Atuagagdliutit - 18.03.1971, Blaðsíða 16

VI DELTE ISFLAGE
MED ISBJØRN
)ver den umådelige Hudson Bay
og det tilstødende pandekageflade
land har den kolde polarluft fra
det nordcanadiske ørige frit spil-
lerum. Ja, ofte hviner nordenvin-
den endnu længere mod syd, og
den er således årsag til, at det
lavarktiske bælte stikker en tunge
helt ned i James Bay.
Denne bugt er på størrelse med
Danmark, og selv om den tilhører
det lavarktiske område, fryser
den, på grund af kraftige tide-
vandsstrømme, aldrig helt til. Og
derfor vil man overraskende nok,
på en breddegrad sydligere end
London, se hvidhvaler boltre sig
i våger mellem drivende isflager
og se isbjørne slagte sæler.
Sent skærtorsdag eftermiddag
stod jeg ved siden af den navn-
kundige canadiske zoolog, Thom
Manning, på drivisen midt i det
område af James Bay, der mun-
der ud i Hudson Bay. Isklumper-
ne i Thoms grå gedebukkeskæg
vippede af tilfredshed, og han
havde grund til at være fornøjet,
for foran os lå en 400 kilos han-
bjørn. Den var undersøgt på alle
leder og kanter, forsynet med
diverse mærker, og den havde
fået malet et stort nummer, 586,
på ryggen.
Det var den sidste isbjørn af en
snes vi havde mærket i løbet af
halvanden uge, efter at dyrene
var blevet bedøvet fra helikopter
med et injektionsgevær. For mig
havde det været en uhyre lære-
rig og interessant tid, og for Thom
betød det afslutningen på yder-
ligere en glimrende løst opgave
for Canadian Wildlife Service. —
Allerede næste dag skulle vi flyve
tilbage til civilisationen, til Cana-
das regeringsby, Ottawa, for at
fejre påsken.
Efter to timers bevidstløshed,
hvorunder vi havde måttet holde
HOTEL
CONTINENT
NØRREBROGADE 51
KØBENHAVN K
TELEFON 35 46 00
— netop Deres hotel
i København
Alle værelser med bad
og telefon
liv i isbjørnen med kunstig ånde-
dræt, var den ved at komme til
sig selv. Den strakte labberne,
svajede med hovedet og slikkede
sig om kæften, men om det var
ved færten af os, eller fordi den
havde fået fjernet en tand til
aldersbestemmelse, skal jeg ikke
kunne sige.
Der var ingen tvivl om, at den
bjørn hurtigt ville blive frisk og
kunne fortsætte sin ensomme
vandring efter sæler og efter hun-
bjørne i løbetiden. Derfor kunne
vi med god samvittighed trække
os tilbage til helikopteren, der for
sidste gang skulle bringe os til
Mærkningen er overstået, og bjørnehunnen er ved at vågne.
nalunaeKutserneKarérdlune nanoK arnaviaK KautulersoK.
Tømrer- og snedkermester!
Skulle I mangle en rutineret maskin- og bygningssnedker. Der
kan påtage sig alle opgaver og arbejde selvstændigt — er jeg
klar til udrejse med kort varsel (også udsendte firmaer har
interesse).
Mangeårigt kendskab til Grønland. Er desuden en god forskal-
lingstømrer. Svar til:
Billet mrk. 3 „Snedker", Grønlandsposten, Dr. Tværgade 30,
1302 København K.
vor daglige basis, Cree-indianer-
samfundet, Fort George.
Thom og jeg klemte os ind i
helikopterens plast-boble på hver
side af vor drevne og fanden-
ivoldske pilot, Gine Vinete. Han
drejede som sædvanligt tændings-
nøglen og gav gas, men for en
gangs skyld svarede motoren blot
med et par spagfærdige puf —
og det var alt. Pilotens ansigt
kogte rødt, og hans udbrud —
That goddamn fuckin’ bastard of
a machine has gone cold, betød,
at motoren var blevet gennem-
kold i de 25 minusgrader, vi i
solskinnet og under arbejdet med
isbjørnen ikke havde mærket det
fjerneste til. En ulykke kommer
sjældent alene, under startforsø-
get var batteriet blevet tappet
for strøm, og dermed var også
radioen sat ud af funktion.
Der sad vi så i en uanvendelig
helikopter, på hjørnet af en is-
flage, der målte hundrede meter
i diameter, 120 km fra nærmeste
beboede sted og med en ret så
livlig isbjørn foran os. På for-
Lister
hjælpeaggregater
Marinediesel A/S er importør af hjælpemotorer fra Li-
ster Blackstone Mirrlees Marine Ltd. Et selskab, der har
årelang erfaring i udvikling og produktion af motorer,
hvilket garanterer et kvalitetsprodukt og en omfattende
service. Hjælpeaggregater leveres med luft- som vand-
kølet dieselmotor. De kan leveres sammenbygget med
jævnstrømsdynamo - vekselstrømsgenerator - ballast-
pumper etc. etc. Forlang yderligere oplysninger.
Et Hawker Siddeley produkt
bløffende kort tid gik drivisens
klamme kulde os til marv og ben,
og da pilotens arktiske erfaring
indskrænkede sig til sommereks-
peditioner, troede han først, at
vi var fortabte. Is hører hjemme
i et whiskyglas, og det er ikke
noget man kan overleve på. Men
både Thom og jeg vidste bedre
og er fortrolige med arktisk over-
levelsesteknik. Thom har siden
1933 tilbragt sin meste tid på eks-
peditioner i Arktisk Canadas øde-
marker, og jeg har i årevis rejst
med hundeslæde på havis med
nordgrønlandske fangere. Under
Thoms koldblodige lederskab gik
vi da øjeblikkeligt i gang med
systematiske forberedelser til at
længere ophold på isflagen.
Nødudstyret blev trukket frem:
telt, soveposer, primus. Og da vi
vendte bunken i vejret på pro-
viantbeholderen, der ifølge heli-
kopterselskabets oplysninger
skulle rumme rationer til tre
mand i en uge, blev vi ubehage-
ligt overraskede. En håndfuld
ris, en beskeden pose havregryn,
en stor dåse salt, nogle breve
kyllingesuppe og bolsjer kan hol-
de liv i en spejderdreng på
week-endtur, men ikke nødstedte
mænd på arktis’ isvidder. Idet vi
vrede og skuffede så op fra de
sørgelige rationer, faldt vore øjne
på vor bjørn. Den havde kæmpet
sig på benene og stavrede bort
fra os. Samtidigt fik vi indskydel-
sen: jamen der går hundreder af
kilo nærende kød plus en varm
pels — og dermed var 586’ skæbne
beseglet.
Dog ventede vi med at skyde
bjørnen indtil bedøvelsesgiften,
der har en lammende indvirkning
på centralnervesystemet, skulle
have fortaget sig. Vi hujede og
kredsede længe omkring bjørnen,
og afskar den ruten til friheden.
Men da den var blevet så kry,
at den ikke længere tog notits
af os, og styrede i lige linje mod
nærmeste våge, var vi tvunget
til at gøre en ende på den. Og
i en blodrød solnedgang blev is-
bjørnen flået og parteret.
Nu havde vi rigeligt med mad
til at afvente eftersøgningen, der
ifølge nødinstruktionshæftet først
kunne være på højtryk 3 til 5
dage efter et flys forsvinden i
ødemarken. Det lød rimeligt, og
desuden skønnede vi, at påske-
helligdagene kunne tænkes at
sinke en redningsoperation. Der-
for besluttede vi først at tage
vort bedste kort, et lille nødradio-
fyr med en højst begrænset ræk-
kevidde og levetid, i anvendelse
om tirsdagen. Vort andet signal-
udstyr, røgbomber, spejle og små
raketter ville vi derimod spare
til et fly dukkede op inden for
synsvidde.
Vi håbede inderligt at blive
fundet i løbet af ti dage, men
cirrusskyerne tydede på ustabilt
vejr, og forårstågen kunne snart
ventes i området, så vi forberedte
os på at tilbringe månederne frem
til issmeltningsperioden i juli på
drivisen. Siden var det tanken
at søge land efter kompas på en
flåde surret af helikopterens pon-
toner.
Herefter tilbragte vi døgn efter
døgn i ulidelig venten.
Om dagen sad vi i helikopterens
plastboble, der virkede som driv-
hus, selv om det frøs bitterligt
udenfor. Vi samtalede krampag-
tigt, spejdede og lyttede. Som
dagene gik, hørte vi i vor indbild-
ning hyppigere og hyppigere fly-
brummen, som desværre altid
viste sig at være vindens susen,
fygesneens hvislen eller isflager-
nes skurren.
Det krævede selvdisciplin at
oKalugtartup nutai
suputaussat
gu i La rit
Kanerssorissat
Grammofonplader
Harmonikaer
Guitarer
Mundharmonikaer
Musikhuset
Algade 44 — 4760 Vordingborg
Alle ordre ekspederes
omgående
piniagkat tamarmik erninavik
nagsiuneKåsåput
Forlang gratis katalog
katalog akeKangitsoK
piniarniaruk
16