
har fået spiral på knap to år. Da
det ikke er gået så hurtigt i byg-
derne, vil det i virkeligheden sige,
at omkring en trediedel af de
grønlandske kvinder i byerne i
alderen fra 15 til 49 år i dag har
spiral.
TØR IKKE P-PILLEN
Alle kvinder er velkomne til at
komme på sygehuset og få spiral,
men der er den ulempe ved spi-
ralmetoden, at den normalt kun
kan anvendes af kvinder, der har
født. P-pillens anvendelighed er
man lidt betænkelig ved, fordi
man er bange for, at det kun er
de færreste, som vil følge de reg-
stor nok?
(ellers tag en cigar)
Estimulante har god, fyldig to-
bakssmag, fast rulning, langsom,
jævn brand og smuk, hvid aske.
Ønsker De endnu mere, må De
købe en cigar.
ler, der gælder for anvendelsen af
den som svangerskabsforebyg-
gende middel. Hvis kvinder i pe-
rioder undlader at tage pillen er
chancen for svangerskab betyde-
ligt større, end hvis de aldrig
havde brugt den.
Den lille spiral har imidlertid
allerede haft stor virkning på
fødselstallet. For grønlandske
kvinders vedkommende er antal-
let af fødsler faldet betydeligt. I
1965 var der 1596 fødsler, men i
1969 faldt tallet til omkring 1200.
Det betyder, at den befolknings-
Kritik af embedsmændenes store
Under behandlingen af den store
investeringsplan for Grønland op-
stod i Grønlandsrådet en politisk
diskussion, idet politikere klagede
over, at de ikke havde indflydelse
på de udviklingsplaner, der blev
forelagt.
Embedsmændene i rådet pe-
gede på, at investeringsplanen i
efteråret var forelagt samtlige
kommunalbestyrelser i Vestgrøn-
land, og at ændringsforslag i et
vist omfang var imødekommet.
Embedsmændene var af den op-
fattelse, at man næppe kunne
ændre den nuværende forret-
angissusia nåmagpa?
(taimåingigpat cigåmik tigusigit)
Estimulante mamartuvoK tupas-
ungnigdluardlune, mångertumik
imussauvdlune, kigaitsumik és-
sigiginarmigdlo ikumassardlune
arssailo kussanardlutik kakortus-
sarput. angnerussumik igdligug-
kuvit cigåmik pisissariakarputit.
eksplosion, man oplevede i Grøn-
land i 60’erne, og som bekendt
var den højeste i verden, nu er
dæmpet betydeligt. For planlæg-
gerne af den videre udvikling i
Grønland får denne kendsgerning
stor betydning.
LÆNGERE FREMME END
DANMARK
I den grønlandske skole vil sek-
sualundervisning nu indgå som et
obligatorisk fag i lighed med den
normale undervisning. Et flertal
i skoledirektionen har vedtaget
det, og på netop det punkt er
man nået betydeligt længere end
i Danmark, hvor man stadig snak-
ker om sagen, men ikke er nået
videre end, at børnene kan få
seksualundervisning med foræl-
drenes samtykke.
indflydelse på udviklingen.
ningsgang væsentligt, før der blev
tillagt de grønlandske kommu-
nalbestyrelser større beføjelser.
Dette kunne først ske, når de
enkelte kommuner rådede over
egen teknisk forvaltning, og når
de gennem skatter havde større
midler til rådighed.
I en kommentar til investe-
ringsplanen skriver dagbladet Po-
litiken: „Det femårs slædespor,
embedsmændene har afstukket,
er politikerne nødt til at følge,
fordi enhver omvej af tekniske
grunde vil være for kostbar.
Afstanden til Grønland, trans-
portproblemer og import af ar-
bejdskraft fra Danmark nødven-
diggør langtidsplanlægning. —
Uhyrlige eksempler fra 60’erne
skulle nødigt gentages. Man op-
levede, at når skibe med ma-
teriel ankom, så var der ingen
håndværkere eller omvendt, at
håndværkere i hundredtal ankom
uden at have materiel eller at
håndværkernes værktøj var stu-
vet ned i bunden af et skib, som
sejlede videre, uden at det blev
losset.
Langtidsplanlægning er beret-
tiget, fortsætter bladet, men må-
den det gøres på ikke. Den fem-
årsplan, der nu skal gennemføres,
har de grønlandske kommunalbe-
styrelser haft forelagt i efteråret
af et hold embedsmænd fra mi-
nisteriet, og småindvendinger er
blevet taget til følge, men de
store, for den videre udvikling
afgørende projekter har man ikke
kunnet anfægte. Hvis embeds-
mændene så endda undlod at
begå fejltagelser. Men selv eks-
perter er jo ikke ufejlbarlige.
Sygehuset i Egedesminde er et
eksempel. Det er for stort og står
i dag halvtomt, samtidig med at
man nu kræver et centralsygehus
i Godthåb til 130 mili. kr.
Vi står nu overfor planlægnin-
gen af en ny femårs periode fra
1975 til 1980. Grønlandske og
danske politikere må kræve, at
de får mere indflydelse på ud-
viklingen end hidtil, og kommu-
nalbestyrelserne må høres i så
god tid, at de føler, de har et
medansvar.
Det grønlandske embedsmands-
diktatur, der har sin rod i koloni-
tiden, må bringes til ophør", slut-
ter bladet.
FOTO. FOTO. FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
Hvem dirigerer Grønland
Stillingtagen savnes
E. Dichow skriver i Nanorta-
lik avis: Sunauna:
Grønland 1953. Grønland 1969.
16 år. Kajanlæg, moderne fisker-
både, sygehuse, skoler, boliger og
meget, meget mere. Et fangersam-
fund har gennemgået en foran-
dring, som, med undtagelse af
nogle enkelte lande, ikke har no-
get sidestykke. Denne enorme
ekspansion har kun været mulig,
fordi man i ledende kredse i såvel
Grønland som Danmark, har væ-
ret enige i den politik, der skulle
føres. Man havde sat sig et mål,
som man ville arbejde hen imod.
Debatten og diskussioner om
grønlandspolitikken har været
mangfoldige, og mange af disse
har været gavnlige for folkets for-
ståelse af de store problemer i
Grønland. Mange af de ønsker og
behov, der har været hos det
grønlandske folk, er kommet frem
under en offentlig debat.
Grønland 1953. Grønland 1969.
Sprogdiskussionen. En march på
stedet. Hvorfor er man ikke på
dette punkt kommet et skridt
videre? Svaret må være, at man
ikke er kommet til enighed om
Grønlands eller rettere sagt
grønlændernes fremtid i et mo-
derne Vesteuropæisk samfund.
I de første år har man sikkert
regnet med at dobbeltsprogethed
var døren, der åbnede for uanede
muligheder, men i dag er der
mange, der ser det umulige i at
konkurrere på lige fod med folk,
der kun skal lære ét sprog. Denne
erkendelse er endnu ikke officielt
kommet til landsrådet i Godthåb,
og det vil nok til syvende og
sidst være dem, der skal svare
på spørgsmålet om, hvad man
ønsker.
Som jeg ser det, har Grønland
3 muligheder:
1. Man kan ønske at blive en
integreret del af det danske rige
og konkurrere på lige fod med
danske inden for alle felter. Dette
ønske må medføre, at alle grøn-
lændere bliver 100 °/o danskspro-
gede (det være dog ikke sagt at
det skal ske i morgen, med de
problemer børn og forældre i-
mellem, dette måtte indebære).
2. Man kan ønske at leve mere
eller mindre som man gør i dag
— ønsker om større levestandard
kan stadig efterkommes — dette
vil kræve delvis dobbeltsproget-
hed, men man vil til stadighed
blive styret af danske i Køben-
havn og af danske i Grønland.
3. Man kan ønske at leve i et
isoleret samfund, med mindre
krav til materielle goder end
medborgerne i Danmark, for at
opnå dette behøves ikke de store
danskkundskaber. (Måske vil
dette samfund med de få proble-
mer, det vil have, sikkert være
at foretrække for mange).
Men vi savner i dagens debat
en stillingtagen på højeste plan
til disse problemer. Men spørgs-
målet er måske for farligt for
landsrådet? Man håber måske på
et udspil fra København?
E. Dichow.
Vælgerne forbigås
Det forlyder, at direkte skatter
vil blive indført i Grønland tid-
ligst i 1972. — Hvad siger grøn-
lænderen til det? Vil han — skønt
uenig — acceptere det, som han
har for vane, når de folkevalgte
træffer afgørelser? — Det må
ikke være tilfældet. Der må
komme debat, før de direkte skat-
ter bliver en realitet. Man må
kraftigt gå imod indførelse af
skatter, sålænge lønningerne her-
oppe er så små. Mange vil sikkert
undre sig over, at formanden for
Inuit-partiets hovedbestyrelse kan
finde på sådant noget. Et af par-
tiets mål er jo indførelse af skat-
ter.
Men jeg vil gøre rede for, hvor-
for jeg vil advare mod skatter på
nuværende tidspunkt.
Siden 1963 har „ansvarsløse
unge rnænd", som Inuit-partiets
ledere blev betegnet, taget spørgs-
målet om skatter op. I starten var
der stor modstand mod tanken i
Grønland. Skattespørgsmålet har
været brugt til at mistænkelig-
gøre Inuit-partiet. Partiet har
imidlertid lagt vægt på, at skat-
ter ikke bliver indført, sålænge
lønningerne er så små. Partiet
mener, at lønmæssig ligestilling,
d. v. s. samme løn for samme ar-
bejde, må være indført i Grøn-
land, før der kan blive tale om
skatter. Det synspunkt holder
partiet stadig ved.
De fleste, der kom ind i lands-
rådet ved valget i 1967, blev valgt
netop på grund af deres modstand
mod direkte skatter. Men det er
mærkeligt, at de folkevalgte træf-
fer afgørelser om skatter inden
valgperioden udløber. På den
måde forbigår de deres vælgere.
Er de folkevalgte tvunget til at
tage et sådant standpunkt? Eller
er der sket en tilbundsgående
ændring af vælgernes mening om
skatter siden 1967? Hvis det er
tilfældet må man betragte det
som en stor sejr for Inuit-partiet.
Indførelse af direkte skatter
har en stor betydning for det
grønlandske samfund. Det er ikke
nok, at landsrådet alene træffer
en afgørelse i denne sag. De fleste
af de nuværende landsrådsmed-
lemmer er som sagt valgt på
grund af deres modstand mod
direkte skatter. Derfor må vi have
en folkeafstemning om, hvorvidt
der skal indføres direkte skatter,
uanset der ikke er sket ændring
af lønningerne.
Thomas Berthels, Godthåb.
14