Atuagagdliutit - 18.02.1971, Blaðsíða 24

TEKNIK TMJ AYfi l\ W :r7 I)
oq aas wm s# IB
VIDENSKAB m MM

Dommedag
- forurening
Kloden kan gøres ubeboelig på 30 år, siger videnskabsmand i advarsel
mod forurening.
Af Jens Jørgen Kjærgaard . (RB-Special).
Dommedag synes nær. Menneske-
slægten er nu så talrig og mæg-
tig, at den er godt på vej til at
gøre kloden ubeboelig. Ligesom
bakterier, der i et reagensglas
formerer sig med stor hast, risi-
kerer vi at blive forgiftet af vore
egne affaldsprodukter.
— Den teknologiske drøm er i
færd med at blive et mareridt, og
det er på tide, at vi vågner, hvis
vi ikke vil risikere at dø, mens vi
sover, skriver den britiske viden-
skabsmand og forfatter Gordon
Rattray Taylor i sin nylig ud-
komne bog „Dommedag".
Alle de større vandløb i Europa
og Nordamerika er forurenet, og
meneskene og alle levende væ-
sener iøvrigt ophober i legemet
usete mængder af tunge metaller,
insekt-, og ukrudtmidler, asbest-
støv og andre stoffer, der er død-
bringende, når de koncentreres.
Vi må frygte en forrykkelse af
balancen i naturen, en forstyrrel-
se, der kan udrydde livet.
SUPERFORURENING DRÆBER
I millioner af år har vi kendt en
verden, hvis naturrigdomme fore-
kom uudtømmelige. Lige så hur-
tigt, vi brugte tingene, erstattede
moder jord dem uden at behøve
hjælp. Men i dag er vi nået til det
stadium, da vi må erkende, at
vandløb kan forurenes uoprette-
ligt, at have kan fiskes tomme,
og at skove må plejes, hvis de
ikke skal forsvinde, erklærer Rat-
tray Taylor.
Endnu har vi bevaret vor pri-
mitive optimisme med hensyn til
luft og vand. Vi tror, at der altid
Stangstål
Faconstål
Båndstål
Stål
Armeringsstål
Stålbjælker
RHS-profiler
Præcisions-
stålrør
Rustfrit stål
Emnerør
Plader
Aluminium-
profilplader
P.V.C.-beklædte
profilplader
Galvaniserede
profilplader
Søm, tråd
Skruer, bolte
Vi sender gerne brochuremateriale
brochurinik påsissutigssanik nagsitdluarsinauvavtigit
LEMVIGH
& MUNCK A/S
1003 København K
Vestergade 16
Telefon (01) 1505 25
5000 Odense
Tolderlundsvej 115
Telefon (09) 14 33 22
-MULLER
• STÅL
8100 Aarhus C
Sverigesgade
Telefon (06) 13 33 22
vil falde regn nok til at dække
vore behov, og vi tror, at luften
kan optage al gift. Det er en fejl-
tagelse. Vi er farligt nær græn-
serne for klodens ydeevne. Vi må
se på jorden som et rumskib med
begrænsede forsyninger, som vi
er ved at soide op, fordi vi blindt
og tankeløst griber ind i natu-
rens selvfornyende kredsløb. —
Evnen til genskabelse ødelægges
af superforureningen.
SKAT PÅ FØDSLER
Problemets kerne er, at vi er for
mange mennesker. Hvis verdens
befolkning kun talte 10-15 mili.
individer, kunne vi forurene så
meget vi ville, siger Rattray Tay-
lor. Staten må derfor tilskynde
til børnebegrænsning. En mulig-
hed er at give skattefordele for
barnløse. Ellers må vi en dag
til at udstede bevillinger til bør-
nefødsler, en metode, der vil være
så upopulær, at kun få regerin-
ger vil vove at praktisere den,
før situationen er langt værre
end i dag.
Da en befolkningsstabilisering
vil være meget længe om at slå
igennem er det indlysende, at vi
må foretage en storoffensiv mod
superforureningen gennem en
verdensomspændende organisa-
tion for miljøkontrol, tilføjer for-
fatteren. Forskningsvirksomhe-
den på dette felt må mangedob-
les. Vi må tænke i en størrelses-
orden, der i hvert fald ikke er
mindre end månekapløbets. Dette
beslaglagde omkring fem pct. af
USAs nationalbudget. Målet må
være et rent og sikkert miljø
omkring år 2000.
UFORNUFTEN KAN SEJRE
Rattray Taylor håber, at målet
nås, men frygter, at fornuften
ikke sejrer. Det er dog muligt,
at naturen selv griber ind. Over-
befolkningen kan føre til sjælelige
belastninger, der underminerer
kønsdrift og frugtbarhed. Der er
tegn på, at dette er begyndt at
ske. Hungersnød, sygdom og krig
kan også nedsætte befolknings-
tallet, og måske giver dette men-
neskeheden en ny frist, og en mu-
lighed for at gentage sit vanvid.
— Det er muligt at overvinde
de fleste af de farer, som beskri-
ves i bogen dommedag, siger han.
Det koster dog umådelig dyrt, og
måske får vi en livsform, der
svarer til den, høns har i burene
på en fjerkræfarm.
Rattray Taylor ser for sig en
menneskehed henvist til at leve i
kuppelbyer, i en verden uden
privatliv og fred, uden grønne
marker og blå himmel, og hvor
alle er nødt til at arbejde hårdt
for at opnå en tilnærmelse til de
vilkår, som moder jord på et for-
nuftigere befolkningsniveau ville
levere gratis.
GLOBALT INGENIØRVÆSEN
Et nyt udtryk er ved at liste sig
ind i hverdagssproget: det globale
eller planetariske ingeniørvæsen.
Betegnelsen afspejler erkendelsen
af, at mennesket kan udføre ar-
bejder, der ændrer klodens an-
sigt. Der er endda himmelstræ-
bende planer om at ændre atmos-
færen på Mars og Venus for at
gøre disse planeter beboelige, og
om bygning af nye kloder med
stumper af kæmpeplaneten Jupi-
ter.
Rattray Taylor advarer: — Det
er min overbevisning, at vi aldrig
vil være i stand til at forudsige
alle tænkelige virkninger med
fuld sikkerhed, og at der før eller
siden vil indtræde katastrofer. Vi
ved allerede, at dæmningsbyggeri
kan udløse jordskælv i stor skala,
og forsøg på at ændre klimaet
kan ødelægge store landområder.
Et ambitiøst sovjetisk projekt
om at bygge en dæmning over
Beringsstrædet mellem Rusland
og Alaska har til formål at smelte
polarisen og at give store dele af
den nordlige halvkugle et var-
mere klima. Men vort kendskab
til naturen er ikke så godt, at
man kan udelukke afsmeltning af
ismasser på Sydpolen, og det vil
betyde, at mange storbyer sættes
under vand.
ISTID — ELLER VARMEDØD
Klimaet er ved at ændre sig al-
lerede som følge af, at gasarter
og mangfoldige former for støv
sendes ud i luften af køretøjer,
fly og fabrikker og private fyr.
Og det er slet ikke umuligt, at
denne forurening med utrolig
pludselighed kan udløse en ny
istid.
Reid Bryson, chef for den me-
teorologiske afdeling ved Univer-
sity of Wisconsin, har på grund-
lag af en dansk-amerikansk un-
dersygelse på Grønlands ind-
landsis påvist, at jordens atmos-
fære kan eksistere i mindst to
relativt stabile tilstande, og at
pludselige skift kan ske som følge
af et eller andet chock.
Da den sidste istid begyndte,
blev talløse mammut-elefanter
lynfrosset over hele Europa. Man-
ge findes stående, med skind og
hår bevaret, nogle har ufordøjet
græs i maven og stumper af mad
i munden. De er tilsyneladende
omkommet på sekunder i en sne-
storm, der begravede alt, en kli-
matisk ændring af utrolig karak-
ter. Det er også muligt, at jor-
dens levende væsenet lider var-
medøden, skriver Rattray Taylor.
Den spildvarme, som skabes af
industrialisering og motorisering,
kan ødelægge ligevægten i atmos-
færen på en sådan måde, at jor-
den om 26 år vil være for varm
til, at nogen som helst form for
højere liv kan eksistere på den.
IKKE ILT NOK
Kvælningsdøden truer også. Ska-
dedyrsbekæmpelse kan komme så
vidt ud af kontrol, at også diato-
méerne omkommer. Det er de
bitte små fritsvævende havplan-
ter, der danner grundlaget i fiske-
nes føde, og som producerer 70
pct. af den ilt, der findes i luften.
I forvejen ødelægger menneske-
heden ilt i langt større mængder
end nogensinde før. Industrisam-
fundene bruger 12-15 pct. af den
biologiske iltproduktion, og det
er altså indlysende, at livet hur-
tigt kan komme i alvorlig fare.
Og når livet dør, forsvinder ilten
også, og atmosfæren vender til-
bage til den oprindelige primitive
tilstand. Det er et ejendommeligt
faktum, at jorden kun kan op-
retholde liv, fordi der findes liv
på den.