Atuagagdliutit - 25.09.1970, Blaðsíða 3

Flere frivillige i det
grønlandske »forsvar«?
Chefen for Grønlands Kommando, kontreadmiral E. Franch Petersen,
ønsker et større islæt af grønlandske frivillige om bord på inspektions-
kutterne, inspektionsskibene og i Grønnedal.
Tekst og foto: Hans Janussen.
— Jeg håber, at vi kan sætte an-
tallet af de unge grønlændere, vi
antager om foråret, i vejret, så vi
kan få flere om bord på inspek-
tionskutterne „Mågen" og „Male-
mukken". På længere sigt håber
jeg, at vi også kan få flere grøn-
lændere om bord på inspektions-
skibene, såfremt det personel-for-
valtende myndigheder i Danmark
kan godkende forslaget. Vi håber,
at allerede fra det kommende
forår at sætte antallet af de unge,
grønlandske frivillige i vejret.
Jeg håber, når landshøvdingen i
løbet af efteråret gennem kom-
munalbestyrelserne indsender an-
søgninger til denne uddannelse i
Grønnedal, at et større antal vil
melde sig, så vi kan udvælge de
bedst egnede ansøgere i et antal,
vi anser som det fornødne. Vi må
blot forlange, at ansøgerne har
rimelig gode danske kundskaber,
siger chefen for Grønlands Kom-
mando, kontreadmiral E. Franch
Petersen, til Grønlandsposten.
— Ordningen med frivillige,
grønlandske gaster i Grønlands
Kommando har eksisteret siden
1954. I dag findes der to grene af
ordningen: 1) antagelse af grøn-
landske orlogsgaster til konstabel-
uddannelse i Danmark, og 2) an-
tagelse af grønlandske orlogsga-
ster til uddannelse i Grønnedal.
Med hensyn til det sidste er vi i
øjeblikket i færd med at foretage
en speciel vurdering. Hvert år
indkalder vi et antal frivillige,
der begynder med en forskole i
Grønnedal. Denne uddannelse va-
rer et par måneder.
— Vi lægger mest vægt på sø-
mandsskab, sanitetslære, motor-
lære, havaritjeneste og skydning.
Når de to måneder er gået, går
orlogsgasterne ud i tjeneste om
bord på inspektionskutterne og
inspektionsskibene og på flåde-
stationen Grønnedal. De skiftes
til at være på land og på havet.
Denne første tjeneste varer seks
måneder. Derefter får de egnede
yderligere seks måneders tjene-
ste. Efter 12 måneders tjeneste
kan vi tilbyde de særligt egnede
en kontrakt som konstabler. Kon-
stablerne kan forny kontrakterne
og blive ved i et begrænset antal
år.
— De grønlandske frivillige or-
logsgaster får fra begyndelsen det
samme løn som de menige, dan-
ske orlogsgaster. Fra det øjeblik,
de bliver konstabler, får de også
samme løn som de danske kon-
stabler.
— Jeg har i de to et halvt år,
jeg har været chef for Grønlands
Kommando, haft gennemgående
gode erfaringer med grønlandske
orlogsgaster. De falder godt til i
det daglige, og de bliver accepte-
ret af deres danske kammerater.
Mange af dem er dygtige og ud-
holdende søfolk. Det har de i blo-
det. Jeg har ikke mødt en eneste
skibschef, der har konstateret
modsætningsforhold mellem de
danske og grønlandske orlogs-
gaster. Jeg har bemærket — når
de grønlandske orlogsgaster går
i land i uniform — at de er lige
så velklædte og velsoignerede
som de bedste danske gaster. Jeg
mener at have konstateret, at
blandt den grønlandske ungdom
er mange, der er selvbevidste.
Det er godt, og det er heller ingen
skade til for danskerne. Om bord
på vore skibe har jeg set, at når
de unge grønlændere først for-
står, hvad vi forlanger af dem,
så prøver de at gå forud, så der
ikke er noget at kritisere af dem
bagefter. Her tænker jeg på de
bedste af dem.
— Grønlands Kommando er af
landshøvdingen bemyndiget til at
udstede søfartspas, når de grøn-
landske frivillige orlogsgaster ta-
ger hjem efter udstået tjeneste
efter seks eller 12 måneder. Poli-
kalåtdlit såkutungortartut
amerdlanerulertariaKarpat ?
Kalåtdlit-nunåne såkutoKamerme KutdlersaussoK, kontre-
admiral E. Franch Petersen kigsautenartoK sorssutérKane,
sinerissamik nåkutigdlissutine Kangilinguanilo kalålersau-
ssut amerdlanerulemigssanik
agdl., åss.: Hans Janussen
— neriutigåra kalåtdlit inusugtut
upernåkut aggerKUSsagkavut a-
merdlanerulersisinaujumårivut,
angnermik sorssutérKane „Må-
gen“ime åma „Malemukken"ime
inugtaussut kalålersait amerdla-
nerulersinaunidsangmata. kingu-
singnerussukut pissugssat erxar-
sautigalugit neriutigåra aulisarfit
kigdlexarfinik ndkutigdlissutit
månarnit amerdlanerussunik ka-
låtdlinik inugtaxalerumårtutaox,
sdkutoxarfit kikunik inugtaxar-
titaunerinik Danmarkime oxar-
tugssaussut sujunersut akuerisi-
ndupdssuk. neriutigårput upernåK
mdnamit kalåtdlit nangmingneK
kajumissutsimingnik sdkutungor-
tartut månarnit amerdlaneruleru-
mårtut. taimaingmat neriutigåra
landshøvdinge ukiap ilågut kom-
munalbestyrelse avKutigalugit
Kangilinguane iliniartitaunigssa-
me peKataujumassunik pigssar-
siorpat månamut nalunaertartu-
nit amerdlanerussut sdkutungor-
niarumårtut, atorfigssaxartitavti-
tut nautsorssutigissavut xanganit
amerdlanerussut xinersinaunid-
sagavtigik. piumassarissariaxar-
parputdle sdkutungorniartut xav-
dlunåt o xausinik påsisimassa-
xardluarnigssåt, Kangilinguane
pissortax, kontreadmiral E.
Franch Petersen oxarpox imalo
nangigdlune:
— kalåtdlit nangmingneK ka-
jumissutsimingnik Kangilinguane
såkutujussarnerat 1954-imit i-
ngerdlåneKarpoK. såkutungortar-
tut måna åndgssussineK najornu-
taralugo mardlungnik periarfig-
ssaKarput: 1) kalåtdlit såkutut a-
kigssarsiutigalugo Danmarkime
suliniardlutik iliniarniartut, 2)
kalåtdlit såkututut Kangilingua-
ne iliniartut. taineKartoK kingug-
dleK pivdlugo måna nutåmik au-
lajanginigssaK erKarsautigårput.
ukiut tamaisa nangmingneK ka-
jumissutsimingnik såkutungor-
niat pigssarsiariniartarpavut, Ka-
ngilinguane iliniarKårtartut Kåu-
matine mardlugsungne.
— umiartornermik påsisimassa-
KarneK, ajunårsimassunik ikiuer-
KårnigssaK, motårilerineK, angat-
dlatinik ajutorsimassunik ikiui-
neK autdlaeriaKåtarnerdlo ang-
nermik iliniartitsissutiginiartar-
timesteren for Grønland er også
interesseret i, at vi peger på even-
tuelle emner til polititjeneste.
— Vi lægger megen vægt på
pistol-skydning og i fremtiden på
riffel-skydning. Vi håber, at vi
kan medvirke til at nedbringe de
store antal af vådeskuds-ulykker
i Grønland.
— Det har glædet mig, at en
grønlandsk sergent fra Søværnet
HanséraK Olsen er blevet det
første grønlandske medlem af
slædepatruljen „Sirius“. Konsta-
bel-ordningen kan resultere i, at
grønlænderne „vokser op“ i gra-
derne. Jeg håber, vi får en kerne
af grønlandske frivillige inden for
vort område. HanséraK Olsen skal
foreløbig være i slædepatruljen i
to år.
— Til slut kan jeg nævne, at vi
begyndte at udspørge de grøn-
landske orlogsgaster med en kva-
lificeret tolk, når forskolen er
slut i Grønnedal — om, hvad de
mener om tilværelsen her. Et af
de mest fremdragne svar har væ-
ret: — Lidt mere grønlandsk
mad!
pavut. Kåumatit mardlugsuit Kå-
ngiugkångata sorssutérKane auli-
sarfiuvdlunit kigdleKarfinik u-
niorKutitsinginigssamut nåkutig-
dlissutine Kangilinguanilunit su-
lilertarput, nikitautdlutik nuname
angatdlatinilo sulissardlutik. su-
jugdlermérnerat Kéumatinik ar-
finilingnik sivisussuseKartarpoK.
såkutujunigssamut piukungnau-
teKartut tamatuma kingorna Kåu-
matine arfinilngne nangigtarput.
Kåumatine antaneK-mardlungne
såkutujorérsimassut sulivdluarsi-
naussut akigssarsiutigalugo såku-
tujussugssatut isumaKatigineKar-
tarput. taimatut såkutujussut i-
sumaKatigissutaussoK nutångorti-
sinaussarpåt, ukiune ardlalingne
akigssarsiutigalugo såkutujusi-
naussardlutik.
— kalåtdlit nangmineK kaju-
missutsimingnik såkutujussut
autdlarKåumitdle danskisut såku-
toKatimigsut akigssarsiaKartar-
put. akigssarsiutigalugo såkutu-
ngorångamik Kavdlunåtut taima-
tut såkutujussutut ama akigssar-
siaKartarput.
— ukiut pingajugssåt KiterKut-
dlugo Kalåtdlit-nunåne såkuto-
Karnikut Kutdlersaunivne påsiva-
ra kalåtdlit såkutujussartut a-
merdlanerit såkutujuvdluartartut.
såkututut inuneK sungiutarpåt
såkutoKatimingnit Kavdlunånit i-
kingutitut issigineKalertardlutik.
ilarpagssue umiartortuput piko-
rigsut Kasusuitsutdlo, umiartor-
neK peroriartornermingnitdle su-
ngiusimagamiko. angatdlatine
nålagkamik atautsimigdlunit nå-
magtuisimångilanga kalåtdlit
Kavdlunåtdlo såkutut imarsiortut
akerdleringnerinik nåmagtuisi-
massumik. kalåtdlit såkututut ati-
ssaKardlutik niugångata takussar-
påka Kavdlunåt såkutoKatimik a-
tissaringnerssaisut atissaKartartut
tåukunatutdlo ipitsigalutigdlo
kussagsarsimassartut. påsisima-
soråra kalåtdlit inusugtut ilarpag-
ssue KanoK periauseKarnigssartik
nalungitdluaråt. tamåna ajungit-
dluinarpoK, Kavdlunåtdlo kalåt-
dlit taimåitut maligagssatut issi-
gisinauvait. sorssutérKane uvagut
pigissavtine takussarpåka kalåt-
dlit piumavfigineKarnertik ima
påsivdluartigisimagåt suliagssari-
titaussut oKarfigineKångikaluar-
dlutik suliarissardlugit. taimatut
oKarnivkut pikoringnerpait er-
Karsautigåka.
— Kalåtdlit-nunåne såkutut
KutdlersaKarfiat landshøvdingi-
mit pisinautineKarpoK kalåtdlit
nangmineK kajumissutsimingnik
såkutujussut Kåumatine arfini-
lingne arKaneK-mardlungnilunit
sékutujorérnerisa kingorna a-
ngerdlalerångata umiartortOnerå-
nut ugpernarsåumik (søfartspasi-
mik) tuninigssånut. Kalåtdlit-
nunåne politit KUtdlersåtétaoK ki-
nuviginikuvåtigut politigssatut
piukunartut nalunaerutigissar-
Kuvdlugit.
— igdluinarssumik igeriarsi-
nauneK agsut ilikartiniartarpar-
put, månamitdlo Korortumik ige-
riardluarsinaunigssaK iliniartitsi-
ssutigilisavarputaoK. taimailior-
nivtigut neriutigisavarput Kalåt-
dlit-nunåne autdlartornikut ajo-
Kusertarnerpagssuit ikilisineKar-
nigssånut peKatausinåusavdluta.
— nuånårutigåra kalåleK så-
kutune imarsiortune nålagåraK,
HanséraK Olsen, såkutune Kimug-
serdlutik Tunume nåkutigdlissu-
ssune „Sirius“-ime, sujugdler-
pauvdlune peKataulermat. akig-
ssarsiutigalugo såkutujussut Kag-
fariartuårsinåuput. neriutigåra
kalåtdlit nangmineK kajumissut-
simingnik såkutungortartut piko-
rigsut maligagssiuissugssat sule-
Kataulerumårtut. HanséraK Olsen
ukiune mardlugatdlartune Ki-
mugsimik nåkutigdlissutut suli-
niardlune aulajangersimavoK.
— naggatågut taisinauvara ka-
låtdlit såkutungortut pisinauv-
dluartumik nugterissoKardluta a-
perssortarivut Kangilinguane pi-
arérsautaussumik atuarérnerisi-
gut, påsiniardlugo såkututut inu-
neK KanoK isumaKarfigineråt. aki-
ssutigineKarnerpaussartut ilagåt:
— kalåliminertornerulårnigssaK!
pQt Danmarkime tunineKarner-
pArtAt nårtunlgssamut nåpautipl-
lungnutdlo IgdlersulauvoK.
pOt silarssuarme pltsaunerpAt så-
nerpåtdlo. USA-me sanAt.
| REGARD ]
| Danmarks mest solgte mærke. ■
1 Verdens bedste og tyndeste
■ hygiejne-gummi fremstillet i ■
I USA
| — Beskytter mod svangerskab og
sygdomme.
1. kl. urreparation. Ekspres levering.
Garanti på alle reparationer.
TIK-TAK . Kirkegade 18 . 6700 Esbjerg Danmark..
SCHJØTT-G RØN LAND
3921 NarssaK
Telegramadr. SCHJØTT, NarssaK
Postgiro 142095
Stort lager i NarssaK af forskellige With modeller, — joller såvel
som speedbåde. Bemærk: Fri levering Grønlands vestkyst. Stort
lager i Penta og Johnson påhængsmotorer. Skriv efter special-
brochure og pristilbud.
3