Atuagagdliutit - 10.02.1970, Blaðsíða 15

LÆR DANSK!
Tekststykker til Grønlands Radios danskundervisning. Udsendelserne
bringes' ugentlig mandag, onsdag og fredag fra kl. 17,45—18,00.
Kavdlunåtut iliniarit
OKausertat Kalåtdlit-nunåta radioata Kavdlunåtut atuartitsineranut. uv-
dlut uko autdlakåtitsiviussåsåput atausfngorneK, pingasungorneK tatdli-
mångornerdlo nal. 17,45—18,00.
Skal du til Danmark til sommer?
Lektion 37. Susanne slår op med
Knud.
(uds. onsdag 25. februar)
Susanne forelsker sig i en ung
mand. Hun snakker ikke om det
til nogen. Hun tør heller ikke sige
det til Inger. Men Inger ved det
godt, for hun har set Susanne
sammen med den nye ven, og
folk snakker om det. En aften
siger Susanne det til Inger.
I: Du må skrive det til Knud.
S: Jeg tør ikke.
I: Du skal.
S: Knud bliver ked af det.
I: Ja, det gør han, men du kan
ikke have to venner på een
gang.
S: Det ved jeg godt. Hvad skal
jeg skrive?
I: Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke
skrive breve, det ved du godt.
S: Du jnå hjælpe mig.
I: Godt. Så lad os hjælpes ad.
S: Vi kan vente til i morgen.
I: Nej, det skal være nu. Vent
lidt, jeg finder noget papir.
Her skriv så.
S: Jeg begynder: Kære Knud.
Hvad så?
I: Ja, hvad så? Lad mig nu se.
Jo, skriv sådan: Jeg må for-
tælle dig, at —
S: Nej, sådan kan jeg ikke be-
gynde.
I: Hvordan vil du så begynde?
S: Tjaeh — æh------------uh, det
er så svært.
I: Ja, det er ikke let at slå op.
S: Slå op?
I: Sådan siger man. Du slår jo
op med Knud.
S: Nå ja. Jæ, jeg slår op med ham.
I: Prøv nu.
S: Kære Knud.
I: Det har du skrevet een gang.
S: Jeg håber, du har det godt.
I: Nej, det kan du ikke skrive.
S: Godt. Så skriver jeg. Nu har
du været i Danmark i mange
måneder. Jeg håber, du har
det godt, og at du stadig er
glad for at bo i Danmark. I
begyndelsen savnede jeg dig
meget. Men nu savner jeg dig
ikke så meget. I begyndelsen
sad jeg hjemme hver aften.
Nu går jeg sommetider i bio-
grafen eller til dansemik.
En dag traf jeg en ung mand.
Han var flink. Vi gik ture
sammen, vi gik også til danse-
mik. Jeg blev forelsket i ham.
Jeg ved godt, at du bliver ked
af det, men.
I: Ja, sådan kan du g’odt skrive.
Men det er nu synd for Knud.
S: Ja, han bliver nok ked af det,
når jeg slår op.
37. Susannip Knud avipå.
Susanne angumut inusugtumut
asangnilersorsimavoK. avdlanut
OKautigingilå Ingerimutdlunit
OKarnigssane saperpå. Ingerivdle
nalungilå, Susannivme angut tåu-
na ikingutitåne ingetdlaKatigigå
takusimavai inuitdlume onatdli-
sigivåt. unuit ilåne Susannip
Inger tamatummga OKarfigå.
Stk. 37: Gloser
På een gang — atautsikut.
Begynder — autdlartipoK.
Slå op — aviput.
Savnede — maitaissivå.
Træffe — nåpipå.
Lektion 38. De hjælpes ad.
(uds. fredag 27. februar)
Karen synes, at hun har alt for
meget at lave. Peter gider ikke
udføre husligt arbejde. Han me-
ner, at han har gjort sin pligt,
når han hver gang Karen har
aften- eller nattevagt, passer den
lille. En dag Inger og Susanne
er sammen, snakker de om pro-
blemet. Skal manden hjælpe til
hjemme?
I: Jeg så Karen i går. Hun så
noget træt ud.
S: Det er hun også, hun har for-
meget at lave.
I: Var det ikke Karen selv, der
ville begynde at arbejde igen?
S: Jo, det var det. Hun er også
glad for at være på sygehuset;
men der er så meget, når hun
kommer hjem.
I: Hjælper Peter hende da ikke?
S: Jo, han passer den lille, når
Karen har aften- og nattevagt.
I: Det er da fint, så tager han
da vel også opvask og lignende,
hvis der er noget.
S: Nej, det er jo det, han ikke
gør. Karen har alt det huslige
arbejde, når hun endelig har
fri.
I: Så skulle du se Jørgen. Han
bader bl. a. børnene.
S: Hved aften?
I: Nej, ikke hver eneste aften;
men når han har lyst, og hvis
Marianne har andet at lave.
S: Gør han det, fordi han kan
lide det eller hvorfor?
I: Jeg tror, at han gør det, fordi
han synes, det er sjovt, og
fordi han gerne vil hjælpe
Marianne, så de er færdig
samtidig
S: Hjælper han også dig?
I: Nej, men jeg har da også hele
dagen til at få ordnet det, jeg
skal.
S: Peter siger, at han ikke vil
lave kvindearbejde.
I: Hvis jeg bliver gift og har
arbejde uden for hjemmet,
vil jeg have, at vi hjælpes ad.
S: Tror du ikke, at de fleste
mænd helst vil være fri for
husligt arbejde?
I: Det ved jeg ikke, det er sik-
kert meget forskelligt.
S: Min far ville da aldrig drøm-
me om at hjælpe mor.
I: Hun er da også hjemme hele
dagen.
S: Jeg hjælper også af og til,
men vi er da aldrig færdige
før ved syv, halv otte tiden.
I: Ja, og så skal der laves kaffe.
S: Bare Peter ville hjælpe lidt
til, det er så synd for Karen.
I: Tror du, de har snakket om,
hvordan de kan hjælpes ad?
S: Det ved jeg ikke, men Karen
sagde i går, at hver gang, hun
vil tale med Peter om det,
bliver han sur.
I: Kan de ikke få en ung pige?
S: Det ville være godt; men for
det første er det svært at få
en ung pige, og for det andet
har de ikke råd til det.
I: Hvad siger din mor til at passe
den lille?
S: Hun er meget glad for ham;
men hun siger, at hun er ved
at være for gammel til al det
skrigeri.
I: Hvad tror du, at Karen og
Peter skal gøre?
S: Jeg tror, at de skal lægge en
plan over, hvad der skal laves,
og så må de blive enige om,
hvem der skal lave hvad.
I: Ja, det er sikkert det eneste,
der er at gøre.
38. ikioKatigigput.
Karen isumaitarpoK suliagssaitar-
patdlårdlune. Peter igdlup iluane
suliagssanut eKiasugdlumarpoK
isumaKardlune pissugssauvfine
nåmagsissardlugo, Karen unu-
korsiortuvdlunilunit unuarsiortu-
titdlugo nålungiarssungmik pår-
ssigångame. uvdlut ilåne Susan-
nilo mardluvdlutik ajornartorsiut
ericartorpåt. angut igdlume anger-
dlarsimavfingmine ikiutåsava?
Stk. 38: Gloser
Ser træt ud — Kasornassutut issi-
koKarpoK.
Arbejde uden for hjemmet —
angerdlarsimavfiup avatåne su-
lineK.
Hver gang — tamatigut.
Du må skrive det til Knud.
15