Atuagagdliutit - 18.03.1971, Blaðsíða 7

atuartartut
agdlagait
»sume inungorsimaneK«.
KinerKUsårnerdlo
J
KanormigoK sume
inungorsimaneK?
ilanikut uteKåtårtunik pissoKar-
tarpoK. sordlo ukiut ardlåine aKig-
sseKardluartarpoK ilånikutdlo
nardlumukåKardluartardlune, tai-
naailigångat umassut tåuko pissar-
nermingnit amerdlaneroKalutik
tåkusimassardlutik. åmale seiter-
ngup milai ukiut ima imalo amer-
dlatigissut Kångiukångata uniusa-
nago tåkutuartarput radiukut nå-
laorniarneK akornusertuartardlu-
go ukiutdlo sisamat avdlortardlu-
git landsrådimut Kinigagssångor-
titoKartarpoK Kinigauniutut Kivi-
ngatånalutik suaortautigissardlu-
go sume inungorsimanerup ato-
rungnaersitaunigsså.
uvdlordle Kinersivik Kångiukå-
ngat sumik pissoKarKigtaringilaK.
tamåna nalungilarput pingortitap
inatsisaisutdle kukujuitsiginaler-
simangmat, atalo apereriardlanga:
sormiuna taimåitoK?
isumaga maligdlugo tamatumu-
nga angnermik pissutauvoK Ka-
låtdlit -nunåne politikime ukior-
Pagssuarne Kulangisimassututdlu-
sok sagdlersausimangmata kalåt-
dlit pilimassortaminingue, sulissu-
tigingnigsimassut nangmingneK
aggersitatut atorfinigtitaunigssa-
•Pingnik. taineKartunit ardlaKar-
tut sume inungorsimanermik atu-
lersitseKatausimåput nangmaKati-
g'ngnigssamitaoK CKausertaKartu-
ntik (atulersitseKataussutdle tåu-
ko erninaK nangmaKatigingmg-
ssamik OKausiussoK sanencupåt
Pigssarsiaralugulo ingmikut akue-
rineKardlune aggersitatut pine-
KarnigssaK). politikerinuko tåuko
Pissussutigigåt akigssautit tungai-
sigut årKigssussineK uvdlumikut
atortussoK.
OKarniångilanga kalåtdlit pili-
massut aggersitatut pineKartut
kalåleKatimik pitsaunerussumik
akigssauteKalemigssånik kigsåu-
ssisimångitsut, isumaKaramame
(landsrådip grønlandsrådime siv-
nissue) angnerussumik akigssau-
teKalemigssamik akuerssuisi-
naugaluartut, kisiånile tåssa ajo-
Kutå inuit tåuko ersigingmåssuk
Københavnime pissortat akerdli-
lernigssåt, pissortåme tåuko akue-
risimangmatik aggersitatut pine-
Karnigssamik.
sume inungorsimaneK atorung-
naersineKångisåinåsaoK tamåna
kalåtdlit tungånit piumassarine-
Kångigpat naligingmigdle akig-
ssauteKalernigssaK piviussungor-
tisavdlugo namagtumik sapissuse-
xartunik kalåtdlinik politikerinik
sarKumersoKarnaviångilaK, kalåt-
dlit politikerit aggersitat taorser-
neKångigpata avdlanik, akigssau-
titigut naliglngisitsinerup perdlor-
Kussutånik nangmingneK malugi-
ssaKarsimassunik.
uvanga nangmineK tamaviårsi-
fnavunga sume inungorsimaneK
agssortordlugo malugisimavdlu-
gulo kalåtdlit politikerit maleru-
tlnåssusiat nålagauvfingme ator-
filingnut angnernut København-
ifnltunut. taimaingmat landsrådi-
mut KinersineK sujorKutdlugo
ajungitsumik sujunersuteKåsau-
nga: aggersitatut akigssautigdlit
taeKinasigik, tåukume sumigdlu-
nit nåmagsissaKarsinåungingma-
ta.
„kalåtdlit aggersitat" Køben-
havnime pissortanut manigussu-
siat Kanigtukut kingumut ugper-
narsarneKarpoK, KGH-me ator-
figdlip landsrådimut Kinigag-
ssångortinialerame handelsdirek-
tør Christiansen aperentårma-
go taimailiusagune akuerineKarsi-
naunerminik! soruname tamåna
direktørip akuerssorpå, KGH-
mume pitsåusaKingmat nang-
mingneK l'nugtat ilåt inuit Kini-
gåine ilaussortångusagpat, uvfa
landsråde kisime iluamérsumik
sernigssuivfigssauniartugssauga-
luartOK inuit piaivfigineKartuar-
nerat påkersimaniardlugo.
kalåleK aggersitatut pineKartoK
kalåleKåme soKutigissåinut ima
aténgitsigaoK nangminerdlo pi-
ssauneKåinarnigsse ima pingårtit-
sigalugo, tåuna kalåtdlinut inoKa-
tigingnut O-migdlunit naleKångi-
neruvdlune. taimaingmat: „kalåt-
dlit aggersitat" tainiaKinasigik,
taimåikaluarpåme sule Kinigauv-
fiup tugdliup nalåne sume inu-
ngorsimaneK atåinartinialeKing-
måssuk.
Charlottenlund 19.2. 1971,
Kaj Narup.
ilångussame arKit taineKarsima-
ssut pérsimavavut, ingmikortut-
dlo mardlugsuit torKartårivatdlåt
minisimavdlugitaoK A/G-me a-
tungisåinaravtigo toncartårivat-
dlånik agdlagaKartarneK.
åruigss.
kiavdlunit nålagkersuinermut so-
KutigissaKartup malugisimassarpå
KinersiniarneKalersitdlugo pisa-
nganartoKalersoK. tamåna ukiune
Kangaunerussune malungnartå-
ngilaK Kinersisinaussut tamarmik
Kinigagssanik tontaissångingmata.
taimatut KinersissarneK åssingu-
vok Kinigaussartut sujuligtai-
ssugssait Kinersissartunit tamanit
torKarneKartångingmata. taima
isumaKarnivnut pissutigåra lands-
rådime, kommunalbestyrelsimilo
KinerneKartartut ilaussortagssatut
amerdlångeKingmata. tamåna pi-
ssariusångilaK pépiara taisivig-
ssaK atordlugo. taimale pissariug-
pat Kinigagssautitune tamane a-
merdlanerpånik taineKarsimassoK
sujuligtaissugssatut torKameKar-
tariaKartoK.
uvagut Kinersissartugut piukut-
dluinardlugo taissagarput Kiner-
sinerup inernerane ilaussortå-
ngortunit KinersineKarKigkångat
avdlångortineKartarmat. tamatu-
munga pissutauvoK ilaussortå-
ngortut ingmingnuinaK Kånger-
niutilersarmata amerdlanerpånik
taineKarsimassoK ingminérdlugo.
taima årKigssussineK — ilau-
ssortångortut nangmingneK suju-
ligtaissugssamigtut Kinersissame-
rat — atutoK maligtariuarsima-
gåine takuneK ajornångilaK ukiu-
ne kingugdliunerussune Kinersi-
ssartut ikiliartuinarnerat.
OKauseK „sume inungorsima-
neK" aningaussåinamut tunga-
nane amåtaoK Kinigagssångorti-
nermut issikordlungneKångitsor-
neKartångilaK. nauk Kinersisinau-
ssut Kinigausinaussutdlo maligta-
rissagssat tamatumunga tunga-
ssut nalusångikaluarait.
sume inungorsimanermut „na-
ligigsitauneK" ajåupissiutdlugo
KåputauleraluaKissoK måna nor-
KigdlaumissukavsauvoK. ajorami-
me? neriusaugut KinerKusårtut
ilaisa atugga tikitdlugo navsuiau-
tisagåtigut. OKatdlisigineKartartu-
me tåuko landsrådime ikupigtar-
neKartaraluarmata pivfigssaru-
jugssuarmik maungåinartitsissut.
uvanga — åma avdlat — måna
pivfigssaKardluarpugut KinerKu-
sårtut nutårpagssuit pisoncatdlo
tusardliutartuartut malingnauvfi-
gisavdlugit. uvagutdlume taisini-
kut aulajangissugssauvugut ki-
kordlit Kinisavdlugit, sivnissug-
ssavtitut. OKautsitdlume bibiler-
palugtut erKåingitsugagssåungit-
Leder til
geofysisk observatorium
på Grønland
Meteorologisk Institut søger magister eller civilingeniør til leder-
stilling ved Geofysisk Observatorium i Thule by. Ved observa-
toriet udføres en række geofysiske målinger, bl. a. geomagne-
tiske, ionosfærefysiske og klimatologiske registreringer.
Lederen har assisteret af en radiotekniker ansvaret for gennem-
førelsen af det rutinemæssige måleprogram. Det forventes, at
lederen derudover ønsker at engagere sig videnskabeligt i geofy-
siske problemer. En eksperimentalfysiker eller ingeniør fra
elektrofysikretningen foretrækkes.
Familiebolig stilles til rådighed. Hustru kan eventuelt deltids-
ansættes til databearbejdning og kontorarbejde. Løn efter gæl-
dende overenskomster med mulighed for kvalifikationstillæg.
Tiltrædelse snarest for — inden oprejsen i løbet af sommeren
— at arbejde ved Geofysisk Afdeling og Ionosfærelaboratoriet,
begge under Meteorologisk Institut.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til mag. scient.
J. Wilhjelm, tlf. Minerva 7451 samt civilingeniør Jørgen Taag-
holt, tlf. (01) 88 14 44.
Skriftlig ansøgning bedes stilet til Meteorologisk Institut, Gam-
lehavealle 22, 2920 Charlottenlund.
diat uko: „porusisoKaK porusisår-
dlo, ånoråmineK nutåK pisoKar-
dlo". tåssamigOK tåuko ardlåt Ki-
nisavarput. asuke. kigsautigina-
KaoK pisorKat pugtavatdlålersut
„arajugpoK“-dluinarKuvdlugit.
månale puigornago, sunalunit
suliaK ingerdlatineKarångame su-
juariarneK malungniutarpoK. tai-
matut pissoKarpoK ukiune Kini-
gauvfiussune. imåingilardle ta-
marmik Kåumasiartutut torrat-
dlataussut. neriugpugutdle nutåg-
ssat suliat tåuko nangendsagait
sujulimik kukussutigissartagait
pinavérsårdlugit. taimungåinaK
suliaK ingerdlatineKåsångingmat,
anguniagaKarnikutdle.
nunavta ingerdlatitaunera ki-
kut tamarmik ilaussortauvfigisi-
nåungilåt. tåssanipoK akissug-
ssauvfik angisoK nangminigssar-
siorane suliniarfigssaK. taimåitu-
mik Kinersinigssarput pingårte-
Kalugo Kilanårårput.
Pilipo Josefsen.
HELSEPUDEN
Se side 9.
LÆKRE MINTS
I POSER
/ ØSTRUP
/ JEPPESEN
E N A/s
anernerigsautit mamartut
pQgssianTtut

Junckers Bøgeparket
Bøgen — det danske nationaltræ —
skaber også hygge og skønhed in-
dendøre, når det ligger i hjemmet
som Junckers Bøgeparket. Der er fire
typer Junckers Bøgeparket — alle i
det stilrene langstavsmønster. Rum-
mets funktion og Deres personlige
smag er afgørende for hvilken sorte-
ring De skal vælge: Prima, Standard,
Flammet og Extra flammet. Gulvene
er BLITSA-behandlede, når de læg-
ges, og uhyre nemme at holde.
Junckers Bøgeparket er det ideelle
gulv i alle danske hjem.
KissugssiagssaK — Danmarkip orpi-
viatut issigineKartartoK — igdlut ilui-
ne ilorrisimårnermik kussanåssutsi-
migdlo pilersitsissarportaoK Junckers
Bøgeparket-isut atorneKarångame.
Junckers Bøgeparket åssiglngitsutut
sisamatut pinexarsInauvoK, tamar-
migdlo tangnerinut sangmissunik ipa-
gigsuput. inip sumut atorneKarnigsså-
ta ivdlitdlo kajungerissaxarnerit ing-
mikdrtitigkanik sordlernik xinigaxar-
nigssangnut aulajangissusåput: Pri-
ma, Standard, Flammet åma Extra
flammet, natigssat IkussorneKarunik
Blitsa-mik påssunexarérsimåsåput,
agsutdlo påriuminartuput. Junckers
Bøgeparket danskit inåinut sunutdlu-
ntt nalerxutdluinartuput.
7