Atuagagdliutit - 10.09.1970, Blaðsíða 9

Scoresbysund: Meget taler for og meget taler imod byens fremtid.
Scoresbysund: igdloKarfiup atåinarnigsså sujunigssålo pivdlugit igdlersuissoKaKalunilo agssortuissoKaKaoK.
tage imod dette tilbud, og jeg
håber, at forsøget her bliver et
eksempel for andre.
AF MENNESKELIGE GRUNDE
MA DET GØRES NU
Ebbe Munck har en fortid i Grøn-
land. Han har deltaget i adskil-
lige ekspeditioner og har som
pressemand flere gange gæstet
landet, sidst som hofchef på tron-
følgerparrets rejse nu i sommer.
— Men jeg er ingen grønlands-
kapacitet, siger han. — Oprinde-
ligt var det i al beskedenhed min
opgave at sætte tingene i gang.
Naturligvis har jeg fulgt udvik-
lingen fra de mere primitive
ekspeditioners tid og til øjeblik-
kets tekniske stempel af kommu-
nikation og samfærdsel. Jeg ken-
der ikke meget til Vestkysten.
— Østgrønland er det sande
arktik. Her er naturkræfter og
mennesker i evig duel. Her er det
hundeslæden, der betinger fangst-
rejserne 2—300 kilometer fra Sco-
resbysund til fangststationen. Må-
ske vil det drage den yngre ge-
neration i fædrenes sjor. Af men-
neskelige grunde bør forsøget
derfor gøres nu . . ellers er det
for sent.
Scoresbysunds befolkning er i
dag klar over bygdens problemer
i relation til fremtiden. Under et
besøg i byen talte Grønlandspo-
sten med et antal af disse men-
nesker. Mange har vidt forskel-
lige opfattelser af, hvordan man
skal søge problemerne løst.
FANGERLÆRE I SKOLEN
Sondeassistent Ib Lorentzen,
kredsdommer og lokalbladsredak-
tør, har tilbragt 16 år af sit liv
i Scoresbysund. — Ib Lorentzen,
hvad mener De om Scoresby-
sunds fremtid — når man er rea-
listisk, taler man om, at byen
med tiden skal fraflyttes?
— Som svar vil jeg tillade mig
at stille en række spørgsmål og
prøve selv at besvare dem: Hvor-
for taler man om fraflytning?
Hvorfor taler man kun realistisk?
Hvorfor skal et sted være renta-
belt for at have lov til at eksi-
stere? Så skulle man jo slå en
streg over hele Grønland?
Det er efter min mening alt for
snævertsynet kun at tale om
penge, forretning, underskud og
evt. overskud. Gør man det alli-
gevel er det efter min mening
helt forkert at tale om fraflytning
for Scoresbysunds vedkommende,
når byen i virkeligheden er en
af dem, der klarer sig bedst i
Grønland i dag. Aktuelt set går
det godt. De krav, man med ri-
melighed kan stille til et mindre
grønlandsk samfundsmiljø, kan vi
i Scoresbysund efterkomme. Be-
tænkelighederne i forbindelse
med ungdommens manglende in-
teresse for fangererhvervet er for
store og alvorlige. Vel er det et
problem, men det er vel ikke
større, end det kan løses. F. eks.
kan man undervise børn og unge
om fangererhvervet i skolen si-
deløbende med andre fag. Vi har
måske oven i købet ret til at læg-
ge størst vægt på fangererhver-
vet.
FOR TIDLIGT
AT TALE REALISTISK
Og hvorfor taler man kun rea-
listisk, hvorfor skal alt absolut
bære sig selv eller give overskud,
hvis nu de naturlige vilkår ikke
byder på andre aktuelle mulig-
heder — og det gælder jo ikke
engang for Scoresbysund? Hvor
mange områder i selve Danmark
tegner sig ikke for en langt rin-
gere økonomi end Scoresbysunds?
Her har man endog mulighed for
med tiden at nedbringe dette
underskud — måske totalt?
Hvorfor er man så kynisk, at
man ikke kan tale lidt om kultur,
følelser, hjemsted og kærlighed,
menneskelighed, som altsammen
er udprægede kendetegn for be-
folkningen her i distriktet? Hvor-
for har disse mennesker ikke ret
til at bo et sted, de efter al sand-
synlighed ikke kan være foruden?
Er det ikke alt for tidligt at be-
gynde at tale realistisk og øko-
nomisk om et område, der endnu
er så ungt som Scoresbysund, og
som i virkeligheden har klaret
sig godt gennem årene? Er det
ikke for tidligt, når man end ikke
i dag 1970 har forsøgt at løse de
problemer, som man iagttager
med så stor alvor?
— Hvordan med befolknings-
overskuddet?
— Vi har ingen ret til at tro,
at vi i en moderne verden kan
beholde alle vore unge i fanger-
erhvervet. Intet tyder heller på
det. Derfor er det overvejende
sandsynligt, at et stort antal af
disse unge vil kvalificere sig til
en tilværelse enten i Danmark
eller på Vestkysten, hvor den tek-
nologiske tidsalder har holdt sit
ubetingede indtog. Disse unge
mennesker rejser altså, og det
bliver nok ikke noget problem for
os at slippe af med dem, men
tværtimod at holde på dem vi
gerne vil have til at blive for at
videreføre vor kultur og vort er-
hverv — de to begreber, som be-
tinger vor fortsatte eksistens.
DET HÅRDE FANGERLIV
— Pastor Jens Christian Chem-
nitz, hvorfor tror De, de unge
vægrer sig ved at fortsætte i
fangererhvervet i Scoresbysund?
— Jeg tror, det hænger sam-
men med den kendsgerning, at
fangertilværelsen er meget hård.
Et fysisk hårdt erhverv er så-
vel i Grønland som i Danmark
og alle andre steder svært at
holde i gang. I Danmark kender
man jo også i dag en afvandring
fra landbruget, og det skyldes
først og fremmest, at indsatsen i
forhold til udbyttet er for ringe.
Og ikke blot er arbejdet hårdt
for fangeren, men også for fange-
rens hustru. Også det problem
kender man fra Danmark, hvor
store områder af dansk landbrug
lider under den svaghed, at land-
mændene er ungkarle.
Der er så meget andet, der fri-
ster ungdommen i dag. Jeg ved,
det vil gøre ondt, hvis man af
den eller andre grunde bliver
nødt til at flytte fra sit hjem
og by, fordi eksistensmuligheder-
ne er forsvundet, fordi der ikke
er fangere til de fangstdyr, der
findes.
Måske er det alligevel rigtigt
at affolke byen. Blot må det gø-
res smidigt. Det må være en
langsigtet, naturlig afflytning —
Tømrer søger arbejde
i Grønland. Har god erfaring
også i entreprenørmaskiner, 7
år i Norge! Arbejder selv-
stændigt. Kan rejse straks.
Billet-mærke 7095 Grønlands-
posten, Godthåb.
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
ikke en kynisk, hård og øjeblik-
kelig.
SKOLE OG PROPAGANDA
Landsrådsmedlem Jakob Simon-
sen mener, at skolegangen har en
stor del af skylden for, at de unge
mennesker ikke søger fangerer-
hvervet.
— Mener De, det ville ændre de
unges holdning, hvis man i skolen
søgte at undervise i fangererhver-
vet, søgte at gøre lidt reklame?
— Det mener jeg bestemt, sva-
rer Jakob Simonsen. — Fanger-
erhvervet er jo ikke noget, man
lige kan gå i gang med. Det kræ-
ver en uddannelse, som alt for
mange af vore unge ikke har
skaffet sig, fordi skolen og ander-
ledes videreuddannelsesmulighe-
der frister og lokker. Kan vi på
et tidligt tidspunkt vække inter-
essen for fangst hos ungdommen,
tror jeg, meget er vundet.
INGEN PATENTLØSNING
Departementschef Erik Hessel-
bjerg, Ministeriet for Grønland,
oplyser, at Scoresbysunds problem
er, hvad befolkningen skal be-
skæftige sig med i fremtiden. —
I øjeblikket lever man godt, og
fangsten er god, siger departe-
mentschefen. — Men ungdommen
vil ikke fortsætte i fangererhver-
vet, i hvert fald kun meget få.
Om ikke mange år opstår det pro-
blem, at man ikke har fangere og
derfor ikke har eksitensmulighe-
der — selvom der er fangstdyr
nok.
— Dette problem er imidlertid
ikke specielt for Scoresbysund,
fortsætter Erik Hesselbjerg, —
men dét samtidig med den meget
uheldige beliggenhed gør fremti-
den alt andet en lovende. Det er
jo mindre rimeligt at holde et
sted i gang med dårlige og dyre
besejlingsmuligheder end byer,
man kan komme til, når man øn-
sker det og uden større omkost-
ninger. Forsyningen af Scoresby-
sund er for dyr til, at byen kan
fortsætte sin udvikling uden yder-
ligere erhvervsmuligheder.
— Vi har ingen patentløsning,
fortsætter Erik Hesselbjerg. —
Men vi har indledt en kulegrav-
ning af Scoresbysundproblemp-
tikken (slutningen af juli — red.).
Grønlandsrådet vedtog at sende
tre medlemmer til Scoresbysund
for at foretage alle mulige under-
søgelser, der kan være til hjælp
for beslutninger om byens frem-
tid. Medlemmerne er folketings-
mand Knud Hertling, landsråds-
medlem Marius Abeisen og eks-
peditionssekretær Anker Knud-
sen, Ministeriet for Grønland (De-
legationen kom som nævnt ikke
af sted, fordi „Thaia Dan“ blev
forsinket af storisen — red.).
Departementschefen understre-
ger, at såfremt befolkningen i
Scoresbysund er indstillet på at
udnytte den chance, man nu til-
byder, betyder det ikke, at byen
bliver udviklet i forhold til de
aktuelt gældende retningslinier
for det øvrige Grønland. Der vil
f. eks. ikke blive tale om skole-
gang på fangstpladserne. Der bli-
ver slet ikke tale om en ny bygd,
cm læge- eller socialvæsen, o. s. v.
Befolkningen må foretage et kon-
sekvent valg, hvis følger, man må
gøre sig klart forinden.
— Det har vi for øvrigt givet
utvetydigt udtryk for på et kom-
munalbestyrelsesmøde i Scores-
bysund i midten af juli, slutter
departementschefen. (Se i øvrigt
lederen på side 2). -den.
Har De smagt
den nye
Anthon Berg
specialitet?
Anthon Berg-it nutåt oxåtårpigit?
sukulåtit marcipanitdlo pitsaunerpåt blommimik madeiraving-
mTtumik imagdlit naligssaKångitdlat, oKåtångitsortariaKångilatit
Den fineste chokolade og marcipan med blomme i ægte ma-
deira er en lækkerbisken, De må opleve . . .
ANTHON BERG
LEVERANDØR TIL DET 'Sjj* KONGELIGE DANSKE HOF
9