Atuagagdliutit - 18.03.1971, Blaðsíða 6

»Fødestedskriteriet», »ligestilling«
og valgagitation
Enhver, som er politisk interes-
seret, må føle spænding, når der
skal være valg. Sådan var det
ikke, dengang kun få stemte. Det,
at kun få stemte, minder for
resten om, at ikke alle valgbe-
rettigede i dag stemmer om,
hvem der skal være formænd for
de folkevalgte. Grunden til, at
jeg fremdrager dette her er, at
valg af formænd til landsråd og
kommunalbestyrelser kun drejer
sig om få personer. Og det kan
ikke være så besværligt, når man
tager stemmesedlerne til hjælp.
Hvis dette alligevel skulle være
for besværligt, så lad afgørelsen
ske på grundlag af stemmeantal-
let; den, der har fået de fleste
stemmer bliver formand.
Den person, som vi vælgere
finder velegnet og som har fået
mange stemmer, får — sådan som
det er i dag — ikke den rette
placering, når der påny vælges
blandt de folkevalgte. Dette skyl-
des netop, at de, som er blevet
valgt, begynder at konkurrere
helt egoistisk og ikke tager be-
rettiget hensyn til den, der har
fået de fleste stemmer.
Begrebet „fødestedskriteriet"
drejer sig jo ikke bare om øko-
nomien, men spiller også en rolle,
når der skal vælges. Skønt væl-
gere og kandidater udmærket
kender reglerne herom.
Al den vrøvl fødestedskriteriet
— til tider krydret med begre-
bet „ligestilling" — har givet an-
ledning til, er stilnet noget. Ja
men, gør det da noget? Vi hå-
ber, at nogle af kandidaterne vil
give os udførlig redegørelse her-
om. Landsrådet har brugt en
masse tid til diskussion af disse
emner, men det har faktisk væ-
ret tidsspild.
Jeg — og andre — har masser
af tid til at følge de nye og de
„gamle" kandidaters valgagitatio-
ner. Det er jo os, der ved af-
stemning skal afgøre, hvem der,
som vor repræsentant, skal væl-
ges. Man tænker uvægerligt i bi-
belagtige vendinger „gammel og
ny skindpose", „gammelt og nyt
stof. Der siges, at vi skal vælge
en af delene. Ved ikke. Det er
meget ønskeligt, at de gamle, som
har været „oven-vande" længe
nok, „dykker ned".
Lad os ikke glemme, at et hvil-
ket som helst stykke arbejde gi-
ver følelsen af fremgang, når no-
gen beskæftiger sig med det. Så-
dan har det også været i den for-
løbne valgperiode. Det hele har
blot ikke været ligeså vellykket
som månefærden. Vi håber, at
de nye fortsætter deres forgæn-
geres arbejde under iagttagelse
af, at de ikke begår de fejl for-
gængerne har begået. Man skal
ikke arbejde i blinde, men må
have en målsætning.
Ethvert menneske kan ikke
være med i landets forvaltning.
Her ligger netop en meget stor
opgave, som må udføres usel-
viskt. Derfor ser vi forhåbnings-
fuldt frem til valgdagen.
Pilipo Josefsen.
Rantzausminde
Bådebyggeri
og Årefabrik
SVENDBORG
TaUgramadr. .Strong*
med ægte PUNCH eller COGNAC
Reichardt Pokalit Punch-ivingnik Cognacivingnigdlo imagdlit
Hvad sker med
fødestedskriteriet?
Der er visse ting, som sker med
mellemrum: Vi har noget, som
kaldes „rypeår" og „lemmingår"
hvor disse henholdsvis to- og fir-
benede væsener optræder mere
talrigt end normalt. Vi har peri-
oder med solpletter, som med
usvigelig præcision kommer igen
og igen og ødelægger radiokom-
munikationen, og vi har en fire-
års periode mellem de tider, hvor
en lang række højttalende lands-
rådskandidater tordner mod føde-
stedskriteriet og går ind for dets
afskaffelse.
Og når så valgdagen er ovre,
så sker der igen ikke mere. Det
ved vi, det er tilsyneladende no-
get af en naturlov, men må det
være mig tilladt at spørge: Hvor-
for?
Efter min opfattelse, så skyldes
det først og fremmest, at det
grønlandske politiske liv i mange
år har været domineret af en
lille grønlandsk overklasse, som
selv havde sørget for at få en
ansættelsesstatus som udsendte.
Denne lille gruppe, hvoraf flere
i sin tid var med til at indføre
fødestedskriteriet og det dermed
forbundne solidaritetsprincip (og
som derpå omgående brød ud fra
solidariteten og skaffede sig dis-
pensation), det er disse politikeres
skyld, at vi den dag i dag har det
system.
Jeg vil ikke påstå, at den grøn-
landske, udsendte overklasse ikke
under deres landsmænd en bedre
løn, for jeg tror såmænd gerne
at Landsrådets repræsentanter i
Grønlandsrådet, hvor sagen burde
være ordnet for længst kunne gå
ind for højere lønninger, men det
ulyksalige er, at disse mennesker
Sammenslutning af
ungdomsforeninger
Der tales og skrives meget om
ungdommen i vore dage. Vi unge
må vise større initiativ. Der fin-
des mange ungdomsforeninger
langs kysten, men vi savner en
sammenslutning af ungdomsfor-
eninger i Grønland.
Vor ungdomsforening her i
Atangmik ligger ikke på den lade
side. Det er lykkedes os at an-
skaffe et forsamlingshus til vores
bygd.
Som sagt mangler vi heroppe
en sammenslutning af ungdoms-
foreninger. Hvis vi har den, får
vi mulighed for at gøre en ind-
sats ikke alene lokalt, men for
Grønland som helhed.
Det vil glæde os at høre en
positivt reaktion angående forsla-
get om oprettelse af sammenslut-
ning af ungdomsforeninger. Vi
unge kan ikke vente, at de mere
erfarne tager initiativet. Vi unge
kan også vise initiativ og opnå
resultater, hvis vi står sammen.
Med venlig hilsen
Ungdomsforeningen i Atangmik
G. Poulsen,
formand.
er bange for at lægge sig ud med
myndighederne i København, som
har givet dem dispensationen.
Fødestedskriteriet bliver aldrig
afskaffet før det kræves fra grøn-
landsk side, men der fremstår
aldrig grønlandske politikere, der
er modige nok til at gennem-
trumfe ligelønnen, før man har
skiftet de udsendte grønlændere
ud med folk, som selv har mær-
ket lønforskellens forbandelse.
Jeg har selv i min tid kæmpet
mod fødestedskriteriet og mærket
grønlandske politikeres afhængig-
hed af embedsmændene i Køben-
havn. Derfor et godt råd før
landsrådsvalget: Lad være med
at stemme på de kandidater, der
er aflønnede som udsendte, for
de kan ikke gennemføre noget
som helst.
Et aktuelt typisk eksempel på
„udsendte grønlænderes" under-
danige forhold til myndighederne
i København ser vi i den kends-
gerning, at da en KGH-mand op-
stillede som landsrådskandidat, så
spurgte han først handelsdirek-
tør Christiansen om han „måtte"
søge valg til Landsrådet! Selvføl-
gelig gik direktøren ind for tan-
ken, for tænk hvor godt for KGH
at få endnu en af sine egne folk
ind i den folkevalgte forsamling,
der burde være det eneste bruge-
lige værn mod fortsat udplyn-
dring af befolkningen.
En grønlænder på udsendt sta-
tus er så lidt grønlandsk-oriente-
ret og lægger så stor vægt på at
bevare sin egen magtposition, at
vedkommendes værdi for det
grønlandske samfund er mindre
end nul. Derfor: Lad være med
at stemme på „de udsendte grøn-
lændere", for det vil bevare føde-
stedskriteriet endnu en valgperi-
ode.
Kaj Narup.
Vi har måttet stryge nogle navne
og et par afsnit af meget person-
lig karakter i indlægget, da vi af
princip aldrig bringer personlige
angreb i A/G.
Red.
Svar til hr. Tobias Josefsen
Desværre må jeg rette Tobias
Josefsen, idet han må have mis-
forstået at FANG skulle have
noget med FAVØR at gøre.
Foreningen af Næringsdriven-
de i Grønland, der repræsente-
rer den alt overvejende del af
den private detailhandel, har na-
turligvis ingen indflydelse på
hvad enkeltpersoner eller selska-
ber etablerer indenfor detailhan-
delen.
Favør er et fællesnavn og bo-
mærke for en gruppe af frie, køb-
mandsejede supermarkeder, der
optræder med en fælles linie ud-
adtil, men helt individuelt indad-
til. Favør er ikke en filial af en
dansk kæde, men et led i sam-
arbejdet med 43 andre enkelt-
ejede supermarkeder i Danmark.
Dette fællesindkøb gør, at varer-
ne præsenteres til forbrugerne til
de billigst mulige priser, kvalitet
taget i betragtning, denne mulig-
hed må forbrugerne i Godthåb
også have.
Dernæst er det ikke rigtigt af
hr. Tobias Josefsen, at påstå, at
der ingen grønlandske medlem-
mer er i FANG. Vi har flere med-
lemmer her i Godthåb og lige-
ledes i flere af de øvrige grøn-
landske byer.
Der har været tolk tilstede på
alle vore møder.
Samtidig vil jeg gerne sige til
Tobias Josefsen, at FANG opta-
ger alle indenfor handel- og ser-
viceerhverv som medlemmer og
de problemer Tobias Josefsen
eventuelt har, vil vi med glæde
tage op til drøftelse. En samlet
handelsstand kan opnå meget, 2
organisationer vil være til skade
for begge.
Hvis min besvarelse ikke skulle
være fyldestgørende nok, vil jeg
meget gerne uddybe dette nær-
mere.
Med venlig hilsen.
Benny Reiding.
Er det retfærdigt?
Der skrives meget om spiritus-
problemet i Grønland i de senere
år. Daglig er man vidne til de
ulykker, som spiritussen forårsa-
ger. Man hører i radioen om de
kriminelle handlinger, begået i
beruselse, endog med dødelig ud-
gang.
Den slags behandles selvfølge-
lig af politiet. Men jeg mener, at
urostifterne slipper alt for billigt.
Nogle af dem får advarsel eller
får frataget retten til at købe spi-
ritus for en kortere periode. Men
den slags anvendes kun i grovere
tilfælde.
I vore dage er der mange, som
nøder mindreårige personer til
at drikke spiritus. Hvad gør man
Arbejde søges
25-årig frisørsvend søger arbejde i mindst 2 år. Alt har inter-
esse. Evt. tilbud om løn og arbejdsforhold bedes sendt til:
LEO LUND
Vesterbrogade 25 . 6000 Kolding.
ved den slags? Intet! De menne-
sker fortjener at få en bøde eller
en anden form for straf.
Mange forældre er urolige for
deres børn på grund af spiritus.
Der findes også mange børn, hvis
forældre er forfaldne til spiritus.
Adskillige af disse ulykkelige
børn har forladt deres hjem og
bor hos andre.
Var det ikke bedre at indføre
restriktioner over for de forældre,
der ikke kan passe deres børn
ordentligt på grund af spiritus?
På den måde vil mange hjem
blive mere værd at bo i for bør-
nene.
Når højtiderne nærmer sig er
det skik og brug, at kommunen
yder økonomisk hjælp til de min-
drebemidlede hjem. Var det ikke
bedre, at hjælpen bliver tildelt
i form af naturalier i stedet for
penge? I mange tilfælde bliver
hjælpen brugt til køb af spiritus.
Der er ingen mening i, at kom-
munen yder hjælp til raske men-
nesker, som straks omsætter
hjælpen i spiritus. Og der er
ingen mening i, raske mennesker
får kommunehjælp frem for de
handicappede.
6
M. Møller,
Fiskenæsset.