Atuagagdliutit - 25.09.1970, Blaðsíða 6

Mange fiskerianlæg blev beset under turen. På grund af det koldere
klima, der er indtrådt i de seneste år, var der ikke mange fisk at se i de
nordligere distrikter. I Holsteinsborg var der ganske vist laks, der blev
losset under besøget, men kun meget små partier af torsk og havkatte.
angalaornerme aulisagkerivigpagssuit takuniarnexarput. ukiune kingug-
dlerpaine (ssingnerulernera pissutigalugo avangnarpasingnerussune au-
lisagkanik takussagssaxangångilaK. SisimiunTnerme kapisilingnik nidrai-
ssoxaraluarpoK sårugdligitdle Kérxatdlo ikigtuararssuit uvdlox tåuna tu-
låunexarput.
Musikhuset
Algade 44 — 4760 Vordingborg
oKaluøtartup nOtal
suputaussat
guitarit
Grammofonplader
Harmonikaer
Guitarer
Mundharmonikaer
Kanerstorissat
Alle ordre ekspederes
omg&ende
piniagkat tamarmik arninavik
nagsiuneKéséput
Forlang gratis katalog
katalog akeKéngitsoK
piniarniaruk
Fører til »Nukik«
Stillingen som fører af politi- og redningskutteren NUKIK,
77,99 bruttoregistertons, der er stationeret i Julianehåb, er ledig.
Ansøgere til den ledige stilling må have certifikat som sætte-
skipper af 1. eller 2. grad og have en passende lang sejltid også
som fører af større kuttere. Ved besættelsen af stillingen vil
der blive lagt vægt på godt sømandsskab, absolut ædruelighed,
pålidelighed og ordenssans.
Stillingen vil blive aflønnet efter den til enhver tid gældende
overenskomst om løn og andre ansættelsesvilkår for bådførere,
der beskæftiges i statens tjeneste i Grønland og hører hjemme
dér.
Ansøgning bilagt dokumentation for bestået sætteskipper-
eksamen samt oplysning om sejltid og anbefalinger fra tidli-
gere stillinger, bedes indsendt til politimesteren i Grønland,
postbox 606, Godthåb, senest den 5. oktober 1970.
»Nukiup« nålagagsså
K’aicortume politit angatdlatane nålagkatut atorfik tigunexar-
sinauvoK, angatdlat ateKartOK NUKIK, angatdlatip usitussusia-
nut ugtuteicardlune 77,99 (tons).
angatdlémut tåssunga atorfiningniat agdlagartanåsaput sæt-
teskipperimut soraerumérnermut ugpernarsaut 1. grad imalunit
2. grad, kisalo umiartorsimåsavdlutik ima sivisutigissumik ag-
dlåt angatdlémut taimåitumut akissugssåussusermik tiguming-
nigsinåusavdlutik. angatdlémut taimåitumut nålagångusagåine
piumassarineKarpoK nålagagssap umiartornermut ilisimassaicar-
dluartunigsså, imagagssamut atornerdluissartunginigsså, tatigi-
nartunigsså kisalo peridgsårtunigsså.
nålagkatut atorfik akigssarsiaKartineicartugssauvoK isumaKa-
tiglssutit akigssautit pivdlugit månåkumut atortussut nåper-
tordlugit, Kalåtdlit-nunåne nålagauvfingmut kivfartortunut.
atorfiningniat perKunexarput sætteskipperimut soraerumér-
simanermut, KanoK sivisutigissumik umiartorsimanermut kisalo
påpiarat sujornatigut sume sulivfeKarsimanermut ugpernarsau-
tit sulivfeitarfingmitdlo ivdlit pivdlutit OKauserissat, Kalåtdlit-
nunåta politimesterenarfianut, Nungmitumut nagsiuterxuvdlu-
git, kingusingnerpåmik 5. oktober 1970.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Grønlænderne . ..
(Fortsat fra foregående side)
uddannelse, som synes at være
kommet i en særdeles god gænge.
— Der indføres store beløb år-
ligt fra Danmark til Grønland.
Investeres der for meget?
— Nej, det tror jeg ikke. Jeg
havde en oplevelse lige inden
rejsen hertil — en tur op til
Nord-Norge, Finmarken. Der traf
vi samerne. Jeg spurgte lidt om
investeringerne i Nord-Norge, og
jeg fik meget, meget smukke tal.
Det glæder mig, at vi fortalte,
nordmændene, at vores investe-
ringer i Grønland var væsentlig
højere, og jeg tror, at det er helt
rigtigt at gøre det.
— Det er mit håb, at det grøn-
landske folk vil blive ved med
at „køre" med og udnytte de
store investeringer, der er fore-
taget, bruge bygningerne, bruge
skolerne, bruge fabrikkerne bedst
muligt. Og så vil jeg udtrykke
håbet om, at vi stadigvæk kan
leve godt sammen og have det
godt.
PÅ EGNE BEN
Ordføreren for De radikale
Venstre, fru Grethe Phillip: —
Det er første gang, jeg besøger
Grønland. Jeg kom hertil med
meget store forventninger, men
det har alligevel været en over-
ordentlig stor oplevelse for mig
at se den dejlige natur, isbjer-
gene op mod nord og det mere
frodige landskab hernede hos få-
reholderne. Men det var jo ikke
først og fremmest naturen, vi
skulle se. Vi kom hertil for at
vurdere, om de meget store in-
vesteringer, der er foretaget i de
sidste år, er foregået på en sådan
måde, at de bringer det grøn-
landske samfund frem på til-
fredsstillende måde. Det har væ-
ret af stor betydning for os her
at få lejlighed til at tale med
lokale folk, og her tænker jeg
ikke mindst på kommunalbesty-
relserne. Vi fik hermed lejlighed
til på nært hold at høre om øn-
sker og planer for fremtiden.
— Jeg er meget imponeret over
den store opbygning, der har
fundet sted overalt og den akti-
vitet, jeg møder, ikke mindst
hvor det gælder boligbyggeri og
skolebyggeri, men også udbyg-
ningen af sundhedsvæsenet. Sy-
gehusene f. eks. har imponeret
mig meget, og det har været en
stor glæde overalt at se, hvor
sunde børnene er, ikke mindst
når jeg tænker på, at man tidli-
gere har været plaget af sygdom-
me f. eks. af tuberkulose.
— Der er én ting, vi, der kom-
mer fra Danmark, stadig går og
spejder efter og som også for
mig har været noget afgørende
herunder mit besøg i Grønland,
og det er spørgsmålet om, i hvil-
ken grad man kan oparbejde et
erhvervsliv i Grønland, så man
i stigende grad vil være i stand
til at stå på egne ben. Der kan
ikke være nogen tvivl om, at det
er fiskeriet og bearbejdningen af
fisken, der må være det bærende
hovederhverv, selv om der na-
turligvis også stadig vil være
andre erhvervsområder. F. eks.
skal fangererhvervet naturligvis
fortsætte. Som sagt er det fiske-
riet og det udvikling, der i sær-
lig grad må være genstand for
vor interesse. Det er herom,
kræfterne må samles, og det er
også hertil, de unge i første ræk-
ke skal oplæres. For mig at se
er et af problemerne, hvordan
vi gør de unge tilstrækkelig in-
teresserede i at tage arbejde ved
fiskeriet og stabilt at fortsætte
ved fiskeriet eller erhverv, der
knytter sig hertil.
UNGDOMMENS UDDANNELSE
— Vi har på vores rejse set på
uddannelsesinstitutioner, og jeg
forstår, at man også har en er-
hvervsmæssig uddannelse, der
netop sigter på fiskeriet. Alli-
gevel har jeg en fornemmelse af,
at der måske her trænges til en
ekstra indsats, når nu de meget
store årgange af børn efterhån-
den kommer ud af skolen. I det
hele taget er erhvervsuddannel-
sen noget, jeg mener er af afgø-
rende betydning for det grøn-
landske samfund.
— Det er mit indtryk, at der
både fra dansk og grønlandsk si-
de er et ønske om, at man i sta-
dig stigende grad skal erstatte
udsendt arbejdskraft med grøn-
landsk arbejdskraft. Men det for-
udsætter, at flere af de unge
trænes op og får en eller anden
form for uddannelse, ikke alene
i fiskeriet, men også i byggefa-
gene, på hele det sociale område
og i sundhedsvæsenet.
— Jeg har med særlig interesse
hørt om de nye sociale uddan-
nelser for de grønlandske kvin-
der, bl. a. den uddannelse, der
sigter på at give uddannelse til
unge kvinder, der ville tage be-
skæftigelse i børnehaverne. Jeg
tror, at det er meget vigtigt, at
vi får gang i den, og det samme
gælder også uddannelse af kvin-
der, der skal arbejde indenfor
sundhedsvæsenet som aflastning
for sygeplejerskerne og arbejde
ved øvrigt sociale arbejde.
— Det er mit indtryk, at ar-
bejds- og socialdirektøren stiller
store forventninger til denne ud-
dannelse, og jeg er ikke i tvivl
om, at det på hele det sociale
og sundhedsmæssige område vil
være med til at højne standarden.
BEFOLKNINGSTILVÆKSTEN
— Vi har igennem en årrække
med nogen bekymring fulgt den
meget betydelige befolkningstil-
vækst, der har fundet sted i
Grønland og som vel nok hører
til den største befolkningstil-
vækst, man overhovedet har no-
get sted i verden. Nu har vi hørt,
at den er noget i tilbagegang,
men det er sikkert et spørgsmål,
man må følge med stor opmærk-
somhed. For den enkelte familie
er det, vel ikke mindst for de
meget store familier og de bety-
delige antal af børn, født uden
for ægteskab, der kan vække en
vis bekymring, selv om jeg for-
står, at alle disse børn behand-
lees godt hjemme, men alligevel
ikke altid kan opvokse under så
gode kår, som vi gerne ville give
dem. Jeg er bange for, at børn,
født uden for ægteskab, har en
ringere chance for opvækst og
uddannelsesmulighed end børn,
der er født i ægteskab.
— Det er mit ønske, at det
arbejde, der allerede er sat i gang
med familieplanlægninger — op-
lysning herom — må fortsætte
under forskellige former.
— Vi har ved samtaler med
landsrådet forstået, at det grøn-
landske landsråd har truffet
principbeslutning om indførelse
af en kommunal beskatning. Jeg
er glad for at erfare, at man fra
grønlandsk side nu tager dette
spørgsmål op og selv mener, at
tiden er inde til i højere grad at
være med til at bære de finan-
cielle byrder. Jeg tror, det også
vil medføre, at man fra grøn-
landsk side i højere grad føler,
at man er medbestemmende for
samfundets udvikling.
TIMEX VERDENS MEST SOLGTE UR
TIMEX URET TIL HELE FAMILIEN
Timex nalunaexutåraK silarssuarme tunineKarnerpaussartoK
Timex nalunaeKutåraK ilaKutaringnut tamanut
Dameur
gulddouble
firkantet urkasse
Vandtæt.
Smal læderrem
Kr. 96,-
Gulddouble
urkasse. Dato.
Selvlysende
visere og urskive.
Læderrem.
Kr. 99,50
For hende eller ham
Gulddouble
firkantet urkasse.
Vandtæt.
Dato. Forgyldte tal
og visere. Sort ru*
skindsrem. Kr. 96,—
1 Ars skriftlig Timex garanti. 14 dages fuld retur-ret. - Ja, send mig omgående
de ure som jeg har sat X ved pr. efterkrav.
tigunerine uvdlut 14 Kångiutlnglneråno utertlneKarsInåuput, ukiordlo Kångiutfngit-
soK pisiarineranit aserOsagaluarpata akeKångitsumik iluarsartlneKarsfnauvdlutik. -
tigunerine akiligagssångoralugit nagsiutfkit ernfnaK, nalunaeKåtat X-imik titarsi-
masaåka.
Navn:
Adresse:
B£
THE GREENLAND MAIL ORDER CORP.
Boks 530 . 3900 Godthåb
é