Atuagagdliutit - 25.09.1970, Blaðsíða 18

trling Hoegh ved åbningen af landsrådets efterårssamling:
Vore folketingsmænd
er også danskere
Landsrådsformand Erling Hoegh talte ved efterårssamlingens åbning om
det kommunale „merstyre" og „meransvar", om folketingsmændenes
danske ansvar, om ungdommen, der er porten til den ny tid og den ny
verden, om usikkerheden midt i en udvikling og om dove orer og sky-
klapper.
Landsrådsformand Erling Høeghs mest markante udtalelser på Venstre
grønlandskonference på Christiansborg for nylig blev også bærende
meninger i efterårssamlingens åbningstale forleden. Landsrådsfor-
manden interesserede sig også ved denne lejlighed især for øget kom-
munalindflydelse, ansvar og initiativ samt for de grønlandske folke-
tingsmedlemmers ansvar og pligt som danske folketingsmænd og som
repræsenterer for en dansk landsdel.
Landsrådsformanden sagde, at
man hurtigt må søge at få det
kommunale selvstyre etableret og
grundfæstet. — Grønlænderne
må råde og have ansvar i de
grønlandske kommuner, sagde
han. — Grønlandske kommunal-
politikere må på eget ansvar
lægge linierne ud for byers og
distrikters udvikling. Og grøn-
lænderne må efter evne selv bi-
drage til i stadig højere grad at
gennemføre de projekter, der lo-
kalt besluttes iværksat.
GODT VORE FORHOLD
ER ALMINDELIGE
— Finansudvalgets formand for-
talte under opholdet i de grøn-
landske byer i sommer, at krav,
ønsker og vilkår her stort set
svarer til, hvad man kan finde
i et lokalsamfund af samme stør-
relse i Danmark. Det er udmær-
ket! Lad os bare få at vide, at
vore forhold ikke er enestående,
men lad os så også presse på for
at få kommunalt råderum og
kommunalt kompetence, som det
kendes i danske kommuner. Vi
vil ikke standse før vi har set
dette grønlandske kommunale
selvstyre skabt. Det er også vig-
tigt, at vi indenfor kirken får
det demokrati, man dels har og
dels er ved at udvikle for de
danske menighedsråd.
Med hensyn til det andet emne,
landsrådsformanden også be-
handlede på Venstres grønlands-
konference, understregede han
det betydelige ansvar de grøn-
landske folketingsmedlemmer
har. Erling Høegh sagde, at man
i grønlandspolitikken må sørge
for en ajourføring, der ikke blot
af ord giver Grønland reel lands-
delsstatus.
VORE FOLKETINGSMÆND
ER DANSKERE
— På basis af, hvad værdifulde
grønlandske folketingsmænd har
gjort og ydet i folketinget, rigets
øverste folkevalgte forsamling og
dermed centrum både for grøn-
lændere og danske, må vi arbejde
videre for stærkt og overbevi-
sende at tale Grønlands sag på
tinge og at lade vore valgte re-
præsentanter tage del i hele ri-
gets anliggender. Den tid er og
må være forbi, da Grønland var
en parantes i folketingets arbej-
de, et emne, der vel ombølgedes
af velvilje, men dog en slags bi-
ting. Også i folketinget må vi
tage vor plads og ikke blot være
grønlandske, men også danske
folketingsmænd, der tager med-
ansvar for, hvad der berører os
alle.
Vi vil gøre det også ud fra den
betragtning, at vi har noget at
byde vore landsmænd. Og her
tænker jeg ikke blot på, hvad
grønlandsk turisme og måske en
kommende grønlandsk udnyttelse
af naturrigdomme kan komme til
at betyde for rigets økonomi, men
også på det, vi i kraft af egen-
art, kultur og historie kan have
at skænke vore danske lands-
mænd i et stadigt tættere og me-
re ligeberettiget samarbejde.
Det er mit håb, at vi på 250-
årsdagen for Hans Egedes an-
komst til Grønland næste år vil
manifestere både, hvad vi har
at give, og hvad vi er taknemme-
lige over at have modtaget fra
Danmark. Men vi må huske, at
denne gensidighed skal vokse og
blomstre i hverdagens konkrete
arbejde og samarbejde.
UNGDOMMEN — PORTEN TIL
EN NY TIDS NY VERDEN
Landsrådsformanden omtalte
herefter ligesom på grønlands-
konferencen i København den
ungdom Grønland råder over
idag. — Vi har brug for den
ungdom, sagde landsrådsforman-
den. Holsteinsborgkonferencen i
sommer har givet mange impul-
ser, der vil indgå i vort arbejde.
Først og sidst ved vi, at ungdom-
men skal være vor port til en
ny tid og til en ny verden. Kan
ungdommen ikke forstå den ny
tids krav af en verden i opbrud,
kan ingen forstå dem. Jeg hilser
ungdomsoprøret her og andre
steder velkommen. Lad de unge
være vore inspiratorer og vore
vejledere, når vi ældre er ved
at svigte ved at læne os tilbage
i stolen, og når vi af bekvemme-
lighedsgrunde er til sinds at lade
tingene blive, som de var. Men
de unge må samtidig forstå, at
samtalen er forudsætningen for
fælles forståelse, og de må er-
kende, at oprør for oprørets skyld
ikke vækker respekt og ikke ska-
ber positive resultater. Måtte de
unge først og sidst forstå, at vi
grønlændere som andre folk i dag
må gå den svære vej ud i verden
og vedkende os vor samhørighed
med den.
Den ny tid byder os ikke en
dans på roser. Den kræver ofre
og omstilling. Den kræver opgi-
velse af vaneforestillinger. Den
kræver åbent sind og god vilje.
Den kræver, at man ikke hand-
ler overfor andre, end man øn-
sker andre skal handle over én
selv. Ønsker vi f. eks. at blive
vel modtaget i Danmark, så lad
os modtage vore danske lands-
mænd vel. Ønsker vi at blive
hørt i Danmark, så lad os lytte
til, hvad danskerne har at sige.
Ønsker vi, at verden skal åbne
sig for vore unge, så lad os ikke
lukke os inde i vor egen verden
og vende tidens store krav ryg-
gen.
HVOR ER DE GAMLES
ELSKEDE VERDEN
Vi er i Grønland midt i en tid,
der lægger store byrder på vore
skuldre. Intet hjem her kan sige
sig fri for problemer og vanske-
ligheder. De gamle kan have
svært nok ved at forstå tiden og
ungdommen. Hvor er den verden
blevet af, som de elskede og
kendte? Vi midaldrende kan af
og til føle kræfterne svigte, for
ansvaret er stort, og det er
ukendt land, vi sætter kursen
imod. Og de unge er søgende og
splittede imellem respekt og loya-
litet overfor det tillærte og hung-
rer efter at gribe og forme en ny
fremtid. Det er ikke let at være
grønlænder i dag. Det er ikke
let at være menneske i dag.
INGEN SKELEN TIL
VALGDAGEN
Landsrådsformanden sagde i ind-
ledningen at dette formentlig bli-
ver den sidste landsrådssamling
inden landsrådsvalget til foråret.
— Vi vil bestræbe os på at gøre
dette arbejde på en sådan måde,
at ingen med rette kan beskylde
os for at skele til valgdagen (16.
april 1971). Også i de kommende
måneder skal saglighed og alene
hensynet til, hvad vi efter bed-
ste overbevisning mener er til
Grønland fordel, lede os i vore
afgørelser, sagde Erling Høegh.
DØVE ØRER OG SKYKLAPPER
Landsrådsformanden omtalte
endvidere Grønland i forholdet
til den store verden udenfor.
— Vi grønlændere skal i de kom-
mende år finde vor plads i denne
verden. Vi må og skal — for vore
børns skyld — se og forstå, at der
ingen vej er tilbage til den frede-
lige isolation, forstå, at selv det
samarbejde og den nytid, vi har
oplevet især i årene efter sidste
verdenskrig kun har været en
forsmag på det, der ligger for-
ude. Det kan være lokkende at
tage skyklapper på i dag, det kan
være fristende at vende det døve
øre til tidens stemme og lulle sig
ind i ønskedrømmenes verden,
hvor vi kan kredse om os selv
og vort eget. Men det må gå op
for os alle, at der ikke er en
fremtid, men kun stagnation og
tilbagegang i en sådan stillingta-
gen. Vi skal ikke glemme vort
eget og ikke svigte vort eget,
men vi skal være åbne for im-
pulserne udefra og dermed gøre
os selv egnede til i frugtbart
samarbejde med andre at yde
vort beskedne bidrag til skabel-
sen af en ny verden — den, der
må blive resultatet, når oprørte
vande lægger sig en dag. At af-
vise og forkaste, at være bedre-
vidende og nationalegoistisk er
lige så tåbeligt, som det vil være
måbende at sluge enhver tilbudt
bid, blot fordi den fremtræder
under det nyes etikette. Vi har
fået talenter betroet her i Grøn-
land. Vi må bruge vore talenter
og ikke skræmte grave dem ned.
-den.
Torskefiskeriet
Torskefiskeriet i Grønland i årets
første otte måneder er gået til-
bage med 2.618 tons i forhold til
samme periode i fjor (fra 13.622
tons til 11.004 tons).
Udviklingen i de enkelte di-
strikter ser således ud: Godthåb
Fiskeindustri (inkl. Fiskenæsset):
2362 tons (-1- 639 tons), Juliane-
håb 2035 (-4 158), Sukkertoppen:
1894 (-4 1409), Nanortalik: 1303
(+ 230), Frederikshåb: 1182 (-4
273), NarssaK: 857 (-4- 59), Egedes-
minde 588 (+ 103), Holsteinsborg:
359 (-4- 105), Grønlandske fiskeres
indhandling til Nordafar: 173 ( +
99), Angmagssalik: 169 (-4- 83),
Godthåb: 74 (-4 309) og Godhavn:
8 (-4 15).
I forhold til 1969, 1968, 1967,
1966, 1965, 1963 og 1962 er der
tale om en tilbagegang på hen-
holdsvis 19,2, 15,0, 34,3, 36,6,
17,5, 29,8 og 54,0 pct., og i forhold
til 1964 er der tale om en frem-
gang på 8,1 pct.
Hæktrawleren „Nuk“ har leve-
ret 1877 tons torsk til Godthåb
Fiskeindustri (+ 883 tons), „Båts-
fjord 1“ 620 tons (første gang) til
henholdsvis Sukkertoppen og
Holsteinsborg, „Carl Egede“, der
har været indsat i torskefiskeriet
fra 1. juni til 20. juli, har ind-
handlet 35 tons torsk henholds-
vis til Sukkertoppen og Holsteins-
borg (-4 175) og færøske fiskere,
der er stationeret i Kangårssuk,
har leveret 322 tons torsk til
Frederikshåb (+ 322).
GULDBARRE
Danmarks mest solgte chokolade * sin vægt værd!
.ukulAte Oanmarkimø tunisøaunørpøuMOK — OKimiissuttiminut nalørKutumik naløKarpo* ^
SE HVILKE FORDELE DE OPNÅR VED AT HANDLE
FOTO
og
KINO
hos os
Deres økonomiske fordel — spar 20-50 “/o.
4 20 «/« på fotoarbejde, farve og s/h gratis forsendelsesmateriale!
Portofri forsendelse kan opnås.
Mangeårig handel med Grønland har gjort os til eksperter i sikker
forsendelse!
Effektiv service!
Effektiv vejledning af fagfolk!
Gratis hovedkatalog og prisliste kan rekvireres!
Kontakt os hvis De vil handle godt og billigt!
CHR. RICHARDT
Aktieselskab
FOTO - KINO
7800 Skive
J ■ " »...»
ta Mil 1
Timex Electric - helt elektriske kvalitetsure
Forsynet med el-celle. Skal aldrig trækkes op
TIMEX 96971
Chromstål urkasse. — Dato
Selvlysende visere og urskive
Læderrem
Kr. 215,—
med lænke 239,—
TIMEX 96841
Urkasse i gulddouble
Dato ■— Selvlysende visere og urskive
Læderrem
Kr. 234,—
med lænke 265,—
12 måneders GARANTI
14 dages returret
Navn: ...................................................
Adresse: ................................................
THE GREENLAND MAIL ORDER CORP.
Boks 530 . 3900 Godthåb
18