Atuagagdliutit - 10.09.1970, Blaðsíða 2

åOTMMBMimi

Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb Årsabonnement + porto, Danmark .. kr. 56,90
og øvrige Grønland .. kr. 74,80
Løssalgspris .. kr. 2,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiånera, Nungme uk. pissartagaKarneK + nagsiånera, Danmarkime . . kr. 56,90
Kal.-nunåtalo sivnerane .. kr. 74,80
pisiarineKarnerane .. kr. 2,00
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerlssap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat

Fraser om frivillig fraflytning
nangmineK kajumissutsimit
nugtertut pivdlugit
asule OKalungneK
J. B. Endnu taler man om frivil-
lig fraflytning, som om det ikke
bude være en selvfølgelighed
blandt civiliserede mennesker.
Frivillig flytning fra Scoresby-
sund.
Der er imidlertid ikke tale om
frivillighed, men om tvang —
eller sagt på en anden måde: be-
folkningen får selv lov at vælge
den eneste mulige løsning. Der er
ikke tale om mere valg og frivil-
lighed, end når en dødsfange fri-
villigt melder sig til en livsfarlig
opgave.
Sagen er, at man bilder Scores-
bysund-befolkningen ind, at den
selv skal afgøre byens skæbne.
Man giver den et alternativ og et
ansvar — et alternativ med kun
en mulig løsning og et ansvar så
tungt og stort, at ingen kan på-
tage sig det.
Alternativet er fraflytning eller
ikke fraflytning, og ansvaret skal
påtages for en handel med be-
folkningens børn, landsmænd, de-
res gamle, deres tradition, deres
helbred og tro og liv og alt.
Fraflytning er noget man kan
forstå, noget klart og regulært,
og konsekvenserne er i al sin gru
til at overskue, nemlig fuldstæn-
dig opløsning af et samfund, inte-
gration, forglemmelse. Anderledes
er det med muligheden: at fort-
sætte fangererhvervet og bosid-
delsen i distriktet. Her bliver man
nemlig i Scoresbysund stillet
overfor en række betingelser, som
gør dette valg til en umulighed.
Befolkningen må gøre sig klart,
at deres by i så fald ikke må
vokse, ikke blomstre; den sociale
drift og investering må standse
— også undervisningen af deres
børn, slut med frugt og sundhed,
kirke for deres mennesker, læge
Scoresbysund
J. B. I fortsættelse af ovenstå-
ende lederartikel skal her næv-
nes et par begrundelser for Sco-
resbysund eksistens i fremtiden.
Uanset Scoresbysund for 50 år
siden eventuelt blev anlagt med
forbehold for fremtiden, uanset
byen måske dengang var et for-
søg eller en øjeblikkelig løsning
på et øjeblikkeligt problem, uan-
set hvilken begrundelse, man
havde for etablering af det sam-
fund, rummer byen i dag hjem
for en befolkning, der elsker det-
te sted, ikke gennem 100 genera-
tioner, men gennem nogle liv.
Mange er døde der, men nogle af
dem, der i sin tid var med til at
tage de vældige områder i besid-
delse, lever endnu i dag.
Stærke følelser begrunder Sco-
resbysunds fortsatte eksistens.
Desuden er Scoresbysund —
for deres gamle og svangre. De
må begrænse deres ambitioner,
behovet for kontakt med deres
landsmænd, behovet for alt det,
den ny tid har givet dem behov
for. Det må standse, være forbi.
Der er ikke penge. — Men det er
op til befolkningen selv at vælge
frit og frivilligt.
Hvem tør tage det ansvar, et
valg af den art kræver? Hvem
har ret til at påtage sig det?
Kan man ved lov lukke en by,
bede menneskene tage deres ejen-
dele og gå, eller affolke en lands-
del?
Kan man da stille en befolkning
et så umuligt alternativ: Flyt eller
gå til grunde! Og så kalde det fri-
villig fraflytning?
Det er en fortærsket, umulig
floskel, man burde holde sig for
god til at bruge. Den er lige så
slidt, som da man talte om fri-
villig fraflytning af K’utdligssat,
men samtidig ville lukke kul-
minen og standse forsyningerne,
ligeså forkert, som da man efter
orkanen i Angmagssalik begyndte
at tale om at sætte den frivillige
fraflytning af østkysten i værk.
Det drejer sig ikke her om
Grønlandspostens stillingtagen til
Scoresbysunds problemer, men
om de politiske myndighederes
venlighed, der her består af kon-
ventionelle fraser.
Man vil forhåbentlig herefter
være klar over ordenes værdi-
løshed og udtrykke sig med re-
spekt for eftertidens mere mi-
nutiøse historikere, der vil være i
stand til at afsløre den retfærdige
ansvarsfordeling for de mere bru-
tale beslutninger i Grønlands ud-
vikling.
og fremtiden
som nævnt i artiklen inde i bla-
det — et stort aktiv, når man gør
de grønlandske fangstresultater
op. Og gennem sin 50 årige ek-
sistens har den tilfredsstillet et-
hvert rimeligt praktisk krav, man
har kunnet stille til den.
Om det bliver sådan ved, er for
tiden uklart, men det fritager os
ikke for de pligter, vi har i Sco-
resbysund. Det giver os ikke ret
til at slække på bestræbelserne,
men opfordrer tvært imod — alle
hensyn taget i betragtning — til
ikke blot at „kulegrave pro-
blemerne objektivt," men at gøre
alt, som er menneskeligt muligt
for at hjælpe dette samfund.
Den kendsgerning, at Scoresby-
sund-komiteen har taget initiativ
til at formidle en hjælp for fan-
gerbefolkningen, fritager heller
ikke de ansvarlige politiske myn-
J. B. nangmineK kajumissutsi-
mit nugterneK sule erKartorne-
KartarpoK, sordlo taimåitugssau-
ssariaKångikaluartOK inuit suju-
arsarsimassut akornåne. nangmi-
neK kajumissutsimit Scoresby-
sundimit nugterneK.
kisiåne nangmineK kajumissu-
seK pineKéngilaK, kisiåne pingit-
sailineK — imalunit avdlatut o-
Kautigalugo: periarfigssaK atau-
sinaK inuit Kinigagssaråt. angne-
russumik KinigagssaKaranilo
nangmineK kajumissutsimit pi-
ssoKångilaK sordlo parnaerussaK
toKutagssångorsimassoK nangmi-
neK kajumissutsiminit nåmagsi-
niagagssamut inunermut navia-
nartumut nalunaerångat.
tåssame imåipoK Scoresby-
sundip inue isumaKalersineKar-
dlutik igdloKarfiup sujunigsså
nangmingneK aulajangisagåt. Ki-
nigagssamik avdlamik akissug-
ssåussusermigdlo tunineKarsimå-
put — kisiåne KinigagssaK avdla
atausinarmik periarfigssalik aki-
ssugssåussuserdlo ima OKimaitsi-
galunilo angitigissoK kiavdlunit
tigumiumasinaunago.
KinigagssaK avdla tåssauvoK
nugternigssaK imalunit nugti-
nginigssaK, akissugssåussuserdlo
niuverniutigineKåsaoK akilersit-
dlugo inuisa méråinik, nunaKa-
tåinik, utorKartåinik, ilerKuinik
kingornutagkanik, perKissusiånik,
ugperissånik inunerånik, tama-
nik.
nugterneK påsigssauvoK ersser-
Kigdlune piviussuvdlunilo, nagsa-
tarissagssailo amilårnartut ta-
kordlorneKarsinåuput, tåssa inu-
iaKatigit aserugaunerat puiome-
Kameratdlo. avdlauvordle peri-
arfigssausinaussoK: piniartutut i-
nussutigssarsiornerup nanginar-
neKarnigsså encånilo najugaKa-
lernigssaK. tåssame Scoresby-
sundime patsisigssat ardlagdlit
sarKumiuneKarsimåput taimatut
Kinersinigssamik ajornartitsissut.
inuisa påsissariaKarpåt igdloKar-
figtik najuinåsaguniko agdliartor-
tariaKångitsoK, sujuariartortaria-
KångitsoK, inoKatigingnermut tu-
ngassutigut ingerdlatsineK ani-
ngaussalissutitdlo unigtitariaKar-
put — åma mérKat atuartitau-
nerat, nautitat pendssuserdlo, i-
nugtainut ilagissuseK, utorKar-
taisa nårtussutdlo nakorsagssåt.
angussaKarusungnertik kigdliler-
tariaKarpåt, nunaKatimingnik a-
tåssuteKarnigssamut pissariaKar-
titsinertik, ukiut nutåt pissaria-
Kalersisimassåinik tamanik pissa-
riaKartitsinertik. tamåko unigti-
tariaKarput, kipisåput. aningau-
ssåungitdlat. — kisiåne inuit
nangmingnerdlo kajumissutsi-
mingnit Kinersinigssartik.
taima itumik Kinersisavdlune
akissugssåussuseK piumassarine-
KartOK kiap tigujumasinauvå? ki-
na pissugssauva tigussaKarnigssa-
mut?
inatsit avKutigalugo igdloKarfik
matuneKarsinauva inuitdlo Kinu-
vigalugit pigissatik tigonruvdlu-
git autdlarKUvdlugitdlo, imalunit
nunap ingmikortua inuerusarne-
Karsinauva?
nunaKarfiup inue taima ajor-
nartigissumik avdlamik Kinigag-
ssineKarsinåupat: nugterniaritse
imalunit asiuinamiaritse! taimåi-
tordle nangmineK kajumissutsi-
digheder for at gøre alt indenfor
de stærkt udvidede muligheders
grænser.
Situationen i Scoresbysund kan
ikke overlades til historien med
et afmægtigt skuldertræk før en
hver indsats er mislykket.
mit nugternermik tamåna tåisav-
dlugo?
tamåna tåssauvoK asule OKa-
lungneK såkortusagaK atorneKar-
tariaKångivigkalaurtoK. imatut-
dle nungutdlarsimatigaoK sordlo
taimane Kutdligssarmiut nang-
mingneK kajumissutsimingnik
nugternerarneKartaratdlarmata.
tamatumungale peKatigititdlugo
aumarutigssarsiorfik matuniar-
dlugo niorKutigssanigdlo piler-
suinerit unigtiniardlugit, taima-
tutaoK kukunerutigaoK Angmag-
ssalingme anorerssuarujugssuar-
Scoresbysund
J. B. agdlagkap sujulianitup
mauna nangingneKarnerane su-
junigssame Scoresbysundip atåi-
narnigssånut tungavigssat mar-
dlugsuit tåisavåka.
ukiut 50-it matuma sujornati-
gut Scoresbysund tungavileme-
Karmat sujunigssaK nalominarsi-
magaluarpatdlunit, igdloKarfik
taimane imaKa misiligutaugina-
raluarpatdlunit imalunit ajornar-
torsiumut tåssångåinaK atutiler-
sumut tåssångåinartumik Kångi-
niutaugaluarpatdlunit, inuiaKati-
git tåuko pilersineKarnerånut su-
na tungaviugaluarpatdlunit, tai-
måitoK uvdlumikut igdloKarfik
angerdlarsimavfiuvoK inungnut
nunaKarfingmik asangnigtunut,
kinguårit 100-t ingerdlaneråne
pinane, kisiåne inuneme ardla-
ligtigut. amerdlasut tåssane toKu-
ssarsimåput, kisiåne taimane nu-
narujugssuarnik imarujugssuar-
nigdlo piniarfeKalersimassut ilait
uvdlumikut sule inuput.
misigissutsit såkortut Scores-
bysundip atåinarnigsså tungavig-
ssaKalersipåt. kisalo — sordlo
atuagagssiap ilåne agdlagkame
sordlo taineKarérsoK — Kalåtdlit-
nunåne piniamikut angussarissat
nautsorssorneKarångata Scores-
Skoledirektøren for Grønland har
udsendt et stort program for fag-
lig kursusvirksomhed i Grønland
og i Danmark for 1970. Program-
met, der er udkommet i bogform,
omhandler både kurser for spe-
cialarbejdere, fiskere, sømænd og
køkkenpersonale, m. v., og den
obligatoriske undervisning for
håndværkslærlinge.
Specialarbejderuddannelsen til-
bydes ufaglærte arbejdere, som
i det daglige er beskæftiget i et
fag. Der findes mange forskellige
kurser, som normalt er opdelt i
trin. Man skal have bestået før-
ste trin, før man går i gang med
andet trin, o.s.v. Som eksempel
kan nævnes „Grundkursus for
bygningsarbejdere". Kurset er
bygget på tre trin, nemlig for-
kursus, grundkursus I og grund-
kursus II. Når man har fået kur-
susbevis for disse trin, kan man
søge at blive optaget på Kursus
3. „Kursus i forskalning", der
består af fire trin, nemlig grund-
kursus 3 for bygningsarbejdere,
adgangskursus til specialarbej-
derkurserne, specialkursus I og
specialkursus II i forskalning.
Der afholdes ikke blot special-
arbejderkurser i Danmark, men
også i Grønland. Kurserne i
Grønland består af såvel et trins-
kurser som fleretrinskurser.
På Centralfagskolen i Godthåb
afholdes bl. a. motorpasserkur-
sus og fiskerifagligt kursus, ren-
nerata kingornatigut OKaluseri-
neKalermat nangmineK kajumi-
ssutsimit Tunumit nugternigssaK
autdlarnemiardlugo.
tamatumane pineKångilaK Sco-
resbysundime ajomartorsiutit
pivdlugit Atuagagdliutit isumåt,
pineKarputdle nålagkersuiner-
mik suliaKartut OKartugssautitat
inugsiarnersårnerat, Kagdlinarsi-
ortunik asule OKalungneK.
neriutigissariaKarpoK tamatuma
kingorna OKautsit naleKångissu-
siat påsineKarumårtoK oKause-
KartoKartalerumårdlunilo kingu-
singnerussukut inuiait oKalugtu-
arissaunerånik ilisimassaKardlu-
artut perKigsåmerussumik misig-
ssuinigssånut, tåukume påsinarsi-
sikumårmåssuk akissugssåussu-
sermik ingmikortitsineK nåpertu-
ivdluartoK Kalåtdlit-nunåta ine-
riartomerane aulajanginernut
sorKusåinerussunut.
sujunigssardlo
bysund angussaKardluarfiussar-
torujugssuvoK. ukiunilo 50-ine
atasimanermigut piumassarissat
nalerKutut sugaluartutdlunit nå-
magsisinaussarsimavai.
taimåituåinåsanersoK månåkor-
piaK erssenringilaK, kisiåne Sco-
resbysund pivdlugo pissugssåu-
ssutsivtinik tamatumuna arsårne-
Kångilagut. tamatumuna sulini-
arnerit mingnerulersitugssåungi-
lavut, kajumigsårneKarpugutdle
— sut tamaisa atautsimut issiga-
lugit — „ajomartorsiutit piviu-
ssumik påsiniarKigsårnigssåt" pi-
narnago, kisiåne inugtut pisinau-
ssat tamåkerdlugit inuiaKatigit
tåuko ikiomiarKuvdlugit.
Scoresbysund pivdlugo komitep
piniartut ikiorniardlugit sulinia-
lersimanerata nålagkersuinermut
tungassutigut OKartugssautitat
akissugssåussuseKartut sulinia-
rungnaersita riaKångilai periarfig-
ssat kigdliligkat angnertusisima-
ssorujugssuit iluåne tamaviårdlu-
ne sulinigssamut.
Scoresbysundime pissutsit na-
ngåssorujugssuåinarnikut OKalug-
tuagssåinångortineKartariaKångit-
dlat suliniarnerup suvdlunit ilu-
agtingitsornigsså sujorKutdlugo.
gøringskurser, o.s.v., og i forskel-
lige byer holdes der kortvarige
fiskerifaglige kurser.
På fagskolen i Godthåb holdes
i øvrigt forberedelse til kystskip-
pereksamen og sætteskippereksa-
men. Kursusprogrammet tager
det forbehold, at det kan være
nødvendigt at aflyse kurser, hvis
tilgangen er for ringe, og pro-
grammet skal derfor opfattes som
planlagt kursusprogram.
I en omtale af lærlingeuddan-
nelserne oplyses, hvilke lærefag,
der i dag afsluttes i Grønland.
Det er følgende: maskinarbejde-
re, rørsmede, finmekanikere,
tømrere og automekanikere. I
læretiden skal malere, elektro-
nikmekanikere, handel og kon-
tor, elektrikere, bagere, frisører
og skibstømrere deltage i teore-
tiske kurser i Danmark.
Kursusprogrammet giver de
nødvendige oplysninger til brug
ved ansøgning og deltagelse i
kurser og uddannelser og om de
forhold, der er knyttet hertil —
f. eks. spørgsmålet om kursus-
godtgørelse ved specialarbejder-
kurser både i Grønland og i
Danmark, praktiske oplysninger
vedrørende kurserne i Danmark,
m. m.
Foruden den orienterende tekst
indeholder kursusbogen 300 sider
med omtale at hvert enkelt kur-
sus i letoverskuelige skemaer.
300 sider kursusprogram
2