Atuagagdliutit - 02.09.1971, Blaðsíða 14

Udvikling af de
grønlandske bygder
Staten vil støtte lokale initiativer i bygderne.
Grønlandsrådet har som bekendt
under sine seneste forhandlinger
i København drøftet de grønland-
ske fiskeribygders fremtid under
indtrykket af en politisk ændret
holdning — såvel i Grønland som
i Danmark — til disse bygders
betydning, bl. a. på grund af en
række tilpasningsproblemer for
de familier, som flytter fra byg-
derne til byerne, og de skuffede
forventninger til torskefiskeriet
som Grønlands hovederhverv. I
stedet for at fortsætte den hid-
tidige bosættelsespolitik med den
stærke befolkningskoncentration i
åbentvandsbyerne, regner man nu
med en længere levetid for byg-
derne end forudsat i betænknin-
gen fra Grønlandsudvalget af
1960, dvs. med en langsommere
takt i vandringerne til byerne.
Fiskeribygderne er opdelt i tre
grupper:
A-bygder, der påregnes affol-
ket i løbet af en halv snes år.
B-bygder, der ventes at ville
bestå i endnu 10-20 år.
C-bygder, der vil være beboet
i endnu længere tid, enkelte en-
dog med voksende folketal.
Den sidste gruppe omfatter 16
bygder. Der vil her være et vist
behov for investeringer i de kom-
mende år. Først og fremmest i bo-
ligbyggeri, skolevæsenet, sund-
hedsvæsenet, fiskeriproduktionen
samt de mere servicebetonede an-
læg, dvs. el-forsyning, vandfor-
syning, vejanlæg og havneanlæg.
GTO har søgt at vurdere det øn-
skelige tekniske niveau i bygder-
ne, der i høj grad vil være af
betydning for det daglige liv, og
som derfor må tillægges stor be-
tydning.
Bygderne har i dag ikke offent-
lig el-forsyning. Der er dog visse
steder i de senere år etableret
små forsyningsanlæg for KGH’s
og skolevæsenets bygninger, lige-
som en række fiskeindustrianlæg
har egne el-aggregater af hensyn
til fryseanlæg og forskellige ma-
skinanlæg.
Grønlandsrådet har anbefalet,
at staten støtter lokale initiativer
med etablering af offentlig el-
forsyning i bygderne, f. eks. ved,
at en kommune eller et andels-
foretagende vederlagsfrit kan
overtage de eksisterende småan-
læg, ved ydelse af erhvervsstøtte-
lån, ved tildeling af boligstøtte-
lån til el-installationer, og ved at
yde teknisk rådgivning fra el-
værksbestyrerne i byerne.
El-forsyningen tænkes i de fle-
ste bygder baseret på ret enkle
elværker med mindre maskinen-
heder og med selvregulerende
generatorer. Den daglige drift kan
klares af mandskab uden særlige
tekniske forudsætninger, men dog
således at anlægget er underlagt
tilsyn fra elværksbestyreren på
by-elværket.
Kun i de allerstørste bygder vil
der kunne opstå behov for en el-
forsyning," der, hvad angår krav
om pålidelighed, nærmer sig byer-
nes. I de få tilfælde, der kan
blive tale om, kan el-værkerne
eventuelt tænkes underlagt el-
værksbestyrerne på by-elværker-
ne, der så udsender mandskab til
at forestå driften, f. eks. maskin-
arbejdere på skift.
UDBYGNING AF VAND-
FORSYNINGEN
Vandforsyningen har hidtil været
meget primitiv i de fleste bygder,
men vil kunne forbedres væsent-
ligt ved ganske enkle og ukompli-
cerede anlæg. Der må selvsagt
inddrages passende vandindvin-
dingsområder, og en helårsvand-
ledning kan i takt med udbyg-
ningen af elforsyningstjenesten
anlægges gennem den enkelte
bygd, så der kan etableres tap-
steder i boligkvarterer, og såle-
Lægesekretær
En stilling som lægesekretær ved distriktssygehuset i Nanorta-
lik er ledig til besættelse snarest.
Aflønning sker for en udsendt sekretær i henhold til overens-
komst mellem Ministeriet for Grønland og Handels- og Kontor-
funktionærernes forbund i Danmark og for hjemmehørende i
henhold til GAS-overenskomst for handels- og kontorpersonale.
Ansøgning bedes snarest indsendt til landslægen, postboks 76,
3900 Godthåb, Grønland.
nakorsap agdlagta
Nanortalingme nåparsimavingme nakorsap agdlagtåtut atorfik
piårnerpåmik inugtagssarsiuneKarpoK.
aggersitaK akigssarsiaKåsaoK Kalåtdlit-nunånut ministereKar-
fiup åma Danmarkime agdlagfingmiut isumaKatigissutåt nåper-
tordlugo, aulajangersumik Kalåtdlit-nunåne najugalik akigssar-
siaKåsaoK GAS-ip agdlagfingmiunut tungatitdlugo isumaKatigi-
ssutå nåpertordlugo.
piårtumik KinuteKartoKåsaoK unga nagsiutdlugo: Landslægen,
postboks 76, 3900 Godthåb.
Vi har gjort det lettere at købe bil på Grønland
MORRIS-MG-ROVER
LAND-ROVER
Hos vore forhandlere over hele
Grønland kan De få alle oplysninger
og brochurer om det store DOMI-program:
Morris (Mascot-Marina-Monaco) - MG - Rover -
Land-Rover, Leyland lastvogne til ethvert,behov.
Kommer De til København, er De også
altid velkommen til at komme ind og få en
prøvetur i en af de spændende biler.
Tal med:
Egedesminde: Herluf Andersen Box 43
Frederikshåb: Frederikshåb olie og autoservice v/Jens Nielsen
Godthåb: Godthåb autoservice v/Kaj Knudsen & Ib Rasmussen
Polar Auto v/Kaj Hansen Postbox 581
Holsteinsborg:Holsteinsborg Autoservice v/TonnyJohnsen Box 4
- Hansen &Tychsen
Julianehåb: Autocompagniet v/Lars Jensen, Postbox 9.
S VILH. NELLEMANN A/S
Vodroffsvej 55, 1900 København V. - Tlf. (01) 353333
BRITISH
LEYLAND
2109.
des at eventuelle fiskeindustrian-
læg kan få trykvand hele året.
Egentlig vandbehandling vil for-
mentlig ikke blive aktuel. Led-
ningsnettet vil hovedsagelig blive
lagt oven på jorden, frostsikret
med elvarmekabler.
VEJBYGGERI I BYGDERNE
Motortrafikken må formodes at
ville blive yderst beskeden. Vej-
ene vil derfor blive ensporede og
komme til at omfatte et simpelt
system, der „berører" hvert en-
kelt kvarter. Sigtet må være, at
der anlægges en ringvej eller et
vejnet, der gør det muligt at ud-
føre godstransport med lastbil
eller traktor gennem, eller til, de
eksisterende eller kommende
klynger af bolighuse, og som har
sit udgangspunkt i havneområ-
det.
Der er i dag ikke angivet en
målsætning for den kommende
tids transportpolitik for bygder-
ne, idet der på dette område fin-
des en hel række endnu uafkla-
rede spørgsmål. Således kan man
bl. a. endnu ikke overse den be-
tydning, indførelsen af enheds-
laster (unitloads) for byernes ved-
kommende vil få for godsdistri-
butionen langs kysten. Det må
dog forventes, at bygderne ind-
drages i dette system ved betje-
ning med mindre unit-load skibe
på størrelse med KGH’s nuvær-
ende distriktsfartøjer, der vil
kunne betjenes ved, at der i de
pågældende bygder etableres
skonnertbrohoveder med en vand-
dybde på 3V2-4 metaer ved mid-
delvande. For betjening af fiske-
riet vil det — alt efter bedøm-
melse af de enkelte bygder og
indhandlingernes omfang — være
rimeligt i visse tilfælde at etab-
lere fiskerikajer med en tilsvaren-
de vanddybde. Der må tilstræbes
en sammenbygning af skonnert-
og fiskeribro, så kombineret an-
vendelse bliver mulig.
FORBEDRING AF BRAND-
SLUKNINGEN
Kloakering af bygderne vil næp-
pe komme på tale. Dog vil f. eks.
et eventuelt større institutions-
byggeri i en række tilfælde kun-
ne få egen kloak.
Afstandskravene for bygninger
i bygderne er i dag betydelig
strengere, end dem man har i by-
erne, på grund af de begrænsede
muligheder for brandslukning.
Når man forbedrer el-forsynin-
gen, vandforsyningen og vejfor-
holdene vil man med relativt be-
skedne forbedringer af brandsluk-
ningsmateriellet, formentlig kun-
ne skabe mulighed for samme af-
standskrav som i byerne. Et så-
dant skridt vil generelt betyde
en følelig billiggørelse af bygder-
nes fremtidige udbygning.
Det vil således ved en udbyg-
ning af bygderne med tekniske
serviceanlæg være muligt at lette
den daglige tilværelse disse ste-
der. Livet i bygderne er i dag
karakteristisk ved, at beboerne en
stor del af tiden er beskæftiget
med den daglige husholdning,
med at hente vand og transpor-
tere byrder fra det ene sted til
det andet. Gennem forbedring af
de tekniske anlæg vil man kunne
frigøre arbejdskraft, så den i ste-
det kan sættes ind på indtægts-
givende arbejde, først og frem-
mest fiskeri.
Den tekniske udbygning af byg-
derne vil ske på- grundlag af et
såvel grønlandsk som dansk øn-
ske om. at anlæggene opføres,
administreres og drives alene ud
fra lokale initiativer og med lo-
kal indsats. Der tilstræbes såle-
des et alternativ til den hektiske
anlægsaktivitet, det var nødven-
digt at gennemføre i de grøn-
landske byer i 1960’erne. Fra
grønlandsrådets side tænker man
sig ansat en dobbeltsproget kon-
sulent, der med assistance fra
bl. a. det lokale KGH og GTO
skal støtte bygdebefolkningen
med at få realiseret deres ønsker
på de forskellige områder.
Der foreligger endnu ikke en
endelig opgørelse af, hvad denne
udbygning af de grønlandske
bygder vil kunne komme til at
koste, men der regnes skønsmæs-
sigt med ca. 110 miil. kroner —
fiskeriinvesteringer dog ikke
medregnet. En del af pengene
ventes at ville komme fra private
under en eller anden form, f. eks.
gennem andelsforetagender. I de
senere år har man set, hvordan
der på privat initiativ med ud-
mærkede resultater kunne etab-
leres fiskeindustri i flere bygder.
Lignende initiativer skulle også
kunne udfolde sig på andre om-
råder i de kommende år.
Forening for socialpædagoger
I forbindelse med kursus for so-
cialpædagoger fornyligt i Godt-
håb, holdt deltagerne møde for
at drøfte mulighederne for at
danne en personaleforening for
socialpædagoger ansat i Grøn-
land. Den skal samarbejde med
fagbevægelser, såvel i Danmark
som i Grønland.
Der var enig tilslutning blandt
kursusdeltagerne om oprettelsen
af personaleforeningen, og der
blev nedsat et arbejdsudvalg be-
stående af:
Laura Jensen, barnemedhjæl-
per, Marie Seblom, barnemed-
hjælper, Hans Jørgen Riis, fri-
tidspædagog, Ulla Petersen, bar-
neplejerske, Vibeke Qvistgaard,
børnehavelærer, Kel Holm, prak-
Dansk tømrersvend
søger som udsendt, arbejde på
Grønland, er 28 år, uafhængig
og med god erfaring indenfor
tømrer- og snedkerarbejde.
Kan tiltræde omgående både
for en kortere eller længere
periode.
PER VEDSTED
Peter Freuchensvej 46
4800 Nykøbing F.
tikant, Niels E. Aagesen, fritids-
pædagog og Erik Krager, fritids-
pædagog.
Udvalget skal finde frem til
vedtægter for den kommende
forening.
Personaleforeningen henvender
sig til 200 fritidspædagoger, bør-
nehavelærere, børneforsorgspæ-
dagoger, barneplejerske- og bar-
nemedhjælpere. — Inden den stif-
tende generalforsamling, skal der
tilsendes samtlige børne- og ung-
domsinstitutioner vedtægtsforslag
m. v., så personalet her får lej-
lighed for at stille ændringsfor-
slag.
Størsteparten af de socialpæda-
goger, personaleforeningen hen-
vender sig til, er allerede organi-
seret i danske fagforeninger, men
barnemedhjælperne er ikke or-
ganiseret, og denne gruppes in-
teresse, håber man at kunne vare-
tage i personaleforeningen for so-
cialpædadoger.
Man regner ikke med, at fri-
tidspædadoger, børneforsorgspæ-
dagoger, børnehavelærere og bar-
neplejersker, der er tilsluttet dan-
ske foreninger, skal melde sig ud
af disse, når de tilmelder sig per-
sonaleforeningen, men man håber
at kunne arbejde sideløbende med
foreningerne, som en grønlandsk
forening.
14