Atuagagdliutit - 18.02.1971, Blaðsíða 12

En redegørelse
I Grønlandspostens julenummer
1970 var der en artikel om mine
oplevelser i årenes løb. I artiklen
står der bl. a., at beboerne i
Arsuk i min tid levede så godt
som udelukkende af affald fra
kryolitbruddet Ivigtut. Jeg har
ikke selv skrevet artiklen, men
jeg vil tage dette udtryk tilbage.
Ungdommen i dag ved ikke, hvor-
dan forholdene var dengang, og
det kan derfor opfattes som en
nedsættende bemærkning om Ar-
sukbeboerne, som jeg altid har
sat pris på. Derfor vil jeg kom-
me med en redegørelse:
Dengang havde Ivigtut den ene-
ste større affaldsplads i hele
Grønland. Der kunne man finde
mange ting, som man kunne an-
vende til mange formål. Folk fra
Arsuk og andre bygder plejede
at rode i affaldsbunken og finde
mange anvendelige ting. Om disse
plejede man at sige: Klunsere,
dem der tager fra affaldsbunken.
Arsuk var dengang det eneste
beboede sted i Ivigtuts umiddel-
bare nærhed. Intet under, at ar-
sukkerne levede af Ivigtut. I
sandhedens interesse må jeg til-
føje, at der kom mange klunsere
til senere, da amerikanerne op-
rettede baser og GTO blev til.
Men man må ikke glemme, at
der også var storfangere i Arsuk
— nogle af dem lever endnu.
Disse opretholdt fangererhvervet
dygtigt om modigt. Jeg har også
beundret de mindre dygtige fan-
gere i Arsuk for deres opfind-
somhed til at skaffe føde fra
havet. Og selvfølgelig mente jeg
slet ikke disse bestemte menne-
sker, da jeg brugte det nævnte
udtyk.
Dengang var Arsuk lukket. I
mange år var stedet isoleret og
var glemt af myndighederne. Det
gjorde ondt på mig. Derfor be-
sluttede jeg, da jeg blev medlem
af landsrådet at ville arbejde for
Arsuks åbning. Det var synd for
den ellers dygtige initiativrige be-
folkning. Jeg brugte sommetider
hårde ord over for myndigheder-
ne for at udfri arsukkerne fra
stavnsbåndet. Derfor arbejdede
jeg sammen med kloge folk fra
Arsuk. Og vi blev ikke skuffet.
Fremgangen lod ikke vente på
sig. I løbet af få år oplevede
Arsuk en erhvervsmæssig frem-
gang uden lige i Grønland. I dag
kan folk i Arsuk opvise forbav-
sende gode resultater. Med deres
moderne både tager de ned til
det sydligste Grønland for v at
hente fisken og fanger hvaler til
glæde for kødhungrende beboere
i andre byer.
Elias Lauf,
Julianehåb.
Problemfri
lastbil-kørsel
begynder
meden
Bedford-
samtale
med os!
GM
BEDFORD
- et General Motors produkt.
VI ER ALTID
til Deres tjeneste med kom-
plet reservedelslager samt
nyt moderne dieselvsarksted
for reparation af brændstof-
pumper og dysser.
Stort ombytningslager af:
starter, dynamo, kølere, kob-
linger, brændstofpumper,
dysser og sæder.
- Eller hvis Deres motor
»brækker ned«, kontakt os,
og vi sender omgående om-
bytningsmotor, så De uden
store afbrydelser kan køre,
mens vi reparerer.
Hurtig og omhyggelig eks-
pedition.
Bedste referencer fra Grøn-
land.
VAUXHALL-BEDFORD
KO. FREDERIKSEN
HOLBÆK
TELEFON (03)431313*
Større kommunal indflydelse
i børnehavernes drift
Under henvisning til Hansine Jo-
hansens indlæg i Grønlandspos-
ten af 7. januar d. å. er det mig
en glæde at kunne meddele, at
hendes kritik deles af mange,
mange mennesker, og hendes pæ-
ne måde at fremføre sine betragt-
ninger kan man kun respektere.
Børnehavelederens betragtnin-
ger er af pædagogisk art, og det
lyder meget morsomt, men har
jo ikke nogen som helst relevant
forbindelse med den daglige virk-
somhed.
Jeg vil dog gerne ved denne lej-
lighed offentliggøre et af pastor
Fritz Lerche udsendt brev til
medarbejderne indenfor Lands-
organisationen Red Barnet, som
er blevet udsendt, men næppe
kendt i tilstrækkelig grad, og jeg
citerer her brevet på mit eget
ansvar:
Kære medarbejdere!
På given foranledning vil vi
gerne erindre om, at vore børne-
haver i Grønland må, ligesom
daginstitutionerne her nede, have
åbent alle hverdage året rundt.
Muligvis med undtagelse af dage-
ne mellem jul og nytår.
Da RED BARNET i sin tid tog
opgaven med børnehaver i Grøn-
land op, havde de første børne-
haver, der blev oprettet, nærmest
karakter af halvdagsbørnehaver,
f. eks. børnehaven i Godthåb,
Julianehåb og Nanortalik.
Dens opgave var, gennem be-
skæftigelse og leg, at medvirke
til fremme af børnenes karakter-
udvikling, og samtidig hjælpe de
hjemmehørende børn til tidligt at
vænne sig til at høre dansk.
Det er gået i Grønland, som
det er gået her nede, at ved siden
af børnehavens pædagogiske op-
gaver, træder den sociale opgave
ind i billedet Den opgave, at tage
sig af børnene, medens mødrene
på den ene eller anden vis er be-
skæftiget udenfor hjemmet.
Dette er baggrunden for, at
vore børnehaver nu må have
åbent alle hverdage året rundt.
Hovedrengøring og istandsæt-
telser af børnehaven samt maling
og lakering af legetøj og møbler
må udføres sideløbende med det
daglige arbejde. Hvis dette ikke
kan gennemføres, må disse funk-
tioner henlægges til dagene mel-
lem jul og nytår.
Ifølge Deres kontrakt tilkom-
mer der Dem ved Deres hjem-
komst feriegodtgørelse af den
indtjente løn, og der tilkommer
Dem således ikke ferie under
Deres ophold i Grønland.
Med venlig hilsen
RED BARNET
Fritz Lerche,
formand for Grønlandsudvalget.
Ansvaret er naturligvis vanske-
ligt at placere, men af den kritik
der stadig fremføres fra mange
sider, så er der noget forkert
ved opbygningen og tilsynet samt
ledelesen af børnehaverne.
Vi har her i Christianshåb haft
børneparkering ved KFUK’s So-
ciale Arbejde, og denne har fun-
geret ganske fremragende, og jeg
kan oplyse, at børnene hellere
ville være anbragt i denne mid-
lertidige børneparkering end i
den lokale børnehave.
Lad mig indrømme at denne
kritik måske er for hård, men at
der er noget forkert ved ledelsen
af børnehaverne har Hansine Jo-
hansen min fulde tilslutning til,
og jeg synes at det er på tide, at
Arbejds- og Socialdirektoratet tog
sagen i sin egen hånd — ikke
mindst da det nu er de grøn-
landske kommuner, som afholder
udgifterne i forbindelse med bør-
nehavernes drift, men uden at
have den fornødne indflydelse på,
hvorledes disse drives.
Jeg er ikke sikker på, at det
er den rigtige måde, at man lader
Landsorganisationen Red Barnet
forsyne børnehaverne med ledere
og personale. Jeg vil tro, at der
må kunne findes en anden løs-
ning, således at både driften og
Det var en fremragende nytårs-
tale landsrådsformand Erling
Høegh holdt, refereret i A/G den
7.1.1971. Klarere, tydeligere og
mere præcist kan grønlændernes
valgsituation næppe gøres op.
Det er lykkeligt når det tilmed
kommer fra en af deres egne.
Men talen opfordrer til en kom-
mentar, for hvad er det Erling
Høegh vil opnå? Er det en een-
stemmighed overfor den fremti-
dige udvikling? Er det et forsøg
på — en gang for alle — at stoppe
for al yderligere snak om „Grøn-
land for grønlænderne" eller et
nedsat udviklingstempo? Eller er
det gjort i bedste mening, en op-
fordring til hver enkelt grønlæn-
der om at gøre sin egen stilling
op, bogstavelig talt at spytte me-
let ud af munden, og så blæse?
Jeg håber og tror at det er det
sidste. I så fald skal Erling Høegh
have de bedste ønsker med på
vejen. Også jeg ser gerne en af-
klaring.
Men faren for at talen bliver
misforstået er i allerhøjeste grad
til stede. Erling Høegh er en så
oratorisk begavelse, at det i nogen
grad kan komme til at minde om
demagogi. For de mennesker der
arbejder på et mere grønlandsk
Grønland vil talen blive opfattet
som tidlig valgpropaganda. Her
rykker landsrådsformanden i fel-
ten for sin egen ide, og det han
vil, er at knægte os andre.
I stedet for at få et enigt lands-
råd som udelukkende bakker Er-
ling Høegh op, ville det være en
lykke for demokratiet, om der
virkelig blev nogen uenighed.
Ikke om torskepriser eller køle-
husproblemer, men om de store
linjer. Det skulle så i givet fald
være på grundlag af en personlig
ikke mindst det daglige arbejde
kunne komme ind i et mere na-
turligt gænge, og samtidigt burde
de kommunale børneforsorgsud-
valg have en større indflydelse
end det er tilfældet i øjeblikket.
Det er mit håb, at der vil ske
en gennemgribende ændring af
disse børnehavers organisation,
og at man i højere grad vil over-
give ansvaret til kommunalbesty-
relserne, som afholder samtlige
udgifter, og på samme måde give
kommunalbestyrelserne og deres
sociale udvalg en større myndig-
hed i forhold til ledelsen af Red
Barnets børnehaver, der drives af
en dansk institution, som det —
desværre — har vist sig ikke har
formået at leve op til de krav,
som man burde kunne forvente,
at en sådan forening kunne imø-
dekomme. Skulle en ændring
kunne ske, hvad der vel er af
den største betydning, ville dette
kunne virke til gavn for den
grønlandske befolkning, til fordel
for hvem børnehaverne er opret-
tet.
H. Lepper,
kæmner,
Christianshåb.
stillingtagen, taget gennem et
personligt valg. Det ville måske
skabe den debat, som alt for
længe har været savnet i det
politiske liv i Grønland.
Man skaber nu en gang ikke
demokrati ved gennemført een-
stemmighed, ligegyldig hvor rig-
tigt ideen end kan se ud til at
være.
Det er muligt at jeg har taget
fejl af Erling Høeghs motiver.
Jeg håber det. Hvis jeg har taget
fejl og hans ønsker bliver fulgt,
så tror jeg at fremtidens Grøn-
land bliver bedre at leve i.
Jacob Benthien.
Vi blev
tvangsforflyttet
Det lakker mod enden med kul-
minen i K’utdligssat. Mange er
allerede flyttet fra byen, og ikke
alle er tilfredse med den behand-
ling, de har fået. Nogle er flyttet
tilbage, nogle længes hjem, nogle
får mindre i løn, og mange, der
har haft eget hus, er ked af at
skulle betale en høj husleje i til-
flytterbyen.
Det er hverken kommunalbe-
styrelserne eller landsrådet, der
har fundet på at nedlægge K’ut-
dligssat. Det er staten, der lukker
minebyen, fordi den ikke længere
kan klare udgifterne. Vi, der har
haft eget hus, blev tvunget af
staten til at forlade vort hus og
vor by. I K’utdligssat arbejdede
vi for staten, men staten har ikke
kunnet give os ordentlige boli-
ger. Derfor byggede vi selv huse
og har betalt dem. Men vi forlod
dem, fordi staten sagde vi skulle,
Der blev foretaget vurdering af
vore huse, og vi fik besked på,
at vi får erstatning.
Jeg flyttede i 1969 men har
endnu ikke fået erstatning for
huset. Jeg hørte i radioavisen, at
man først nu skulle til at be-
handle spørgsmålet i grønlands-
ministeriet. Vi, der har huse i
K’utdligssat må henvende os til
grønlandsministeren og kræve, at
erstatningsspørgsmålet bliver be-
handlet som en hastesag. Hvad
mener andre fraflyttere med eget
hus?.
Egede Boassen,
NarssaK.
'TorRT
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller
karamellet erKortutuat tåssåuput Toms Guld Karameller
En fremragende tale
12