Atuagagdliutit - 18.03.1971, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
L ,dforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb ........................ kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland ........................ kr. 86,80
Årsabonnement + porto, Darmark, fly ...................... kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ..................... kr. 70,90
Løssalgspris ..................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Nungme ..................... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK ,-f nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane . kr. 86,80
uk. pissartagaKarneK -f- nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 70,90
pisiarinerane .................................................... kr. 2,50
Trykt i off-set på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane off-set-imik naKitat
—------------—-----------------------
Kåumarsainikut kåtuvfik
------------------------------------------------------------------------_
sarKå: Kinaine eskimut naKitanik åssilialiait uvdlumikut tusåma-
ssauvdlutigdlo piumaneKardluarput tulugtut OKauseKarfiussune
tamane. uvkusigssamut kigartugkanik naKitdlugit åssilialiat eskimut
silarssuånit pissunik åssiliartaKartarput, oKalualåningånérsunik,
Omassunik tingmissanigdlo. Baffinlandip kitåne eskimut ingerdlat-
seKatigtgfiat ukioK måna uvdlorsiutinik sarKumersitsisimavoK, ku-
ssanavigsunik naKitanik åssiliartalingnik. Hempelip Kalipausiorfiata
avåmut atåssuteKartuanit Atuagagdliutit nagsineKarsimåput uv-
dlorsiutit tåuko ilånik, eskimup arnap 56-inik ukiugdlip Lucyp åssi-
liartalersugainik.
„mérKat tingmissavdlo anersåva", taima Lucyp taisimavå erKu-
mitsuliane, uvdlumikut ilånguneKartoK avisip sarKåne. Lucy pi-
ngårtumik tusåmassauvoK tingmissanik erKumitsuliortarnermigut,
titartagailo nangminerssutauvdluartut kussanartytdlo tupigusutigi-
neKartaKaut silarssuarme erKumitsulianik jssornartorsjuissartorpag-
ssuarnit.
åssilissane erssipoK erKumitsuliortqK Lucy, ingngorsimassoK
niuvertoruseKarfingme Suglungme Hudsonip kangerdliumanerssu-
anltume.
Forside: „Cape Dorset eskimo prints" er i dag en anerkendt og
eftertragtet kunstart i den engelsktalende verden. Det er sten-
tryk, hvis motiver er hentet fra den eskimoiske forestillingsverden,
sagnskikkelser, dyr og fugle. I år har „West Baffin Eskimo Co-
opsrative Ltd.“ udsendt en meget smuk kalender med disse sten-
tryk. Grønlandsposten har gennem Hempels Farves informations-
chef modtaget et eksemplar af kalenderen, der er illustreret af
den 56-årige eskimokvinde, Lucy.
„Børn sammen med fugleånd", har Lucy kaldt sit kunstværk,
som i dag pryder bladets forside. Lucy er netop berømt for sine
fantasifugle, og hendes yndefulde og originale streg har vundet
beundring blandt mange kunstkritikere verden over.
På billedet ses kunstnerinden Lucy, der stammer fra udstedet
Sugluk ved Hudson bugten.
Fra venstre: konsulent Sven Thomsen og uddelerne, Bent Larsen, Godt-
håb, J. H. Jensen, Julianehåb, Aage Møller, Sukkertoppen, Erik Larsen,
Holsteinsborg, og Leif Løkke Jensen, Nanortalik.
Uddelernes velkomst
J. F. nunavtfne Kåumarsainerup
OKalugtuarissaunerane uvdlut nu-
tåt pilerput Kåumarsainikut kå-
tuvfiup autdlarnerneKarneratigut.
inungnik KåumarsaineK nålagauv-
fiup isumagisimassaralua tamatu-
munåkut atalerpoK sulivfeKar-
fingmut nålagauvfingmut atå-
ngitsumut, privatimik suliniarni-
kut ingerdlåneKartugssamut. Kåu-
marsainikut kåtuvfeKalernigssaK
landsrådip sujunersutigå, tamå-
nalo ukiut ardlagdlit pendgsår-
tumik piarérsarneKarsimavoK nu-
navtine inungnik KåumarsaineK
pivdlugo udvalgime. kåtuvfik pi-
lersitsiniardlunilo atautsimortit-
siniåsaoK inungnik Kåumarsai-
nermik, nunavtinilo peKatigigfit
tungavigalugit sulisavdlune. ta-
matumane aningaussartutigssat
nålagauvfiup landskassivdlo pe-
Katigigdlutik matussåsavait.
pissutigssaKarpoK Kåumarsaini-
kut kåtuvfeKalerneK nuånåruti-
gisavdlugo. inungnik Kåumarsai-
neK angnertoKissukut månamut
ingerdlåneKarsimavoK kajumi-
ssutsimik, mingnerungitsumik
nunaKarférKane. Kåumarsainikut
sulineK amigartOK pissutauvoK
uvdlut nutåt kalåtdlit takornar-
nartitdlugitdlo nalornissorfiging-
matigik. månale Kåumarsainikut
sulineK angnertusarneKardlunilo
atautsimortineKalisaoK, asulinåu-
ngitsumigdlo Kavsérpagssuit tu-
ngånit isumavdluarfigineKaKaoK
Kåumarsainikut kåtuvfigtåK.
kåtuvfiup suliagsså pingårner-
påK tåssaussariaKarpoK kalåtdlit
nalerKutungortiniåsavdlugit ino-
Katigingne nutåne piumassarissat
nåmagsinigssånut, Kavdlunåt ka-
låtdlitdlo KautussaKarnikut niki-
nganerujugssuat migdlisarniåsav-
dlugo, påsisimassagssat tungaisi-
gut kalåtdlit pitsaunerussumik
tungavigssaKalersiniåsavdlugit
taimalo Kavdlunånik unangmig-
J. F. En ny æra i folkeoplysnin-
gens historie i Grønland er be-
gyndt med dannelsen af Grøn-
lands Oplysningsforbund. Fra at
være en statslig opgave går folke-
oplysningen hermed over til en
af staten uafhængig institution,
der vil blive drevet på privat
initiativ. Forslaget om oprettelse
af Grønlands Oplysningsforbund
stammer fra landsrådet, og det
har været forberedt grundigt gen-
nem flere år i udvalget vedrøren-
de folkeoplysningen i Grønland.
Forbundet skal igangsætte og
koordinere det folkeoplysende ar-
bejde og skal bygge på de grøn-
landske foreninger. De med fol-
keoplysningen forbundne udgifter
dlernigssamut piukunarnerulersi-
niåsavdlugit.
påsisimassagssat tungaisigut
tungavigssaKarKalårneK unang-
migdlersinåussuseKånginerdlo pi-
ssutausimåput kalåtdlit OKautigi-
neKartåinarmata måne ineriar-
tornermut sukaKissumut issiging-
nårtuinaussut. tamåna pissutau-
vok ajornartorsiuterpagssuarnut
årKingneKarsinåungitsussånut, u-
lorianarsisimavdlune kalåtdlit su-
niångivigdlutik sarfarsiatågina-
lernigssåt imalunit Kavdlunåt nu-
navtine sagdliuniarnerånut ka-
låtdlit såkortorujugssuarmik åki-
seKarnigssåt.
Kåumarsainikut kåtuvfik nu-
navtine nutåme pingåKissumik i-
sumagissagssaKarpoK, taimaing-
matdlo tamatumuna ilevKårto-
KartariaKångilaK. sulivfeKarfik
taima pingårtigissoK inoKatiging-
nut tungassunik tamardluinanga-
jangnik agtuissoK sulinermigut
inortumik periarfigssineKartaria-
KångilaK. sulissue tamarmik uv-
dloK tamåt sulissussariaKarput,
saniatigut avdlamik atorfeKara-
tik.
tamanik suleKateKarnigssaK a-
perKutauvoK Kåumarsainikut kå-
tuvfingmik isumavdluarfiging-
ningnerup KugssineKånginigsså-
nut. inutigssarsiornikut sujuner-
suissartugssat suleKatigivdluinar-
tariaKarpåt Kåumarsainikut kå-
tuvfik. taimatutaoK suleKatigi-
ssariaKarpoK udvalge inoKati-
gingnut tungassumik misigssui-
ssok, tåussumame påsissai pingå-
ruteKaKingmata Kåumarsainikut
sulinerup iluamérsumik ingerdlå-
neKarnigssånut. måne kalåtdlit
Kavdlunåtdlo periarfigssaKarput
suliagssarujugssuaK nåmagsiniå-
savdlugo peKatigingnikut. suleKa-
tigingneK, kajumissuseK suliniar-
nerdlo pissariaKarput Kåumarsai-
nikut kåtuvfiup sujunertå aut-
dlarKautånit ipitineKåsångigpat.
vil blive dækket af staten og
landskassen i fællesskab.
Der er grund til at glæde sig
over dannelsen af Oplysningsfor-
bundet. Folkeoplysningsarbejdet
har hidtil for en stor del været
drevet på frivilligt basis, ikke
mindst på de små steder. Den
utilstrækkelige oplysningstjeneste
er årsag til, at grønlænderne i
dag står fremmede og usikre over
for den nye tid. Men nu skal op-
lysningsarbejdet intensiveres og
koordineres. Med god grund stil-
les der fra mange sider store for-
ventninger til det nydannede Op-
lysningsforbund.
Forbundets fornemste opgave
må være at gøre grønlænderen
værdig til at honorere kravene i
Nyt togtefartøj
Et nyt distriktsfartøj til CmånaK
vil til maj måned blive leveret fra
Holbæk Skibs- og Bådebyggeri.
Det er på 100 tons, koster 1,5
miil. kr. og har fået navnet
„Hvidfisken". Skibet er et kom-
bineret fragt- og passagerfartøj
med kahytter til fem passagerer
og seks mands besætning. Des-
uden er der plads til et større
antal dækspassagerer i salonen.
Skroget er af egetræ overtruk-
ket af ishud. Fartøjet er udrustet
med moderne navigationsinstru-
menter. Med henblik for bygder-
nes forsyning med brændselsolie
har fartøjet en større olietank i
lasten.
Kun få norske skibe
til Grønland i år
Kun få norske skibe deltager i
år ved fiskeriet i de grønlandske
farvande. Det skyldes de dårlige
fiskeforekomster. Fem-seks både,
som tidligere har deltaget i fjern-
fiskeri, skal i år forsøge sig med
garn efter sej ved Færøerne. —
Indtil slutningen af januar rejste
kun to både til Grønland.
A/L Utrustning i Ålesund skal
bygge en hæktrawler på 150 fod.
Den skal være med til at skaffe
råstoffer til selskabets filetanlæg
i Færingehavn, skriver „Fiska-
ren".
et moderne samfund, udjævne de
store forskelle i forudsætninger-
ne mellem de to befolkningsgrup-
per, at give en bedre baggrund
og dermed gøre ham bedre egnet
til at tage konkurrencen op med
de danske.
Manglende baggrund og kon-
kurrenceevne er netop årsag til,
at grønlænderen ofte beskyldes
for at være tilskuer i den hastigt
fremadskredne udvikling i lands-
delen. Den er årsag til de mange
tilsyneladende uløselige proble-
mer, der truer med, at grønlæn-
deren enten ender i apati eller
reagerer voldsomt over for den
danske dominans i Grønland.
Oplysningsforbundet har til op-
gave at fjerne disse forskelle, så
grønlænderne kan begynde at
tage aktivt del i udviklingen og
tage initiativet i stedet for at føle
sig sat uden for og gjort uved-
kommende over for udviklingen.
Oplysningsforbundet har en
meget vigtig mission i det nye
Grønland, og derfor må der ikke
spares på dette område. En så
vigtig institution, der så at sige
vedrører alle områder i samfun-
det kan ikke være tjent med
halve løsninger for sit virke. —
Samtlige dets medarbejdere må
være heltids ansatte, og ikke folk,
der har et job ved siden af.
Samarbejde til alle sider er en
forudsætning for at indfri for-
ventningerne til Oplysningsfor-
bundet. Kommende erhvervskon-
sulenter må stå i snævert sam-
arbejde med Oplysningsforbun-
det. Det samme gælder samfunds-
forskningsudvalget, hvis erfarin-
ger er af stor betydning for at
gribe oplysningsarbejdet rigtig
an. Her får grønlændere og dan-
ske lejlighed til gennem samar-
bejde at løse en stor opgave. Sam-
arbejde, velvilje og initiativ er
nødvendig, hvis ideen med Oplys-
ningsforbundet ikke skal blive
kvalt i starten.
De grønlandske brugsforenings-
uddelere var i tiden 28. februar
til 2. marts til uddelermøde i
Godthåb. Mødet blev ledet af kon-
sulent Sven Thomsen, FDB.
Det er det første uddelermøde,
der er holdt i Grønland med del-
tagelse af samtlige uddelere.
Da Sven Thomsen kom til
Godthåb, blev han i heliporten
mødt af uddelerne, der bar skiltet
„Velkommen S. T. Vi venter på
resultaterne". Inspirationen til
skiltet havde uddelerne fået tid-
ligere på dagen, da de mødte op
i heliporten og regnede med, at
Sven Thomsen var med. Idræts-
folk fra Godthåb var med borg-
mester Rasmus Berthelsen i spid-
sen mødt op med flag og skilte
for at byde to grønlandske del-
tagere i danmarksmesterskaberne
i skiløb, Hans Lars Møller og
Steen Balle, velkommen hjem. På
deres skilte var teksten blot Til-
lykke med resultaterne".
Tak — Kujåssut
Hjertelig tak for de mange fra Grønland modtagne hilsener,
som jeg har modtaget i anledning af min 75-års fødselsdag.
Jeres hengivne Aage Bugge.
KujanarssuaK Kalåtdlit-nunånit inuvdluaiKuéSuterpagssuarnut,
75-inik ukioKalernivne tigusimassavnut.
asasserse Aage Bugge.
Grønlands Oplysningsforbund
2