Atuagagdliutit - 16.09.1971, Blaðsíða 16

Ved indsættelsen af »Påmiut«
Store udvidelser af
produktionsanlægget
Udsigt over industrianlægget med KGHs pakhus, det gamle salteribygning og kajanlæggene i Frederikshåb.
Påmiune sulivfigssuaK KGH-p Kuerssuånut atassoK, tarajorterivitoKaK sigssiugkatdlo.
I forbindelse med indsættelsen af
en ny hæktrawler er der foreta-
get betydelige udvidelser af KGHs
produktionsanlæg i Frederikshåb.
Fabrikken har fået nyt produk-
tionsudstyr for knap fire mili. kr.,
og selve udvidelsesarbejderne
kommer til at koste ca. 13 mili.
kr. Herved har produktionsan-
lægget i Frederikshåb bl. a. fået
Grønlands største frostlager for
færdige produkter på 550 kva-
dratmeter gulvareal, oplyser fa-
briksleder Gert Hansen til Grøn-
landspostens medarbejder.
— Produktionshallerne er ud-
videt med 2000 kvm. og kedelrum,
kompressorrum, frostlager, kan-
tine og omklædningsrum med ca.
1000 kvm.. Vi forventer at kunne
beskæftige 35-40 mænd og 50-60
kvinder som fast stab. Derudover
kommer en ret betydelig stab i
de perioder, hvor vi oparbejder
skællaks, fjeldørreder og rejer.
Under rejesæsonen, der normalt
varer fra december til maj, kan
vi f. eks. bruge 10-12 mænd og
50-60 kvinder på aftenhold, op-
lyser fabrikslederen.
KUN FÅ UDSENDTE
I en by som Frederikshåb, hvor
fiskeriet gennem mange år har
været et dominerende erhverv,
er det ikke underligt, at kun ni
danskere — heraf fire maskin-
arbejdere, der muligvis bliver re-
duceret til tre — er ansatte i in-
dustrianlægget selv om foretagen-
det er et af de største i Grøn-
land. Fabrikken skulle allerede i
dag kunne klare to hæktrawleres
landinger og al lokal indhand-
ling.
Laboratoriearbejdet klares af to
grønlandske medarbejdere, to
grønlandske maskinarbejdere er
beskæftiget sammen med fire
danske kollegaer, og fabrikslede-
ren påtænker at antage to ma-
skinarbejderlærlinge, der skal ud-
dannes i samarbejde med både-
værftet. Seks grønlændere funge-
rer som formænd. Fire grønlæn-
dere virker som holdledere, og
en meget dygtig dobbeltsproget
grønlænder er ansat på kontoret.
ARBEJDSKRAFT NOK
— Er der arbejdskraft nok i
Frederikshåb?
— Det er der, selv om der har
været betydelig skepsis, om vi
kan skaffe den nødvendige ar-
bejdskraft, vi har brug for. Ind-
til ankomsten af „Påmiut“ har vi
ikke haft mangel på arbejds-
kraft, ikke mindst fordi vi får
en meget stor hjælp fra arbejds-
markedskonsulenten. Vi har et
godt samarbejde med ham, og vi
er glade for, at vi ikke længere
skal spille tid med at hente folk
for at supplere vor arbejdskraft.
Folk er nu klar over, at de kan
få en stabil beskæftigelse på fa-
brikken. Før i tiden foregik be-
skæftigelsen i „stød“. En tid var
der beskæftigelse flere døgn
rundt, og en gang imellem var
der intet arbejde. De private virk-
somheders indsats bliver gradvis
formindsket, da udbygningen af
Frederikshåb kommer til at fore-
gå i mindre målestok end be-
regnet. Vi regner med at kunne
supplere vores arbejdskraft fra
disse virksomheder. Hvis vi kan
få ' tilslutning nok, har vi planer
om at etablere deltidshold for den
kvindelige arbejdskraft. Det er
noget nyt, vi skal prøve her i
Frederikshåb.
IKKE HELT FÆRDIGT
Kajanlægget er statens. Fiskeri-
kajen blev benyttet det sidste par
år. Trawlerkajen får tilslutning
for olie og vand samt el-tilslut-
ning fra byen.
Et nyt skælisanlæg, der kan
producere 25 tons is i døgnet, er
blevet taget i brug. Der er pla-
ner om at installere endnu een
ismaskine. Efter denne udvidelse
skal anlægget kunne producere
over 50 tons is i døgnet. Anlæg-
get har lagerkapacitet på ca. 40
tons. Hver gang trawleren lan-
der, skal der afleveres ca. 70 tons
skælis. Trawlerens store behov
bevirker, at der skal produceres
for fuld tryk, hver gang den lan-
der fangsterne.
Industrianlæggets serviceafde-
ling bliver først færdigt ved årets
udgang. Det vil i underetagen —
i stuen — blive delt i to afdelin-
ger. I den ene afdeling skal der
være et vodbinderi, og den anden
afdeling skal indrettes til ind-
handling af fisk. Her sker en kva-
litetssortering og indvejning af
fisk. Godt og vel halvdelen af ser-
viceafdelingens første sal vil
midlertidigt blive udlejet til
KGHs forsyningstjeneste som en
kompensation for nedgang af
KGHs pakhuskapacitet til fordel
for udvidelsen af fabrikkens
frostlager. Frostlageret er for ti-
den Grønlands største med et
gulvareal på 550 kvadratmeter.
Fabrikslederen regner med, at de
skulle kunne udnytte 2000 ku-
bikmeter ved frostlagerets effek-
tive udnyttelse indtil fire meters
højde.
Råvarelageret er på 360 kva-
dratmeter. Den kan også udnyt-
tes til fire meters højde ved en
effektiv stabelhøjde.
Industrianlægget i Frederiks-
håb har fået seks nye pladefrysere
og har nu i alt otte. Fabrikken
har et så stort maskineri, at
frostlagerets temperatur kan hol-
des nede på minus 27 grader
samtidig med, at seks pladefry-
sere og fem tunnelfrysere bliver
benyttet med fuld belastning.
NYE PRODUKTER
Da trawleren ankom til Frede-
rikshåb, var der endnu store bare
arealer i produktionshallen. Den-
ne hal får tre linier til maskin-
filettering og een linie til hånd-
filettering. Alle linier har trans-
portører og løftemaskiner samt
affaldsrør. Affaldet bliver forma-
let og pumpet væk fra fabrik-
ken.
— Vi skal lave en række nye
produkter. Bl. a, får vi et pro-
duktionsanlæg, hvor der skal la-
ves de såkaldte „Grønlands-rul-
ler“. Frosset fiskeprodukt skæres
i lange, kvadratiske stænger og
overtrækkes med en speciel dejg
og frituresteges. Stegen svulmer
op og får en glat skorpe som
forårsrullerne. Produktet bliver
frosset igen og pakket i små for-
brugerpakninger. „Grønlands-rul-
ler“ skal sælges både i Danmark
og i andre lande, siger fabriks-
lederen og fortsætter:
— Vi skal prøve på at få en
maximalproduktion af torskeha-
ler — både panerede og upanere-
de. For at kunne klare den de-
klarerede vægt på pakningerne,
får vi to elektroniske vejemaski-
ner, der tilsammen kan klare 360
vejefunktioner pr. minut.
— Driftsbudgettet for „Påmiut"
med en forventet fangst på 3500
tons fisk pr. år er kalkuleret til
knap fire mili. kr. Fabrikkens
driftsbudget for i år er på knap
ni miil. kr. I 1972 skulle vi kunne
omsætte for godt 20 mili. kr. i
industrianlægget og 25-30 mili. kr.
i 1973.
— Den gamle salteribygning
bliver benyttet bl. a. som vod-
binderi, indtil vodbinderiet kan
flytte til den nye serviceafdeling,
som emballagelager, indhand-
lingsafdeling for lokal fiskeri og
til rensning af laks og fjeldørre-
der. Nakke- og flækkemaskinerne
og anden udrustning er sendt til
Julianehåb. Da der ikke længere
skal produceres saltfisk i Frede-
rikshåb.
Fabriksleder Gert Hansen er
uddannet som maskinmester og
sejlede i 10-12 år, inden han gik
i land og tog kurser i virksom-
hedsledelse og produktionsplan-
lægning. Han har arbejdet i otte
år hos Espersen i Rønne og i tre
år som udviklingschef på Odense
Konservesfabrik, inden han kom
til Frederikshåb.
UDTALELSER
Til præsentationen af industri-
anlæggets udvidelse og „Påmiut"
for særlig indbudte bød handels-
chef Holger Pedersen velkommen.
En særlig velkomst rettede han
til trawlerens kaptajn og maskin-
chef. — Det er en begivenhed,
vi har set hen til længe og med
spænding. Vi håber, at der ved
indsættelsen af trawleren virke-
lig kan komme liv i fiskeriet,
sagde han og udbragte en skål
for et godt fiskeri for „Påmiut".
Fiskeridisponent S. Abraham-
sen takkede på skipperens og
handelsinspektoratets vegne for
den gode modtagelse, trawleren
og seks familier, der kommer til
at bo i Frederikshåb, havde fået.
— Derudover skal vi finde op-
holdssted for nogle lokale fiskere
fra andre steder på kysten. Vi
er glade for, at også de er blevet
vel modtaget. Abrahamsen op-
lyste, at „Påmiut" er een af de
mest moderne udstyrede trawlere
i verden.
Fiskeridisponenten ønskede at
rette en misforståelse, der er sket
ved indsættelsen af trawlere med
dobbelte trawlbaner. Man skal
først tømme en trawl med fangst,
inden man kan sætte en anden
trawl ud, i stedet for blot at hale
trawlen med fanst på dækket
og erstatte den med en anden.
Han oplyste endvidere, at en
så stor del af besætningen som
muligt skal være lokale fiskere
fra Frederikshåb. — KGHs mål
ved indsættelsen af trawlerne er,
at grønlandske fiskere efterhån-
den overtager alle funktioner om
bord på trawlerne, sagde fiskeri-
Tekst og foto:
HANS JANUSSEN
disponenten og fortsatte: — I øje-
blikket har vi ingen grønlandske
officerer, der kan klare opgaver-
ne. Derfor har vi antaget færøske
officerer. Vi skal være glade for,
at færingerne har påtaget sig op-
gaven med at oplære de grøn-
landske fiskere i fiskeri med mo-
derne trawlere. Det er et ansvars-
fuldt job at være skipper i disse
skibe, og der skal vises tålmodig-
hed, fordi oplæringstiden for de
grønlandske fiskere bliver lang.
Formanden for kommunalbe-
styrelsen, Lars Petersen, rettede
på byens vegne en tak til alle,
der har arbejdet for industrian-
læggets tilblivelse og til alle, der
hidtil har udført arbejdet med
at bygge et så stort produktions-
anlæg. Kommunalbestyrelsens
formand udtrykte håbet om, at
trawlerens indsats må betyde en
meget følelig forbedring af indu-
strianlæggets udnyttelsesgrad.
Kommunalbestyrelsens næst-
formand, Emanuel Berthelsen,
bød på byens vegne de nye bor-
gere, der er ankommet med „På-
miut" velkommen. — Det er ca.
50 år siden, fiskeriet kom rigtig
i gang i Grønland. Fiskeriet blev
drevet af Grønlands Styrelse
med kolonibestyrere som de le-
dende mænd i de forskellige ko-
lonier. Samarbejdet har været
frugtbart. Arbejdsgiverne og fi-
skerne respekterede hinanden, og
hvis vi også i dag respekterer
hinanden og har et godt samar-
bejde, skal vi nok opnå gode re-
sultater. På grund af misforståel-
ser har grønlænderne gang på
gang følt sig undertrykte. For at
undgå sådanne misforståelser må
vi snakke sammen, når vi møder
vanskeligheder.
Grønlandsk rådgivnings-
og konsulentvirksnmhed Pok
søger pr. 1.10.71 evt. 1.11.71 en socialrådgiver som leder af kon-
torets sociale arbejde med vejledning og bistand til grønlæn-
dere i Danmark. Udover socialrådgiveren er der ansat l-Vz mand
på kontoret. En ansøger med kendskab til grønlandske forhold
herunder det grønlandske sprog vil blive foretrukket, men det er
dog ingen absolut betingelse. Aflønning svarende til 14.—17. løn-
ramme. Ansøgning indsendes snarest til rådgivningskontoret,
Store Kannikestræde 10, 1169 København K.
BRILLER
Vi yder 10 °/o rabat på brillestel og -glas. Skriv til os, og vi
sender Dem gerne et udvalg i brillestel.
OPTICA
Poul E. Heden Specialoptik . Strøget 43 . 7430 Ikast.
Serviceafdelingen, der er under opførelse. Til venstre skælisanlægget.
sulivfigss'Qp ingmikortortagsså ilåtigut KalulerissarfiussugssaK sanane-
Karto. såmerdliuvoK sikuliorfik.
16