Atuagagdliutit - 18.02.1971, Blaðsíða 19

Magdalene Pedersen og familie, fotograferet under et besøg i Godthåb
for 8 år siden.
Magdalene Pedersen ilaxutailo, åssilineKarsimassut NQngme tikerår-
neråne ukiut arfineK pingasut matuma sujornagut.
Grønlænderinde første
kvinde i canadisk råd
Vil arbejde for bedre uddannelse og beskæftigelsesmuligheder for
sine stammefrænder samt bevarelse af eskimosproget.
„Landsrådsvalget" i Nord-Canada
1 begyndelsen af det nye år er
historisk på mindst tre måder.
For det første er det 100 år
siden, Det nordcanadiske territo-
rium (N.W.T.) blev oprettet.
For det andet har den første
kvinde fået plads i territoriets
„landsråd".
For det tredje er denne kvinde
en grønlænderinde.
Det er Magdalene, født Heil-
mann, kaldet Lene i Canada. Hen-
des mand, Asger Pedersen, er
dansk-canadier, hvis bedstefar,
der hed Jørgensen, i sin tid var
præst i Grønland. Ægteparret
Asger og Lene Pedersen driver i
dag et turisthotel i Coppermine
nordvest for Hudson Bay. Asger
Pedersen var tidligere ansat i
Hudson Bay Compagny. Ægte-
parret har boet på forskellige
eskimoiske pladser, bl. a. i Godt-
håbs venskabsby, PangnertoK i
Baffinland.
PENNEVENNER —
Asger og Magdalene Pedersen var
pennevenner i flere år, før de
traf hinanden. Asger kom på
besøg i Sukkertoppen, hvor Lenes
forældre bor. Faderen, Frederik
Heilmann, er fra Godthåb, og
moderen, Marie, fra Sukkertop-
pen.
Under besøget blev de to unge
mennesker viet i Sukkertoppens
gamle kirke, og Magdalene rejste
med til Canada. Det er 10 år
siden.
Hun blev snart en kendt per-
son i sit nye land. Hun har altid
været energisk, levende interes-
seret i sine omgivelser. Sin semi-
narieuddannelse havde hun straks
megen nytte af i arbejdet for
sine stammefrænder i Canada.
Dette arbejde udfører Magdalene
bl. a. gennem den canadiske radio
i nyheds- og reportageudsendel-
ser på eskimoisk. Lene taler i
dag elleve canadisk-eskimoiske
dialekter — foruden grønlandsk,
dansk og engelsk.
VALGET —
Om valget skriver Magdalene,
der er 30 år, til undertegnede
bl. a.:
— Vi var 10, som blev valgt
til „landsrådet". Der var to andre
kvinder blandt kandidaterne, men
de opnåede ikke valg.
Lene har vundet i alle de seks
kredse i hendes valgdistrikt. I
„landsrådet" vil hun arbejde for
bedre skoler, bedre undervisning,
bedre og flere uddannelses- og
beskæftigelsesmuligheder for de
canadiske eskimoer. — Desuden
taler hun for bevarelse af det
eskimoiske sprog, ikke mindst
gennem undervisning på skoler-
ne.
I sit brev fortæller Lene, at det
nordcanadiske „landsråd" holder
tre møder årligt. Medlemmerne
får 7500 canadiske dollars om
året, foruden op til 3000 dollars
til rejseudgifter — d.v.s. ialt om-
kring 73.500 kroner. Under møder
har de 25 dollars i dagpenge.
Disse 175 kroner dækker lige
akkurat kost og logi, når man
bor på hotel, skriver hun.
Ægteparret Pedersen i Copper-
mine har fire børn. Lene får
endnu mere travlt end før. —
Men hun kan lide at arbejde,
ikke mindst for andre.
Uvdl. Kristiansen.
kalåleK Canadame lands-
rådime arnaK sujugdleK
nagguveitatine sulissukumagai ilmiagaKarnerulerKuvdlugit
sulivfigssaKarnerulerKuvdlugitdlo OKautsisik katangnagit
Canadap avangnåne „landsråd"-
imut Kanigtukut KinersineK pi-
ngasutigut OKalugtuarissaunerme
erKaimassagssartaicarpoK. 1. ukiut
100 kångiuput Canadap avangnå-
ne nålagaKarfeKalerneranit. 2. ta-
matuma „landsråd“-ianut aitsåt
arnamik KinigaussoKarpoK. 3. ar-
naK tåuna kalåliuvoK.
tåssa Magdalit, Heilmanniuga-
luartOK. Canadame Lenemik tai-
gorpåt. uvia Asger danskiuvoK ca-
nadamiungorsimassoK. åiparit
tåuko Pedersenikut Hudson Bayp
oKalungneK
pitsaussoK
landsrådip sujuligtaissuata Erling
Høeghip ukiortåme OKausé, A/G-
ime januarip 7-ne 1971 ilångune-
Kartut pitsauvdluinarput. kalåt-
dlit aulajangerniartariaKalernerat
tåussuminga ersserKaringneru-
ssumik påsinarnerussumigdlo o-
KautigineKarsinaugunångilaK. nu-
åneKaordlo tåuko kalåtdlip nang-
mineK OKauseringmagit.
OKausile navsuiauteKarfigissa-
riaKarput, sunamiuna Erling
Høeghip anguniarå? sujunigssa-
me ineriartornigssaK isumaKati-
gissutigineKarpa? tamatumane
pimorutdlugo nipangerseriarne-
Karpat oKausiussartut Kalåtdlit-
nunåta kalåtdlinuinaK tungatine-
Karnigssånik imalunit ineriartor-
neK kigaitdlagtiniarneKarpa? i-
malunit kalåtdlit atausiåkåt ka-
jumigsårneKarpat erKarsautigiv-
dluarKårdlugo isumartik issertu-
ångitsumik anerKuvdlugo?
neriugpunga isumaKarpungalo
kingugdleK tåuna pineKartoK.
taimåisagpat Erling Høegh iluag-
titsivdluarnigssamik kigsåutaria-
KarpoK. uvangame åma ilalernar-
tipara ersserKingnerussumik på-
sissagssaKalernigssaK.
OKausile åma angnertorujug-
ssuarmik påsinerdlungneKaratar-
sinåuput. Erling Høegh OKatdlo-
rigsqrujugssuvoK, agdlåt tusar-
nårtiminik tiguaivdluinarsinauv-
dlune. Erling Høeghip OKausé Ki-
nerKussårutitut piårpatdlåtut i-
ssigineKarsinåuput inungnit ka-
låtdlit nunamingne suniuteKarne-
rulernigssånik pingårtitsissunit,
ima isumaKartOKardlune lands-
rådip sujuligtaissua mana isuma-
minik sarKumiussissoK piumassa-
rigalugo uvagut avdlat naKisima-
neKarnigssarput.
demokratimut iluaKutåusagalu-
arpoK isumaKatigingitsoKaleralu-
arpat, landsråde tamarmiuvdlune
Erling Høeghimik tapersersuina-
rane. sårugdlit aké nigdlatårtit-
sivitdlunit pinagit, ajornartorsiu-
titdle angisut pivdlugit. taimåi-
sagpat tamåna pissariaKåsaoK
nangminérdlune ajornartorsiuti-
nik isumaKarfigingningnikut,
nangminérdlune aulajangernikut.
imaKa tamåna oKatdlinermik pi-
lersitsisagaluarpoK, Kalåtdlit-nu-
nåne politikip tungåtigut sivisu-
vatdlåmik maKaissineKarsima-
ssumik.
tåssame demokrati pilersine-
KartångilaK isumaKatigigtuåinar-
nikut, isumaK Kanordlunit erKor-
tigissaraluarångat.
imåisinauvoK Erling Høeghip
isumå påsineerdlugsimagiga. ne-
riugpunga taimåitoK. uvanga ku-
kusimaguma Erling Høeghivdlo
kigsautigissai malingneKarpata,
tauva isumaKarpunga sujunigssa-
me Kalåtdlit-nunåt inuvfigiumi-
narnerulerumårtoK.
Jakob Benthien.
avangnåne-kangiane nunaKar-
fingme Coppermineme takoma-
rianut akunitarfiuteKarput. Asger
niuveKatigigfingme Hudson Bay
Companyme atorfiliusimagaluar-
poK. åiparit taimailivdlutik eski-
mut nunaKarfé Kavsit najorsima-
vait, ilåtigut Nup ikingutå Pang-
nertoK BaffinlandimltOK. Asgerip
åtå Jørgensen KangångortoK Ka-
låtdlit-nunåne palasiusimavoK.
agdlagkatigut ikingutigit —
Asger Magdalitdlo ukiune Kavsi-
ne agdlagkatigut ikingutigigsimå-
put, Asger Manitsumut, Magdalip
nunånut, tikerårmat aitsåt nåpi-
put. Magdalip angutå Frederik
Heilmann nungmiuvoK, arnå Ma-
rie manitsormiuvdlune.
nåpisimatsiåinaK Manitsup OKa-
lugfitOKåne katiput. Magdalip
uvisåne CanadaliaKatigå. taima-
nernit måna ukiut Kulit Kångiu-
put.
Magdalit erninaK nunatåmine
nalungisaulerpoK. sulerusussuseK
Kangale pigissarå. avatangissine
soKutigivdluinagarai. Canadame
nagguveKatiminut suliniarnermi-
ne Nungme seminariame iliniarsi-
manine iluaKutigivdlualerpå. su-
liniarnine ilåtigut ingerdlåpå Ca-
nadap radioatigut radioavisilior-
tarnermigut autdlakåtitagssior-
tarnermigutdlo, soruname eski-
mut OKausé atordlugit. eskimut
OKaloriausé åssigingitsut arKanig-
dlit sapingilai — kalåtdlisut, sav-
dlunåtut tulugtutdlo OKalugsinau-
nerme saniatigut.
KinersineK —
ukiortåp migssåne KinersineK piv-
dlugo Magdalit 30-nik ukiulik
atåne atsiortumut ilåtigut ima ag-
dlagpoK:
— Kuliuvdluta Kinigauvugut. Ki-
nigagssångortitut ilait mardluk
åma arnåuput, Kinigåungitsordlu-
tigdle.
Magdalit Kinersiviup suliniarfi-
gissame ingmikortortaine arfini-
lingne tamane ajugausimavoK.
„landsråd“imingne sulissutigini-
arpai eskimut atuarfisa atuarti-
tauneratalo pitsångorsagaunig-
ssåt, sulivfigssaKarnikut iliniarti-
taunikutdlo amerdlanerussunik
ajunginerussunigdlo periarfigssa-
Kalernigssåt, eskimutdlo OKausisa
umarigsarneKarnigssåt — ming-
nerungitsumik atuarfigtigut.
Magdalit agdlagpoK Canadap
avangnåne „landsråde" ukiumut
pingasoriardlune atautsimitartoK.
ilaussortat ukiumorsiaKarput 7500
dollarsinik, angalanermingnutdlo
3000 dollarsit tikitdlugit atugag-
ssaKarsinautitåuput, katitdlugit
73.500 krunit migssait. atautsimi-
nermingne 25 dollarsinik uvdlor-
musiaKartarput. — tåuko 175 kru-
nit akunitarfingme najugaKaråine
nåmarKåinartåsåput, Magdalit ag-
dlagpoK.
Magdalikut sisamanik méra-
Karput. landsrådimilernermigut
Magdalit sule ulapinerulisaoK. ki-
siåne sulineK nuånarissarå, ming-
nerungitsumik inoKatit sulissu-
nigssåt.
Uvdl. Kristiansen.
Byggegrund
beliggende ved Nykøbing (Mors) med alle tiders udsigt over
Limfjorden. Areal 2695 m'2. — Pris: 23,00 kr. pr. m2 kontant.
Henvendelse:
J. WALTHER-LARSEN
„Dommergården" . Odde . 9560 Hadsund
4m/h' ■
tK' Wnbr
Rantzausminde
Bådebyggeri
og Årefabrik
Talagramadr. .Strong*
SVENDBORG
BOLCHER
fra
Helretia
er de bedste
- i nemme poser
-12 forskellige slags
sukuarKat Helvetiamit pissut pitsau-
nerpåuput
— pugssiarigsut
— åssigingitsut 12
19