Atuagagdliutit - 16.09.1971, Blaðsíða 6

Lykkes det at holde
Grønland uden for?
— Jeg tror, at det vil lykkes at holde Grønland uden for Fællesmarkedet,
og at man kan opnå en permanent ordning, siger grønlandsminister A. C.
Normann i en samtale med Grønlandsposten.
Den vigtigste politiske beslutning for Grønland i de nærmeste år
er uden tvivl spørgsmålet om Danmarks tilslutning til Fællesmarkedet.
Alle i Grønland følger spændt forhandlingerne derom, men den jævne
mand har ikke så meget kendskab til, hvilke konsekvenser Danmarks
tilslutning til Fællesmarkedet vil få for Grønland. Dette spørgsmål
var derfor genstand for drøftelse i en samtale, som Grønlandsposten
har haft med grønlandsminister A. C. Normann.
Grønlandsminister A. C. Normann.
nunavtinut ministere A. C. Normann.
På spørgsmålet om, hvad der
sker, hvis Grønland holdes uden
for Fællesmarkedet, svarer mini-
steren:
— Så kan varer ikke importe-
res toldfrit. Det kan måske gøres,
men det vil være imod traktatens
principper.
SØTERRITORIEGRÆNSEN
— Hvilke krav stilles der?
— Det eneste faktiske krav er,
at man fastholder søterritorie-
grænsen på 12 sømil. I så fald
må hverken danske eller færøske
fiskere få tilladelse til at fiske
inden for grænsen, kun grønlæn-
dere. Det gælder fiskeri af laks,
rejer og torsk. Man vil gøre alt
for at få gennemført en sådan
ordning. Det skal nok lykkes.
Med hensyn til toldfrihed prø-
ver man på at gøre aftaler så for-
delagtige som muligt. Laksekrigen
vil standse, hvis Danmark kom-
mer i Fællesmarkedet og det lyk-
kes at holde Grønland uden for.
Men det vil sikkert kræve, at det
grønlandske laksefiskeri også hol-
der op. Det vil få store konse-
kvenser, fordi grønlænderne er så
afhængige af fiskeriet. Derfor har
regeringen fået de forskellige lan-
de til at erkende, at der skal være
fiskeri til grønlænderne.
PERMANENT UNDTAGELSE
— Hvornår kommer Danmark i
Fællesmarkedet?
— Man regner med, at Dan-
mark indtræder i Fællesmarkedet
fra den 1. januar 1973.
— Hvis det lykkes at holde
Grønland uden for, bliver der så
tale om en overgangsordning?
— Man prøver på at gøre und-
tagelsen permanent. Den kan kun
ændres, hvis Danmark og Grøn-
land ønsker det. Det er selvføl-
gelig ikke vedtaget endnu, men
jeg tror, at man kan opnå en
permanent ordning. De fire store
partier går ind for en sådan ord-
ning. Det er en almindelig an-
tagelse, at det vil få tilslutning
ved folkeafstemningen.
— Skal der også være folke-
afstemning i Grønland?
— For så vidt det lykkes at hol-
de Grønland uden for, bliver der
ingen folkeafstemning i Grøn-
land. Men i modsat fald skal der
også være folkeafstemning i
Grønland og på Færøerne.
EN FRIVILLIG SAG
— Et andet problem, som opta-
ger sindene i Grønland, er tan-
ken om afvandring. Hvordan ser
De på det?
— Der er tale om en frivillig
sag. Der er ikke mere pres på som
tidligere. Men de grønlændere,
der har lyst til at arbejde i Dan-
mark, må hjælpes til rette.
— Hvilke erfaringer har man
med de grønlændere, der har bo-
sat sig i Danmark?
— I de fleste tilfælde er de
gode. For nogles vedkommende
kniber det lidt med at finde sig
til rette. Grønlændere som fi-
skere i Danmark er udmærkede.
Men de keder sig i land og har
besvær med at tilpasse sig. De
bruger deres penge i den tid, de
har godt arbejde. Derfor har de
vanskeligheder med at klare sig.
I Esbjerg er der oprettet et
rådgivningscentrum for grønlæn-
dere med støtte af staten. I 3-4
danske byer er der nu grønlæn-
derhuse, men man savner flere
sådanne institutioner. I alminde-
lighed er det bykommunerne, der
skal tage sig af ungdommen, men
der er gjort lovligt lidt i den ret-
ning. Unge grønlændere har in-
gen familie hernede. Derfor må
man etablere centre, hvor de har
mulighed for at være sammen
MAMARTAK’AOK'
Sma pfirtugkat llulne m&ritanut
frirnærkinlk. navss&gssaxarpOK
— EN NYDELSE
og der er Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
med danske og ikke keder sig
for meget.
FLERE GRØNLÆNDERE
— Hvad vil der ske med danske
i Grønland, når direkte skatter
bliver indført?
— Overgangen til skatter vil
hæmme antallet af danske i Grøn-
land. Jeg synes ikke, det er en
ulykke. Jeg holder på, at vi skal
bruge flere grønlændere i Grøn-
land, selvom det er dyrere. Selv
om de er mindre effektive, skal
man beskæftige dem alligevel.
Derfor har GTO udarbejdet nye
regler med henblik på ansættelse
af flere grønlændere. Skatterne
vil betyde, at der tager færre dan-
ske til Grønland. Undtagelsen bli-
ver lærere. Jeg håber stadig, at
der fortsat vil være mange læ-
rere, der vil rejse til Grønland.
Hovedgrundlaget for grønlæn-
dernes overtagelse af arbejdet og
ledelsen er uddannelse. Hvis man
slækker på kravene på dette om-
råde, vil der stadig være mange
danske i Grønland, eller man må
sænke levefoden. Grønlænderne
må selv varetage byggeri og fi-
skeri, men der skal viljestyrke
til.
Det er beklageligt, at så få
grønlændere ønsker seminarieud-
dannelse. En grønlandsk lærer er
dobbelt så meget værd som sin
danske kollega, fordi han eller
hun er dobbeltsproget.
NATIONALISME VIL IKKE
PÅVIRKE BEVILLINGERNE
— Vil det betyde noget for bevil-'
lingerne, hvis der kommer natio-
nalisme i Grønland?
— Det vil ikke påvirke bevil-
lingerne. Det er min overbevis-
ning. Hvis grønlænderne siger:
Nu vil vi være os selv, så må
vi svare: Det må I selv om. Det
er Danmarks indstilling, at der
ikke skal være begrænsninger i
bevillingerne.
Færingerne er en nordisk fol-
kestamme, som kan klare sig selv
økonomisk, men ikke blodsblan-
dede med europæere som grøn-
lændere. I mere end 200 år har
grønlændere været blandet med
dansk blod. Der er ingen skarp
skillelinie mellem grønlændere og
danske. Men man kan skabe en
skillelinie ved en misforstået na-
tionalisme. Det er en dårlig idé.
Men hvis grønlænderne siger: Vi
ønsker ikke den udvikling, så vil
vi respektere det. Jeg tror imid-
lertid ikke, at det er lykkeligt at
skabe en kunstig skillelinie imel-
lem os.
Jeg er klar over, at der er
væsentlig forskel i kulturforståel-
se. Der er ingen grund til at søge
den udslettet. Jeg håber, man kan
bevare grønlandsk kultur og
sprog, selv om grønlænderne
åbenlyst må erkende, at de må
lære dansk eller indrette sig på
lavere niveau, kulturelt og øko-
nomisk på længere sigt. Jeg tror
ikke, at det grønlandske sprog
vil dø, hvis grønlænderne lærer
dansk.
— Hvad mener De om TV i
Grønland?
— TV er en lykkelig ting netop
i Grønland, hvor man lettere op-
fatter med øjet end med øret.
Det vil være en stor hjælp i un-
dervisningen og delagtiggørelsen i
internationalt kulturliv.
— Hvornår får vi grønlandsk
TV?
— Der er nedsat et grønlandsk
TV-udvalg med stiftamtmand P.
H. Lundsleen som formand. Man
regner med, at udvalget vil være
færdig med undersøgelserne in-
den der er gået to år. Så kan
der ske noget. Jeg tror, det bliver
til noget, og jeg støtter stærkt,
at der gives bevilling til grøn-
landsk TV.
— Er De mere fiskeriminister
end grønlandsminister?
— I almindelighed skeler jeg
hverken til den ene eller til den
anden side. Men sommetider op-
træder jeg mere som fiskerimini-
ster. Bornholmerne krævede min
afgang, fordi de troede, jeg var
mere grønlandsminister end fi-
skeriminister. Men arbejdsbyrden
i Grønlandsministeriet er efter-
hånden så stor, at det motiverer
en selvstændig grønlandsminister.
Julut.
NORSKE
MOTOR-
SNEKKER
norgemiut
snekke
motdrigdlit
• SAGATOUR 20’
• SAGATOUR 20’
• SKILSØ 23’
De rigtige familiebAde
Konkurrencedygtige priser
Stor tydygtighed - topkvalitet
Vi er specialister i snekker og har et
af markedets bedste programmer. Ring
efter brochurer og prislister, eller kom
selv og se bådene på vor udstilling.
SAGATOUR 27’
En stor, stærk, søsikker turb&d — et
flydende sommerhus med god plads til
6-7 personer.
SKILSØ 23’
Søsikker familieb&d, 1. klasses kvalitet
overalt. Komfortabelt indrettet.
SAGATOUR 20
Elegant familieb&d i topklasse — med
sovepladser til 3-5 personer og 2-blus
kogested.
SAGAWIND 20
En sikker sejlbåd. Flot turbåd, kom-
fortabelt indrettet til hele familien.
• SKILSØ 23’
• SAGATOUR 27’
• SAGATOUR 27’
angatdlatit inoKutigtngnut nalerxutivig-
sut
akit unangmissagsséungitsut
imarsiutdlémait — pitsavigssuit
snekkit nalornisiglngilagut, pisjagssau-
titaussunilo pitsaunerpåt InersOssutigi-
slnauvdlupit. brochurinik akinigdlo na-
lunaerssuivfingnik piniarfigisigut, ima-
lOnit nangminérdlutit aggerdlutit angat-
dlatit sarKiimtssarfivtlnut Kimerdlftriar-
tukit.
SAGATOUR 27
angatdlat ungasigsuliartaut angisåK, Ka-
jangnaitsoK imarsiutdlarKigsordlo - ig-
dlo aussarsiortarfik pugtassox inungnut
6—7-inut nautsorssussax.
SKILSØ 23
inoKutigtt angatdlatåt imarsiutdlarxig-
sok, tamåkivigdlune pitsaunerpåtut sa-
nåK. årKigssQtdluagkamik initalersugax.
SAGATOUR 20
inoKutigtt angatdlatigssåt naligssaxå-
ngitsoK - inungnut 3-5-inut sinigfig-
ssalik mardlungnigdlo Otsivilingmik i-
gavfilik.
SAGAWIND 20
tigsiartaut isumangnaitsox. ungasigsu-
liartaut kussanartoK, inoKutigitdlo inOv-
dluat&rnigssåt erxarsautigalugo inita-
migut årxigssugaK.
Jyllandirne, Fynime Kalåtdlit-nunånilo kisermaussivdlune niorxutilik
M BÅDIMPORT
Prinsenshus 7000 Fredericia TLF. (05) 92 28 70 - 92 25 55
6