Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.09.1970, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 10.09.1970, Blaðsíða 9
Scoresbysund: Meget taler for og meget taler imod byens fremtid. Scoresbysund: igdloKarfiup atåinarnigsså sujunigssålo pivdlugit igdlersuissoKaKalunilo agssortuissoKaKaoK. tage imod dette tilbud, og jeg håber, at forsøget her bliver et eksempel for andre. AF MENNESKELIGE GRUNDE MA DET GØRES NU Ebbe Munck har en fortid i Grøn- land. Han har deltaget i adskil- lige ekspeditioner og har som pressemand flere gange gæstet landet, sidst som hofchef på tron- følgerparrets rejse nu i sommer. — Men jeg er ingen grønlands- kapacitet, siger han. — Oprinde- ligt var det i al beskedenhed min opgave at sætte tingene i gang. Naturligvis har jeg fulgt udvik- lingen fra de mere primitive ekspeditioners tid og til øjeblik- kets tekniske stempel af kommu- nikation og samfærdsel. Jeg ken- der ikke meget til Vestkysten. — Østgrønland er det sande arktik. Her er naturkræfter og mennesker i evig duel. Her er det hundeslæden, der betinger fangst- rejserne 2—300 kilometer fra Sco- resbysund til fangststationen. Må- ske vil det drage den yngre ge- neration i fædrenes sjor. Af men- neskelige grunde bør forsøget derfor gøres nu . . ellers er det for sent. Scoresbysunds befolkning er i dag klar over bygdens problemer i relation til fremtiden. Under et besøg i byen talte Grønlandspo- sten med et antal af disse men- nesker. Mange har vidt forskel- lige opfattelser af, hvordan man skal søge problemerne løst. FANGERLÆRE I SKOLEN Sondeassistent Ib Lorentzen, kredsdommer og lokalbladsredak- tør, har tilbragt 16 år af sit liv i Scoresbysund. — Ib Lorentzen, hvad mener De om Scoresby- sunds fremtid — når man er rea- listisk, taler man om, at byen med tiden skal fraflyttes? — Som svar vil jeg tillade mig at stille en række spørgsmål og prøve selv at besvare dem: Hvor- for taler man om fraflytning? Hvorfor taler man kun realistisk? Hvorfor skal et sted være renta- belt for at have lov til at eksi- stere? Så skulle man jo slå en streg over hele Grønland? Det er efter min mening alt for snævertsynet kun at tale om penge, forretning, underskud og evt. overskud. Gør man det alli- gevel er det efter min mening helt forkert at tale om fraflytning for Scoresbysunds vedkommende, når byen i virkeligheden er en af dem, der klarer sig bedst i Grønland i dag. Aktuelt set går det godt. De krav, man med ri- melighed kan stille til et mindre grønlandsk samfundsmiljø, kan vi i Scoresbysund efterkomme. Be- tænkelighederne i forbindelse med ungdommens manglende in- teresse for fangererhvervet er for store og alvorlige. Vel er det et problem, men det er vel ikke større, end det kan løses. F. eks. kan man undervise børn og unge om fangererhvervet i skolen si- deløbende med andre fag. Vi har måske oven i købet ret til at læg- ge størst vægt på fangererhver- vet. FOR TIDLIGT AT TALE REALISTISK Og hvorfor taler man kun rea- listisk, hvorfor skal alt absolut bære sig selv eller give overskud, hvis nu de naturlige vilkår ikke byder på andre aktuelle mulig- heder — og det gælder jo ikke engang for Scoresbysund? Hvor mange områder i selve Danmark tegner sig ikke for en langt rin- gere økonomi end Scoresbysunds? Her har man endog mulighed for med tiden at nedbringe dette underskud — måske totalt? Hvorfor er man så kynisk, at man ikke kan tale lidt om kultur, følelser, hjemsted og kærlighed, menneskelighed, som altsammen er udprægede kendetegn for be- folkningen her i distriktet? Hvor- for har disse mennesker ikke ret til at bo et sted, de efter al sand- synlighed ikke kan være foruden? Er det ikke alt for tidligt at be- gynde at tale realistisk og øko- nomisk om et område, der endnu er så ungt som Scoresbysund, og som i virkeligheden har klaret sig godt gennem årene? Er det ikke for tidligt, når man end ikke i dag 1970 har forsøgt at løse de problemer, som man iagttager med så stor alvor? — Hvordan med befolknings- overskuddet? — Vi har ingen ret til at tro, at vi i en moderne verden kan beholde alle vore unge i fanger- erhvervet. Intet tyder heller på det. Derfor er det overvejende sandsynligt, at et stort antal af disse unge vil kvalificere sig til en tilværelse enten i Danmark eller på Vestkysten, hvor den tek- nologiske tidsalder har holdt sit ubetingede indtog. Disse unge mennesker rejser altså, og det bliver nok ikke noget problem for os at slippe af med dem, men tværtimod at holde på dem vi gerne vil have til at blive for at videreføre vor kultur og vort er- hverv — de to begreber, som be- tinger vor fortsatte eksistens. DET HÅRDE FANGERLIV — Pastor Jens Christian Chem- nitz, hvorfor tror De, de unge vægrer sig ved at fortsætte i fangererhvervet i Scoresbysund? — Jeg tror, det hænger sam- men med den kendsgerning, at fangertilværelsen er meget hård. Et fysisk hårdt erhverv er så- vel i Grønland som i Danmark og alle andre steder svært at holde i gang. I Danmark kender man jo også i dag en afvandring fra landbruget, og det skyldes først og fremmest, at indsatsen i forhold til udbyttet er for ringe. Og ikke blot er arbejdet hårdt for fangeren, men også for fange- rens hustru. Også det problem kender man fra Danmark, hvor store områder af dansk landbrug lider under den svaghed, at land- mændene er ungkarle. Der er så meget andet, der fri- ster ungdommen i dag. Jeg ved, det vil gøre ondt, hvis man af den eller andre grunde bliver nødt til at flytte fra sit hjem og by, fordi eksistensmuligheder- ne er forsvundet, fordi der ikke er fangere til de fangstdyr, der findes. Måske er det alligevel rigtigt at affolke byen. Blot må det gø- res smidigt. Det må være en langsigtet, naturlig afflytning — Tømrer søger arbejde i Grønland. Har god erfaring også i entreprenørmaskiner, 7 år i Norge! Arbejder selv- stændigt. Kan rejse straks. Billet-mærke 7095 Grønlands- posten, Godthåb. Deres ur er i gode hænder hos os ... Vort moderne reparations- værksted modtager gerne De- res ur eller brille til repara- tion. nalunaerKutårKat uvavtinut suliarititarniaruk årdlerKutiginago ... sutdlivivtine moderniussume nalunaerKutårKat issarussatit- dlunit suliariumaKåvut. URMAGER JOHN GRAUTING Torvet 1 - Lemvig ikke en kynisk, hård og øjeblik- kelig. SKOLE OG PROPAGANDA Landsrådsmedlem Jakob Simon- sen mener, at skolegangen har en stor del af skylden for, at de unge mennesker ikke søger fangerer- hvervet. — Mener De, det ville ændre de unges holdning, hvis man i skolen søgte at undervise i fangererhver- vet, søgte at gøre lidt reklame? — Det mener jeg bestemt, sva- rer Jakob Simonsen. — Fanger- erhvervet er jo ikke noget, man lige kan gå i gang med. Det kræ- ver en uddannelse, som alt for mange af vore unge ikke har skaffet sig, fordi skolen og ander- ledes videreuddannelsesmulighe- der frister og lokker. Kan vi på et tidligt tidspunkt vække inter- essen for fangst hos ungdommen, tror jeg, meget er vundet. INGEN PATENTLØSNING Departementschef Erik Hessel- bjerg, Ministeriet for Grønland, oplyser, at Scoresbysunds problem er, hvad befolkningen skal be- skæftige sig med i fremtiden. — I øjeblikket lever man godt, og fangsten er god, siger departe- mentschefen. — Men ungdommen vil ikke fortsætte i fangererhver- vet, i hvert fald kun meget få. Om ikke mange år opstår det pro- blem, at man ikke har fangere og derfor ikke har eksitensmulighe- der — selvom der er fangstdyr nok. — Dette problem er imidlertid ikke specielt for Scoresbysund, fortsætter Erik Hesselbjerg, — men dét samtidig med den meget uheldige beliggenhed gør fremti- den alt andet en lovende. Det er jo mindre rimeligt at holde et sted i gang med dårlige og dyre besejlingsmuligheder end byer, man kan komme til, når man øn- sker det og uden større omkost- ninger. Forsyningen af Scoresby- sund er for dyr til, at byen kan fortsætte sin udvikling uden yder- ligere erhvervsmuligheder. — Vi har ingen patentløsning, fortsætter Erik Hesselbjerg. — Men vi har indledt en kulegrav- ning af Scoresbysundproblemp- tikken (slutningen af juli — red.). Grønlandsrådet vedtog at sende tre medlemmer til Scoresbysund for at foretage alle mulige under- søgelser, der kan være til hjælp for beslutninger om byens frem- tid. Medlemmerne er folketings- mand Knud Hertling, landsråds- medlem Marius Abeisen og eks- peditionssekretær Anker Knud- sen, Ministeriet for Grønland (De- legationen kom som nævnt ikke af sted, fordi „Thaia Dan“ blev forsinket af storisen — red.). Departementschefen understre- ger, at såfremt befolkningen i Scoresbysund er indstillet på at udnytte den chance, man nu til- byder, betyder det ikke, at byen bliver udviklet i forhold til de aktuelt gældende retningslinier for det øvrige Grønland. Der vil f. eks. ikke blive tale om skole- gang på fangstpladserne. Der bli- ver slet ikke tale om en ny bygd, cm læge- eller socialvæsen, o. s. v. Befolkningen må foretage et kon- sekvent valg, hvis følger, man må gøre sig klart forinden. — Det har vi for øvrigt givet utvetydigt udtryk for på et kom- munalbestyrelsesmøde i Scores- bysund i midten af juli, slutter departementschefen. (Se i øvrigt lederen på side 2). -den. Har De smagt den nye Anthon Berg specialitet? Anthon Berg-it nutåt oxåtårpigit? sukulåtit marcipanitdlo pitsaunerpåt blommimik madeiraving- mTtumik imagdlit naligssaKångitdlat, oKåtångitsortariaKångilatit Den fineste chokolade og marcipan med blomme i ægte ma- deira er en lækkerbisken, De må opleve . . . ANTHON BERG LEVERANDØR TIL DET 'Sjj* KONGELIGE DANSKE HOF 9

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.