Atuagagdliutit - 10.09.1970, Blaðsíða 36

augtitagssanik 500 millioner
kruninik nalilingnik ukiumut nunanut
avdlanut tuniniaissoKarsinaussoK
danskiussup canadamiungorsima-
ssup augtitagssanik påsisimassa-
Kardluartup isumavdluardlune
OKauserissai, pigingneKatigit ilau-
ssortauvfigissane angnertOKissu-
nik navssårsimangmata ilåtigut
kångusangmik, zinkimik, kobolt-
imik silvimigdlo.
danskip canadamiungorsima-
ssup Niels Ægidius Andersenip
Kalåtdlit-nunåne sujunigssame
augtitagssanik piainigssaK isu-
mavdluarnartutut issigå. mardlu-
ngornerup kingugdliup sujuliane
Ægidius Andersenip augtitagssat
nalilerujugssuit pivdlugit misili-
gutit pingasut Diskomit pissut
tuniusimavai. canadamiut påsisi-
massaKardluartut angnertungåt-
siaKissunik navssågaKarsimåput
kångusangmik, zinkimik, kobolt-
imik silvimigdlo åmalo augtitag-
ssanik avdlanik naleicardluartu-
nik Diskome.
Berlingske Tidenderne Ægidius
Andersen OKarpoK isumane ma-
ligdlugo akitsutit angnertut aug-
titagssanik piainermit pigssarsia-
Dansk-kanadieren Niels Ægidius
Andersen, ser optimistisk på en
fremtidig udvinding af mineraler
i Grønland. Ægidius Andersen af-
leverede forrige tirsdag tre prø-
ver på værdifulde mineraler fra
Disko. Kanadiske eksperter har
fundet ret betydelige mængder af
kobber, zink, kobolt og sølv og
andre mineraler af værdi på Di-
sko.
I Berlingske Tidende siger Ægi-
dius Andersen, at der efter hans
mening kan opnås store afgifter
fra mineraludvinding. Efter de
fund, selskabet New Quebec Mi-
ning har gjort, peger det hen mod
en eksportværdi på 500 millioner
kroner årligt. Der foreligger på
nuværende tidspunkt ingen be-
slutning om at forberede mine-
drift. Ægidius Andersen siger, at
man foreløbig vil gå videre med
rineKarsinaussut. pigingneKatigit
New Quebec Mining navssårissait
nåpertordlugit nunanut avdlanut
tuniniagagssat ukiumut 500 mili.
kruninik nalenarsinduput. månå-
korpiaK aulajangissoKarsimångi-
laK augtitagssarsiornigssaK pia-
rérsarneKalisanersoK. Ægidius
Andersen OKarpoK misigssuinerit
nangingneKaratdlåsassut piging-
neKatigit misigssuinigssamut sule
ukiune tatdlimane akuerssivigi-
neKarsimangmata.
direktør K. Ellitsgaard Rasmus-
sen, Kalåtdlit-nunåne ujaragsior-
nermut misigssuissarfingmérsoK
OKarpoK ukiut ardlagdlit matuma
undersøgelser, hvortil selskabet
har endnu fem års koncession.
Direktør K. Ellitsgaard Ras-
mussen, Grønlands geologiske
Undersøgelse, siger at GGU for
flere år siden har gjort lignende
fund. Han vil dog overlade til de
koncessionshavende selskaber,
om det er økonomisk at udvinde
mineralerne. Men fra at gøre mi-
neralfund og til at stable en mi-
sujornatigut GGU taimaingajag-
tunik navssågaKarsimassoK. tai-
måitordle pigingneKatigingnut
misigssuinigssamik akuerssivigi-
neKarsimassunut suliagssångorti-
kumavå augtitagssat piarneKar-
nigssåt iluanårnarsinåusanersoK.
kisiåne augtitagssanik navssår-
nermit augtitagssanik piailerner-
mut avdloriarnerujugssuvoK. av-
dlatut ajornartumik erinitsajui-
sårtariaKarpoK ingassagtajårina-
vérsårdlunilo, taima OKarpoK di-
rektør Ellitsgaard Rasmussen.
Berlingske Tidendene nalunae-
rutip kingorna uvdlut ikigtunguit
Kångiutut folketingimut ilaussor-
neindustri på benene er der et
stort spring. Der er grund til at
væbne sig med tålmodighed og at
være nøgtern, siger direktør
Ellitsgaard Rasmussen.
Nogle dage efter meddelelsen i
Berlingske Tidende udtalte folke-
tingsmand Knud Hertling til Ra-
dio-avisens korrespondent i Ang-
magssalik, at han allerede nu er
meget optimistisk. For fire år si-
taK Knud Hertling Angmagssa-
lingme radioavisip ilångutagssior-
tuanut OKauseKarpoK månamit
agsut isumavdlualerérsimavdlu-
ne. ukiut matuma sujornatigut —
pigingneKatigingnut sisamanut
autdlarnéKataussutut — akuerssi-
simavoK canadamiut soKutiging-
nigtut suleKatigineKarnigssånut.
— Danmarkime aningaussanik
pigssarsiniarneK ajornakusorsi-
mavoK, pissutigalugo augtitag-
ssarsiortarneK Danmarkime iler-
Kungingmat, aningaussatdlo tå-
måinarnigssånut årdlerinaut
angivatdlåKingmat, taima OKar-
poK, kisiåne nåmagsiniagagssama
den gik han ind for — som med-
stifter af fire selskaber — at sam-
arbejde med kanadiske inter-
esser. — Det har været svært at
hente penge i Danmark, fordi
man ikke i Danmark har nogen
tradition for minedrift, og risi-
koen for at miste penge er for
stor, sagde han, — men jeg har
set det som en af mine opgaver
at opmuntre de financieringsmu-
ilåtut issigisimavara aningaussa-
lissuteKarnigssamut Canadame
periarfigssat kajumigsåsavdlugit
misigssuinerpagssuit autdlarner-
neKarnigssånut. måna isumaKar-
narsimavoK isumavdluarnerput
asulinavigsimångitsoK tungavig-
ssaKångitsorsimångitsordlo, kisiå-
ne piainigssaK pivdlugo aperKut
sule nalorninartoKakulugpoK,
mingnerungitsumik pissutigalugo
nålagkersuissut sule maleruagag-
ssisimångingmata akitsut KanoK
agtigissoK nålagauvfiup tamatu-
munalo landskassip kommune-
Karfitdlo atausiåkåt pigingneKa-
tigingnit pissåsagåt.
Knud Hertling neriugpoK aper-
Kut tamåna piårnerpåmik ersser-
KigsiumårtOK suliat autdlarnerér-
simassut aulajangersimångitsu-
mik kigdlilingmik kipitineKancu-
nagit. kipititsinerit taima itut ka-
låtdlit inuiaKatigit imalunit pi-
gingneKatigigfit akigssaKartingi-
lait.
ligheder, vi har i Kanada til at gå
i gang med de mange undersø-
gelser, vi har været i gang med
de sidste fire år. Nu lader det til,
at vores optimisme ikke har væ-
ret helt forgæves og ubegrundet,
men hele spørgsmålet om udnyt-
telsen er stadig ret uklart, ikke
mindst fordi regeringen endnu
ikke har givet retningslinier for,
hvor stor udgift, staten og der-
med landskassen og de enkelte
kommuner skal have fra selska-
berne.
Knud Hertling håbede at dette
spørgsmål vil blive afklaret hur-
tigst muligt, for ikke at afbryde
de igangværende arbejder på
ubestemt tid. Sådanne afbrydel-
ser har hverken det grønlandske
samfund eller selskaberne råd til.
Marmorilik — grønlandske mineraler som forretning.
Marmorilik — kalåtdlit augtitagssautaisa niorKutigineKarfiat.
For 500 millioner kroner årlig grønlandsk
mineraleksport fra kendte forekomster