Atuagagdliutit - 25.11.1971, Blaðsíða 2

sivneKartordluasaoK
ilimanartoK K’asigiånguane rejelerivfik ukioK måna 4 miil. kr.
patdligdlugit sivnenartusassoK, niorKusiat nautsorssutigine-
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Arsabonnement + porto, Godthåb ................. kr. 70,00
Arsabonnement + porto, Grønland ................. kr. 86,80
Arsabonnement + porto, Danmark, fly ............. kr. 103,70
Arsabonnement + porto. Danmark, skib ............ kr. 70,90
Løssalgspris .................................... kr. 2,50
Trykt i off-set
på Sydgrønlands Bogtrykkeri
Godthåb
Nungme sinerissap
kujatdliup naKiteriviane
off-set-imik naxitat
uk. pissartagaxarneK + nagsiunera:
NOngme ...................................... kr. 70,00
Kal.-nunåta sivnerane ....................... kr. 86,80
tingmissartumik, Danmarkime ................. kr. 103,70
umiarssuarmik, Danmarkime ................... kr. 70,90
pisiarinerane ............................... kr. 2,50
agdlagtauseK nutåK
J. F. ukioK nagdliutorsiorfik nu-
navtine pisimassoKaKaoK. aprilime
landsrådimut Kinersinikut nunavti-
nut tungatitdlugo politikfkut avdlå-
ngortitsineKarpoK pissariaKalersi-
maKissumik. nunarput Mosesertår-
poK pernåumigdlo kalåtdlimik mi-
nistereKalerdlune. ukiutdle 250-
ingornerat avdlåkutaoK pingårute-
KaKissumik malungniCipoK: nunavti-
ne nutåmik agdlagtauseKalerpoK.
Samuel Kleinschmidtip agdlag-
tausiliåta atulersIneKarneranit ukiut
100-rpiait Kångiututdlo landsrådip
måna akuerssissutigå kalåtdlisut
agdlagtausigssaK nutåK. naKfnerit
nipaKångitsorpagssuit tamarmik
matuma kingorna agdlagtautsime
plsåput. sukåssutlkut atorungnaer-
dlugit erssiutit åipersarfssatdlo
mardloriarneKartalisåput.
pisorKamut nalerKiutdlugo nutåK
avdlångortitsivdlulnarpoK. ukiut 40
kingugdlit ilåtigut ilungersornartu-
mik oKatdlftarsimaneK agdlagtau-
seK artornaKissoK pivdlugo, nutåp
akuerineKarneratigut ajungitsumik
naggaserneKarpoK. agdlagtautsimik
udvalgip Kinersimavå periauseK pi-
ssarltdlufnartoK finlandimiut atugå-
tut ftoK. Kavdlunåp es'kimQnut tu-
ngassunik ilisimatQp W.Thalbitzerip
1930-p autdlartilårnerånile periau-
seK tamåna sarKumiusimavå ag-
dlagtautsivtinut avdlångQtigssatut.
Ny
J. F. Jubilæumsåret i Grønland
er begivenhedsrigt. Landsrådsval-
get i april betød en tiltrængt kurs-
ændring i grønlandspolitikken.
Grønland fik sin Moses og sin før-
ste grønlandskfødte minister. Men
250 året markeredes også af en
anden ligeså betydningsfuld begi-
venhed: Grønland fik en ny ret-
skrivning.
Nøjagtig 100 år efter indførelsen
af Samuel Kleinschmidt's retskriv-
ningssystem har landsrådet nu ved-
taget en ny grønlandsk retskriv-
ning. Det drejer sig om et meget
enkelt system. Alle de mange stum-
me bogstaver vil herefter forsvinde
i den grønlandske retskrivning. I
stedet for accenter vil man bruge
dobbelte vokaler og konsonanter.
Det nye system er en epokegø-
rende ændring i forhold til det
gamle. Det vil nogenlunde svare
til, hvis man ændrede den danske
retskrivning derhen: Va heejer du?
Voffor svaarer du ikke? o.s.v.
De sidste 40 års til tider bevæ-
gede diskussion om den alt for
svære grønlandske retskrivning har
nu med den vedtagne ændring fået
en lykkelig udgang. Retskrivnings-
udvalget har valgt et nemt system
taimanile kalåtdlit akornåne tamåna
akerdlerineKaKaoK.
kalåtdlit oKautsimingnik påsisi-
mangnigtortait ukiut Kavsikåtånguit
matuma sujornagumut agdlåt ing-
nagtautigssåinångortarput agdlag-
tautsimik avdlångortitsinigs'saK er-
KaineKarångat. månale erKumttsu-
mik pissoKarpoK: agdlagtausitåg-
ssamik atsioKataussut mardlugsuit
igdlersuivdluinartQsimagaluarput
Kleinschmidtip agdlagtausiliånik,
puvfagdluinartarsimavdlutik ilisi-
maits'ut agtornialerångåssuk periau-
seK iniminartoK tåuna.
taimaingmat sujunersut, mingne-
rungitsumigdlo tamatuminga lands-
rådip akuerssinera Kuarsårnartutut
agdlåt tutsiupoK. sujunersut inuit
arajutsisimasimångikaluarpåt, tå-
ssame tåussuminga mis’iligutit
Atuagagdliutine ilånguneKartarsi-
mangmata ukiut mardlugsuit Kå-
ngiutut. ardlaligpagssuitdle ilimagi-
simagunångikaluarpåt landsrådip
taima pilertortigissumik akuerssi-
nigsså avdlångOtigssatut sujunersu-
mik.
måna ilimanarsivoK sume inu-
ngorsimanerup pisimaneratut ilior-
toKåsassoK. oKatdlineK aitsåt aut-
dlarnertugssångorpoK agdlagtau-
sigssaK nutåK akuerss'issutigineKa-
rérmat.
avdlångortitsinerdle avångugi-
gåine iluarigåinilunit iluarisimårnå-
ligesom det finske. Den danske
professor i eskimologi W.Thalbitzer
bragte allerede i 1930-erne det
samme system på bane. Men den-
gang blev det modtaget med stor
modstand blandt grønlændere.
De grønlandske eksperter i grøn-
landsk blev indtil for nogle år si-
den fyr og flamme, når talen kom
på en ændring af retskrivningen.
Men nu skete det mærkelige: Et
par af medunderskriverne af det
nye system var svorne tilhængere
af det Kleinschmidt’ske system. De
farede i flint, når de uforstandige
ville rokke ved det hellige system.
Derfor kom forslaget og ikke
mindst landsrådets vedtagelse af
det som noget af et chok. Folk var
ganske vist ikke uvidende med
forslaget. Prøver af det har været
bragt i Grønlandsposten et par år
tidligere. Men mange har sikkert
ikke ventet, at landsrådet ville
vedtage ændrigsforslaget så hur-
tigt.
Det ser ud til, at vi skal have
fødestedskriteriet om igen. Diskus-
sionen skal nu til at begynde, da
det nye system er vedtaget.
Men hvad enten man kan lide
ændringen eller ej, kan man ikke
lade være med at føle sig lykke-
ngitsungilaK måna pernåumik pe-
riarfigssaKalermat inungutsime o-
Kautsit kukuneKångitsumik ag-
dlangnigssånut. agdlåme kalåtdlit
avlsiliortut ukiut 25 kalåtdlit oKau-
.sinik sangmissaKarsimassut OKaut-
sisik erKuvigsumik agdlagsinåungi-
lait.
KuarsårneK sujugdleK Kångiu-
kiartuleriarpat kalålerpagssuit nuå-
nårutigfngitsorunångilåt måna av-
KutigssaKalermat kalåtdlisut ag-
dlagtautsip inungnut tamanut pigi-
ssagssångortineKarnigssånut. ka-
låtdlisut agdlagtauseK månamut
ikigtumininguit tamatumunga ta-
ngeKartitausimassutdlusoK kisimik
pigisimagaluarpåt. avdlat tamarmik
ingmikut nangminerissamingnik ag-
dlagtauseKarsimåput.
danskit avdlatdlo atuagautilig-
ssuit oKausinit avdlaussumik kalåt-
dlisut agdlagtauseK avdlångortit-
dlulnåsavdlugo ajornångilaK åma
aningaussat tungaisigut. kalåtdlisu-
me atuagautiligssungilagut.
agdlagtauseK nutåK kalåtdlisor-
nermik tinersaiglnåsångilaK, åmale
kalåtdlit OKausisa toKujartorsori-
nartut makerKingnigssånik kingune-
Karsinauvdlune.
måna kalåtdlip ministerip aula-
jangertugssångorpå agdlagtauseK
nutåK piviussungortineKåsanersoK.
naKissusig kamik atugagssångorti-
neKåsagpat umarigsinigssaK kalåt-
dlit OKausisa sujunigssariumårpåt.
lig over udsigten til første gang
at kunne skrive sit modersmål kor-
rekt. Selv grønlandske journalister,
der har arbejdet med det grøn-
landske sprog i 25 år, er ikke i
stand til at skrive helt fejlfrit grøn-
landsk.
Når det første chok har lagt sig,
vil mange grønlændere uden tvivl
være glade for, at det nu er mu-
ligt at gøre grønlandsk retskriv-
ning til folkeeje. Grønlandsk ret-
skrivning har hidtil kun været for
ganske få indviede. Alle de andre
har haft deres eget specielle ret-
skrivningssystem.
Modsat dansk og andre kultur-
sprog er det muligt også økono-
misk at ændre den grønlandske ret-
skrivning fuldstændig. Vi har jo
ikke så stor litteratur på grøn-
landsk.
Den nye retskrivning vil ikke
alene stimulere grønlandsk, men
den kan også betyde redningen
for det hensygnende grønlandske
sprog.
Det er nu op til den grønlandske
minister, om der skal gives grønt
lyst for det nye system. Ved
autorisationen af det nye system
vil det grønlandske sprog komme
blomstringen i møde.
Kartutut akilersineKåsagpata
K’asigiånguane rejelerivfik aitsåt
taima angussaKartiginialerunar-
poK. nunavtine tusarsimångisåi-
narpugut fabrikimik milliuniling-
nik sivneuartortumik, K’asigiå-
nguanile fabrike ukioK måna 4
miil. kr. patdligdlugit sivneuar-
torsinauvoK, niorKusiat nautsor-
ssutigineKartutut akilersitdlugit
tunineKarsinåusagpata. tamåna
ilimanarsinauvoK, rejet auerdlor-
tigkat ukioK måna tunitsivigssa-
rigsårmata.
— ukioK måna niorKUsiorneK
sujuariaKaoK, fabrikip pissortå
Verner Kohier Atuagagdliutinut
OKarpoK. oktoberip nånerane siv-
nerérpavut sujorna niorKusiat.
månamut niorKUsiaråvut Kivdler-
tussat 6.500.000. sujornagut 6 mili.
KaKineKångisåinarsimåput. iluag-
titsisinåusaguvta 7 mili. angusi-
nåusavavut.
tulåussuivdluarneK —
sulissut pikorigsut
— sujuariarnerujugssuarmut suna
pissutauva?
— niorKusiagssanik tulåussuiv-
dluarneK. rejenik tunissineK ukioK
måna iluagtineruvoK. sujornarnit
sapåtip akuneranik sujoncutsissu-
Alle tiders rekordår synes at bli-
ve en realitet for Christianshåb
rejefabrik. Man har aldrig hørt
om en fabrik i Grønland med mil-
lionoverskud. Christianshåb-fa-
brikken kan imidlertid i år op-
leve et overskud på ca. 4 mili. kr.,
hvis man kan sælge årets produk-
tion til de priser, man har regnet
med. Chancerne synes at være
gode. Der er et godt marked for
hermetik-rejer i år.
— Der har været tale om stor
fremgang i produktionen i år, si-
ger fabriksleder Verner Køhier til
Grønlandsposten. Ved udgangen
af oktober havde vi allerede pas-
seret sidste års produktion. Hidtil
har vi produceret 6.500.000 enhe-
der. Man har aldrig haft over
6 mili. enheder før. Med held
kan man komme op på 7 mili. en-
heder å 80 gram.
GOD TILFØRSEL —
DYGTIG STAB
— Hvad skyldes den store frem-
gang?
— Det skyldes god tilførsel af
råvarer. I år har man fået mere
ud af indhandlingen. Sæsonen
startede en uge tidligere i år. Til-
mik rejerniarneK autdlarnerpoK.
kutterit sujornartut amerdlatigi-
ssut rejerniarput, ukioK månale
kutterit pissaKardluartarneruput.
pissaKarnerpåK månamut tunissa-
KarpoK 210.000 kr-nik nalilingnik.
rejet suliarineKångitsut 2720 tons
ukioK måna pissarineKartugssatut
nautsorssuneKarsimåput mana-
mutdle tunineKartut 3384 tonsiu-
put.
ukioK måna fabrikime sulisso-
råvut angutit arnatdlo 350. aussau
tamåt uvdlOK unuardlo sulisso-
KarsimavoK. sulissuvut pikoreuaut
formandit sulissuilo. ukiut tamai-
sa sulissut tutsuviginarsiartuinar-
put. KavsériaKalutik sulissut pi-
ngitsoKaratik aggertarsimåput. ig-
dioxarfiup avatånit suliartortut
ukioK måna 150 migssåiniput, Tu-
numit, Vmånamit Upernaving-
mitdlo.
— fabrikip sananeKarnermine
nautsorssuneKarnera sivneKalugo
måna niorKUsiorneKarpoK. piler-
ssårutigineKarpordle fabrikip Kui-
mik taperneKarnigsså. inigssakit-
dlioKaugut, niorKutigssiornerdle
ingerdlavdluarpoK nautsorssuti-
gårputdlo jutdlip tungånut suli-
nigssaK.
Julut.
førslen har været noget svin-
gende, men meget pæn. Vi har
haft det samme antal kuttere
som sidste år, men rejekutterne
har været mere effektive i år.
Den bedste båd har hidtil ind-
handlet rejer til en værdi af
210.000 kr. Produktionen for i år
er budgetteret til 2720 tons rå-
varer, men vi har hidtil indhand-
let 3384 tons råvarer.
Vi har i år beskæftiget 350
mænd og kvinder på fabrikken.
Der har været døgndrift sæsonen
igennem. Vi har en vældig dyg-
tig stab både af formænd og per-
sonale. Stabiliteten i arbejdskraf-
ten bliver bedre og bedre for
hvert år. Beskæftigelsen har man-
ge gange været 100 pct. Vi har i
år haft ca. 150 udenbys arbej-
dere fra Østkysten, UmånaK og
Upernavik.
I øjeblikket produceres der me-
get mere end fabrikken i sin tid
er projekteret til. Men der er pla-
ner om at udvide fabrikken med
en ladebygning. Pladsmæssigt er
vi meget hårdt trængt. Men det
går fint med produktionen, og vi
regner med at fortsætte til jul.
Julut.
retskrivning
Rejefabrikken i Christianshåb — K’asigiånguane rejelerivfik.
Alle tiders rekordår
Rejefabrikken i Christianshåb kan i år forvente et overskud på ca. 4 mili.
kr., hvis produktionen kan sælges til de priser, man Har regnet med.
2