Atuagagdliutit - 18.02.1971, Blaðsíða 14

Behov fon teknik S
specialundervisningen
Skolepsykolog Ib Follin, leder af det nye skolepsykologiske kontor i
Grønland, har skrevet en beretning over en undersøgelse om special-
undervisningen i Grønland. Her fortæller han i store træk, hvad under-
søgelsen viser.
1. august 1970 blev der oprettet
en ny institution under skoledi-
rektøren i Grønland. Skolepsyko-
logisk kontor sd dagens lys under
ledelse af skolepsykolog Ib Fol-
lin, der har grundlagt sit kend-
skab til almene grønlandske for-
hold under et ophold i Ivigtut
lige efter krigen. Hans kendskab
til grønlandske skoleforhold
stammer blandt andet fra en læ-
rergerning i Godhavn og Godt-
håb.
Et opfattende punkt under det
spolepsykologiske arbejdsfelt er
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
specialundervisning. — Ib Follin
vidste ved skolepsykologisk kon-
tors oprettelse, at der allerede i
nogen udstrækning var etableret
specialundervisning i Grønland.
Men han kendte intet til denne
undervisnings målsætning, for-
holdene omkring udvælgelse
blandt eleverne, undervisningens
indhold og metoder og de til rå-
dighed stående materialer, lærer-
kræfter og lokaler.
UNDERSØGELSE
Ib Follin fandt det derfor natur-
ligt, at en af hans første opgaver
blev en undersøgelse af special-
undervisningen i Grønland. Un-
dersøgelsen skulle belyse de ak-
tuelle forhold omkring spørgsmå-
lene. Det var også vigtigt, at un-
dersøgelsen forelå tidligt, så den
ny institutions arbejde kunne
komme i gang så hurtigt som
muligt.
En rapport om undersøgelsen
foreligger nu, og Ib Follin har
stillet sig til rådighed for en
samtale om undersøgelsens resul-
tater:
SPECIALUNDERVISNING
— Hvad skal man med special-
undervisning, Ib Follin?
— Skoleloven af 1967 åbnede
mulighed for specialundervisning.
Paragraf 3 omtaler specialunder-
visning for elever, der er hæm-
mede af talevanskeligheder, svagt
syn, svag horelse, læsevanskelig-
heder og elever, der på grund af
små evner har vanskeligt ved at
følge undervisningen. Desuden
behandles samspilsramte (ad-
færdsvanskelige — red.) og lang-
varigt syge og invalide børn.
Man har i Grønland haft nogle
problemer med at drage praktisk
nytte af den nye lov, idet der
har manglet faste retningslinier,
og for mig var det ved min an-
sættelse en naturlig opgave at un-
dersøge, hvad der er i gang, hvor-
dan man gør det, hvorfor man
gør det sådan, o.s.v.
Der var meget i gang. 750 ele-
ver, af et elevtal på ca. 9000, i
Grønland fik specialundervis-
ning. Specialundervisningen gives
i Danmark til ca. 10 pct. af ele-
verne, og den ydes således til
relativt lidt færre elever i Grøn-
land. Men sammenligningen dur
ikke, fordi elevernes forhold i
Grønland afviger så stærkt fra
forholdene i Danmark. I Grøn-
land kører man f. eks. med gene-
relt lavere klassekvotienter, hvor-
for undervisningen kan blive
mere individuel. Og bygdeskoler-
ne yder kun specialundervisning
i begrænset omfang.
Mange hindringer lægger sig i
vejen for specialundervisningen i
Grønland, og mange problemer
opstår indenfor dette område.
Og hvad kunne jeg så gøre?
Bl. a. geografiske afstande stil-
ler sig hindrende i vejen for det
skolepsykologiske arbejde. Det
samme gør mangel på instrumen-
ter til undersøgelser og under-
visning.
DIANOGSTICERING
Ingen skoler i Grønland er ud-
styret med instrumenter til hjælp
for diagnosticeringsarbejdet. Man
kan altså ikke i skolerne støtte
sig til de i Danmark brugte hjæl-
pemidler til udvælgelse af de ele-
ver, der har behov for special-
undervisning under en eller an-
den form. I Grønland må man
basere udvælgelsen på erfaringer
fra den almindelige undervisning.
Det er ikke for at underkende
lærernes arbejde og værdien af
de erfaringer, der hidtil har lig-
get til grund for dianogsticerin-
gen, men lærerne har selv ønsket
hjælp og støtte især på dette om-
råde.
Man har i skolerne i dag altså
brug for hjælp til dianogsticerin-
gen. Dertil er prøveinstrumenter
nødvendige.
Der er desuden særligt behov
for rådgivning for to grupper
elever. Den ene gruppe omfatter
elever med så store læringsvan-
skeligheder, at skolerne i Grøn-
land ikke med de til rådighed
stående midler i dag er i stand
til at hjælpe dem. Den anden
gruppe omfatter samspilsramte
elever.
I selve undervisningen er der
behov for undervisningsmateria-
ler. Der findes så godt som intet
egnet specialundervisningsmate-
riale på grønlandsk.
Med hensyn til danskundervis-
ningen kan en del dog overføres,
men med varsomhed, fordi det
er tilrettelagt for danske elever,
der altså forstår og taler godt
dansk, men som har læsevanske-
ligheder. „Læsevanskeligheder"
kan jo godt i Grønland i virke-
ligheden i nogle tilfælde være
sprogvanskeligheder. Det kan
man dog ved egnede prøver finde
ud af, men det er ikke nær så
ligetil som i Danmark, og prøver-
ne findes som sagt ikke endnu.
Der er netop nedsat et udvalg,
der arbejdede med spørgsmålet
om materialemangel. Udvalget
skal dels registrere, hvad man i
dag råder over af undervisnings-
materialer og dels tage initiativ
til at fremskaffe materialer af den
art, man især mangler.
RINGE MULIGHEDER
— Hvad gør man for elever, som
man ikke kan hjælpe, altså ele-
ver med særligt store vanskelig-
heder?
— Der er desværre ikke så
meget at gøre i øjeblikket. I Dan-
mark har folkeskolen ret gode
muligheder for at behandle sam-
spilsramte, og specialundervisnin-
gen er i Danmark så udbygget,
atman kan klare selv meget van-
skelige tilfælde af anderledes
handicappede elever. I Grønland
har man imidlertid ikke andre
muligheder end at sende de
stærkest handicappede elever til
Ib Follin.
særforsorgsbehandling i Dan-
mark.
En bevilling til en børneinstitu-
tion er på trapperne. Institutio-
nen skal skabe behandlingsmu-
ligheder for børn og unge med
store vanskeligheder, blandt an-
dre formodentlig den gruppe
børn, der med hensyn til bega-
velse er bedre stillet end ånd-
svage, men for ringe stillet til at
få udbytte af den almindelige
specialundervisning i skolen.
KONKLUSION
Ib Follin mener i en konklusion
af undersøgelsen, at en fortsat
udbygning af specialundervis-
ningsmulighederne såvel inden
for som uden for skolens rammer
må finde sted. — Og det må ske,
indtil skolens indre struktur åb-
ner mulighed for mere vidtgåen-
de hensyn til den enkelte elev
i klassen end tilfældet er nu,
siger han.
— Under de nuværende betin-
gelser vil der, uden specialpæda-
gogisks muligheder i videste om-
fang være en stor risiko for al-
vorlig forringelse af det pædago-
giske produkt for hovedmassen
af eleverne.
KONTORETS BEHOV
Skolepsykologisk kontor råder i
dag over en tale- og hørekon-
sulent, fru Gudrun Jørsing, der
dækker hele tale-høreområdet i
Grønland, både inden for oé
uden for skolevæsenet, og en
dobbeltsproget døvelærer, der
samtidig fungerer som tolk, David
Sommer.
— Det grønlandske skolevæsen
har behov for skolepsykologisk
kontor. Hvad har skolepsykolo-
gisk kontor behov for?
— En meget vigtig ting for os
er forholdet til forældrene. Virk-
somheden her er jo en ny ting,
og som med alt nyt står menne-
sker afventende overfor det. Men
vi har behov for, at forældrene
vil opfatte denne instution som
en udstrakt hånd, at de må se
formålet med den, og at de vil
forstå, vi arbejder for at giv’
hvert enkelt barn de bedst mu-
lige betingelser.
Vi vil jo få direkte kontak1,
med mange forældre. Men des-
værre er det almindeligt, at
mange forældre regner det som
et personligt nederlag, hvis bar-
net klarer sig dårligt i skolen
Det er en holdning, som vi meget
ønsker vil ændre sig.
For at skabe den positive hold-
ning fra forældrenes side vil vi
udsende pjecer om det skolepsy-
kologiske arbejde. Vi vil holde
møder for forældrene. Vi vil efter
behov komme i skolen og i hjem
met for at orientere om vor virk-
somhed og om betydningen af
den i hvert enkelt barns tilfælde
Og det vil jeg gerne under-
strege her, at det er et fast til-
bud fra vor side, at vi i videst
muligt omfang vil tilgodese et-
hvert ønske fra forældrenes side
-den.
SE HVILKE FORDELE
DE OPNÅR
VED AT HANDLE
FOTO
og
KINO
hos os
• Deres økonomiske fordel — spar 20-50 %.
• -4- 20 °/o på fotoarbejde, farve og s/h gratis for-
sendelsesmateriale!
• Portofri forsendelse kan opnås.
• Mangeårig handel med Grønland har gjort os
til eksperter i sikker forsendelse!
• Effektiv service!
• Effektiv vejledning af fagfolk!
• Gratis hovedkatalog og prisliste kan rekvireres!
• Kontakt os hvis De vil handle godt og billigt!
CHR. RICHARDT
Aktieselskab
FOTO — KINO
7800 SKIVE
IVERSEN & BØRDIK
Smede og Maskinværksted
Konstruktionsarbejde, dreje og fræsearbejde, — A &. E, samt
C—0—2 svejsning.
Bygningssmedearbejde - Beholderarbejde - Ankre og klippebolte.
Leverandør til KGH og GTO
Telefon AM. 4338. Overgaden O/V. 28.-1415 K.
LEJ EN BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil til Dem når De kommer, og vi leverer def-/ hvor De
ønsker det. Vor billigste vinterrate for udlejning er 200 kr.* om ugen
for en MINI, med 1000 km gratis. Vi har vogne af alle mærker og i alle
størrelser, og der er fuld forsikring til kørsel overalt i Europa. — Eller
vi kan sælge Dem en fabriksny, bil på grænseplader til fordelagtig
pris. f. eks. Fork Escort kr. 9.800,—, Fiat 128 kr. 10.600,—. Citroen GS kr.
11.500,— Cortina kr. 12.000,— SAAB V4 kr. 12.400,— Fiat 125. kr. 13.600,—
B. M. W. 16.00 kr. 14.500,—. Volvo 142 kr. 15.500,—. B. M. W. 2002 kr. 16.200,—.
M'. G. B. kr. 18.000,— Alfa Romeo 1750 Berlina kr. 20.300,—. Skriv og fortæl
om Deres kørselsbehov, og De får omgående pr. airmail, et fint tilbud.
CHR. BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 21 14 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 45 år.
14