Atuagagdliutit - 02.09.1971, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 111 -at sisaméngorneK 2. september 1971 Nr. 18
akissutigssaK tutsiutisaoK
ukioK atausea Kångiugpat
akuerssasagpat angnertumik angmåussineKåsaoK månimiut
sulivfigssaKarnigssanut Isukasiane saviminigssaicarfigssuar-
rae piainerme
nautsorssutiginexarpoK ukioic Kångiutinago aulajangineKammårtoK
Isukasiane saviminigssaK piameKåsanersoK. misigssuissut angutit 21
aussaunerane xivdlerisimåput åmut 500 meterisut ititigissoic anguv-
dlugo. Kivdligkamik misiligutigssamik 120 tonsimik tigusisimåput, tdu-
nalo måna umiarssuarmik CanadamukdunexåsaoK, dssigingitsutigut
misigssoTKigsdrneKdsavdlune påsiniardlugo saviminigssap piamexar-
nigsså ingminut akilersinaunersoK. påsiniainerit isumavdluarnartoxå-
sagpata piainex autdlartisindusagunarpoK ukiut pingasut xångiupata.
taimanikugssamume aitsåt isu-
mangnaemeKarsimassugssåuput
agssartuinermut tungassut. ag-
ssartuinigssardlume åndgssute-
rértariaKarpoK piainigssaK aut-
dlarningikatdlartitdlugo. agssar-
tuinermut avKutigssat mardluput:
Kimugtuitsut, imalunit suvdlulig-
ssuaK augtitagssamik seaugtigka-
mik imilerdlugo pumperivfigssaK.
agssartuinigssaK
orssugiagsioKatigit misigssuinig-
ssamik akuerineKarsimassut må-
na agssartuinigssamut tungassu-
nik påsiniåuput, suleKatigalugo
silarssuarme augtitagssarsioKati-
gigfit angnerit ilåt, Marcona Cor-
poration. Marcona 200.000 dollars-
inik aningaussaliniarpoK agssar-
tuinermut tungassut misigssondg-
såmeKarnigssånut. tamåna iluar-
siniarsinaujumavdlugo Marcona
suleKateKalersimavoK agssartui-
nerup tungåtigut Amerikame
ingeniørit sujunersuissarfigssuå-
nik. tåuna aussaic måna ingmikut
påsisimangnigtunik tatdlimanik
Nup kangerdluane angalaortitsi-
simavoK agssartuinikut periarfig-
ssanik misigssuissunik. ilångut-
dlugutaoK misigssorneKarpoK su-
kut umiarssualiviliomigssaK aug-
titagssamik usilersuissarfigssamik,
påsissutigssatdlo katerssugkat
USA-me suliarineKåsåput.
— Kimugtuitsut aulajangiune-
Kåsagpata silarssuarme sulisitsiv-
figssuit ikioKatigigtariaKåsåput
suliagssaK erininarpatdlångitsu-
mik nåmagsisinaujumavdlugo,
taima oKarpoK misigssuissut su-
julerssortåt, mineingeniør Philip
Morey, MarconamingånérsoK. Ki-
mugtuitsutigut agssartuineKåsag-
pat augtitagssaK piaivfingme se-
KUgtertariaKåsångilaK, suvdlulior-
toKåsagpatdle augtitagssaK erni-
naK seKugtertariaKåsavdlune
akuiarneKåsavdlunilo. ujarKat 2
tons pérneKartugssåuput augtitag-
ssaK 1 ton saviminermik 65 pct.-
imik imalik pisinaujumavdlugo.
saviminigssaK taima angnertutigi-
ssumik saviminertalik ingerdlati-
nardlugo augtineKarsinauvoK,
tauvalo augtitagssaK imermik
akuvdlugo pumpemeKåsaoK umi-
arssualivingmut usilersuivfigssa-
mut.
sule ilisimaneKångilaK suna
atordlugo agssartuineKåsanersoK,
isumaliorKutigineKameruvordle
suvdluliliomigssaK.
umiarssualivigssaK
ajomartorsiut sule åndngneKå-
ngitsoK avdla tåssa sukut umiar-
ssualiviliornigssaK. sujorniune-
Karsimassdt mardluput, tåssa
Pågtorfiup nua Akiane, Nup aker-
piangajåne imalunit Nua, K’ug-
ssungme K’ornup kangiane. suv-
dluliliagssap avKutigsså Isukasia-
nit Nup akianut 160 km migssili-
ordlugit isorartussuseKarpoK, aug-
titagssaKarfingmitdle Nuanut 100
km erKåinitdlune. suvdlulik Akia-
nut apigsitineKåsagpat mardlo-
riåumik akeKartugssauvoK Nua-
(kup. 3-me nangisaox)
Philip Morey viser et kort over jernmalmens udstrækning. På kortet ses
en række streger, der markerer borestederne.
Philip Morey takutitsissoK augtitagssap angnertussusianik titartagkamik.
titarnerit nalunaerpåt sume KivdlerissoKarsimassoK.
Svaret kommer om et år
Hvis det bliver positivt, åbnes der store muligheder for lokal beskæf-
tigelse ved udvinding af de store malmforekomster i Isukasia.
Inden for et år regner man med
at kunne træffe den endelige af-
gørelse om, hvorvidt jernmalmen

En af geologerne fortæller kontorchef Sigfred Mathiesen, landshøvdingeembedet, om borestederne og fore-
komsternes udstrækning.
ujaragsiOt ilåta kontorchef Sigfred Mathiesen OKalugtukå sume KivdlerissoKarsimaneranik augtitagssaKar-
fiuvdlo angnertussusianik.
i Isukasia skal udvindes. Et un-
dersøgelseshold på 21 mand har
i sommermånederne foretaget en
halv snes boringer ned til 500
meters dybde. Man har udtaget
en boreprøve på 120 tons. Den
skal nu udskibes til Canada, hvor
man vil gøre modelforsøg med
den for at komme til klarhed
over, om der er økonomisk basis
for udnyttelse. Falder de grun-
dige analyser heldigt ud, vil der
formentlig gå tre år, før man kan
komme i gang med brydningen.
Så lang tid vil der nemlig gå,
inden man har løst transportpro-
blemet. Og det skal løses, føl
der overhovedet kan blive tale
om brydning. Der er to mulighe-
der: Enten en jernbane eller en
rørledning, hvor man pumper den
knuste malm i slemmet form.
TRANSPORTPROBLEMET
Kryolitselskabet, der har under-
søgelseskoncession, koncentrerer
sig nu i samarbejde med et af
verdens største malmselskaber,
Marcona Corporation, om trans-
portspørgsmålet. Marcona vil nu
ofre 200.000 dollars til grundig
studium af transportmuligheder-
ne. For at løse det problem er
Marcona gået i samarbejde med
et stort amerikansk rådgivende
ingeniørfirma i transportspørgs-
mål. Firmaet har i sommer haft
5 specialister i Godthåbfjorden til
at undersøge transportmulighe-
derne. Undersøgelserne indbefat-
ter anlæggelse af en udskib-
ningshavn, og materialet skal be-
arbejdes i USA.
— Beslutter man sig til en jern-
bane, bliver der tale om et sam-
arbejde mellem flere verdensfir-
maer for at gennemføre projektet
inden for en rimelig tid, oplyser
undersøgelsesholdets leder, mine-
ingeniør Philip Morey, Marcona
Corporation. En jernbane-projekt
forudsætter ikke knusning af
malmen på selve stedet, men det
gør en rørledning. En rørledning
kræver etablering af en række
pumpestationer undervejs. Mal-
men skal knuses på stedet og
koncentreres. To tons malm skal
fjernes for at få en ton malm
med en koncentration på 65 pct.
Jernmalm med samme koncen-
tration kan gå direkte i smelte-
ovnen. Den koncentrerede malm
kan pumpes i slemmet stand ud
til udskibningshavnen.
Den endelige løsning på trans-
portproblemet kender man endnu
ikke, men overvejelserne går i
retning af en rørledning.
UDSKIBNINGSHAVNEN
Et andet uløst problem er, hvor
man skal anlægge udskibnings-
havnen. Der kan være tale om
Pågtorfiup nua i Nordlandet over
for Godthåb eller Nua ved K’ug-
ssuk. Strækningen, hvor rørled-
ningen skal placeers fra Isukasia
til Nordlandet, er på ca. 160 kilo-
meter, mens der er ca. 100 kilo-
meter fra malmen til Nua. At føre
rørledningen ud til Nordlandet vil