Atuagagdliutit - 03.04.1970, Síða 2

Q R 0 N LAN DSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb.................... kr. 56,90
Årsabonnement + porto, Danmark
og øvrige Grønland ............................. kr. 74,80
Løssalgspris ..................................... kr. 2,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme......... kr. 56,90
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Danmarkime
Kal.-nunåtalo sivnerane ........................ kr. 74,80
pisiarineKarnerane ............................... kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
Nungme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
Hvad skal vi bestille?
suna suliarisavarput?
J. F. Situationen i Grønland er
alt andet end iyserød i øjeblikket.
Tilbagegangen i torskefiskeriet
skaber bekymring og nu melder
der sig endnu et alvorligt pro-
blem: Grønland har ingen rrtulig-
hed for at beskæftige de store
årgange. Det fremgik af arbejds-
og socialdirektør Alfred Dams
redegørelse i landsrådet. Han
sagde: Der er grund til at være
nervøs for, at 70-erne bliver
ungdommens arbejdsløshedsår.
De unge bevæger sig væk fra de
traditionelle erhverv og vil hel-
lere have en lønnet beskæftigel-
se. Men der er hverken arbejde
eller lærerpladser nok i Grøn-
land.
I år forlader 850 unge menne-
sker skolen. De 600 af dem har
ingen retningsgivende eksamen.
Det forventes, at antallet af ele-
ver, som forlader skolen vil stige
med 100 for hvert år. Omkring
år 1980 vil 1600 elever årligt ud-
gå fra skolen. Dette skaber uover-
skuelige problemer. I dag er det
ikke nok at få en elementær ud-
dannelse. Problemet er at finde
beskæftigelse til de mange unge
mennesker, og dette skal drøftes
på arbejdsmarkedsrådets møde
i nær fremtid.
Manglende beskæftigelse gæl-
der ikke alene ungdommen. I de
senere år har man hørt om sti-
gende arbejdsløshed blandt den
lokale befolkning især i vinter-
månederne.
Hvordan skal man løse dette
alvorlige problem? Vi har kun
een form for produktion, der gi-
ver mulighed for helårsbeskæf-
tigelse: Torskeproduktionen. Men
hvordan skal vi klare os, når
landingerne svigter i vintermå-
nederne, så nogle af fabrikkerne
truer med at lukke? Og hvordan
skal vi kunne sætte lid til vor
eneste mulighed for produktion,
når tilgangen til de traditionelle
erhverv svigter?
I dag har vi kun fiskeriet.
Andre muligheder er endnu på
håb- eller drømmestadiet. Men
hvad har vi gjort for at gøre
hovederhvervet tillokkende for
ungdommen? — Ikke sært, at der
finder flugt sted fra fiskerier-
hvervet. Det er kedeligt, at de
unge ser ned på hovederhvervet.
Denne tankegang må ændres,
som Jørgen Olsen sagde.
Men det er ikke nok at have
een form for produktion i et land
som Grønland. For fiskeriet er
et sårbart erhverv. — "Vi får alt
fikst og færdigt udefra. Men det
er måske nærliggende at etablere
små fabrikker til at producere
uld og skind. Vi kan måske nå
så vidt, at vi kan blive selvfor-
synende med disse produkter.
Uden tvivl bliver det dyrere at
producere disse i Grønland. Men
det giver beskæftigelse, og det vil
betyde meget rent psykisk.
Planlægningsarbejdet trænger
i dag til at blive revideret. Fejle-
ne må analyseres og rettes. Der
er noget skævt ved det grøn-
landske samfund. Udviklingen er
gået for hurtigt, og i skyndingen
har man ikke taget tilbørligt
hensyn til alle eventualiteter. Det
er måske derfor ikke helt ved
siden af, når Lars Chemnitz fore-
slår nedsættelse af et 1970-ud-
valg, der skal kulegrave alle pro-
blemer i dagens Grønland.
GTO-direktøren
sløser
med dementi
J. B. At direktør Gunnar P. Ro-
sendahl dementerer oplysninger i
dagbladet Politiken om de grøn-
landske gaskomfurers placering i
kokkenerne med uvederhæftige
oplysninger, er et lille problem i
forhold til den frygtelige kata-
strofe, der ramte så mange men-
nesker for nylig. For gaskomfu-
rerne spiller så ubetydelig en
rolle i hele det problemkompleks
som er blevet katastrofens følge.
Men hvis samme direktør Gun-
nar P. Rosendahl på mindste
måde kan mistænkes for at omgås
vigtigere emner i denne sag med
samme skødesløshed, er der an-
ledning til begrundet kritik.
Politiken oplyste, som også
Grønlandsposten og Godthåb Avis
„SermitsiaK" har oplyst, at der
mellem komfurer og køkkengar-
diner kun er 15 centimeter. Di-
rektør Rosendahl fejede denne
kritik af bordet med oplysningen
om, at der er 30 centimeter i sam-
me typebyggeri som Sletten i
Godthåb.
Direktør Rosendahl gjorde sig
hermed skyldig i at udtale sig om
noget, han ikke ved tilstrækkeligt
om. Mellem komfur og køkkenets
ydervæg er der nemlig kun 10
centimeter. Mellem det yderste
gasblus’ centrum og eventuelle
køkkengardiner er der 8 centime-
ter. Og mellem tændt gasblus og
eventuelle køkkengardiner er der
2-3 centimeter.
Opmålingen af disse afstande
er foretaget af Grønlandspostens
medarbejder, og vi ved derfor, at
tallene er korrekte. Grønlands-
posten og direktør Rosendahl er
sikkert enige om, at dette er en
bagatel i forhold til gaskatastro-
fen, men vi håber også, at direk-
J. F. månåkut nunavtine pissut-
sit KlmåtdlangnångeKaut. sårug-
dlingniarnerup kinguariartornera
isumakulugtitsilersimavoK måna-
lo ajornartorsiut avdla imåinåu-
ngeKissoK tutsiupoK: nunarput
periarfigssaKångilaK inusugtor-
pagssuit sulivfigssaKårtisavdlugit.
tamåna sarKumerpoK sulinermut
ikiuissarnermutdlo direktørip Al-
fred Damip landsrådime navsui-
auteKarnerane. tåuna OKarpoK:
pissutigssaKarpoK ånilångatigi-
savdlugo 70-ikune inusugtut su-
livfigssaerutalernigssåt. aulisar-
neK piniarnerdlo inusugtunit ka-
jumiginérukiartorput, nuname a-
kigssarsiorfeKarnigssaK ornigine-
Karnerulerdlune. kisiåne Kalåt-
dlit-nunåne nåmagtunik suliag-
ssaKångilaK iliniarfigssaKaranilu-
nit.
ukioK måna inusugtut 850 atu-
arfik Kimåtugssauvåt. tåukunå-
nga 600 soraeruméruteKartugssåu-
ngitdlat atorfiningnigssamut av-
Kutigssamik. ilimagineKarpoK inu-
sugtut atuarfingmit anissartugssat
ukiut tamaisa 100-nik amerdle-
riartarumårtut, 1980-ivdlo mig-
ssåne inusugtut 1600 atuarfik Ki-
måtåsagåt. tamåna ajornartorsiu-
mik angeidssumik pilersitsivoK.
uvdlumikut nåmångilaK pingår-
nerussunik iliniartitausimanig-
ssaK. ajornartorsiutaussoK tåssa
inusugtorpagssuit tamåko suliv-
figssaKartinigssåt, tamånalo OKa-
luserineKartugssauvoK arbejds-
markedsrådip Kanigtukut atautsi-
mlnigssåne.
sulivfigssaileKineK inusugtui-
narnut tungångilaK. ukiune ki-
ngugdlerne kalåtdlit sulivfigssae-
rutut amerdliartuinarnerånik tut-
siutOKartarsimavoK pingårtumik
ukiup Kåumataine.
Kanordle ilivdlune ajornartor-
siut taima agtigissoK åritingne-
Karsinauva? atauslnarmik nior-
Kutigssiornermut periarfigssaKar-
pugut ukioK kaujatdlagdlugo su-
livfiusinaussumik, tåssalo sårug-
dlingnik tunissagssiorneK. Kanor-
dle pisaugut ukiup Kåumataine
tulåussugkat ima ikigtigisagpata
fabrikit ilaisa matuinarnigssåt ag-
dlåt årdlerinarsisinauvdlune? Ka-
nordlo ilivdluta niorKutigssior-
nermut periarfigssatuarput tutsu-
vigineKartisinauvarput inusugtut
kajumigiungnaeriartorpåssuk?
uvdlumikut aulisarnerinavik
såriarfigssarårput. periarfigssat
avdlat sule neriutauginaratdlar-
put takordlugåinauvdlutigdlunit.
Kanordle iliuseKarsimavugut inu-
tigssarsiutit pingårnerssåt inu-
sugtunut kajungernartungorsarsi-
naujumavdlugo? — tupingnångi-
laK aulisarneK piniarnerdlo kaju-
miginérukiarlormata, nivtarsåu-
neKångitdlåme ajusaKaoK auli-
sarneK nikanartutut inusugtut
issigisagpåssuk. erKarsartarneK
tamåna avdlångortitariaKarpoK,
sordlo Jørgen Olsen OKartoK.
nåmångilardle atauslnavingmik
niorKutigssiornikut periarfigssa-
Kåsavdlune nunavtitut itume. å-
mame aulisarneK silåinaup avdlå-
ngorarneranit sunertiassuvoK. —
sut tamaisa inerérdlugit avatånit
pissarpavut. imaKale erKarsauti-
gineKarsinaugaluarnersoK fabri-
kérKanik pilersitsinigssaK arner-
nik merKunigdlo niorKusiortug-
ssanik. imaKame tamåkuninga
nangmineK pilersulersinaugaluar-
pugut. Kularnångitsumik tamåko
nunavtine niorKusiarinigssåt aki-
sunerusagaluarpoK. tamånale su-
livfigssaKartitsilersugssauvoK, er-
tør Rosendahl er enig med Grøn-
landsposten om, at bagateller også
bør behandles samvittighedsfuldt,
når det gælder offentlighed om-
kring et så alvorligt problem som
gasinstallationen i det grønland-
ske boligbyggeri.
Karsartarnermutdlo agsut suniu-
teKåsagaluardlune.
pilerssårusiortarneK uvdlumikut
årKigssortariaKalersimavoK. ku-
kunerit nanineKartariaKarput ilu-
arsissariaKardlutigdlo. uvdlumi-
kut nunavtine inoKatigit tusiag-
J. B. Kalåtdlit-nunåne kissarssu-
tit gasitortut igavfingne inigssi-
neKartarnerat pivdlugo avisime
uvdlut tamaisa sarKumersartume
Politikenime nalunaerutit direk-
tør Gunnar P. Rosendahlip erKu-
ngitsunerardlugit erKordluångit-
sunik nalunaeruteKarnera ajor-
nartorsiutauvoK mikissuinaK, aju-
nårnerssuarmut Kanigtukut pi-
ssumut inugpagssuarnutdlo erKui-
ssumut sanigdliutdlugo. tåssame
kissarssutit gasitortut angnikitsu-
ngitsumik pingåruteKarput ajor-
nartorsiuterpagssuarne ajunår-
nerssup kingunerissaine.
kisiåne direktøre tåunarpiaK
Gunnar P. Rosendahl mingnerpå-
migdlunit pasigdlerneKarsinåu-
sagpat tamatumane erKartugag-
ssat pingårnerussut erKordluå-
ngitsumik iliorniarai tungavigssa-
lingmik issornartorsiuinigssamut
pissutigssaKarpoK.
Politikenip OKautigisimavå åma
Atuagagdliutit Nungmilo avisé-
raK „SermitsiaK" nalunaeruteKar-
simassut kissarssutit igavfingmi-
lo sågut 15 centimeterlnarnik
ungasissuseKartut. direktør Ro-
sendahlip tamåna erKunginerar-
på nalunaerutigigamiuk Nungme
Nu er de sidste stumper af Blok
o sunket i grus. Vi, underskri-
verne af dette brev, ønsker ikke,
at Blok 5 skal rejses igen. Vi
ønsker en legeplads i stedet.
At der er et stort behov for
legepladser i denne by, hvor halv-
delen af indbyggerne er børn, det
ved vi alle. Men vi vil gerne hen-
lede kommunalbestyrelsens op-
mærksomhed på, at behovet for
en legeplads eller en børneidræts-
plads er ganske særlig presse-
rende for beboerne af Blok 1-6.
Slettebyggeriet er af en sådan
art, at de talrige børn er henvist
til at opholde sig i de smalle,
ensartede parkeringspladser mel-
lem blokkene, hvor solen endda
kun sjældent kan kigge indenfor
— hvis de da ikke larmer op og
ned ad trappeopgangene eller lø-
ber ud i den livsfarlige trafik på
Rinksvej. Børnene har ingen or-
dentlige steder at være. Vi synes
at lejligheden, nu er kommet til
at vise dem de hensyn, som en
dårlig planlægning hidtil har
skubbet til side. Børn er også
mennesker.
I 1968 udgav Arbejds- og So-
cialdirektoratet et lille skrift med
titlen „Legepladser og Børne-
idrætspladser i Grønland". Vi op-
fordrer hermed kommunalbesty-
relsen og planlæggerne til at
hente nogle gode ideer her. Bl. a.
vil vi foreslå, at man undersøger
tutut iput. ineriartorneK sukavat-
dlårsimavoK sujumut nautsorssu-
tigineKarértariaKaraluartut sumi-
ginarneKarsimavdlutik. taimaing-
mat asulérnerugunångilaK Lars
Chemnitz sujunersuteKarmat
1970-udvalgimik taissamik piler-
sitsissoKarnigssånik, nunavtine
uvdlumikut ajornartorsiutit ta-
maisa agssagdlugit påsiniaissug-
ssamik.
Narssarssuarme igdluliatut itune
30 centimeterinik ungasissuseKar-
tut.
tamatumuna direktør Rosen-
dahl pissussuteKarpoK nåmagtu-
mik ilisimassaKarfigingisane piv-
dlugo OKauseKarame. tåssame ki-
ssarssutip igavfiuvdlo igåta akor-
nat 10 centimeterlnauvoK. gasiv-
dlo ikumassarfiata avatdliup Ker-
Kanit igavfiup sågoKarfigssånut 8
centimeterinauvdlune. gasip iku-
massup sågoKarfigssavdlo akor-
nåne 2—3 centimeterlnauvoK.
Atuagagdliutine suleKataussup
tåuko ugtortarsimavai, taimåitu-
mik nalungilarput kisitsisit er-
Kortussut. Atuagagdliutit åma di-
rektør Rosendahl isumaKatigigsi- /
naugunarput gasimik ajunårner-
ssuarmut sanigdliutdlugo tamåna
soKutåungikaluartoK, åmale ne~
riugpugut direktør Rosendahlip
Atuagagdliutit matumuna isuma-
Katigigai, soKutåungitsussåraluit-
dlunit pérKigsårutdlugit suliari-
neKartariaKartut inungnut tama-
nut tungagångata sordlo Kalåt-
dlit-nunåne igdluliortiternerme
gasilersuineK taima ilungersunar-
tigititdlugo.
mulighederne for som skitseret i
dette hæfte, at skabe en rigtig
byggelegeplads eller en børne-
idrætsplads med en daglig leder,
„der herved kan yde en form
for kompensation for mangelen
på andre børneinstitutioner. Ved
oprettelsen af børneparkering på
legepladserne under behørigt til-
syn vil mødre, der arbejder uden
for hjemmet, og som ikke kan få
anbragt deres børn i børnehaver,
kunne få børnene passet under
betryggende forhold" (s.. 7). Så-
fremt der allerede skulle forelig-
ge konkrete planer i denne ret-
ning, vil vi foreslå, at man un-
dersøger mulighederne for en
skrammellegeplads under upæda-
gogisk opsyn. — Det forekommer
os under alle omstændigheder
helt oplagt, at den nye bebyggel-
sesmæssige situation, der er op-
stået med Blok 5’s forsvinden,
vil kunne udnyttes til størst til-
fredsstillelse for alle parter ved
at inddrage området som et ånde-
hul i dette meget tæt bebyggede
og børnerige kvarter.
Det står os klart, at dette for-
slag muligvis vil støde på alle mu-
lige indvendinger blandt arkitek-
terne i København. Lad dem hvi-
le i fred. Dette er vor by, det er
vore børn det gælder, det er hen-
synet til vort velfærd, der må ve-
je tungest. Som disse linier skri-
ves, er det endnu ikke blevet offi-
cielt besluttet at genopføre blok 5.
Lad det aldrig blive gjort. Lad os
få luft.
Brevet or udsendt til underskrift
hos beboerne på sletten i Godt-
håb.
taimaingineraineK
erKungitsumigdle
Åbent brev til
kommunalbestyrelsens formand
2