Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 03.04.1970, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 03.04.1970, Blaðsíða 18
Ingen ubudne gæster i luftrummet over os Flyvevåbnets „Flyvertaktisk Kommando" er Danmarks politibetjent luften. Af TORBEN ØSTERBY Karup (RB-special) Det er flyvevåbnets opgave — blandt mange andre — at holde øje med, at ingen uberettiget bevæger sig ind over dansk territorium, og sker det alligevel råder det over kommunikationsformer og — om det skal være — magtmidler til at genne ubudne besøgende bort. — Vi forvalter en suveræn na- tions interesse, siger chefen for Flyvertaktisk Kommandos ope- rationssektion major C. Holt. Vi kan sammenlignes med en slags ordenspoliti, der i givet fald ven- ligt, men bestemt kan sige, at uønskede skal fjerne sig. Flyvertaktisk Kommando sover aldrig. Døgnet rundt er komman- doens sektor-operationscentral på den jyske hede ved Karup be- mandet og i funktion. Centralen er i stand til at kontrollere al aktivitet i luftrummet over Dan- mark plus ikke så lidt af luftrum- met over vore nabolande og det åbne hav. — Det er nødvendigt, for mo- derne fly bevæger sig hurtigt, siger den vagthavende officer i sektoroperationscentralen. Nær- med fly sig Danmark i åbenbart fjendtligt øjemed, må vi have tid til at få vore egne fly i luften fil vort forsvar. Det er ingen streng militær hemmelighed, at det danske fly- vevåben råder over en række effektive afskrækkelses- og magt- midler. På flyvestation Aalborg og flyvestation Skrydstrup står ialt tre „Interceptoreskadriller" — i Aalborg to eskadriller Lock- heed F-104G „Starfighter", i Skrydstrup en eskadrille Hunter Hawk. På Sjælland råder flyve- våbnet over to afdelinger luft- værnsmissiler af typerne Nike- Hercules Ajax og Nike-Hawk. Disse magtmidler er underlagt Flyvertaktisk Kommando. BUNKEREN FTK •— Flyvertaktisk Kommando — har sit nervecenter i en ældre betonbunker, beregnet for 2. ver- denskrigs „Einsatzhafen Grove", som den tyske værnemagt var i fuld gang med at etablere ved befrielsen. Grove er navnet på en lille landsby på heden nordøst for Herning. Efter befrielsen blev anlægget, tyskerne efterlod, be- nævnt efter en anden lokalitet, Karup. Kommandoens chef er generalmajor P. Zigler og stabs- chefen oberst P. B. Nissen. „Einsatzhafen Grove" skulle betjene Luftwaffe’s nyeste flyty- pe, Messerschmidt 262-bomberen, som var blevet udviklet i Tysk- land under verdenskrigen. Tyskerne var foran englænderne og amerikanerne, men nåede al- drig at udnytte deres tekniske forspring med jetfly militært. Besættelsesmagten byggede den nuværende flyvestation Karups tre baner, som anvendes den dag i dag. En af banerne er udbygget til nutidens jetfly, men allerede i besættelsestidens sidste periode byggede tyskerne en 3 kilometer lang bane ved siden af det øvrige system. Denne bane, der nu er ubrugelig, skulle anvendes af Messerschmidtflyene, og til brug for operationskontrollen i hele det nordeuropæiske område op- førtes bunkeren, som trods 25 år på bagen stadig anvendes. Efter befrielsen blev i hun- dredevis af fly ødelagt af bri- terne, som overtog „Einsatzhafen Grove". Hele det omfattende kon- trolsystem i bunkeren med hun- dredevis af kommunikationslinjer blev afbrudt og fjernet. Det danske flyvevåben har si- den 50’erne opbygget og videre- udviklet et tilsvarende system i sektoroperationscentralen, som er led i det fælles NATO-forsvar, parallelt med sektoroperations- centraler i Norge og Vesttyskland. IKKE RØRÆG Schrambled Eggs betyder på en- gelsk røræg, men vagthavende of- ficer i Flyvertaktisk Kommando tænker næppe på messens varme frokostret, når han giver ordren „Schramble". „Schramble" betyder også klat- re — og det er dette, der har mening i det flymilitære sprog. Engelsk er det sprog, den inter- nationale civile luftfart anvender, og det officielle kommandosprog inden for NATO-flyvevåbnene. Ordren gives i en mikrofon. Den høres af de vagthavende pi- loter på en af flyvestationerne, der er base for „Interceptoreska- drillerne". Intercept betyder af- bryde, og de tre eskadriller skal sørge for at afbryde indtrængen af fly i dansk luftterritorium. Piloterne sidder under deres vagt iført flydragter, og de har kun få meter til deres kampfly, som står operationsklare, så de umiddelbart kan optage en start- procedure. — Det varer ganske få minut- ter fra ordren er givet og til flyene er i luften og parat til at løse deres opgave, siger major C. Holt. Opgaven gives i reglen i for- bindelse med „Scramble“-ordren. Flyene dirigeres til en bestemt radarstation, som støtter dem un- der løsningen af opgaven. På ra- darstationen findes midler, så pi- loterne kan få orientering om deres mål og dets karakter, og ombord i kampflyene findes yder- ligere et radarsystem. Lockheed F-104 Starfighter fly- ver med mere end to gange ly- dens hastighed. De officielle op- givelser er 2330 kilometer i timen og 640 kilometer i typisk taktisk operationsradius. Det vil sige, at flyvetiden fra Aalborg til Køben- havn er en halv snes minutter, og at flyene uden vanskelighed i eet stræk kan vende Stockholm i Sverige, Riga i Letland, Warszawa i Polen og London i England. MANGE MISFORSTÅELSER Hvad skal der nu til, før vagt- havende officer bestemmer sig for at sætte et magtmiddel ind? Vagthavende officer i bunkeren har konstant et situationsbillede. Den centrale del af bunkeren er optaget af et stort Danmarks- kort, og på dette markeres alle de flybevægelser i den danske sektor, som det skønnes rimeligt at følge. Hertil kommer, at der er mulighd for at følge flybevæge.'- ser uden for sektoren, fordi vort radarstationer kiggerr langt over „naboens hæk". I bunkeren samles et meget stort antal kommunikationslinjer. Næst efter post- og telegrafvæse- net og de store telefonselskaber er flyvevåbnet den institution i Danmark, som er størst forbruger af kommunikation. FTK modtager alle flyveplaner, civile og militære. De flybevæ- gelser, der skal følges, markeres på kortet af markører, som får ordre i hovedtelefoner. Er der tale om et ukendt spor — et ukendt fly — angives det med rød pil. Er det kendt, bruges en hvid pil. Radarstationer forskellige ste- der i landet giver samtidig et vedvarende billede af flybevægel- ser, og under alarmtilstand kan flyvevåbnet trække på luftmelde- korpset på 9000 mennesker over hele landet, som fra observations- poster kan indberette om flybe- vægelser i lave højder, hvor ra- daren ikke kan „se så godt". Hertil kommer naturligvis et omfattende samarbejde mellem flyvevåbnet og de to andre værn. hær og søværn. Ikke mindst sø- værnet er der et snævert sam- arbejde med. — Mange udrykninger sættes i gang fordi der foreligger misfor- ståelser eller forsinkelser i for- bindelse med kommunikationen om flyplaner, oplyser major C. Holt. Jagerpiloternes opgave er først og fremmest identifikation af det ukendte fly, og ofte kan piloterne fortælle FTK fra deres fly, at der blot er tale om frede- lige rutefly på vej til Kastrup eller på transit gennem luftrum- met over Danmark. Der forekommer imidlertid også krænkelser af dansk luftrum. I praksis er disse krænkelser ikke bevidste provokationer, men skyl- des fejlnavigation. PÅPASSELIGHED Der findes bestemte internatio- nale regler for, hvorledes der fly og fly imellem kan gives anvis- ninger ved manøvrer. Vipper et jagerfly under „Intercept" med vingerne på en måde, skal det an- det fly følge efter og eventuelt lande — en anden betyder, at det fremmede fly er tilbage på ret kurs og kan fortsætte. Hvis f. eks. et svensk militær- fly kommer ind over dansk terri- torium ved en fejltagelse, vil de svenske myndigheder efter episo- den fremsende en formel bekla- gelse til de danske ‘myndigheder. Der er sædvane, at nationerne har høflige formalia parat ved krænkelser af luftrummet. Det er i øvrigt sjældent, at fly fra Warszawa-pagtlandene giver anledning til forholdsregler fra def danske flyvevåbens side. Øst- og vestlandene er hver især yderst påpasselige, når det gælder om at undgå krænkelser af det andet pagtsystems luftterrito- rium. KIK OVER HÆKKEN I de senere år har FTK og an- dre mi/litære institutioner haft et voksende problem, fordi østlan- dene interesserer sig voldsomt for NATO-landenes militære kommunikationer. Trawlerlignen- de fartøjer med store antenner, de såkaldte „„Elint-trawlere" (elektrospionagetrawlere) viser sig i farvandene og placerer sig umiddelbart uden for territorial- grænsen, hvor der er gunstige muligheder for at aflytte radar- stationer o. lign. Forsvaret kan svare igen ved simpelt hen at lukke stationerne, så længe „Elint^trawlerne" er. i nærheden. Et andet middel er hyppi ge frekvensskift på radio- forbindelserne, så indsajnlingen af oplysninger vanskeliggøres om- bord. Under krisen omkring Sovjet- unionens pg andre østlandes be- sættelse af Czekoslovakiet var aktiviteten med „Elint-trawlerne" større end ellers — og det samme gælder ved større øvelser. Under Czekoslovakiet-krisen havde for- svaret gennem østlandenes di- spositioner med trawlerne et var- sel om, at noget unormalt var i gærde. FTK fungerer døgnet rundt som politibetjent upåagtet, gemt i den tidligere „Einsatzhafen Gro- ve1^ gamle, grå og grimme be- tonbunker på den jyske hede. URE MED FULD GARANTI SEIKO — japansk præcision når den er allerbedst. Elegant Dameur Gulddoublé Kr. 279,50 Chromstål Selvoptræk Vandtæt Kr. 281,50 1 års skriftlig Seiko garanti. 14 dages fuld retur-ret. Sæt X ved det ønskede — sendes pr. efterkrav. Alle Seiko-urene er præcisionsure udviklet efter mange års arbejde. Alle ure er forsynet med stenværk, antimagnetisk spiral, brudsikker fjeder og stødsikret balance. Seiko betyder kvalitet. Navn: Adresse: By: THE GREENLAND MAIL ORDER CORP. Boks 530 . 3900 Godthåb

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.