Atuagagdliutit - 16.09.1971, Blaðsíða 24

Ødelægger for
sikkerhedens skyld
Statsprøveanstalten gør sit til, at vi til daglig kan færdes så farefrit
som muligt.
AF JESPER F. LUND
København (RB-Special).
Der er snart ikke den ting, man ikke har ødelagt på specielt udviklede
— og ofte meget sindrige — maskiner på Amager Boulevard i Køben-
havn i løbet af de sidste 75 år. Den officielle institution Statsprøve-
anstalten sikrer sig ved regelmæssige prøver, at vi trygt kan bo
i vore høje huse, med nogen sikkerhed kan køre bil, når selen er
spændt — og uden frygt for store brag kan slutte en ny beholder
til flaskegas-anlægget.
Statsprøveanstalten startedes af
Dansk Ingeniørforening, som sav-
nede et uvildigt organ til at af-
prøve alle de ting, der skal være
i orden, hvis et højt udviklet
teknisk samfund skal fungere.
Ingeniørerne kaldte deres insti-
tution Statsprøveanstalten straks
fra starten i 1896, og 13 år senere
lykkedes det da også at få staten
til at overtage virksomheden og
dermed en del af dens udgifter.
Der er så godt som ingen græn-
se for, hvad man skal undersøge
og afprøve på Statsprøveanstal-
ten, hvis en dansk borger ønsker
det. Men bevillingerne er ikke for
store, personalet på 68 til tider
for lidt, og man kan derfor finde
på at søge at tale en mand fra
det, hvis han ønsker et par sko
til små hundrede kroner prøvet
for slidstyrke. Kunden skal nem-
lig betale 80 procent af de ud-
gifter, der er forbundet med en
prøvning. Og det kan godt blive
nogle hundrede kroner for sko-
ene. Til gengæld kan Statsprøve-
folkene så også fortælle en god
del om, hvor længe skoenes over-
læder vil holde til en given mands
vægt, og hvor mange kilometer
sålerne vil kunne klare under
fødderne på samme mand.
Prøven vil blive udført på en
sindrig maskine, der selv kan
„gå“ med skoene. Og når man-
den får svar om skoenes styrke,
vil det være på basis af et par
ødelagte sko, der har kunnet hol-
de til så og så mange kilometer
i maskinen.
50.000 „HÅRDE OPBREMS-
NINGER"
Man udsætter betonelementer
for 60 tons tryk for at se, hvor-
når huse styrter sammen — slår
sikkerhedshjelme oveni med bly-
lodder for at undersøge, hvor me-
get en „maskinmand" mærker
med hjelmen på — lader sik-
kerhedsseler prøve 50.000 „hårde
opbremsninger" før de erklæres
for sikre — ryster tv-antenner
værre end nogen orkan ville kun-
ne gøre det — og puster og pu-
ster i alle landets ilt- og gasfla-
sker for at sikre, at de kan holde
til trykket.
Der er også ofte brand i eller
omkring Statsprøveanstaltens lo-
kaler. I nogle tilfælde slukker
funktionærer brandene og under-
søger på denne måde, om ild-
slukkere til danske biler og hjem
er gode nok. I andre tilfælde
lader man pæne døre, vægge eller
DREJER DET SIG OM FLYTNING?
— kontakt specialisten —
ADAMS TRANSPORT CO. A/s
Danasvej 30 DK-1910 København V.
tlf. 317400 Telegramadr. „ADAM“.
— pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske
destinationer.
— modtagelse af sendinger fra Grønland for ekspedition.
— møbelopbevaring i egne magasiner.
Komfort til søs med
SUNTRIP
er sports-versionen a( 535 med dennes
fine sejlegenskaber, blot ombygget til
en maximum fart-ydelse der bl.a. ses
på overbygningens aerodynamiske ud-
formning. Kahytten er let formindsket,
hvorved toilet og kogeblus er undladt
tor at give plads til det store cockpit
med de 4 magelige ryg-til-ryg sæder.
Båden kan tage op til en 65 hk. out-
board-motor, der gør den til en sand
soens racer. Denne hurtige båd leveres
med samme udstyr som 535, dog uden
toilet og kogeblus.
SHETLAND 535
er en helt suveræn cabin cruiser i sin
prisklasse. Det smukke glas-fiber skrog,
der kun kræver et minimum af vedlige-
holdelse, gør langsom så vel som hurtig
sejlads til en leg hvor soens glæder kan
nydes I tulde drag. Den store, lyse kahyt
er monteret med toilet, hynder og koge-
blus og cockpittet, hvor pilotsæde, rat
og teleflexstyringen er anbragt, giver det
helt rigtige udsyn over båden, samt rig
mulighed for at nyde solen og luften.
Mast- og sidelanterner sørger for sikker-
heden ved aftensejlads og cockpit-over-
trækket samt kalechen beskytter båd
og passagerer mod vejrets luner.
Shetland 535 er bygget i glasfiber
type E, hvor der er lagt de stren-
geste krav til grund for konstruktion
og design. Det er en båd, der med
ekstra soveplads under kalechen,
let tager 4 personer på langtur, og
udstyret, der leveres med båden,
gør den helt klar til sejlads - blot en motor på
og så til søs.
SCHJØTT-GRØNLAND
3921 Narssaq • Telegramadr. SCHJØTT, Narssaq.
AVftN
MARINE
hele skibskahytter brænde helt
op for at se, hvor længe mate-
rialerne kan holde ilden inden for
„fire vægge".
I mange tilfælde findes der ikke
på markedet maskiner, som kan
afprøve de emner, Statsprøvean-
stalten får til undersøgelse. Så
konstruerer man selv maskiner-
ne, og en af de hyggeligste er
madrasprøven. En tingest, Storm
P. ikke kunne have udtænkt
bedre, står stille og roligt i et
hjørne i et af Statsprøveanstal-
tens mange lokaler og tæver løs
på springmadrasser. Dag ud og
dag ind slår den løs på madras-
serne, og en dag siger ingeniøren
i den pågældende afdeling, at
madrassen nu har fået så mange
stød, som den normalt skulle
kunne komme ud for her i livet.
Er den stadig hel, kan der skrives
„Godkendt" på Statsprøveanstal-
tens attest.
ER DER FORSKEL?
Men ikke al går lige voldsomt
til i Statsprøveanstaltens lokaler.
På første sal sidder kemikere og
hælder ting og sager fra reagens-
glas til reagensglas — og gen-
nem dyrt udseende maskinerier,
der kan bestemme, hvad tingene
og sagerne er sammensat af.
Det er især toldvæsenet, der
benytter sig af disse afdelinger.
Man vil nemlig gerne vide, hvad
der er i varer, som skal over den
danske grænse, for på denne måde
at kunne fastsætte tolden. For der
er udenlandske fabrikanter, som
hævder, at deres produkter er
sammensat af lutter toldfrie ting.
Så kommer Statsprøveanstaltens
kemikere til og kan ofte fortælle,
at der er mange gode, toldplig-
tige sager i varerne — og staten
bliver endnu en del kroner rigere.
Men de kemiske afdelinger kan
også udføre forbrugerundersøgel-
ser — hvad enten det er for For-
brugerrådet eller dagblade, der
vil gøre et arbejde i forbruger-
oplysningens tjeneste. Statsprøve-
anstaltens kemikere finder hur-
tigt ud af, om der overhovedet er
forskel — udover farven på tre
typer hårshampoo, der angives at
være til henholdsvis tørt, fedtet
og normalt hår.
GÅR DEN, SÅ GÅR DEN
Hvis et produkt er af „Dansk
Standard" — det vil sige godkendt
af Dansk Standardiseringsråd —
har Statsprøveanstalten ofte haft
fingre i det. Man kontrollerer så-
ledes fiskekasser, køleskabe, red-
ningsveste og vaskemidler — for
blot at nævne nogle af de mange
vidt forskellige ting, der fortlø-
bende udsættes for teknikernes
kritiske undersøgelser.
Og det er ikke gjort med, at
fabrikkerne sender egne udvalg
af produktionen til gennemgang
hos Statsprøveanstalten. Tekni-
kere herfra tager ofte ud på fa-
brikkerne og piller selv emner
ud, som man ønsker at gennem-
gå — opvarme, nedkøle, strække,
presse, slå og knuse for til sidst
at sige: „Den ku’ holde til det
og er god nok" eller: „Kære fa-
brikant, den gik ikke".
I Statsprøveanstaltens metalfy-
siske afdeling har man maskiner,
der er stærkere end markeds-
pladsernes stærke mænd. Disse
maskiner tilbringer dagen med
uden besvær at rive tommetykke
jernkæder og jernstænger over,
for jern er ikke bare jern. Der
er stænger, som kan holde til et
stort træk, og der er stænger,
som er svagere end en vatnisse
en måneds tid efter jul.
Fabrikanterne af de sidste får
af Statsprøveanstalten at vide, at
de ikke kommer i betragtning —
for eksempel hvis der til sin tid
skal bygges en Store Bæltsbro.
Og så er det bare om at komme
i gang med at fremelske stær-
kere metalsammensætninger, for
Statsprøveanstaltens ord er en
del værd, når der skal vælges
leverandører til byggerier og ma-
skinfremstillinger.
MANGLER PENGE
Hele dette arbejde koster penge
— i det sidste finansår lidt over
4,5 millioner kroner. Og for at
det ikke skulle blive for dyrt for
fabrikanter og andre, indskød
staten godt halvanden million
kroner.
Men indtægterne står ikke gan-
ske mål med udgifterne til prøve-
udstyr, der til stadighed skal
svare til fordringerne. Statsprø-
veanstaltens direktør, Gerhard
Hansen, hvade ikke penge at fejre
75 års jubilæet den 1. juli med,
og der er heller ikke altid til-
strækkeligt til nyt prøveudstyr.
Samtidig er lokalerne på Amager
efterhånden udnyttet til briste-
punktet, og megen tid går med
at finde udstyret frem fra de
mange „gemmehjørner", pladsfor-
holdene tvinger personalet til at
etablere. Staten — eller rettere:
Handelsministeriet — ved, at den
er gal, og i januar afgav Statens
Materielprøveråd en betænkning,
der betegnede Statsprøveanstal-
ten som nødvendig, men den nu-
værende lokalesituation som
uholdbar. Man foreslog udflyt-
ning til et nyt forskningscenter,
Statens Byggeforskningsinstitut
planlægger ved Hørsholm nord
for København. Nu er det blot et
spørgsmål, hvordan man skaffer
pengene hertil.
nagdi iutor-
pa/årsaruk
pmgortitamit
pilersitauvok
gør det
festligt
et naturprodukt
ENEFORHANDLING: CERES BRYGGERIERNE A/S •ÅRHUS C
24