Atuagagdliutit - 18.02.1971, Blaðsíða 21

Kirkeligt fællesmarked
Eventuelt medlemsskab af fælles-
markedet er tidens aktuelle
spørgsmål. I disse dage fører
landsrådets forretningsudvalg
vigtige forhandlinger i Køben-
havn. Det overvejes, hvilke kon-
sekvenser et medlemsskab vil få
^0r grønlandsk samfundsliv og
erhvervsliv.
I den anledning må man også
bemærke, hvad danske røster har
sagt for og imod. Der har været
Ængstelse for, at dansk kultur
ville gå til grunde, når man skulle
tage konkurrencen op med de
store nationer. Spørgsmålet må
ikke blot være større indtægter,
større afsætning af landbrugsva-
* rer- Et medlemsskab af fælles-
markedet vil også føre mange
andre ting med sig. Når man skal
se På dansk kultur i øjeblikket,
som det udadtil bliver kendt i
form af pornografiske skrifter og
film, vovede og absurde romaner,
sa kan man i visse stunder godt
spørge sig selv, om vi har så me-
§et at miste. Vi tager næppe ska-
be af lidt større kontakt med
vore sydlige nabolande.
E>er har også været udtrykt
store betænkeligheder over, hvil-
ke konsekvenser et medlemsskab
' ville få rent kirkeligt. Vi vil jo
her komme i selskab med stater
med katolsk dominans. Udtalel-
ser om, at det er den katolske
kirke, der dominerer de store
fmans- og industriforetagender er
velkendte, men andet end
skræmmebilleder er det næppe.
Eet forlyder jo også, at ka-
tolske kredse i Sydeuropa har
udtrykt frygt for at komme i sel-
skab med de frisindede skandi-
naver, der omgås hinanden på
en meget fri måde.
Grundloven bliver dog ikke
asndret og erfaringerne fra det
nuværende fællesmarked har
gjort denne frygt ubegrundet.
<1 Tværtimod er der åbnet mulig-
hed for større gensidig forståelse
°§ for et sammenhold tværs over
alle grænserne.
Splittelse er altid noget ondt.
Siden begyndelsen af dette år-
hundrede har de amerikanske
kirkesamfund set det ulykkelige
1 den overhåndtagende indbyrdes
konkurrence og det, der er end-
nu værre, at måtte præsentere
he fremmede folkeslag for en
mission, der var en broget sam-
mensætning af forskellige kri-
stendomsopfattelser og kirkelig
Praksis og som bragte nye split-
telser til en i forvejen splittet
verden.
Ee kirkelige enhedsbestræbel-
ser er da heller ikke af ny dato.
Siden 1948 har „Kirkernes Ver-
densråd" været en realitet med
®get kontor og flere kirker er i
årenes løb blevet medlemmer,
h^fen denne verdensomspændende
organisation har også sine iøjne-
faldende svagheder. Det viser sig,
at når man skal udsende fælles-
beslutninger og resolutioner, som
alle kan blive enige om, bliver
det også temmeligt intetsigende.
Det vil da også altid være et
spørgsmål, om en sådan form for
kirkelig „fællesmarked" vil være
ønskværdig. I praktiske spørgs-
mål kan det være godt at samle
kræfterne, men forskellighederne
er store.
Der er derfor heller ingen, der
vil forlange at katolikker skal
blive lutheranere eller omvendt,
men i disse år synes man nok,
at dansk åndsliv kunne trænge
til lidt fornyelse udefra. Et kir-
kesamfund, der har nok i sig
selv, er et døende samfund. Vi
kan godt lære af hinanden uden
at efterligne hinanden. Vi kan
godt være en enhed uden at være
ens.
Således kan den danske kirke
i sammenligning med den grøn-
landske synes underudviklet,
hvad angår kirkegang og salme-
sang, men alligevel ville det ikke
være sundt for de grønlandske
menigheder, om de ikke havde
denne kontakt med den danske
kirke, de mange muligheder for
gensidig påvirkning, som består
i de årlige kirkelige udsendinge
og de danske præster, som vir-
ker her.
På samme måde må man se på
større enheder. Man kan godt
være åben over for andre kirke-
samfund og andre opfattelser
uden at vige en tomme i det,
man er overbevist om er ret og
rigtigt. Man kan godt stifte be-
kendtskab med andre traditioner
og former uden at kaste sine egne
overbord.
Derfor kan større kontakt med
andre kirkesamfund godt blive
en berigelse og vejen til en til-
trængt fornyelse også eventuelt
gennem fællesmarkedet.
Kr. L.
To
fødselsdag«
Mikael Gam
Selvom det måske er omtalt an-
detsteds i bladet, bør det også
her på kirkesiden bemærkes, at
to kendte skikkelser inden for
Grønlands skole og kirke igen
passerer en milepæl, idet tidli-
gere lektor, provst Aage Bugge
den 19. februar kan fejre sin 75-
års fødselsdag, og tidligere skole-
direktør, fhv. grønlandsminister
Mikael Gam 70 år den 14.
februar. Det turde være overflø-
digt i enkeltheder at gøre rede
for, hvad de begge har udrettet
heroppe, men pionerpr har de
begge været. Da de sammen be-
gyndte på Godthåb seminarium i
1925, begyndte et nyt fremstød
inden for danskundervisningen.
I trediverne og årene under
anden verdenskrig var Aage
Bugge lederen af Grønlands kir-
ke og skole. Det har været en
meget krævende opgave i de åi-,
hvor Grønland var skilt fra Dan-
mark, men i stedet for stagnation
kom disse år til at betyde en for-
nyelse inden for så mange om-
råder i grønlandsk samfundsliv
og åndsliv. Efter krigen vendte
Aage Bugge tilbage til Danmark,
men det betød ikke et farvel til
Grønland. Igennem mange års
gerning i det grønlandske lekto-
rat har Aage Bugges gerning sat
sig dybe spor. Det er jo hans
elever, der idag indtager stillin-
gerne som kateketer og præster.
Alle hans elever vil huske ham
som en ven, der med en utrolig
energi forsøgte at tilegne sine
elever så megen viden som mu-
ligt. Han kender den gerning, de
skulle gå ind til og ved hvad de
har brug for, men udover den
sædvanlige undervisning har det
altid ligget ham på sinde, at de
måtte få et åbent blik for dette
lands skønhed og fatte noget af
den kærlighed til det grønland-
ske folk, der for ham altid vil
være en forudsætning for ger-
ningen heroppe.
Da kirke og skole blev delt,
blev Mikael Gam den første sko-
ledirektør. Fra kirkene side skal
denne del af Garns arbejde hu-
skes med taknemmelighed. Der
blev lagt en linie, som siden er
blevet fulgt til stor gavn for både
skole og kirke.
I anledning af de to fødselsdage
skal der herfra siges en hjerte-
lig tak og sendes de bedste ønsker
for dem begge.
Kr. L.
inuvit mardluk
imaxa Atuagagdliutine avdlåkut
erKartorneKarniartut kirkeside-
nikutaoK iléngutariaKarsoråka i-
nuit mardluk Kalåtdlit-nunåne
atuarfeKarnerme ilagingnilo na-
luneKångeKissut kingumut ukiu-
nik nagdligaKarKingmata. tåssa
lektoriusimagaluaK provst Aage
Bugge 19. februarime 75-ilissug-
ssaungmat. åmalo skoledirektøri-
ugaluarnikoK Kalåtdlit-nunånilo
ministeriugaluarnikoK Mikael
Gam 14. februar 70-ilivdlune. i-
nuit tåuko mardluk Kalåtdlit-nu-
nåne nåmagsissait pivdlugit a-
tausiåkånik taiguinigssaK pissa-
riaKånginarpoK, tamarmigdle av-
Kutigssiuissunikuput atautsikut
1925-me Nup iliniarfigssuane
autdlartikamik Kavdlunåtut atu-
artitsineK autdlariautigssitdlugo.
1930-it ingerdlaneråne éipag-
ssånigdlo sorssungnerssuaKarne-
rane Aage Bugge Kalåtdlit-nu-
ilagigtut fællesmarkedeKarneK?
fællesmarkedimut ilaussortångo-
rumårsinauneK nalivtine apemu-
tauvoK soKutiginartoK. uvdlune
måkunane landsrådip forret-
ningsudvalgia Københavnime pi-
ngårtunik OKatdlisigissaKarpoK.
isumaliutigineKarput fællesmar-
kedimut ilaussortångornerup ka-
låtdlit inuiaKatigigtut inuneråne
inussutigssarsiomerånilo sut ki-
nguneriumårsinaunerai.
tamatumunga tungatitdlugo å-
måtaoK taissariaicarpoK danskit
tungånit ilaussortångornigssaK ig-
dlersordlugo agssortordlugulunit
OKautigineKartartut. årdlerusuti-
gineKarsimavoK danskit kulturi-
ata nungukumårsinaunigsså i-
nuiaKatigérujugssuit ingiarniussi-
nerisigut, aperKut ukunaniginå-
ngilaK aningaussanit isertitat a-
merdlanerulerneråne naussorig-
sainikutdlunit pigssarsiat tunitsi-
vigssaKarnerulerneråne. fælles-
markedimut ilaussortaunerup av-
dlarparujugssuit nagsatarissug-
ssauvai. danskit kulturiat månar-
piaK ltOK avatånit naluneKångit-
sok arnerissutinik agdlautigissar-
talik åssiliartaligdlo, OKalugtua-
lianigdlo isumaKarpiångitsunik
pilik, ilåtigut ingminut aperinar-
sinauvoK angnertumik ånaissa-
KarfiusinaunersoK. nunanut ku-
jatdliussunut atåssuteKarnerulå-
lernerput ajoKutigerujugssuaru-
nånginavtigo.
åmåtaoK taineicartarpoK årdle-
rigalugo fællesmarkedimut ilau-
ssortaulernigssaK ilagit tunger-
piåtigut sunik kinguneKarumår-
sinaunersoK, tåssame peicatigili-
gagssaungmata nålagauvfit ka-
tugdlinit nålagauvfigineKartut. o-
KautigineKartartut aningaussau-
teKarfigssuit sulivfigssuaKarfitdlo
ilagingnit katugdlinit ingerdlat-
sivfiussut naluneKångitsut ersiså-
rutåinaviusimångitdlat.
OKautigineKartarportaordle Eu-
ropap kujatåne katuleKarfiussut
nåne ilagingne atuarfingnilo su-
julerssuissuvoK. ukiune Kalåtdlit-
nunåta Danmarkimit avigsårti-
tauvfine piumavfigineKarneK a-
ngisimaKaoK, ukiutdle tåuko u-
nigtorfiunatik Kavsitigut kalåtdlit
inuiagtut inuneråne anersåkutdlo
inuneråne nutartigauvfiusimå-
put. sorssungnerup kingornagut
Aage Bugge Danmarkimut uter-
poK, tamatumunalo Kalåtdlit-nu-
nåt inuvdluarKuinångilå. ukior-
pagssuit Kalåtdlit-nunånut lek-
toriunermigut Aage Buggep su-
liå misingnautinigdluarsimavoK.
iliniartitaisame måna ajoKisut pa-
lasisutdlo atorfit tigumivait.
iliniartitaisa tamarmik ikingu-
titut erKaimavåt piumåssuseKa-
Kalune iliniartitame ilisimassag-
ssåinik sapingisaminik tuniorai-
niartartutut. sulivfigiligagssåt na-
lunginamiuk sunigdlo atorfigssa-
Kartitsinigssåt nalunago atuar-
titsissarnerme saniagut puigor-
neK ajorpå Kalåtdlit-nunåta ku-
ssanåssusianut angmassunik isse-
Karnigssåt encaisitsissutigisav-
dlugo, kalåtdlinutdlo inuiangnut
asangningneK måne sulinermine
tungavigisimassane påsisiniar-
tardlugo.
ilagit atuarfitdlo avigsårmata
Mikael Gam skoledirektøringor-
KårtuvoK. ilagit tungånit Gamip
taimane suliå Kujaniardlune er-
KaimaneKartugssauvoK, periau-
sigssaK kingorna nangineitartoK
taimane autdlarnerneKarmat atu-
arfingnut ilagingnutdlo iluaKU-
tauvdluartoK.
inuvigsiornerit tåuko mardluk
pivdlugit mangånit Kamånga pi-
ssumik KujaneKarpoK. tåukunu-
ngalo tamanut kigsautit ajungi-
nerpåt kigsautigineKardlutik.
K. L.
årdlerigalugo OKautigissaråt
skandinavianik kivfåungitsumik
isumalingnik kivfåungissuseitaKa-
lutigdlo ingmingnut atanatigig-
tartunik peKateKalernigssartik.
Grundlove avdlångortitauna-
viångilaK, fællesmarkedimit må-
nåkornitsamit misigissat tamåna
årdlerKutigssaujungnaersipåt a-
kerdlianigdle påseKatigingneru-
sinaunerujugssuarmut periarfig-
ssat angmarneKarsimåput, tai-
måtaoK nunat kigdlinge akornuti-
ginagit ataKatigingnerusmauner-
mut periarfigssat.
avigsårtorsimaneK tamatigut a-
jortussarpoK. ukiut untritigdlit
atugkavta autdlarKautane Ame-
rikame ilagigfit åssiglngitsut ing-
mingnut ingiarniunerssuartik a-
joKutigisimavåt. sulilo ajorneruv-
dlune inuiaicatigit avdlat ajoKer-
suiartortitsivigisinaussaramikik i-
lagingnit åssigingitsunit aku-
gauvdlutik peKatigigsunit, tai-
maitdlutigdlo kristumiussutsimik
påsingningnerit åssiglngitsut ila-
gigtutdlo pissautsit åssiglngitsut
nutånik avigsårtutigssagdlit si-
larssuarmut avigsårtortiterérsi-
maKissumut pilersitardlugit.
ilagigtut atausiOKatigingniarne-
rit nutåjungitdlåtaoK. 1948-p ki-
ngornagut silarssuarme ilagit pe-
Katigigfiat (Kirkernes verdens-
råd) pilersimavoK nangmineK ag-
dlagfeKarfeKardlune ilagitdlo ar-
dlagdlit ukiut ingerdlarnåne ilau-
ssortångorsimavdlutik. åridgssu-
ivfigdle silarssuarmik tamåkissu-
tut itoK tåuna åmåtaoK sångéKU-
teKarpoK, tåssa atautsimordlune
isumernerit nalunaerutåusagå-
ngata tamarmik isumaKatigissuti-
gisinaussagssait, nalunaerut mia-
nerssornermit sussusérutinanga-
jagtarmat.
taimåikame aperKutaujuåinar-
poK aperKutaujuåinåsavdlunilo i-
lagissutsikut fællesmarkedeKar-
tutut ineK taimåitoK kigsautigi-
nartunersoK. aperKutine pingåru-
tilingne nukit atautsimut kater-
ssusavdlugit ajungisinauvoK, å-
ssigingissutitdle angeréKaut.
taimåitumik piumassarineKé-
ngilaK katugdlit lutherikungor-
nigssåt, akerdlianigdlunit luthe-
rikut katulingornigssåt. ukiunile
måkunane isumaKartOKartarpoK
danskit anersåkut inunerata ava-
timiningånit nutångorsagaunig-
ssaK pissariaKarå. ilagigfik ing-
minut nåmagissoK toKujartortar-
poK. ingmivtinut iliniarfigeKati-
gigsinauvugut åssigilingikaluar-
dluta. atausioKatigigsinauvugut-
dlo åssigingikaluardluta.
taimaitdlutik ilagit danskit nå-
lagiartarnerup tugsiartarneruv-
dlo tungånit issigalugit sujumu-
karKarsimassusinåuput kalåtdli-
nut nalerKiutdlugit. taimåikalu-
ardle kalåtdlinut ilagingnut per-
Kingnartutut isångilaK ilagit dan-
skit åtaveKarfigiséngikunikik,
sunivigeKatigisångikunigdlo u-
kiumut autdlartitaussartutigut
Kavdlunåtigutdlo palasitigut må-
ne sulissutigut.
taimåtaoK issigissariaKarput i-
lagit angnerussut atausiåkåt, ila-
gingnut avdlanut avdlatdlo på-
singningnerinut angmaneK ajor-
nångilaK erKortutitaK ingmå-
nguardlunit nigornago. avdlat
sujuaissamingnit kingornussait
KanoK iliortarnerilo ilisarilerne-
Karsinåuput nangmineK pine igi-
nagit.
taimaingmat ilagingnut avdla-
nut atåssuteKarneK angnerussoK
pisugtorsautaulersinauvoK nutå-
ngorsagaunermutdlo pissariaKag-
kamut avKutaulersinauvdlune i-
maKa agdlåt fællesmarked av-
Kutigalugo.
K. L.
21