Atuagagdliutit - 10.02.1970, Blaðsíða 26

Et helt livs indsats for det
grønlandske hovederhverv
Spredte glimt fra 45 års arbejde, fortalt af dr. phil. Paul M. Hansen,
der nu er gået af som leder for Grønlands Fiskeriundersøgelser.
Lederen for Grønlands Fiskeriundersøgelser, dr. phil. Paul Marinus
Hansen, er pensioneret. Manden, der har været med til at grundlægge
fiskeriundersøgelserne i Grønland, og som i en snes år udførte det
videnskabelige arbejde helt alene — han havde ikke engang kontor-
hjælp — har trukket sig 'tilbage og kan nye sit otium med god sam-
vittighed. Hans afdeling er internationalt anerkendt, og det store,
grundlæggende arbejde fortsættes nu af hans dygtige medarbejdere.
Paul M. Hansens arbejde for Grønlands vigtigste erhverv har bety-
det og betyder stadig uhyre meget, og vi kan ikke takke ham nok
for hans livs indsats.
Dr. phil. Paul Marinus Hansen
— For at begynda med begyn-
delsen: Hvornår kom De første
gang til Grønland?
— Det gjorde jeg i 1925. Jeg
var 24 år gammel og arbejdede
under den gamle professor Adolf
Jensen. Det kom sig laf, at nord-
mændene havde fisket en masse
torsk ved Grønland både i 1923
og 24. Professor Johannes Schmidt
havde sendt Åge Vedel Tåning
med „Islands Falk“ til Grønland
i 1924, men Tåning kom derop
alt for sent på sæsonen, og da
„Islands Falk“ var orlogsskib og
havde andre opgaver at udføre,
fik han ikke ret meget ud af tu-
ren. Derfor blev der året efter
sendt havundersøgelsesskibet
„Dana" — en anden „Dana“ end,
vi har nu — til Grønland.
DE FØRSTE ARBEJDSÅR
— Professor Adolf Jensen, der
var konsulent for Grønlands Sty-
relse, var leder af togtet. Da jeg
hønte, at skibet skulle itil Grøn-
land, gik jeg op til Adolf Jensen
og spurgte, om jeg ikke kunne
være assistent for ham. Det vi-
ste sig, at en islænding skulle
have været med, men heldigvis
havde han foretrukket at under-
søge plantevækst på Island. Jeg
fik så lov at tage med som ikke-
belta’.it medhjælp. Jeg fik kosten
og hjemrejsen fra Island betalt.
En overgang var der endda tale
om, at jeg skulle betale hjemrej-
sen Æra Island. De studerende fik
ikke ret meget dengang.
— Efter den tid blev jeg en
slags assistent for professor Adolf
Jensen, Han skrev bl. a. om fisk
fra Grønland, og vi hjalp ham.
Jeg faldt til deroppe — både hos
danskere og grønlændere. Grøn-
lands pragtfulde natur var lige
noget for mig.
— I 1925 gjorde jeg de første
erfaringer. Året efter spurgte
Adolf Jensen mig, om jeg kunne
tage til Grønland igen. Jeg tog
afsted med „Hans Egede“ og
måtte leje eller låne de fartøjer,
jeg skulle benytte. Jeg sejlede
bl. a. med provstibåden og læge-
båden i Godthåb. Og grejet var
heller ikke det mest anvendelige.
Jeg brugte f. eks. færøske fiske-
snører til at fange de fisk, jeg
skulle mærke. Jeg mærkede
mange.
— Næste gang jeg kom itil
Grønland var i 1927, og her ar-
bejdede jeg mest ved Godthåb,
Sukkertoppen og Holsteinsborg.
Vi udrustede den gamle „Godt-
haab" og skulle bl. a. undersøge
hydrografiske og biologiske for-
hold ved Thule. „Godthaab" var
et godt skib dengang. Det var
et sejlskib med hjælpemotor. Det
sejlede ganske vist langsomt —
ca. 5—6 sømil i timen, når det
giik huitigst. Jeg var værneplig-
tig dengang, men havde det rent,
fordi jeg skulle samle de viden-
skabelige materiale ind og skri-
ve journaler. Nuvær ende dr. phil.
P. L. Kramp var min foresatte.
Han var magister og jeg student.
Vi nåede helt op til Etah. Det
var en spændende tur, selv om
livet cm bord kunne være ens-
formigt.
— De moderne, elektriske appa-
rater fandtes ikke dengang, og vi
måtte f. eks. lodde havdybden
med et apparat, der havde store
kugler eller sten ved enden. Vi
kunne så mærke, når kuglerne
nåede bunden. Med denne tur fik
man et betydeligt større kend-
skab til havets temperatur og
strømninger.
— Vi mødte Knud Rasmussen
og „Kap York" Petersen i Thule.
Og vi festede. Præsten spillede
på harmonika, og Hans Nielsens
kone kogte fugle. Alle gik med
Thule-tøj. Forrige år — nøjagtig
40 år efter — var jeg deroppe
igen. Jeg tror, at jeg kun så to
personer, der var klædt på Thu-
le-manér.
INGEN KOMFORT OM BORD
PÅ DE FØRSTE MOTORBÅDE
— Vi fik efterhånden egne far-
tøjer. Vi prøvede at undersøge,
om der var hajer nok til, at be-
folkningen kunne leve af dem,
når torsken forsvandt. Så vidt
jeg véd, er det kun i Grønland,
man har fået genfangster af mær-
kede hajer. Een, der var mærket
i Diskobugten, blev 14 eller 17
år efter genfanget ved Prøven i
Upernivik-distrikt. Da hajen blev
mærket, var den over to meter
lang, men ved genfangsten var
den kun vokset syv centimeter.
En anden, der blev mærket i
Kvanefjorden ved Frederikshåb,
blev genfanget ved Angmagssa-
lik.
— Vi har også prøvet at fange
hellefisk bl. a. i nærheden af
Arsuk. Beboerne i Arsuk levede
en overgang så at sige kun af
Ivigtut. I bestræbelserne på at
finde nye leveveje for udstedets
beboere fik vi den opgave at un-
dersøge, om der fandtes fisk i
nærheden af stedet. I nærheden
af Ivigtut fandt vi forekomster
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 134,—
Samme ur i gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtær, stødsikkert,
med dato. Stål eller guld-
double kosse ........ kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og tydelig ud ....... kr. 142,—
Samme ur med guld-
doublelænke i murstens-
mønster ............. kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postnr. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
af hellefisk, og det blev en stor
gavn for Arsuk.
— Vi foretog undersøgelserne
med motorbåden „MisilissoK",
som vi fik i 1930 med Toftum —
senere udstedsbestyrer — som
fører. I 1938 kom „Adolf Jen-
sen1^ fører gennem mange år J.
Mortensen til. Vore første både
„MisilissoK" og „UmarissoK" var
kun mindre både, og der var silet
ingen komfort i dem. „MisilissoK"
havde f. eks. ikke engang køjer.
Vi sov på bænkene — uden
madrasser. Motorbådene blev be-
nyttet fra begyndelsen af april
fil slutningen af november, og vi
havde kun primus til opvarm-
ning. Jeg virkede både som kok
og videnskabsmand om bord.
Derfor er det ikke underligt, at
jeg har oplevet alt muligt igen-
nem årene. Det er rart at vide,
at de unge nu kommer om bord
på et luksusskib — set med mine
øjne.
KORTLÆGNING AF REJEFELTER
— Da vi begyndte med den gam-
le „Adolf Jensen" i 1946, skulle
vi bl. a. kortlægge rejefelterne.
Efter af have været i Godthåbs-
fjorden og i Julianehåb-distrikt,
kom vi til Diskobugten, der først
blev rigtig grundigt undersøgt i
1948. Ved Christianshåb fandt vi
de største rejefelter. Det er mær-
keligt at tænke tilbage på, at de
fleste mennesker ikke kendte no-
get til rejer. Folk kunne ikke
lide dem. Derfor måtte vi de før-
ste år fodre hundene med dem.
Da det kun var enkelte familier,
der spiste dem, havde vi ingen
anden udvej.
— Tidligere vidste vi, at der
fandtes rejer ved Grønland. Un-
der „Tjalfe“-ekspeditionen i 1908
fangede man bl. a. rejer. Det hav-
de man også gjort under 'tidligere
ekspeditioner. Også senere blev
der fanget rejer, men man vid-
ste ikke, hvordan man kunne få
dem produceret og sendt til lan-
dene udenfor Grønland. Da vi fik
den gamle „Adolf Jensen", var
én af vores opgaver at finde ud
af, hvor store forekomsterne var.
Det var under dette arbejde, vi
fandt de store rejefelter i Disko-
bugten.
RINGE VILKÅR I MANGE ÅR
— I mange år var vi kun fire
mand, der var beskæftiget i hav-
og fiskeriundersøgelser ved Grøn-
land: Joel Joelsen fra Godthåb,
Josef Sørensen fra Arsuk — han
døde for nogle år siden — føre-
ren af bådene J. Mortensen og
mig. Først i 1946 blev Grønlands
Fiskeriundersøgelser etableret
samtidig med, at vi fik den gamle
„Adolif Jensen", og først da fik
jeg en videnskabelig medhjælp
og en kontordame. I 1948 eller 49
kom den nuværende dr. phil. Erik
Smidt til. Jeg fik lejlighed til at
skrive min doktordisputats under
sidste verdenskrig. Magister Sv.
Aa. Horsted, der nu er konstitue-
ret som leder af Grønlands Fi-
skeriundersøgelser, kom til i be-
gyndelsen af 50’erne. I dag har
vi en god medarbejderstab, og
det er mit håb, at Grønlands
Fiskeriundersøgelser får et større
laboratorium i Godthåb.
— Det kan ikke skjules, at jeg
har haft ringe vilkår gennem
mange år. I lang, lang tid var
det meget besværligt at udføre
et tilsfredsstillende arbejde, sim-
pelthen fordi vi ikke fik ret man-
ge midler stillet /til rådighed. Men
:i det store og hele har det været
et eventyr for mig. Jeg har altid
været glad for at være i Grøn-
land, og jeg har aldrig forbrudt,
at jeg kom derop. Selv i gamle
dage, hvor det var besværligt at
berejse den grønlandske kyst, har
jeg hafit det morsomt. Havde man
humor, var der nok af morsomme
ting både hos grønlændere og
danskere. Alle kendte alle. Jeg
kunne bedst lide tiden „dengang".
— Da ICNAF blev oprettet, var
der et stort møde i Washington,
hvor vi bl. a. drøftede mulighe-
derne for et internationalt viden-
skabeligt samarbejde indenfor fi-
skeriet i det nordvestlige Atlan-
terhav. Fra Danmarks side kun-
ne vi fremlægge min doktordispu-
tats — et prøvetryk — film og «
farvebilleder. De andre mødedel-
tagere troede, at Danmark ikke
havde foretaget fiskeri- og hav-
undersøgelser ved Grønland.
Mærkningen og årgangenes va-
riationer af torsk vakte stor in-
teresse blandt de deltagende vi-
denskabsmænd, der ikke havde
nogen form for rapporter. Jeg
var meget glad for, at vi kunne
fremlægge et så stort og udfør-
ligt materiale.
HISTORISKE FILM
Under samtalen, der strakte sig
over en eftermiddag i Paul M.
MALER MURER TØMRER;, og alle GØR DET SELV FOLK
Er De klar over at Holsteinsborg har en velasorteret
FARVEHANDEL
Der fører alt indenfor ...
MALING TAPET VINYLFILT NÅLEFILT TÆPPER KUNSTNER-
ARTIKLER KONTAKLIM GULVLIM samt FLISER MOSAIK-
STIFTER GULVTÆPPER i metermål, kort sagt alt til branchen
hørende.
Helt specielle Mesterpriser ved større ordrer, 15 •/•
Få fat i papir og blyant, idag, eller telegrafer, ja om så De sender
flaskepost, skal vi prøve at få ordren afsendt omgående.
. \
.-— / /, i
HOLSTEINSBORG FARVER
v/ C. Juhl Nielsen . Hovedgaden 787 . Holsteinsborg
2«