Atuagagdliutit - 10.09.1970, Blaðsíða 34

Ørestadime
suleKatigingneK
Ørestadime suleKatigingneK OKau-
sinait atordlugit ingerdlåneKa-
rungnaerdlune frimærkinik ka-
terssissartut suleKatigigfigilerpåt.
suleKatigingnerup kinguneranik
Konsthallen, LandskronamitoK,
oktoberip autdlarKautånit sisa-
månut peKatigigfit atautsimordlu-
tik frimærkinik sarKumersitsivi-
gisavåt.
Ørestadime frimærkinik kater-
ssissartut peKatigigfé, Sverigip
kujatåne Københavnimilo fri-
mærkinik katerssissartut peKati-
gigfisa atautsimut kåtuvfigissåt,
ingerdlatamik soKutigineKarneru-
lernigsså anguniardlugo taimatut
sarKumersitsisaoK. sarKumersine-
Kartut ilagisavait inusungneru-
ssut katerssugautait åma kater-
ssugkat angnertorujugssuit akiso-
rujugssuitdlo. (inup atautsip ka-
terssugai sarKumersineKartugssa-
nut ilaussut 1,1 miil. kr. migssi-
liordlugit naleKarput).
inerssuaK sarKumersitsiviussug-
ssaK Landskroname igdlussårssup
danskit sanårisimassåta erKåni-
poK.
danskit frimærkinik katerssi-
ssartut peKatigigfisa ilåt Amage-
rime frimærkinik katerssissartut
peKatigigfiat Kalåtdlit-nunåne
ingmikortortaKarpoK (Ausiangne);
tåssanilo katerssugautigineKartut
ardlagdlit sarKumersineKartunut
ilåusåput. taimaingmat frimærkit
Sverigime, Danmarkime Kalåt-
dlit-nunånilo katerssugautigine-
Kartut sarKumersineKartugssåu-
put.
taineKartune pingasune fri-
mærkinik katerssissartut sarKU-
mersitsinerånut peKatigititdlugo
tåukunane agdlagkerissarfit Kut-
dlersaKarfingmiue tuniniåisåput.
kalåtdlit Kavdlunåtdlo agdlagke-
rissarfisa KutdlersaKarfé fri-
mærkiutimingnik pernardlutik
nuname avdlame tuniniaissug-
ssåuput.
KRISWILL
LEVERANDØR TIL DET
KGL. DANSKE HOF
KRISWORK BRIAR PIPE TRAD1NG
FOR DE
SMAGS-
BEVIDSTE
Fis hos Grønlands
førende forretninger
GOLDEN CLIPPER nr.!858
Arons tegning af Kangåmiut.
Alup titartagå Kangåmiut.
Alut kangermiumit
Samuel Kleinschmidtimut
muel Kleinschmidtip taimane ag-
dlagkat imat angatdlaviussartut
åssingisa pårineKartarfiånut nag-
siusimagai, isumaKarame tamatu-
munga ingmikut atåssuteKartut.
titartagaK åssilerKigdlugo ilå-
ngutarput ilisimaneKångitdlui-
narpoK sujornatigutdlo tamanut
sarKumiuneKångisåinarsimavdlu-
ne.
agdlagavit navssågssåuput imat
angatdlaviussartut åssingisa på-
rineKartarfiåne, Esplanaden 19,
København.
agdlagkat
Samuel Kleinschmidtimut agdlag-
kat imåiput:
kangerme April 8. 1858.
Såmuale, una åssinginaK sanåra
takorKuvdlugo ilingnut nagsiug-
para: tåssa Manitsup avangnåne
niuvertoruseKarfik kangåmiut;
igdlorssuit KanoK issusiat, igdlut-
dlo sumissusiat åssiligavko unior-
simångikaluarput; kisiåne nunåta
Kulå pingåungitsumik uniorsima-
vok; niuvertarfingmit orssivik
ungasigsigaoK, nup tuapainit sivi-
kineruvdlune, tåuna orssiviup så-
ne KeKertaK nup tuvapai migssi-
liorpai. igdlorssuit ance imåiput:
niuvertuata igdlorssua 1. niuver-
tarfik 2. igdlorssuartåK 3. nåpar-
sivik 4. Kreutzmann ernerisa ig-
dluat 5. påvatigut igdlulik orssi-
vik 6. ilerfit 7. umiatsåt avKutåt
8. takuvdlugo nunapilugaluaKaoK;
kisiane piniagagssaKarnermik nu-
nageKaoK; aulisagarpagssuaKara-
milo.
taimågdlåt Kutsavigåvkit, må-
ssa tamaisa nalungigkaluaritit.
ivsaK agdlagarinerpatit Hisikilip
agdlagai pigavkit KujanaK. ang-
nerussumigdlo Kujassarpunga,
nåkinerinarmit Kajara tunisitdlu-
go ikiorangma; tåssa ukioK måna
Kavdlunåmininguanik pissaKauti-
gåvka: måssa merdlertutitdlunga
angajorKångma tamåkuninga a-
jorssartailingmånga; nangminer-
Alup kangermiup titartagåta måna tikitdlugo ilisimaneKå-
ngitsup åssilineKarnera sujugdleK. titartagkamut Samuel
Kleinschmidtimut 8. april 1858 nagsiunenarsimassume ilå-
nguneKarsimåput agdlagkat soKutiginartut Kangåmiut ag-
dlautigineKarneranik ilagdlit åmalo tamatuma nalåne Alup
nangmineK KanoK inerminik navsuiautai ardlagdlit.
tunissagssiornermut pissortaK Pe-
ter Egede, nungmio, direktør
Knud Kærgårdimit, imat angat-
dlaviussartut åssingisa pårineKar-
tarfidnit pissumit, pigssarsisima-
vok agdlagkat titartagkavdlo åssi-
UneKarnerinik Alup kangermiup
8. april 1858-ime Samuel Klein-
schmidtimut nagsiusimassainilc.
Peter Egede isumaKarpoK, Sa-
EL-RADIATOR

Med det mindst mulige strømforbrug sørger Adax for ideel varmekom-
fort. Den indbyggede termostat regulerer selv radiatoren - den tænder
og slukker automatisk - garanterer den ønskede stuetemperatur, når
huset er i brug og holder det tørt og frostfrit. medens De er borte. De
kan også indkoble konstant grundvarme, der hindrer træk.
ADAX kan kombineres med den populære week-end-styring, der sør-
ger for. at Deres fritidshus er opvarmet, når De ankommer.
Kontakt Deres el-installatør.
termostaten tænder og slukker
automatisk radiatoren
havemanns
K l,«/l TE H I C t, tC IV - G R O S
as aage havemanns eftf., mosedatvej 11,2500 valby
nnnx
EL-RADIATOR
dlo piniartungorama agsorssuaK
ajorssanginama songona ujariat-
sinaKaoK; ujariatsiatdlårKajaKau-
nga Persitåt suliaKarneK ajorpat,
arKaluatalo aningaussamik tuni-
neK ajorpanga. ila KujanaKaoK
ukiOK nunarKativut angussarma-
ta, imågdlåt pivfigauvut; angne-
russumik uvangakasik Såmualip
ikioraminga nerissagssanut. Si-
larsilo anguneK ajorpat orssoK
ajornaKajaKaoK uvavtine.
uvanga ukiornit OKilimigaluar-
tunga kisiåne ingineK saperpunga
sule: avdlamik sualugtumik igpi-
gissaerukaluarpunga, niaKora ki-
sime tatåtitåinarame; taimaitoK
nukigtumiartorpunga. Kujana-
KaoK åma tauva Kristian Hinrig-
ge ajorungnaeriartormat.
Aaperåp riaKitsisigsså nagsiug-
para, ajoraluaKåroK atånitordlo
såmiugitdlune tigumivia sanåri-
ngilara kisiat. aKaguago natdliu- 4
tisagama aningaussånguaK nu-
ngutaisavara. April 9 me. ilångu-
anik pagpiaramik KaKortumik iv-
ssusumik 2 satumik 1 tåssa nu-
ngu tårput.
inuvdluaritse tamavse
taima agdlagtunga
Aarut.
(agdlagkat åssilerKigsårneKarput)
350.000 kr. til
eksperthjælp
Finansudvalget har under sin
rejse i Grønland givet en bevil-
ling på 350.000 kr. til Ministeriet
for Grønland. Ministeriet får her-
med mulighed for at få uden-
landske eksperter til hjælp ved »
udarbejdelse af betingelser for
udnyttelse af olie og gas i Grøn-
lands undergrund.
I sommer arbejder godt en halv
snes store olieselskaber på at fin-
de olie og gas i fastlandssoklen
udfor Vestgrønlands kyst.
På bagsiden orienteres om for-
ventningerne for store mineral-
forekomster på Disko, og i den
forbindelse beder folketingsmand
Knud Hertling ministeriet afsløre,
hvilken betydning mineralfore-
komster i Grønland kan få for
staten og landsdelen. Det får man
måske råd til nu.
34