Atuagagdliutit - 10.02.1970, Blaðsíða 16

Karen og Peter skal have barnedåb.
Lektion 39. Hvad skal du være?
(uds. mandag 2. marts)
Til sommer skal Susanne til Dan-
mark. Hun skal på skole. Bagefter
skal hun hjem til Grønland. Sene-
re vil hun måske søge arbejde i
Danmark, eller måske vil hun
rejse til udlandet. Inger ved ikke
endnu, hvad hun vil.
S: Hvad vil du til sommer?
I: Det ved jeg ikke endnu.
S: Skal du blive hos Skovs?
I: Måske, jeg er glad for at være
i huset; men jeg må se at få
en uddannelse.
S: Hvad skal du være?
I: Jeg ved ikke, hvad jeg vil
være.
S: Hvad med børnehavelære-
rinde?
I: Jeg har tænkt på det.
S: Så skal du til Danmark.
I: Det er ikke nødvendigt. Jeg
skal først arbejde i en børne-
have her.
S: Men bagefter skal du til Dan-
mark.
I: Nej, der skal bygges et børne-
haveseminarium i Grønland,
så kan jeg gå på det.
S: Hvor mange år skal du gå på
seminarium?
I: 3 år.
S: Hvad lærer man på et børne-
haveseminarium?
I: Man læser om børn, og man
lærer at lege med børn.
S: Skal man virkelig lære at lege
med børn?
I: Ja, naturligvis.
S: Alle mennesker kan da lege
med børn.
I: Nej, de kan ikke. De fleste
mennesker har ingen forstand
på børn. Det er noget, man
skal lære.
S: Skal man også lære at klippe
julehjerter og påskekyllinger?
I: Det skal man. I aftes hjalp
jeg Marianne med at klippe
små kyllinger. Hun tager dem
med i børnehaven, så børnene
kan se dem, og bagefter skal
børnene selv klippe.
S: Børnehavelærerinder går også
tur med børnene.
I: Ja, hvis det er godt vejr, går
man tur. Hvis det regner, skal
børnene være inde, og så leger
de.
S: Børnene får også mælk i bør-
nehaven.
I: Ja, og de får æbler eller ap-
pelsiner.
S: Har du virkelig lyst til at lege
med børn?
I: Ja, det tror jeg, jeg kunne nu
godt tænke mig at være i en
børnehave.
39. sungorusugpit?
Susanne aussamut Danmarkiliå-
saoK atuariartordlune. kingorna-
gut Kalåtdlit-nunånukåsaoK ili-
niamine inåriartordlugo. kingu-
singnerussukutdlo imaKa Dan-
markime sulivfigssarsiorniarpoK
nunanutdlunit avdlanut autdlar-
dlune. Ingerip susanerdlune sule
naluvå.
Stk. 39: Gloser
At få en uddannelse — atorfi-
ningneK.
Der skal bygges — sananeKåsaoK.
Lærer at lege med — pinguaKati-
galugo iliniarpå.
Har ingen forstand på — ilisima-
ssaKångilaK.
Tager den med — nagsarpå.
Lektion 40. Jens vil giftes.
(uds. onsdag 4. marts)
Jens har været med Susanne
hjemme. Begge hendes forældre
synes vældig godt om ham. I de
sidste par dage er Jens begyndt
at snakke om, at Susanne og han
snart skulle giftes. Jens har jo en
god lejlighed, hvor der er plads
nok til to. Susanne kan vældig
godt lide Jens og vil også gerne
giftes med ham engang. Men hun
vil først have sin uddannelse.
I: Har du haft Jens med hjem-
me?
S: Han besøgte os i søndags.
I: Hvad sagde din far og mor så?
S: De kunne vældig godt lide
ham. Far og Jens havde en
masse at snakke om.
I: Og din mor?
S: Hun synes, at han så så rar og
god ud.
I: Du sagde i går, at du havde
noget nyt at fortælle.
S: Ja, nu skal du høre. Jens er
begyndt at snakke om, at vi
skulle gifte os til sommer.
I: Nej, det siger du ikke, så skal
jeg med til bryllup, ikke?
S: Når jeg skal giftes, skal du
naturligvis med.
I: Når du skal, hvad vil det sige?
Bliver det ikke til sommer?
S: Det tror jeg ikke.
I: Kan du da ikke tænke dig at
blive gift med Jens?
S: Jo, det kan du tro, jeg kan.
Jeg vil meget gerne giftes med
Jens.
I: Men hvorfor så ikke nu til
sommer?
S: Jeg vil have min uddannelse
først.
I: Hvor lang tid har du tilbage?
S: Lad mig se; det bliver ca. l'/a
år.
I: Du kan da godt blive på kon-
toret, selv om I bliver gift.
S: Ja, men hvis jeg nu skal på
handelsskole i Danmark, hvad
så?
I: Så kan Jens måske få arbejde
i nærheden, mens du går på
skole.
S: Det er ikke nogen god løsning.
Jeg vil gerne have børn, når
jeg bliver gift.
I: Ja, naturligvis. Hvem vil ikke
det?
S: Jamen, jeg vil gerne have min
uddannelse gjort færdig. Så
vil jeg holde op med at arbej-
de et par år, mens børnene er
små.
I: Du kan da bare vente med at
få børn.
S: Det ved jeg da godt.
I: Hvad siger Jens til, at du vil
vente?
S: Han kunne ikke rigtig forstå
det lige i øjeblikket.
I: Nej, det er da klart, han er så
forelsket i dig.
S: Jo, men da jeg forklarede ham
mine grunde, kunne han godt
se, at det sikkert ville være
det fornuftigste.
I: Det er jo heller ikke så lang
tid, I har kendt hinanden.
S: Nej, netop også derfor. Vi har
godt af at være lidt fra hin-
anden.
S: Jeg foreslog Jens, at vi skulle
få ring på til sommer.
I: Hvad sagde han så?
S: Jo, vi tror begge to, at det er
den bedste løsning.
I: Kommer jeg ikke til bryllup,
så kommer jeg da til forlovel-
sesfest.
S: Det kan jeg love, at du gør.
40. Jense katikusugpoK.
Jensip Susanne angerdlarsimav-
fianut ilagisimavå. angajorKåvisa
tamarmik agsut iluaråt. uvdlune
kingugdlerne Jensip Susannilo
erninaK katinigssartik OKaluseri-
ssalersimavåt. Jensime ångajår-
ssuarmik inigissaKarpoK mar-
dlungnut nåmagdluartumik. Su-
sannip åma Jense nuånarissoru-
jugssuvå ardlånilo katikusugdlu-
go, kisiåne iliniarnine ineréru-
niuk.
Stk. 40: Gloseir
Kan lide ham — nuånarå.
Noget nyt at fortælle — OKalug-
tuagssat nutåt.
Bryllup — kafineK.
I nærheden — Kanigtume.
Det er ikke nogen god løsning —
inernera pitsåungilaK.
Vil have born — méraKarusug-
POK.
Forklare mime grunde — pissuti-
ka navsuiarpåka.
Være lidt fra hinanden — ing-
mingnut sivikitsumik avigsår-
simåput.
Lektion 41. Hvad skal barnet
hedde.
(uds. fredag 4. marts)
Karen og Peter skal have barne-
dåb på søndag. Drengen skal dø-
bes kl. to, og bagefter skal den
nærmeste familie hjem til Karen
og Peter for at drikke kaffe. Om
aftenen skal der være middag
hjemme hos Susannes far og mor.
Der skal være stor fest, og Su-
sannes forældre vil holde festen,
fordi det er deres første barne-
barn, der skal døbes.
I: Hvem skal med til barnedå-
ben?
S: Om eftermiddagen skal den
nærmeste familie med.
I: Hvor mange bliver det?
S: Det er far og mor og min lile
bror og mig, jeg, og så bedste-
mor naturligvis.
I: Er hun kommet?
S: Ja, hun kom i går.
I: Med helikopteren?
S: Ja, det var første gang, hun
skulle flyve.
I: Var hun bange?
S: Nej, hun syntes, det var sjovt
at flyve. Hun siger, at hun al-
drig vil sejle mere. Det er me-
get lettere at flyve.
I: Er det hendes første oldebarn?
S; Ja, det er. Hun er meget stolt,
fordi hun er oldemor.
I: Skal hun bære den lille?
S: Nej, det skal jeg.
I: Skal du? Jeg troede, din bed-
stemor skulle.
S: Nej, det skal jeg.
I: Hvad skal drengen hedde?
S: Det vil jeg ikke sige.
I: Hvorfor ikke?
S: Det skal være en hemmelig-
hed.
I: Åh, du kan godt fortælle mig
det.
S: Jeg har lovet Karen og Peter
at tie stille.
I: Skal han kaldes op?
S: Vent og se.
I: Jeg håber, de finder et pænt
navn til ham, og kun eet. Jeg
har fire navne — Inger Sofie
Magdalene Kristiane.
S: Jeg har kun tre navne, Susan-
ne Marie Jensigne.
I: Det er mere end nok. Mon han
skal have et gammeldags
navn?
S: Gammeldags?
I: Ja, Frederik eller Mikkel eller
Niels, det er kedelige navne.
S: Niels er da ikke kedeligt, det
er pænt.
I: Synes du? Jeg kan bedre lide
Kim eller Bo eller Dan.
S: Det hedder alle drenge snart.
Jeg kan bedre lide de andre.
I: Hvem bestemmer, hvad han
skal hedde?
S: Karen og Peter.
I: Var de enige om navnet?
S: Ja, nu er de.
I: Skrev de en hel masse navne
op?
S: Ja, de lavede en liste med
masser af navne, og til sidst
blev de enige om et par navne.
I: Så skal han altså have mere
end eet navn.
S; Vent til på søndag.
41. méraK KanoK ateKåsava?
Karen Pitardlo sapåtiugpat kui-
sitsiniarput. nukagpiaraK kuisi-
saoK kingornagutdlo ilanutat Ka-
ningnerit Karenikunut kavfiso-
riartusåput. linukut Susannip
angajoncåvine nerissoKåsaoK.
nagdliutorsiortOKiirnigssånut pi-
ssutauvoK Susannip angajorKåvi-
sa ernutarKautimingnik kuisitor-
nigssåt.
Stk. 41: Gloiser
Barnedåb — kuisitsineK.
Nærmeste ifamilie — ilaKutat Ka-
niginerussat.
Lettere — ajornångineK.
Stolt — tångagsimårtOK.
Det er en hemmelighed — isser-
tussaK-uina.
Kaldes op — taigorneKarpoK.
16