Atuagagdliutit - 10.09.1970, Blaðsíða 10

Grønlandsk verdensrekord
i mærkelige mundvorter
En undersøgelse af næsten 3000 grønlændere afdækker „ny sygdom",
som en smitsom viruslidelse i familie med en af de mindre kendte køns-
sygdomme — Videnskabelige data indsamlet med fly, skib og hunde-
slæde under dramatiske omstændigheder — Forelagt på forskermødet
Ved den netop udførte undersø-
gelse på Grønland konstaterede
man sygdommen hos næsten 20
pct. af den grønlandske befolk-
ning!
i Helsingør.
En videnskabelig undersøgelse af
næsten 3000 grønlændere har vist,
at Grønland har verdens mest
hyppige forekomst af en nyer-
kendt mundvortesygdom. Samti-
dig er denne lidelse afsløret som
en smitsom virussygdom, der er
i familie med almindelige hud-
vorter og med veneriske vorter.
Det var amanuensis, tandlæge
Finn Prætorius, der fortalte om
sin undersøgelse i Grønland til
sine 350 forsknings-kolleger ved
Nordisk Odontologisk Forenings
møde i Helsingør lørdag den 22.
august.
BLEV SYG UNDER REJSEN
Størstedelen af de videnskabelige
data er indsamlet under en rejse
Grønland rundt med fly, skib og
hundeslæde i marts, april og maj
i år. Ved tilrettelæggelsen af den-
ne rejse ydede Søværnet en ud-
strakt hjælp. Rejsen foregik i øv-
rigt ikke uden dramatik, idet den
danske tandlæge under ophold på
Daneborg hos slædepatruljen „Si-
rius“, fik et nyrestensanfald.
Tandlægen blev i hundeslæde
kørt ud på det isdækkede Young
Sund, hvor et af Grønlands Kom-
mando tilkaldt skifly tog ham op
og bragte ham til hospitalet i
Reykjavik, hvor stenen blev fjer-
net. 14 dage senere fortsatte han
sin videnskabelige rejse!
SYGDOMMEN FEH
Den sygdom, man har undersøgt
grønlænderne for, kaldes af for-
skerne FEH (Fokal Epitelial Hy-
perplasi). Den viser sig som god-
artede svulster på mundslimhin-
den. Sygdommen har først fået
navn i 1965, da amerikanske læ-
ger og tandlæger fandt den hos
indianere i New Mexico og i Bra-
silien. Senere fandt man den hos
indianere (men så at sige aldrig
hos hvide) i en lang række syd-
amerikanske lande.
SJÆLDENT I DANMARK
I Danmark er sygdommen første
gang iagttaget af afdelingstand-
læge Ib Sewerin på Københavns
Tandlægehøjskole. Senere på
Rigshospitalets tandklinik, hvis
chef er professor J. J. Pindborg,
men også her kun i meget få til-
fælde. 3000 fornyligt undersøgte
værnepligtige i søværnet havde
ingen tilfælde af FEH.
I 1968 fandt distriktstandlæge
Mogens Møgeltoft, der dengang
var tandlæge i Nanortalik i Syd-
grønland, nogle tilfælde. Møgel-
toft, hospitaltandlæge B. Roed-
Petersen, professor Pindborg og
tandlæge Prætorius foretog her-
efter senere på året en undersø-
gelse af 460 grønlændere i Nanor-
talik. Her fandt man frem til
forekomsttallet på 19,4 pct. For
at undersøge, om det var et sær-
ligt lokalt fænomen, foretog Præ-
torius sin 3 måneders rejse Grøn-
land rundt i år med støtte fra
statens forskningsråd.
OP TIL 36 PCT.
Undersøgelsen viste, at sygdom-
men er mest udbredt der, hvor
grønlænderne i lille grad er blan-
det med europæere. I Scoresby-
sund og Angmagssalik på Østky-
sten, hvor befolkningen i ringe
grad er blandet, er procenterne
26 og 36. Blandt Thule-eskimoer,
der er indvandret i Grønland på
1. kl. urreparation. Ekspres levering.
Garanti på alle reparationer.
TIK-TAK . Kirkegade 18 . 6700 Esbjerg Danmark..
r
De burde også interessere Dem for PANT EDREV E
PANTEBREVE med REALIA-GARANTI giver 14'/2 pct. p.o.
HVAD ER ET PANTEBREV?
Et pantebrev er i lighed med obli-
gationer et bevis på, at De har
pantesikrede penge til gode i fast
ejendom!
HVAD KOSTER ET
PANTEBREV?
Et pantebrev noteres til en kurs
d.v.s. en pris pr. 100 kr. Denne
kan f. eks. i dag være 77/-, hvilket
vil sige at et pantebrev, der lyder
på kr. 10.000,— betales med kr.
7.700,—.
INGEN BESVÆR
— KUNDESERVICE —
De behøver ikke røre en finger
selv, hvis De ønsker at benytte
vor kundeservice, der for */i pro-
mille (50 øre pr. 1000 kr.) ordner:
E'ektronisk udregning af termins-
ydelser, renter, afdrag og ny rest-
gæld samt incasso af ydelserne
med opgørelse til Deres regnskab.
VI SIKRER DEM 14 Vi % p. a.
Afdrag og renter eller andre be-
løb, der venter på investering
eller geninvestering, kan om øn-
skes krediteres Deres investe-
ringskonto, der forientes med
14V*% p. a. På denne måde sik-
res De mod rentespild og kan fast
kalkulere med den lovede rente
for hver krone De ønsker inve-
steret i pantebreve.
MED RAKETFART
VOKSER KAPITALEN,
NAR DEN FORRENTES
MED 14«/*% p. a.
TAL DER TALER
Anbringer De 1 dag kr.
1.500,— i pantebreve og
lader kapital og rente
blive stående, vil De om
18 år have kr. 20.000,—
og om 25 år kr. 48.000,—.
SELVPENSIONERING
Er De i dag 25 år og anbringer De
kr. 1.500,— i pantebreve, vil De,
når De bliver 67 år være ejer af
kr. 250.000,--lU million. Er De i
dag 44 år og ejer af kr. 10.000,—
vil De, ved at anbringe disse kr.
10.000,— i pantebreve og først hæve
renter og hovedstol, når De bliver
68 år, ligeledes være ejer af kr.
250.000,--V« million.
En god hjælp til pensionen.
SELVPENSIONIST MED
NOGEN FORMUE
Er De i dag 58 år og har De op-
sparet en formue på kr. 100.000,—
vil De, ved at investere denne
kapital i pantebreve til f. eks.
kurs 77/- om 10 år være ejer af:
kr. 400.000,— nemlig: Den oprinde-
lige kapital kr. 100.000,— + rente
300.000,—.
■REALIA’S GARANTIORDNING.
Realia Kapitalanlæg A/S med aktiekapital og reserver på 1,7
million kroner yder Dem garanti for Deres pantebreve til denne
effektive rente.
De bedes sende mig Deres PANTEBREVSOVERSIGT
Fornavn: ................ Efternavn: ...........
Adresse: ................................... By:
REALIA
Realkreditkontor A/S
Vesterbrogade 16, 1620 København V

Telf. (01) 31 55 77
et langt senere tidspunkt end de
øvrige eskimoer i Grønland, var
procenten nede på 9,2.
Lysmikroskopiske og elektron-
mikroskopiske undersøgelser af
det indsamlede væv — analyse-
ret i samarbejde med amerikan-
ske forskere i Dallas, Texas —
har vist, at der formentlig er tale
om et smitsomt virus. Dette virus
minder i opbygning om det virus,
som forårsager hudvorter og kon-
dylomer — en venerisk vortesyg-
dom, som er udbredt visse steder
på Grønland. Det synes som om
grønlænderne har en arvelig be-
tinget nedsat evne til at danne
antistoffer mod dette virus.
Undersøgelserne følges med in-
teresse af vævforskere. Dette er
en del af de verdensomspændende
anstrengelser for at kortlægge år-
sagerne til at væv bliver vildt-
voksende. I sidste ende er dette
bestræbelser i kampen mod kræf-
ten. Men det skal understreges,
at de grønlandske mundvorter er
godartede.
Grønlandske børn skal have
rødt bolsje af tandlægen!
Man skal straks efter børste tænder, som led i ny metode til indøvning
af gode mundhygiejnevaner — Samarbejde mellem tandlæger og Dan-
marks Lærerhøjskole om pædagogik i forebyggeisesarbejdet — Grøn-
lands tandlæger på kursus i Egedesminde.
Tandlæger og pædagoger har
samarbejdet om en ny form for
indlæring af mundhygiejne-vaner
hos skolebørn. Metodens ide er,
at børnene igennem leg selv fin-
der ud af, hvordan man bedst
undgår at få huller i tænderne.
Systemet er prøvekørt i Danmark
og blev for nylig forelagt tand-
lægerne i Grønland ved et efter-
uddannelsesmøde.
Det er Dansk Tandlægefor-
enings efteruddannelsesorgan,
Kursusnævnet, og ministeriet for
Grønland, der har samarbejdet
om et 8-dages efteruddannelses-
kursus med start mandag 24.
august i Egedesminde. Grønlands
20 tandlæger kom for at del-
tage i mødet, der er et led i be-
stræbelserne for at give Grøn-
lands tandlæger samme efterud-
dannelsesmuligheder, som tand-
lægerne i det øvrige land.
TRE LÆRERE FRA KØBENHAVN
Tandlægerne i Grønland lærte
om det nyeste indenfor faget.
Professor, dr. odont. K. Dreyer
Jørgensen, underviste om ma-
terialer — f. eks. om plastmate-
rialernes brug ved tandbehand-
ling. Afdelingsleder, specialtand-
læge Hans Qvist-Jensen under-
viste i tandregulering.
Endelig fortalte adjunkt, lic.
odont. Inger Bay om den nye
metode til indførelse af gode
mundhygiejnevaner hos børn.
Systemet er udarbejdet i sam-
arbejde med bl. a. amanuensis
Tom Plough Olsen, Danmarks
Lærerhøjskole. Metoden skal bru-
ges i alle underskolens klasser.
Den er udarbejdet, så den kan
benyttes såvel af tandlæger, som
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdealle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
af lærere og klinikassistenter.
Ideen er, at børnene selv finder
ud af, hvordan man bedst passer
på sine tænder. Derfor hedder
metoden „Forebyggelse gennem
opdagelse".
GRIM EFTERSMAG
Børnene får udleveret et rødt
bolsje. Det har den funktion, man
kender fra farvetabletter — det
røber bakteriebelægningerne på
tænderne ved at gøre dem røde.
Men det har også en anden funk-
tion — det giver en grim efter-
smag. Børnene bliver nu opford-
ret til at finde ud af, hvordan
de bedst kan fjerne farve og smag
og dermed sukkerets skadelige
virkning.
De inddeler sig f. eks. i en
æblegruppe, en myndskyllegrup-
pe og en tandbørstningsgruppe.
Hver gruppe prøver sin metode.
Tilsidst finder de ud af, at pro-
blemet bedst løses med tandbør-
sten.
Senere gennemføres et repeti-
tionsprogram. Her vises „narre-
fotografier" af, hvad der foregik
den første dag. F. eks. udleveres
der kager i stedet for bolsjer på
billederne, som børnene får at
studere. De skal så finde frem til,
hvad der er forkert og derved
genopleve det engang lærte.
ERFARINGER FRA DANMARK
Kursus skal bl. a. inspirere til
fortsættelse af en omfattende fo-
rebyggelseskampagne mod tand-
sygdommene, som startede i
Grønland sidste år.
Den nye indlæringsmetode er
prøvekørt i nogle måneder på en
skole på Amager. Her opnåede
man en forbedring af mundhy-
giejnen hos skolebørnene på 50
pct.
Metoden vil fra september må-
ned blive benyttet i 6 2-klasser,
6 5.-klasser og 6 7.-klasser under
Hillerød kommunale skoletand-
pleje, hvis leder er klinikchef
Tove Helm. Dette sker som led i
Inger Bays videnskabelige analy-
se af de faktorer, der har indfly-
delse på en sådan metodes effek-
tivitet.
Jern- og metalaffald
er penge værd...
Vi er køber til alle arter jern- og metalaffald
til højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL. A'S
Hvissingvej 116, Glostrup, Danmark. il
10