Atuagagdliutit - 25.09.1970, Blaðsíða 27

Hvornår går rumfærgen?
Europa vil omsider danne en rumfartsorganisation — et europæisk
NASA. Post-Apollo-programmet skal sikre international udnyttelse af
månetogternes erfaringsmateriale.
Af HENRIK DØCKER
11 vesteuropæiske lande er enedes om at oprette en europæisk rum-
fartsorganisation, et organ i stil med det amerikanske NASA, for at
sikre Europa bedre muligheder i fremtidens erobring af verdensrum-
met. Ministre og stedfortrædere fra de 11 lande, deriblandt Danmark,
har på et møde i Bruxelles vedtaget, at tre eksisterende organisatio-
ner, som beskæftiger sig med rumforskning, raketudvikling og tele-
kommunikationssatelitter, ESRO, ELDO og CETS sluttes sammen.
En sådan organisation har været
diskuteret i en længere årrække,
men interessen hos de enkelte
lande for at investere noget vi-
dere i sagen har været yderst
beskeden. Fortalerne for denne
organisation har imidlertid nu
tilvejebragt politisk tilslutning
til, at den stables på bene i løbet
af to år. Allerede til efteråret
vil de 11 lande optage kontakt
med USA med henblik på even-
tuel anskaffelse af amerikanske
raketter til opsendelse af euro-
pæiske kommunikations- og vejr-
nikations-satelitter, der bl. a. re-
præsenterer de europæiske syns-
punkter i den internationale te-
lekommunikationssatellitorgani-
sation INTELSAT.
GROTESK MANGLENDE
KOORDINATION
Det var ellers Storbritannien, der
i sin tid lagde grunden til ELDO,
idet det havde fået militærraket-
ten Blue Streak til overs. 1,3
mili. kr. var i årene indtil 1960
blevet ofret på denne raket, som
den våbenteknologiske udvikling
imidlertid var løbet fra. Lige fra
starten løb organisationen ind i
talrige vanskeligheder, først og
fremmest fordi medlemslandene
ikke helhjertet havde begivet sig
ud i samarbejdet. De havde så-
ledes, hvor ufatteligt det end kan
lyde, aftalt alle tekniske enkelt-
heder om den tretrinsraket, hvor-
af Blue Streak skulle udgøre før-
ste trin, uden at bestemme hvad
denne raket skulle føre ud i him-
melrummet.
Man havde ikke taget kontakt
med ESRO, som skulle arbejde
med selve satellitten, ingen hav-
de bekymret sig med at afgrænse
ELDO’s ansvarsområde, organisa-
tionen stod uden teknisk kvalifi-
ceret personale, og sekretariatet
havde ingen mulighed for at få
presset de meget beskedne bevil-
linger i vejret, når fordyrelser
nødvendiggjorde budgetoverskri-
delser. Afgørende var, at de en-
kelte medlemslandes økonomiske
bidrag til projektet indgik i deres
egne nationale husholdninger, så
enhver fornemmelse af et fælles-
europæisk foretagende var bort-
vejret fra begyndelsen. De øko-
nomiske smerter har forfulgt EL-
DO siden; dertil er kommet skuf-
felse over de mange uheld ved
opsendelsen af raketterne — for-
uden endeløse politiske tovtræk-
kerier.
DANMARKS BIDRAG
De stadige og betydelige forhø-
jelser på ELDO’s budget — fra
1,4 milliard kr. i 1965 til 3,16 mil-
liarder kr. i 1969 — tvang Stor-
britannien til at sige fra, en be-
slutning som i øvrigt blev kraf-
tigt kritiseret af den daværende
oppositionsleder, nuværende pre-
mierminister Edward Heath. EL-
DO har opsendt forsøgsraketter
fra affyringsramper i Woomera
i Australien og Fransk Guyana i
Sydamerika, men synes at have
forløftet sig på sin opgave. En
kraftig svækkelse har det været,
at kun Vesttyskland, Holland,
Belgien og Frankrig fuldt ud har
deltaget i udviklingen af de tre
rakettyper, man hidtil har be-
skæftiget sig med.
Danmark har siden sin indtræ-
den i ESRO i 1964 betalt 44 miil.
kr. i kontingent og ofrer for tiden
ca. 10 mili. kr. om året herpå.
Dersom vi indtræder i den nye
organisation, vil vi antagelig
skulle betale 15 mili. kr. om året
til en begyndelse. Der blev på
Bruxelles-konferencen opstillet et
foreløbigt budgetudkast for 1971-
73 på 293 mili. dollars, men mu-
ligheden for at Danmark beslut-
ter sig til at ofre meget mere på
rumfart og rumforskning i de
kommende år er nærliggende.
USA har nemlig i et globalt Post-
Apollo-program tilbudt alverdens
lande at deltage i den praktiske
udnyttelse af de rige amerikan-
ske erfaringer.
FAST RUMSTATION
MED FÆRGE
Post-Apollo-programmet skal fo-
reløbig løbe over en ti-årig pe-
riode og er budgetteret til 350
mili. dollars om året. Amerika-
nerne har foreslået de europæiske
lande at deltage i konstruktionen
af en rumstation, der med 50—60
mand ombord skal kredse om-
kring Jorden. En videreudvikling
af de bestående løfteraketter
skulle kunne føre til, at der kan
etableres regulær pendul-trafik
mellem rumstationen og Jorden
ved hjælp af raketter, som bru-
ges flere gange.
Post-Apollo-programmet kan
ifølge aktuelle amerikanske be-
regninger reducere transportom-
kostningerne i rummet til en
tiendedel af de nuværende.
FJERNSYNS-SATELLIT MED
STORE PERSPEKTIVER
Til november holdes et nyt møde
om rumfarten i Bruxelles, og in-
den da ventes det, at de 11 lande
har besluttet, om de vil deltage
i bygningen af en europæisk tele-
satellit til 450 mili. dollars. Det
drejer sig om en kombineret sa-
tellit for såvel telefon- som fjern-
synsspredning, der vil betyde en
stor aflastning og forenkling. Via
den satellit vil Danmark f. eks.
kunne modtage fjernsynspro-
grammer uden om den vesttyske
TV-antenne, vi ellers er afhængig
af. En sådan satellit kan mulig-
vis være færdig i 1980, og vil
formentlig betyde første skridt i
den udvikling, som ender med,
at enhver fjernseer kan modtage
et hvilket som helst internatio-
nalt program direkte via satellit.
Manufaktur en gros
Strømper, trikotage, strikvarer
og småting, osv.
Prøver fremsendes gerne.
Fa. VIGGO TRUSTRUP,
3400 Hillerød.
forskningssatelitter og måske
endog konstruktion af en rum-
færge, som kan transportere
mennesker og udstyr frem og til-
bage mellem jorden og en rum-
station i kredsløb om vor planet.
FRIKTIONER, DOBBELT-
ARBEJDE, PENGEMANGEL
Det hidtidige Europa-samarbejde
inden for disse emner har fundet
sted i ELDO, den europæiske or-
ganisation til udvikling af satel-
lit-bærende raketter — som Dan-
mark ikke er medlem af — og
ESRO, den europæiske rumforsk-
ningsorganisation, begge oprettet
i 1964 og med Paris som hoved-
sæde. De er ifølge sagens natur
søsterorganisationer, men ikke
just blevet opdraget sammen og
har heller ikke den samme med-
lemskreds. I de senere år har de
to organisationer dog haft et
snævrere samarbejde, men begge
har måttet slås for tilværelsen på
grund af ultilstrækkelige bevil-
linger. Senest er det så lykkedes
teknikere og videnskabsmænd i
ELDO og ESRO at overtyde po-
litikerne om, at der bør tilveje-
bringes et snævrere samarbejde
med USA for at undgå dobbelt-
arbejde på felter, hvor dette fo-
regangsland har vist vejen.
Af de to organisationer har
ELDO været kastet ud i de al-
vorligste kriser, og det er et
spørgsmål om den ikke ville væ-
re afgået ved døden, dersom red-
ningsplanken i form af fusionen
med ESRO ikke havde vist sig.
Storbritannien besluttede nemlig
allerede i 1968, at det ville trække
sig ud af ELDO i 1971, og be-
stræbelser fra de øvrige medlem-
mer — Frankrig, Vesttyskland,
Belgien, Holland, Italien og
Australien — på at omstøde den-
ne beslutning har vist sig resul-
tatløse. CETS er et noget løsere
sammensat foretagende, en euro-
pæisk konference om telekommu-
KOMPLET TRYKLUFTPROGRAM TIL ENTREPRENØRER
Trykluft er en uundværlig hjælp, når det drejer sig om entre-
prenørvirksomhed i bjergrigt terræn. Atlas Copco kan til-
byde et komplet program:
Transportable stempel- og skruekompr -ssorer - med
kapaciteter fra 2,1 til 34 m3/min.
Bjergboreudstyr - fra små håndholdne bjergboremaski-
ner til større boreaggregater på larvefødder.
Entreprenørværktøj - stenboremaskiner, betonhugge-
hamre, pumper, spunshamre, spil, slibemaskiner m.fl.
Cobra motorboremaskine-verdens letteste benzindrevne
stenboremaskine og betonhammer. Den vejer kun 25 kg
og er således nem at føre frem overalt i uvejsomt terræn
eller under forhold, hvor trykluftmateriel slet ikke kan trans-
porteres. Med et 29 mm hårdmetalbor borer den f. eks.
med en hastighed på 280 mm pr. minut i hård granit.
Sandvik Coromant hårdmetalbor.
Prospekter og priser fås hos:
Atlas Copco A/S, Valhøjs Allé 160, JblosCopCO
2610 Rødovre, København
27