Atuagagdliutit - 02.09.1971, Blaðsíða 12

Umulig debat
om Grønland
Selvfølgelig var det godt med en
grønlandsk debat om det grøn-
landske samfund. Selvfølgelig var
det godt, hvis danskere og grøn-
lændere kunne deltage i denne
debat på lige fod, eller hvordan
man nu udtrykker det. Danskere
og grønlændere kunne have stort
udbytte af at udveksle meninger.
Alle er enige om det. Alle skri-
ver om det, taler om det. Og der-
ved bliver det!
Venstre udgiver en debatbog
om Grønland. Men det er ikke
nogen debatbog. Også den bliver
nemlig ved snakken. Læserbreve
i Grønlandsposten mener, at vi i
Grønland i dag savner debat. Og
kritik af Grønlandsposten går ud
på, at bladet ikke indeholder til-
strækkelig debat, at det ikke har
bid nok.
Mennesker ønsker debat, fordi
de tror på, at debat kan løse pro-
blemer.
Det tror mennesker på mange
steder i Verden. Og det er sik-
kert også rigtigt nok. Debat, dis-
kuission og samtale kan besvare
spørgsmål, løse opgaver, supplere
den enkelte, konkludere. Tanker
er måske ikke noget i sig selv.
Men når man udveksler dem med
en anden eller flere andre, der
også har noget at udveksle, så
kan de bære frugt og leve.
Derfor tror mennesker på de-
bat og diskussion.
Og derfor — måske — laver
Venstre en debatbog, derfor øn-
sker folk debat, derfor ønsker
avislæsere, at Grønlandsposten
DREJER DET SIG OM FLYTNING?
— kontakt specialisten —
ADAMS TRANSPORT CO. A/s
Danasvej 30 DK-1910 København V.
tlf. 317400 Telegramadr. „ADAM".
— pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske
destinationer.
— modtagelse af sendinger fra Grønland for ekspedition.
— møbelopbevaring i egne magasiner.
Stangstål
Faconstål
Båndstål
Stål
Armeringsstål
Stålbjælker
RHS-profiler
Præcisions-
stålrør
Rustfrit stål
Emnerør
Plader
Aluminium-
profilplader
P.V.C.-beklædte
profilplader
Galvaniserede
profilplader
Søm, tråd
Skruer, bolte
Vi sender gerne brochuremateriale
brochurinik påsissutigssanik nagsitdluarsinauvavtigit
LEM VI OH
& MUNCK A/S
1003 København K
Vestergade 16
Telefon (01) 1505 25
5000 Odense
Tolderlundsvej 115
Telefon (09) 14 33 22
8100 Aarhus C
Sverigesgade
Telefon (06) 13 33 22
... Grønlandsk debat
... Frugtbar debat
... Umulig debat
... Dansk debat
... Misforstået debat
skal have bid, gnist, ide og me-
ning.
Der er bare det ved det hele,
at debat er umulig mellem to så
forskellige befolkningsgrupper
som danskere og grønlændere. At
debat er umulig er næsten natur-
givet. Debat, diskussion, samtale,
udveksling er ikke noget, som er,
men,- noget man taler om. Den
eksisterer ikke. Der tales bare om
den.
☆
Hvorfor er debat så umulig mel-
lem danskere og grønlændere?
Fordi der ikke kan være debat
mellem en tysker og en englæn-
der, hvis de ikke forstår hen-
holdsvis engelsk og tysk. De kan
måske blinke med øjnene, rynke
på næsen eller trække på skuld-
rene, men de kan ikke føre en
saglig debat om f. eks. et sam-
fundsproblem.
Det samme gør sig gældende —
blot i ringere omfang, måske —
når flere mennesker med forskel-
lige forudsætninger som geogra-
fiske, miljømæssige, sociale, er-
hvervsmæssige, m. m., søger at
tale sammen. Jo større, disse for-
skelle er, jo vanskeligere, natur-
ligvis, forstår man hinanden.
Forskellen mellem grønlændere
og danskere er meget stor, når
man opfatter yderlighederne
blandt de to befolkningsgrupper.
De kan måske tale neutralt sam-
men, vel også udveksle menin-
ger. Men det er også det aller
stærkeste, der kan blive tale om.
For de kan under ingen omstæn-
digheder forsvare meningerne.
De kan ikke overfor hinanden
argumentere for deres synspunk-
ter og kan endnu mindre bevise
noget som helst, som den anden
CHOKPRIS
Anker nr. 27/381
gulddouble, chokprøvet,
vandbeskyttet
ASS. MODEFARVER
m. RUSKINDSREM
KR. 98.-
15 DAGES RETURRET
12 MÅNEDERS GARANTI
europg import
POSTBOX 23I
3900 GODTHÅB GRØNLAND
part ikke umiddelbart kan gå ind
for. Man taler ikke samme sprog.
Jo, ordene er de samme, grama-
tikken også, men ikke betydnin-
gen.
Nogle kalder forskellighederne
grønlandsk tankegang og dansk
tankegang. Tidligere programse-
kretær ved Grønlands Radio,
Niels Højlund, sagde, at vi taler
forbi hinanden. Vi står i hvert
sit slædespor, den ene med ansig-
tet mod øst og den anden mod
vest og taler forbi hinanden.
☆
Men hvad er så dansk tankegang
i denne her forbindelse?
Netop når vi taler om debat,
diskussion og argumentation, er
det nok måden at diskutere på,
måden at argumentere på, må-
den at føre bevis på og forsvare
sine synspunkter.
Som hovedregel tænker en dan-
sker nok logisk. Han prøver i
hvert fald på det. Som hovedre-
gel tænker danskere nok for lo-
gisk, fordi en logisk slutning
eller et logisk resultat ikke bliver
mere rigtigt, end de størrelser,
der har været anvendt til de logi-
ske følgeslutninger.
Hvis man lader sig blænde af
det logiske, hvis man tror, at et
logisk resultat er et rigtigt resul-
tat uden at tage hensyn til andet
end de givne punkter, debatten
har bragt frem, så er det logiske
ikke ubetinget rigtigt.
Man kan også sige, at danskere
begrunder meninger ved hjælp af
„matematisk" bevisførelse baseret
på en række fakta. Men disse
fakta, diskussionens givne stør-
relser, er kun givne under visse
forhold. Fakta i dansk forstand
behøver f. eks. ikke være fakta
i grønlandsk forstand. I Danmark
er noget, som er ret og rigtigt,
ofte noget givet. Noget man nøg-
ternt kan udregne eller slå op
i en lov eller vedtægt. Eks.: Ret
er i dansk forstand i hvert fald
ikke retfærdighed. Det er det i
grønlandsk.
☆
„Grønlandsk tankegang" er noget
ganske anderledes end dansk. Her
søger man ikke at bevise noget
ved at påstå, at to gange to er
fire. Den eneste form for logisk
følgeslutning for den gamle grøn-
landske fanger, er erfaringer. Og
dem har han ikke skrevet ned,
men husker dem mere på for-
nemmelsen. For i et land, der
er så lunefuldt, og hvor det lune-
fulde virkelig har afgørende be-
tydning, er det ikke sikkert, at
det der var rigtigt i går, er rig-
tigt i dag. Intet af det, der i gam-
le dage betød noget i Grønland
kunne sættes i skemaer og ru-
brikker. Det var mere fornem-
melsen eller, hvad man havde fø-
lelsen af.
Det vil nok være for banalt at
sige, at mennesker i det gamle
Grønland — og gamle grønlæn-
dere i det nye Grønland — tænkte
og tænker med hjertet. Men fø-
lelsen og fornemmelsen har af-
gørende betydning. Hvad man
føler er retfærdigt, er rigtigt —
langt mere end officiel ret.
Skade at have et lønkriterium,
der bygger på race eller føde-
sted i et sådant land. Naturligvis
kan fødestedskriteriet forsvares
på dansk. Det kan endda i prin-
cippet være både rimeligt og rig-
tigt i dansk forstand. Men det
kan det altså ikke på grønlandsk.
For to mennesker, som udfører
det samme stykke arbejde, skal
efter grønlandsk tankegang, følel-
se og retfærdighed, have det
samme for det.
☆
Og således ikke blot, når man
taler om løn, men også når man
taler om al muligt andet. Når
grønlændere og danskere skal
løse et problem i fællesskab, er
deres forudsætninger forskellige.
Og også deres motiv. Det er ikke
indlysende for en grønlænder, at
to og to er fire i åndelig forstand.
Det ville være aldeles urimeligt
at tro, at en af de to måder at
tænke på en mere rigtig end den
anden. For hverken grønlændere
eller danskere har tilstrækkeligt
neutrale forudsætninger til at
vurdere det. Og når al debat i
dag kører fast i misforståelser og
ikke bliver til andet end snak om
debat, skyldes det de her skit-
serede eller måske kun antydede
grunde.
For at få den debat, som sik-
kert ville blive frugtbar, er det
nødvendigt, at begge folk forla-
der sit slædespor og prøver at
kontakte hinanden på baggrund
af de få fælles forudsætninger,
der virkelig eksisterer. Der bliver
brug for tålmodighed og for toler-
ance fra begge sider. Og toler-
ance er vel i virkeligheden no-
get med at bygge på fælles for-
udsætninger og egenskaber og
langsomt tage mere og mere land.
Eller måske er det diplomati, og
i så fald er det det der, bliver
brug for.
Problemet med den helt natur-
ligt manglende debat er langt
større end de øvrige problemer
eller spørgsmål, der har været
interesse for — sprog, spiritus,
fødestedskriterium, fordi forhol-
dene omkring de emner er betin-
get af den måde, man forstår
hinanden på. Intet er factum,
når det gælder grønlandsk og
dansk kommunikation. Alt er re-
lativt — ikke mindre end noget
andet, når det gælder samtale.
Derfor har danskere aldrig kun-
net begrunde deres bestræbelser
i Grønland, og grønlændere har
aldrig kunnet sige, hvad de mente
om det. Alt er bare sket.
Man har interesseret sig for at
kritisere at „myndighederne"
bevidst søgte at sløjfe det grøn-
landske sprog. Men i virkelighe-
den drejer det sig om, at man —
fordi man blot kan smile til hin-
anden, vrikke med ørerne, eller
rynke på brynene — fremstiller
en samfundsramme, som ikke til-
godeser grønlandske forudsætnin-
ger, men som gør grønlænderen
rygløs, forhindrer ham i at kunne
tale sit sprog, forsvare sine syns-
punkter, sige sin mening.
Menneskene i Grønland skal
ned på knæ, slippe agtertrossen,
forlade slædesporet, eller hvad
man vil. De skal søge at tænke
og tale uden rutine, de skal skære
ud i pap efter den andens mål
og opfattelse. Danskere skal føle
noget mere, og grønlænderen skal
„regne" lidt bedre.
Så kan debatten begynde at
forme sig om det grønlandske
samfund. Først så vil man have
chancen for saglig diskussion.
Man kunne så slippe for de flim-
merlyn over den grønlandske
åndehimmel, de glimt, der ikke
giver torden.
-den.
■■-m IKAST
Ut HANDELSKOSTSKOLE
* ^ * SØNDERPARKEN 21 -7430 IKAST
i: ____________________
handelskostskole Lærlingeskole-handelseksamen-f agprover-specialkurser
12