Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.09.1970, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 10.09.1970, Blaðsíða 21
Kirkeligt selvstyre i Grønland? Tidligere radiofonichef, forman- den for Godthåb menighedsre- præsentation Frederik Nielsen har som bekendt i Godthåbs lo- kalblad „SermitsiaK" udtrykt util- freshed med, at menighedsrepræ- sentationerne ikke er blevet hørt, før den nye bispevalglov er ble- vet forelagt de lovgivende myn- digheder. Denne artikel har i dan- ske aviser fremkaldt en debat om, hvorvidt tiden nu måtte være inde til at give Grønland kirke- ligt selvstyre og omdanne menig- hedsrepræsentationerne til me- nighedsråd. Det er da også mit indtryk, at der rundt omkring i menigheder- ne er et udtalt ønske om, at me- nighedsrepræsentationerne får tildelt større beføjelser, men hvis man ønsker loven om menigheds- råd indført i Grønland, må man først gøre sig klart, hvad dette fører med sig af ansvar og for- pligtelser. Når man i 1962 ikke gik videre end til at indføre loven om me- nighedsrepræsentationer, var det ud fra den konstatering, at der i hvert fald ikke foreløbig kunne findes en mulighed for at give menighederne her den samme indflydelse, som det er tilfældet i Danmark, hverken med hensyn til præstevalg eller ansættelse af kirkefunktionærere. De geografiske problemer be- grænser rent praktisk mulighe- derne for at indføre præstevalg. Dertil kommer, at den grønland- ske kirke i langt højere grad end den danske er afhængig af staten, idet alle kirkens funktioner hid- til er blevet finansieret af staten. Menighedsrepræsentationerne har ikke haft andre økonomiske midler til rådighed end de årlige tilskud, som landskassen bevilger til fællesmøder og andre fastsatte kirkelige formål. Desuden kan der nævnes de beskedne beløb, som dels indkommer ved frivilli- ge bidrag, dels ved indsamling i kirkerne til menighedsrepræsen- tationernes opgaver, således som loven har åbnet mulighed herfor. Selvom beføjelserne således er begrænsede, er det dog en over- drivelse, når det er blevet sagt, at loven om menighedsrepræsenta- tioner kun er en „narresut". Lo- ven har dog i de forløbne år vir- ket efter sin hensigt, nemlig at aktivisere menighedens medlem- mer, så de følte sig som partnere i et medarbejderskab i bestræbel- serne for at give det grønlandske menighedsliv de bedst tænkelige vilkår. De enkelte medlemmer er gået ind for denne opgave med en interesse og energi, der er langt større, end hvad et dansk menig- hedsråd ofte vil kunne fremvise. Alligevel er det naturligt at be- tragte denne lov som en begyn- delse til noget mere og noget stør- re. Udviklingen bør naturligt pe- ge frem mod indførelse af menig- hedsråd, men det kan ikke kom- me fra den ene dag til den anden. Også i Danmark gik der mange år, før loven om menighedsråd fandt sin endelige udformning, og der er måske stadig mange ting, der bør rettes. Efter danske avisers udsagn er der nu overvejelser igang om ind- førelse af en lov om menigheds- råd i Grønland, og mens overve- jelserne står på, vil det nok være klogt at afstå fra at udtale sig alt for kategorisk om tidspunkter og fremgangsmåder. Forhåbentlig bliver der tid til herfra at give den grønlandske menighed en grundig orientering om menig- hedsrådenes arbejde. Jeg håber, at der kan blive plads både i presse og radio til dette formål. I Danmark har menighedsråde- nes væsentligste funktioner væ- ret af administrativ art, „at vare- tage menighedskredsens tarv ef- ter gældende bestemmelser", og netop her viser der sig store for- skelle mellem danske og grøn- landske forhold, og det bevirker, at man ikke uden videre kan overføre den danske lov til Grøn- land. Vi kommer ikke uden om, at menighedsrådenes indflydelse har sat sig de dybeste spor i dansk kirkeliv i kraft af deres medvir- ken ved besættelse af præste- og bispeembeder. De har gennem årene taget alvorligt på denne op- gave, og de har her givet udtryk for en god luthersk tankegang, når det væsentligste for dem er at høre, hvordan ansøgeren prædi- ker. Man antager næppe en præst, før man har hørt ham prædike. Hvordan ansøgeren er til kirke- bogsføring og administration, kommer i anden række. Man går ud fra, at det må ansøgeren vel have lært. Man kan dog ikke give Mads Lidegaard ret, når han i Kriste- ligt Dagblad hævder, at eventuel- le ansøgere i forvejen vil være kendt for de grønlandske menig- heder, da man har hørt dem præ- dike ved radiogudstjenester. Det er næppe tilstrækkeligt. Erfarin- ger fra Danmark har vist, at me- nighedsrådene ønsker at træffe ansøgerne personligt for at få en samtale med dem. Det er absolut heller ikke noget uvæsentligt spørgsmål om ansøgeren er gift og hvordan ægtefællen er. Skal man mange år frem i tiden dele sorg og glæde med sit sogn, kan dette vel heller ikke siges at være et ligegyldigt spørgsmål. Mange spørgsmål er således ubesvarede. Hvordan vil man få de afsides liggende præstegæld betjent? Hvordan giver man præ- sterne en rimelig mulighed for forflyttelse, når antallet af embe- der er så begrænset? Engang imellem kan både præst og me- nighed trænge til fornyelse. Vedtagelse af en menigheds- rådslov vil også naturligt føre med sig, at menighedsrådene må overtage ansvaret for de kirkelige kasser, driften af kirker og kir- kegårde og ansættelse af kirke- funktionærere. Alt dette kræver en omlægning af økonomien og vil for den enkelte betyde et stort frivilligt arbejde og et stort an- svar. Erfaringen har også vist, at menighedsrådenes arbejdsområde i alle enkeltheder må præciseres nøje. Dette er kun eksempler på de mange spørgsmål, som først af alt kræver en besvarelse. Det kan dog konstateres, at der fra alle sider vises god vilje til at give den grønlandske menighed de bedst tænkelige vilkår i frem- tiden. Vi nærmer os 250-året for den- ne kirkes beståen, og det er nok værd at bemærke, at denne kirke i særlig grad er blevet folkets kirke. løvrigt tvivler jeg på, at en imødegåelse af en „hensygnen" af grønlandsk menighedsliv af- hænger af kirkeligt selvstyre el- ler ikke. Det afhænger mere af, om hjemmenes trofasthed mod kirken vil fortsætte. Om de fort- sat opdrager deres børn i den kærlighed til kirken, som har le- vet gennem generationer og så i øvrigt lader være med at lade sig imponere af de antikirkelige strømninger, som vore børn og unge skal udsættes for i disse år. K. L. undertøj er fremstillet af specielle bløde og elasti- ske bomuldsgarner - syet med fladsøm,der ikkege- nerer - pasformen er per- fekt - det vil De snart op- dage! Alle størrelser og modeller til drenge og mænd i farvet eller hvidt net, interlock og rib-rib. skift til HAMMRtHOR -læg mærke til forskellen... født med træk på begge bagaksler - Hvor ser De INTERNATIONAL? Overalt - På byggepladser - på jordarbejder - kort sagt på hårdt arbejde og i tungt føre, hvor andre vogne ikke kan klare sig. IH har i over 25 år fabrikeret 3 akslede last- biler med træk på begge bagaksler. Dækker ca. 1/3 af det samlede salg af denne vogn- type verden over. Dette bagtøj, der er fremstillet hos IH er verdensberømt for sin styrke og effektivitet - trækker på begge bagaksler på én gang. Det særlige ophæng gør, at hjulene altid har forbindelse med jordoverfladen - og så er der differentialelås. Sagde De dækslid? Nej, tværtimod! Vi har mange eksempler på ca. 80-100.000 km’s tipkørsel med 3 akslede IH vogne på de samme dæk. Chassisrammen er original - det er en lige stål profilramme helt igen- nem, der er dobbelt fra for til agter - ingen indsnævringer eller forkrøbninger kan for- mindske styrken. De har mange flere muligheder med en INTERNATIONAL 3 akslet - den kører hvor andre gi'r op. De har arbejdet - og IH har den helt rigtige lastvogn også til Dem! INTERNATIONAL er den største lastbilpro- ducent i verden, siden 1907 er der bygget 5 mili. lastvogne. 60 års erfaring på lastbilmarkedet er til Deres rådighed hos IH og indbygget i en INTERNATIONAL. Snorresgade 18—20, 2300 København S. Tlf. (01) Sundby 9200 Telex 2792 Smedeland 32—34, 2600 Glostrup Tlf. (01) 96 80 99 21

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.