Atuagagdliutit - 02.09.1971, Blaðsíða 8

Påmiune amutsivigtåK
ukioK måna nåmagtunik suliagssaKartuåinarsimassoK. sag-
fiortunik iliniarsimassunik agsut amigauteKartut
Påmiune amutsivik nutåK okto-
berime 1968-ime atorneKalersoK
ukioK måna nåmagtunik suliag-
ssaKarfiujuåinarsimavoK, GTO-
vdlo umiatsialiorfia måna sujor-
na sulissut mardloriautåinik suli-
ssoKarpoK, umiatsialiorfingme a-
ngutit 40 sulissorineKarmata. tau-
ko ilait tatdlimat nunalisitåuput.
umiatsialiorfingme suliagssaKa-
ngårmat sagfiortutut iliniarsima-
ssut arfinigdlit—arfineK-mardluk
amigautigineKartut, umiatsialior-
fingme pissortaK P. Zander oaar-
POK.
— sulissut nunalisitåungitsut
tåssåuput umiatsialiortut maski-
natdlo atordlugit sulissartut, tåu-
ko ilait. arfinigdlit iliniartuput.
Kangale sagfiunik Påmiune igdlo-
Karfingnilo avdlane sineriak ta-
måkerdlugo sulissugssarsioraluar-
pugut, atausmarmigdlunitdle pig-
ssarsineK ajornarmat mardlung-
nik Danmarkimit sulissugssar-
siorpugut, P. Zander OKarpoK. —
sulissut nunalisitåungitsut nang-
minerssortune suliumanerussar-
put, tåukunane sulisitdlutik uvav-
tine sulinermingnit aningaussar-
siaKarnerussaramik. ukioK kau-
jatdlagdlugo suliagssaKartitsile-
ravta sulissorissavut suliaming-
nik nåkutigdlivdluartungorput.
uggornartaraluarpoK iliniartutiv-
ta pikoringnerit ilaisa iliniarner-
mingne ineriardlutik Kimagdluta
nangminerssortune sulilertame-
rat.
Påmiune kursuse-
Kartitsiniartut
— amutsivingme nutåme angat-
dlatit 250 tonsigdlit tikitdlugit su-
liarineKarsinåuput. umiatsialior-
fik maskinanik nutånik ardlaxa-
Der er altid en hel del mindre både til reparation ved værftet.
angatdlatit mingnerussut tamatigut ardlagdlit umiatsialiorfingme amor-
Kassarput.
FOR GODE SØEGENSKABER
*A*+r4nn
Eneste båd som har vundet Designprisen •
Bredden og den specielle indretning giver
båden dens velkendte rummelighed • 1969-
modellen har fået endnu højere fribord og
dybere køl.
Besøg vor udstilling og få nærmere orien-
tering om With-bådene.
IMPORT
SCHJØTT-GRØNLAND
3921 NarssaK
Telegramadr. SCHJØTT, NarssaK
Postgiro 142095
Kissunik — pingårtumik motori-
nik iluarsainerme atorneKartar-
tunik — pigissaKalerpoK. sagfior-
fivta agdlilerneKarnigssånut mig-
ssingersersut Danmarkimut nag-
siuparput. sujunersutigårput må-
na sagfiorfiussoK pingasoriåumi-
sut agtigilisassoK. sujunersuterput
akuerssissutigineKåsagpat sag-
fiorfiup narKa 300 kvadratmete-
rinik angissuseKalisaoK.
— sulissuvut sulivfingmingnut
atåssuteirarneruvdlutik misigisi-
malemiåsangmata sulissut kate-
risimårtitarpavut. åma pilersså-
rutigårput sulissut sisamat-tatdli-
matdlunit atautsimortitdlugit På-
miune sivikitsumik atuartitarni-
ardlugit. isumaga maligdlugo su-
leKataussut Nungme Fagskolimut
Danmarkimutdlunit autdlartine-
Kartarnerat pivfigssamik sivisu-
vatdlåmik atuivfiussarpoK, tai-
matutdlo autdlartitat uningéinar-
tuningamit sulivfingnut avdlanut
noriatårnigssåt ilimanarnerussar-
poK. sulissut pikoringnerpait ta-
matigut sivikitsumik atuartugssa-
tut autdlartineKartarput, tåuku-
gajugputdlo sulisitsissunit nang-
minerssortunit sulissugssarsiari-
niarneKartartut. måne påsissåka
maligdlugit inusugtut Påmiune
najugagdlit ilarpagssue aulajait-
sumik sulivfeKarnigssaK kajumi-
gingilåt. åma sulivfiusinaussunik
mérKat atuarfine påsissaKartitsi-
niartarneK ajorpatdlåmik inger-
dlåneKarpoK, umiatsialiorfingme
pissortaK P. Zander naggatågut
OKarpoK.
sulissugssailenissut
sagfiorfingme pissortaK Jens Fr.
Heilmann 1968-imile Påmiuniler-
sok OKarpoK sagfiorfingme angu-
tit sisamat ingmikut iliniagaKar-
simassut Påmiunilo najugaKavig-
sussut sulissorigaluardlugit. kili-
saut „Påmiut" igdlOKarfingmut
tikingmat ingmikut iliniarsima-
ssok atausInaK ingmikutdlo ili-
niagaKarsimångitsoK atauseK ki-
sisa sagfiorfingme sulissorait —
iliniartutdlo ardlagdlit. ingmikut
iliniagaKarsimassut ilåt K’aKortu-
liarpoK Påmiune iluamérsumik i-
nigssarsineK saperame kisalo K’a-
Kortumut pigune Påmiune akig-
ssarsiarissartagkaminit angneru-
ssumik akigssarsiaKarnigssaminik
neriorssorneKarame Påmiunitdlo
K’aKortumut angalanine sulivfigi-
ligagssaminit akilerniarneKarmat.
sagfiorfik sisamanik iliniartOKar-
POK.
„Påmiut" Påmiune iluarsåune-
Karmat maskinanik iluarsaissar-
tOK KGH-p aulisagkanik niorKU-
tigssiorfiane sulissut ilåt umiatsi-
aliorfiup ikiortigissariaKarpå ilu-
arsagagssat sapingisamik sukasu-
mik nåmagsiniarneKarmata.
DEN NYE BEDDING I FREDERIKSHÅB:
Fuldt besat i år
Frederikshåbs nye bedding, der
blev taget i brug i oktober 1968,
har været fuldt besat i år, og
GTOs bådeværft har nu dobbelt
så mange ansatte som sidste år.
40 mand er beskæftiget på både-
værftet, heraf fem udsendte. Der
er så meget at lave, at værftet
mangler 6-7 faglærte smede, op-
lyser værftsleder P. Zander.
— Den lokale arbejdskraft be-
står af skibstømrere og maskin-
arbejdere, heraf seks lærlinge. Vi
har med lys og lygte søgt efter
faglærte smede både i Frederiks-
håb og andre steder på kysten,
men da det har været umuligt
at få fat i nogle, har vi skrevet
efter to udsendte, siger P. Zan-
der. — Den lokale arbejdskraft
søger til de private, fordi de be-
taler højere lønninger. Arbejdet
er stabilt hele året rundt. Derfor
har vi nu en stabil arbejdskraft.
Det er lidt bittert at se nogle af
de dygtigste af arbejdskraften gå
over til de private, når de er fær-
dige som lærlinge hos os.
LOKALE KURSER
— Den nye bedding kan tage
fartøjer op til 250 tons. Både-
værftet er udstyret med mange
nye maskiner — fortrinsvis til
motorreparationer. Vi har hjem-
sendt et skitseprojekt til en ud-
videlse af smedeværkstedet. Vi
har foreslået, at det bliver ud-
videt til det tredobbelte. Bliver
vort forslag godkendt, får smede-
VÆRDIFAST OPSPARING
3-4-5-6 vær. rækkevillaer i
Nyborg, Fredericia, Odense,
Århus og Hjørring.
Udbetaling fra kr. 5.000,-
Brochure fremsendes.
JENS P. KOCH & CO. A/S
Vermehrensvej 14,
5100 Odense.
Stor mangel
o
faglærte smede
værkstedet et gulvareal på 300
kvadratmeter.
— For at medarbejderne skal
føle sig knyttet til virksomheden,
har vi startet en værftsklub, og
vi har også planer om at holde
lokale kurser med 4-5 mand på
hvert hold. Efter min mening ta-
ger det for megen tid at sende
medarbejderne enten til Fagsko-
len i Godthåb eller til Danmark,
og risikoen for at miste dem er
stor. Det er altid de dygtigste, der
bliver sendt til kurser, og de får
som regel tilbud fra de private
arbejdsgivere.
Efter min erfaring er en stor
del af ungdommen i Frederiks-
håb ikke interesseret i at få et.
stabilt arbejde. Erhvervsvejled-
ningen på skolen er også for dår-
lig, siger værftsleder P. Zander
til slut.
ARBEJDSKRAFTMANGEL
Smedeværkstedets leder, Jens Fr.
Heilmann, der har virket i Fre-
derikshåb siden 1968, oplyser, at
værkstedet har haft fire lokale,
faglærte smede. Ved trawleren
„Påmiut“s ankomst til byen var
der kun een faglært og een til-
lært tilbage — udover nogle lær-
linge. En af de faglærte rejste til
Julianehåb, fordi han ikke kunne
få tildelt en ordentlig bolig i Fre-
derikshåb, og fordi han fik til-
budt en højere løn i Julianehåb
samt rejsen betalt. Smedeværk-
stedet har fire lærlinge.
Da skaderne på „Påmiut" blev
udbedret i Frederikshåb, måtte
værftet låne en maskinarbejder
fra KGHs filetfabrik for at klare
reparationerne hurtigst muligt.
8