Atuagagdliutit - 02.09.1971, Blaðsíða 20

Svar til distriktstand-
læge Knud Bonnén
Fra grønlandsminister A. C. Normann har vi modtaget følgende indlæg:
Hr. dislriktstandlæge.
Havde Deres åbne brev til mig i
„Grønlandsposten" den 19. august
ikke stået i et anset blad, havde
jeg overhovedet ikke reageret.
Brevet er nemlig udtryk for den
laveste form for journalistik, der
kendes. Den foregiver falskt, at
hensigten ikke er at angribe mig,
og derefter er den fra ende til
anden fyldt med perfid, ilde-
sindet usandhed og halvskjulte
injurier. Angreb for uærlighed,
omsvøb, at sandheden er ubeha-
gelig og meget mere, altsammen
uden bevis.
Og når Deres grundforudsæt-
ninger er forkerte, må Deres flere
snese i ildesindede påstande jo
også blive det.
De går fejlagtigt ud fra, at
hr. Monzinos nordpolsekspedition
blev til en skandale og glemmer
helt, at han gennemførte turen
efter programmet og en måned
hurtigere. Han nåede vel sit mål,
og mennesker og dyr sikredes
mod ulykker.
At rejsen i Deres fantasi som
helhed blev en skandale skyldes
vel dels, at folk drak sig fulde
og begik nogle tåbeligheder samt
åbenbart stigende afstand mellem
parterne som følge af manglende
sproglig kontakt og svigtende le-
derevner.
Hvordan kan en voksen mand
i Deres position lade sig binde på
ærmet, at jeg kan hindre, at folk
drikker sig fulde, forbyde eller
blot fraråde voksne fangere, at
bruge kontraktfriheden her i ri-
get, at jeg ikke havde sat mig
ind i thulebeboernes problemer,
at hr. Monzino, der selv kan købe
de våben, han vil, og er rig nok
til det, skulle bede om „våben-
hjælp", at mine embedsmænd
ikke — sammen med gamle ark-
KRISWILL
FOR DE
SMAGS-
BEVIDSTE
Fås hos Grønlands
førende forretninger.

BERNADOTTEnr. 1814
tiske forskere eller kendere —
skulle være værdige nok som
rådgivere.
Det lyser jo igennem hele
artiklen, at det ikke er sandt, at
De ønsker opklaring, information
eller at erfare mit syn på sagen,
men at De nedenfra og med nus-
sede antydninger i stedet for
åbent spil blot vil sole Dem i at
være angriber, endda før De har
hørt mine argumenter, og uden
selv at anvende sådanne.
Skulle Deres artikel imidlertid
bevæge en seriøs person blandt
bladets læsere til at ønske virke-
lig oplysning om punkter i denne
sag, jeg har kendskab til, skal
han gerne her i bladet få objek-
tive svar, så længe spørgsmålene
angår mit medansvar og ikke for-
langer, at jeg skal udlevere pri-
vate rådgivere til Deres usaglige
forfølgelse.
Det gælder også de tre nævnte
unge grønlændere. De føler sig i
det mindste alvorligt engagerede
i Grønlands problemer og har
derfor krav på åbne svar (und-
tagen selvfølgelig på oplysning
om folk, der ønsker at forblive
private).
Jeg nægter dog ikke, at jeg
som regel lægger mere vægt på
de grønlænderes mening, der le-
ver i Grønland og deler skæbne
med deres landsmænd.
A. C. Normann.
kigutit nakorsånut K.
Bonnénimut akissut
nunavtmut ministerimit A. C. Normannimit ilångussaK imåi-
toK tigusimavarput:
Hr. kigutit nakorsåt.
angmassumik uvavnut agdlagka-
tit Atuagagdliutine 19. august ilå-
nguneKartut avisime ataridssau-
ssume naidneKarsimångitsugpata
Kardluatdlagsimanaviångikaluar-
punga. agdlagkéme erssersitsiput
avisiliortautsimik sorpajunerpå-
mik. pissussårneruvoK OKautigine-
Karmat sassuneitarnigssara suju-
nertarineKångitsoK:, agdlagkavme
imarai ajortumériniutit kussåker-
ssutitdlo erKungitsut, ajuatdlag-
titsiniutitdlo issertorniaraluagkat.
såssussissutit unerKaringines piv-
dlugo, patsisigssarsiornerit, ilu-
mortup sarKumernigssånik ma-
måineraissut avdlarpagssuitdlo,
tamarmik ugpernarsautigssaitå-
ngitsut.
tungaviginiagkatitdlume erKU-
ngingmata åma pissutigssatut sar-
Kumiussarpagssuatit kussåkérsui-
ssut kukussusåput.
kukussumik agdlagputit hr.
Monzinop K’alaserssualiarnera
perugdluliutingorsimassoK, pui-
gordluinarpatdle angalanine nå-
magsisimagå pilerssårutaussoK
nåpertordlugo, agdlåt Kåumåmik
atautsimik pilertornerussumik.
sujunertanime anguvå, inuitdlo
Kingmitdlo ajunårnernut assag-
tuneicarput.
angalaneK ivdlit isumangne pe-
rugdluliutingortikagko pissutau-
gunarpoK inuingoK aulakormata
isumaitsuliordlutigdlo amale a-
ngalassut angalaKataitdlo ing-
mingnut ungasigdliartuinarsima-
gunarmata oKautsitigut atåssute-
KarKalårneK iluamérsumigdlo su-
julerssuisinåungineK pissutigalu-
git.
KanoK ilivdlune inuk inersima-
ssok iligtut atorfilik isumaKarsi-
nauva uvanga pingitsortisinaugi-
ga inuit aulakornigssåt, imalunit
piniartut inersimassut inertersi-
naugika måne nålagauvfingme
naKisimaneKångitsumik atåssute-
KarsinautitauneK atungitsoricuv-
dlugo? KanoK ilivdlune isumaKar-
sinauva thulemiut ajornartorsiu-
tait påsiniarsimångikika, hr. Mon-
zino nangminérdlune såkugssanik
pisisinaussoK — akigssaicartika-
migime — „såkugssanik" ikior-
KUsimasinåusassoK åmale atorfi-
ligtåka issigtunik påsisimassagdlit
peKatigalugit sujunersuissutut
ajukunartusassut?
agdlagaK tamåkerdlugo mi-
singnarpoK kigsautigingigkit på-
sissaKarnigssaK, tusardlerneKar-
nigssaK imalunit tamåna pivdlugo
uvanga isumama tusarnigsså, ki-
siånile atåningånit taitdlatsiåi-
nagkat toringitsut såkuliutdlugit
såssussissunerit tugdlusimårutigi-
niarssarinarit, agdlåt pissutigiti-
tagkat tusatdlånguarnagit, ivdlit-
dlo nangmineic pissutigititangnik
taissaKarnagdlunit.
agdlagkatdle avisip atuartuisa
ilånik asullngitsumik kigsaute-
Kartitsilisagaluarpat tamåna piv-
dlugo iluamérsumik påsissaitar-
nigssamik, mauna avisikut aki-
ssutenarususaunga, tåssa uvanga
akissugssauvfivnut tungassut a-
perKutigineKåsagpata, piumassa-
rineKåsångigpatdlo privatimik su-
junersuissika igdluinarsiortumik
malerssugagssångordlugit tuniu-
tisagika.
tamatumanisaoK erKarsautigåka
kalåtdlit inusugtut pingasut tai-
neKartut. tåukume Kalåtdlit-
nunåne ajornartorsiutinut imåi-
nåungitsumik kagdlusimassutut
misigisimåput sorunalume isser-
tuångitsumik akissuteKarfigissa-
riaKardlutik (kisiåne soruname
inimigissariaKarpoK inuit aper-
Kutinut ilénguneKarsinaussut a-
tertik tusartikumångigpåssuk).
miserratigisångilarale pingårti-
nerussarika kalåtdlit Kalåtdlit-
nunane najugaKartut nunarnati-
mingnigdlo atugaKateKartut isu-
mait. A. C. Normann.
Idag bruger man Polyfilla
når man reparerer
huller og revner
mur unddrog træværk
Fordi det er knagende stærkt.
Og holder, også når man skruer
eller slår søm i <— • H
G
Afsked med Frederik Nielsen
Ved en reception i Radiohuset i mandags tog Radiostyrelsen afsked
med fhv. radiofonichef Frederik Nielsen, som i forgårs rejste til Dan-
mark for at bosætte sig i Godthåbs venskabsby Lyngby. I forbindelse
med afskeden lod Radiostyrelsen ophænge et portræt af Frederik Niel-
sen i Radiohusets forhal.
atausingormat Radiohusime ilagsingningnerme radiop pissortaisa radio-
me sulissut Kutdlersarisimassåt Frederik Nielsen inuvdluarKuvåt. Frederik
Nielsen igpagssane DanmarkiliarpoK Nup igdloKarfigtut iklngutåne Lyng-
byme najugaKalfsavdlune. inuvdluarKuneKarnerane. åssinga radiohusip
torssussånut nivingarneKarpoK.
ukiunerane SASip ångalatitsinigsså
nunane avangnardlerne tingmi-
ssartortitseKatigit ukiunerane —
novemberip autdlancautånit
martsip naggatånut — tingmi-
ssartortitsissarnigssamik årKig-
ssuneKarsimanera nalunaerutigåt.
Københavnimit Kangerdlugssuar-
mut uterdlugulo tingmissartortit-
sissarnigssame SAS autdlarting-
matdle sujugdlermérutaussumik
tingmissartorssuaK DC-8-62CF —
ilaussunik pinarane nagsiussanig-
taoK angatdlåssissutaussoK ator-
neKåsaoK. taimaingmat nautitat
inussutigssatdlo avdlat nutåt Ka-
ngerdlugssuarmut agssartorne-
Karsinåusåput — ilåtigut sineri-
ssame igdlonarfingnut ingerdla-
terKingneKartarsinaussut. taima-
tut tingmissartortitsissarnigssat
atausingornikut pissartugssat ila-
ne DC-8-62-it ilånilo DC-863-it
atordlugit ingerdlåneKartåsåput.
sapåtip akunerane åipagssånik
(sisamångornerme) tingmissartor-
titsissarnerne DC-8-63 katitdlugit
194-inik ilaussoKarsinaussoK ator-
neKartåsaoK. aulajangersimassu-
mik tingmissartortitsissarnigssat
saniatigut decemberime sisama-
riardlune ingmikut — Kanger-
dlugssuarmut Kastrupimutdlo u-
terdlugo — tingmissartortitsine-
KartugssauvoK.
Torskefiskeriet
Indhandlingen af torsk til de
grønlandske produktionssteder pr.
15. august viste et resultat på ialt
8858 tons — en fremgang på 420
tons i forhold til indhandlingen
på samme tidspunkt sidste år.
KGHs trawlere landede ialt 3059
tons henholdsvis til Godthåb Fi-
skeindustri, Sukkertoppen og Fre-
derikshåb.
Fiskeriets udvikling i de enkel-
te distrikter ser således ud: Godt-
håb Fiskeindustri (inkl. Fiskenæs-
set): 2546 tons ( + 467 tons), Suk-
kertoppen: 2315 (+844), Juliane-
håb: 836 (+645), Frederikshåb:
665 (-1-17), Egedesminde: 653
( + 218), Holsteinsborg: 629 ( + 359),
Nanortalik: 527 (-H390), grønland-
ske fiskeres salg til Nordafar: 212
( + 54), Angmagssalik: 200 ( + 36),
NarssaK: 175 (-1-545), Christians-
håb: 53 ( + 53) og Godthåb: 47
(■+14).
I forhold til 1970 og 1964 er del-
en fremgang på henholdsvis 5,0 og
0,4 procent, og i forhold til 1969,
1968, 1967, 1966, 1965, 1963 og 1962
er der tale om en tilbagegang på
henholdsvis 24,9. 24,7, 40,9, 42,2,
24,9, 34,7 og 57,3 procent.
20