Atuagagdliutit - 10.02.1970, Blaðsíða 2

ORØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronnnigens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb .................... kr. 56,90
Årsabonnement + porto, Danmark
og øvrige Grønland .............................. kr. 74,80
Løssalgspris ..................................... kr. 2,00
uk. pissartagaxarnex + nagsiunera, Nungme......... kr. 56,90
uk. pissartagaxarneK 4- nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane ........................ kr. 74,80
pisiarinexarnerane ............................... kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerfssap kujatdliup naxiteriviane off-set-imik naxitat
Det kære kriterium
J. F. Unge grønlændere i Dan-
mark er i øjeblikket ved at ud-
arbejde forslag til et fremtidigt
lønsystem i Grønland. De håber
at få det færdigt så betids, at
det kan nå frem til landsrådets
forårssamling. De unge grønlæn-
dere har ikke noget imod, at,fø-
destedskriteriet fortsat gælder,
d.v.s., at de udsendte får et grøn-
landstillæg. Men de kræver til
gengæld, at de lokalansatte får
adgang til de goder, som kun de
udsendte hidtil har haft adgang
til. Det gælder gratis bolig, gra-
tis levering af vand og bortkørsel
af affald, ferierejser med løn og
godtgørelse af flytteomkostnin-
ger.
Unge grønlændere finder, at de
9trider imod fødestedskriteriets
solidaritetsprincip, at nogle grøn-
lændere får dispensation fra fø-
destedskriteriet. De mener, at det
ikke kan være rimeligt, at tre-
fire embedsmænd i København
skal vurdere, om en grønlænder
er mere eller mindre værd. De
påpeger, at dispensationsnævnets
arbejde er helt mørkelagt og at
ingen aner, hvilke kriterier, det
arbejder ud fra.
Alle har hidtil påstået, at der
ikke er kommet et acceptabelt
forslag itil afløsning af fødesteds-
kriteriet. Det er den bedste løs-
ning, og der findes ingen andre
alternativer. Ingen har hidtil vil-
let godkende, at fødestedskrite-
riet kan gøres mere lempeligt,
således at de goder, som de ud-
sendte får, og som er en del af
lønne, kommer tal at gælde for de
ikke udsendte. Disse goder er
uløseligt knyttet til den status,
som de udsendte har.
Men unge grønlænderes forslag
er en nærmere undersøgelse
værd. Der vil ganske vist opstå
det problem, efter hvilke krite-
rier grønlændere kan få adgang
til de goder, som udsendte er ene
om. Der bliver atter tale om et
nævn, der skal tage stilling til,
hvor meget en grønlænder er
værd. Men hvis man kan bruge
5 års uddannelse i Danmark som
et kriterium, så har man r.oget
at gå efter.
Der vil være vundet meget,
hvis man kan få fødestedskrite-
riet til kun at omfatte grøn-
landstillægget. Mange unge grøn-
lændere vil få lyst til at vende
tilbage til Grønland og gøre en
indsats. — Men der er det kede-
lige ved det: Det er ikke nemt
at køre om hjørner med føde-
stedskriteriet. For visse politikere
er kriteriet mere end en lov. Det
er en ufejlbarlig skrift.
kérmiasit tauna
J. F. kalåtdlit inusugtut Dan-
markimitut måna suliaråt suju-
nersut sujunigssame nunavtine
akigssautinut tungassut årxigssu-
neKarnigssånik. neriutigåt suju-
nersut inersinaujumårtox uper-
nagssamut landsrådip atautsiml-
nigssånut ångusinåusavdlune. ka-
låtdlit inusugtut akerdliuvfigingi-
låt sume inungorsimanerup atåi-
narnigsså, tåssa aggersitat tapi-
siaKåinarnigssåt. piumassaråtdle
kalåtdlit pisinautitaulernigssåt
VELKOMMEN
TIL
HOTEL AVIV
med
hyggelig bar og gode senge
Colbjørnsensgade 13
1652 København V
Telf. (01)21 66 50
200 skridt fra S. A. S.
ajungitsorsiagssanik månamut
aggersitat kisemgåusimassåinik.
tamatumane pinexartut tåssa
akexångitsumik igdloxartitauneK,
akexångitsumik imermik tunine-
Kartarnex, pikut akeKångitsumik
igineKartarnerat, akigssautit pigl-
nardlugit feriartarneK kisalo
nungnerme aningaussartutit aki-
lernexartarnerat nålagauvfing-
mit.
kalåtdlit inusugtut isumaxarput
sume inungorsimanerup nangma-
xatigingnigssamik piumassarisså-
nut akerdliussoK kalåtdlit ilaisa
ingmikut akuerssinikut sume
inungorsimanermit agtornexar-
tugssaujungnaersitaussarnerat.
nalerxusoringilåt atorfigdlit ang-
nerit pingasut-sisamat Køben-
havnime aulajangissarmata ka-
låtdlit kikut ingmikut akuerine-
xartariaxarnersut aggersitatut
issigineKalernigssamik. tikuarpåt
aggersitatut pinexarnigssamik
ingmikut akuerssissartut suliåt
issertussauvdluinartox ilisimane-
xångitsordlo ingmikut akuerssi-
ssarnermingnut sut tungavigissa-
rait.
månamut oxartoKartarsimavox
sume inungorsimanerup taortig-
ssånik akuerinexarsinaussumik
sujunersutexartoxarsimångitsox.
tåssagox tåuna årxinex pitsau-
nerpåx avdlamigdlugox taortig-
ssaxångilaK. kiavdlunit akueriu-
masimångilå sume inungorsima-
nerup aulajangersagaisa oxilisar-
nexarnigssåt, taimailivdlune ka-
låtdlitaox aggersitat ajungitsor-
siagssainik pisinaulisavdlutik. a-
jungitsorsiat tåuko aggersitatut
pinexarnermut ilauvdluinarput
avdlanut tugtinexarsinaunati-
ngox.
kalåtdlitdle inusugtut sujuner-
sutåt misigssugagssarxigpoK. tåu-
na atortiniåsagåine soruname
ajornartorsiutigssaxalisagaluar-
poK aggersitat ajungitsorsiait ka-
låtdlinut tugtisagåine taima pine-
xartugssat suna tungavigalugo
aulajangivfiginexåsanersut. ki-
ngumut åma ingmikut akuerssi-
ssartoxalertariaKåsaoK kalåtdlit
kikut xanox nalexartiginerénik
aulajangissartugssanik. ukiutdle
tatdlimat Danmarkime iliniarsi-
manex ugtutigisagåine, tauva na-
jorxutagssaxalisagaluarpox.
pitsaorxajaxaox sume inungor-
simanex oxilisaivfiginexaraluar-
pat tapisiåinarnut tungatilerdlu-
go. taimailigpat kalåtdlit inusug-
tut avalagsimassut nunavtinut
uterumatdlisagaluarput. — kisiå-
nile tåssa ajoxutå, sume inungor-
simanex imåinax ukapautitag-
ssåungingmat. politikerime ilaisa
sume inungorsimanex inatsisåi-
nartut pinago agdlagkatutdle ku-
kujuitsutut issigåt.
Torskefiskeriet i 69
Til trods for, at den nye hæk-
’trawler „Nuk“ ilandbragte 1618
tons torsk i løbet af 1969, gik
torskefiskeriet i Grønland — ind-
handlingen af de grønlandske fi-
skere til KGH’s, Godthåb Fiske-
industris og Nordafars anlæg —
ned med 587 tons i forhold til
indhandlingen året før.
Indhandlingen til KGH’s pro-
duktionsanlæg steg ganske vist
med i alt 613 'tons, men de pri-
vate produktionsvirksomheder
havde en tilbagegang på i alt
1200 tons (Godthåb Fiskeindustri
og Nordafar).
Fiskeriets udvikling i de en-
kelte distrikter ser således ud:
Godthåb Fiskeindustri (inkl. Fi-
skenæsset): 3816 (-4- 655), Sukker-
toppen: 3463 (+ 1473), Juliane-
håb: 3089 (+ 409), Frederikshåb:
1649 (4- 692), Nanortalik: 1481
(4- 161), Narssax: 1221 (4- 361),
Egedesminde: 833 (+ 35), Hol-
steinsborg: 570 (+ 79), Angmag-
ssalik: 510 ( + 10), Godthåb: 437
(4- 90), grønlandske fiskeres salg
til Nordafar: 80 (-4- 545), God-
havn: 33 (-4- 22), Jakobshavn: 2
(-4- 33) og Christianshåb: 1 (4- 34).
I forhold til 1968, 67, 66, 65, 63
og 62 er der tale om en tilbage-
gang på henholdsvis 3,3, 25,3,
28,4, 13,2, 15,5 og 43,7 procent,
og i forhold til 1964 er der tale
om en fremgang på 25,2 procent.
Efter hvad Grønlandsposten er-
farer, undersøger man i Grøn-
landsfly muligheden for at flytte
husene fra kulminebyen K’utdlig-
ssat ved hjælp af en kranheli-
kopter, der kan løfte 10 tons. Om
to år regner man med, at ame-
rikanerne ville have udviklet en
kranhelikopter, der kan klare 12
tons.
Turistudvalgets
arbejde fortsætter
Det store spørgsmål i udviklingen
af turismen i Grønland er økono-
mien. Den korte sommersæson og
spørgsmålet, om man skal anven-
de hoteller eller skibe er pro-
blemer, Turistudvalget beskæfti-
ger sig med, siger departements-
chef Erik Hesselbjerg, Mi-
nisteriet for Grønland, til Grøn-
landsposten.
Udvalget indkalder repræsen-
tanter for de interesserede parter
i Grønlands-turisme: SAS, Grøn-
landsfly A/S., Sterling Airways,
Rederiet J. Lauritzen, Hotel Arc-
tic Corporation og direktør Knud
Rasmussen, Hotel Godthåb.
Skibe med 500 sengepladser er
for store endnu og for kostbare
at benytte som flydende hoteller
i Grønland. De mere passende
størrelser er med 100 senge, men
driftsudgifterne bliver store. Hvis
man bygger større hoteller — og
hotelbyggeriet i Grønland er me-
get, meget dyrt — må man for-
vente, at de kommer til at stå
tomme en stor del af året. Og så
længe flyvningen i Grønland er så
afhængig af vejret, som den er
det i dag, skal en række proble-
mer først løses, inden turismen i
Grønland kan komme rigtig i
gang.
Men Turistudvalgets arbejde
fortsætter.
Janus.
Grønlandsk
tjenestemands-
reform
Efter gennemførelsen af tjeneste-
mandsreformen i 1969, som ikke
omfatter Grønland skal den grøn-
landske tjenestemandsreform nu
til revision.
Grønlandsrådet blev i sin se-
neste møderække orienteret om,
hvilke problemer der er forbun-
det med det.
Det blev af landsrådsforman-
den oplyst, at man i landsrådets
økonomiske planlægningsudvalg
havde overvejet alternative løs-
ninger til erstatning for føde-
stedskriteriet, men at det hidtil
havde vist sig vanskeligt at finde’
frem til et andet kriterium. Man
måtte dog være indstillet på, at
forslag herom kunne fremkomme
i forbindelse med udarbejdelsen
af den nye tjenestemandslov.
Et af grønlandsrådets medlem-
mer mente, at det burde over-
vejes, om ikke tiden var inde til
at afskaffe grønlandstillægget.
En af ministeriet nedsat ar-
bejdsgruppe går i gang med at
udarbejde et nyt lovforslag.
Grønlandsfly har anmodet GTO
om at undersøge, om det er tek-
nisk muligt ad den vej at flytte
husene fra K’utdligssat til byerne
i Diskobugten. Hvis det er til-
fældet mener man at kunne fore-
tage flytningen af husene for 6—8
miil. kr. Og det er ikke dyrt i for-
hold til den værdi, husene repræ-
senterer.
Grønlandsk kæmner
Fungerende kæmner Mathias
Fleischer, Omånax, er pr. 1. ja-
nuar 1970 kongelig udnævnt til
kæmner i Grønland i 18. løn-
ningsklasse. Siden juni 1967 har
han fungeret som kæmner i Omå-
nax. Mathias Fleischer er i dag
den eneste grønlandskfødte kæm-
ner. Den første grønlandske kæm-
ner var den kendte kunstner
Kåle Rosing. Han blev pensione-
ret for et par år siden.
kalåleK kæmnere
kæmnerimut taortaussox Mathias
Fleischer, Omånax, januarip 1-
iåne 1970 kungimit atorfinigtine-
xarpox nunavtine kæmneringor-
dlune. 1967-ime junip kingorna
Oméname kæmnerimut taortau-
simavox. Mathias Fleischer uv- .
dlumikut kalåtdlinit kæmnerinit
kisiartauvox. kalålex kæmnere
sujugdlex tåssa erxumitsuliortox
ilisimanexartox Kåle Rosing, tåu-
na ukiut mardluk xångiutut so-
raerningorpox.
70-ilissoK
iliniartitsissox, sujornagutdlo
kommunerådime landsrådimilo
ilaussortausimassox, Abel Kri-
stiansen, Nuk, 70-inik ukioxaler-
pox januarip 18-iåne.
Abel Kristiansen nunavtine
taigdliortutut ilisimanexardluar-
pox kalåtdlitdlo oxautsivta tu-
ngaisigut ingmikut piginåussuse-
xardlune. erinarssusiarpagssue
radiukuit atornexartarput. åmå-
taordle agdlangnermik nuånari-
ssaxartuvox, ukiutdlo ingerdlane-
råne atuagagssiatigut agdlagar-
pagssuaxarsimavdlune.
sorssungnerup nalåne Abel Kri-
stiansen autdlarnivox nunavtine
katerssuinermik Danmarkip pior-
sarnexarnigssånut. katerssuiner-
me isertinexartut 200.000 kr. mig-
ssiliorpait. 1947-me Abel Kri-
stiansen sarxarmiulernexarpox
Dannebrogsmændenes Hæders-
tegnimik.
70 år
Lærer, tidligere kommuneråds-
og landsrådsmedlem, Abel Kri-
stiansen, Godthåb, fyldte den 18.
januar 70 år.
Abel Kristiansen er en kendt
grønlandsk digter og kapacitet på
det grønlandske sprog. Mange af
hans sange og viser benyttes i
radioen. Han er også en flittig
skribent, der gennem årene har
skrevet mange artikler i grøn-
landske blade.
Under krigen var Abel Kri-
stiansen initiativtager til en
landsomfattende indsamling i
Grønland til fordel for Danmarks
genopbygning. Indsamlingen ind-
bragte omkring 200.000 kroner. I
1947 blev han dekoreret med
Dannebrogsmændenes Hæders-
tegn.
Husflytning med
kranhelikopter ?
Undersøgelser i gang med hensyn til muligheder for flytning af K’ut
dligssat-husene ved hjælp af en kranhelikopter.
2