Atuagagdliutit - 25.11.1971, Síða 16

»Erinarssulika«
KuleKutaK tåssauvoK tunumiutut
taigdliat ancanigdlit taigutåt. a-
merdlanerssait OKalugtuatorKanit
alikutagssiat (Kuiasårusiat), tai-
måitordle ilaKarputaoK Kuiasåru-
tåungitsunik, tåssa nunagissamut,
piniarnermut ingminutdlo tunga-
ssunik. suliåuput uvdlumikut Tu-
nume OKalugtarneK maligdlugo,
nauk taigdlatut suliaunertik pl-
ssutigalugo ilåtigut kitåmiorpa-
lårtaraluardlutik. ilaKarputaoK
verse atauseK piåralugo kitåmiu-
tortitaK.
„erinarssulika" taigdliortutut
takutitagssiåungitdlat, tåssame
taigdliortungilanga tamatumu-
ngalo pikorigsunanga. kisiåne tå-
ssåuput tunumiutut KanoK ag-
dlagsinaunermik misiligutitut su-
junersutit. isuma tamåna Kangale
sangmissarisimavara misileraiv-
dlunga tunumiutut agdlagtausili-
ortoKarsinåunginersoK misigssor-
dlugo. piårnerussumik sarKiimiu-
ssisimånginama pissutigåra isu-
mat mardluk: „tunumiut OKausé
ordbogimik tungaveKångitsussut"
åma „tunumiut OKausé ordbogi-
mik tungavilerujugssussut" ing-
mingnut agssortutikavkit.
misilerainivkut påsiartuinaler-
simavara Kularutigiungnaeriartui-
naeriartuinalersimavdlugulo isu-
map åipå: „tunumiut OKausé ord-
bogimik tungavilerujugssussut"
ilumortussoK. tamånalo måna ku-
larnaersimaleravko tamanut sar-
Kumiusinaulerpara.
tunumiut OKausé tåssåungitdlat
OKautsit avdlat, tåssåuputdle ka-
låtdlit OKausé. tåssåuput Kangar-
ssuaK kalåtdlit Amerikap avang-
nåtigut nunavtinut ingerdlaortut,
nunavtalo kitåtigut kujåmukaor-
tut Tunumutdlo uiarsimassut o-
Kausé. najugkavdle angnertuneru-
jugssuata siamasigpatdlårneruv-
dlo OKautsit ilåtigut avdlångori-
artortitarsimavai. takusinauvar-
put Kitåne avangnåne KerKane
kujatånilo OKautsitigut åssigingi-
ssuteKalårtortaoK, tupingnångilar-
dlo Tunume angnertunerussumik
åssigingissuteKarmat. tåssa avi-
ngarusimaneruvdlutigdlo ukior-
pagssuarne kitåmiunit atåssute-
KarfigineKartarsimångingmata.
måne Tunume takussutigssaKar-
Pok KangarssuaK OKautsit ataut-
sit atorneKaraluarsimanerånut,
tåssa ivngerutitorKat ilaKarput
måna oKalungnerme atorneKa-
rungnaersimassunik „kitåmiutor-
tunik".
åssigingisitårtamernut pissu-
taussut ilagait ukiut ingerdlaneri-
ne OKautsit avdlångoriartortarne-
rat sumilunit takuneKarsinaussoK.
imåiporme Angmagssagdlup pigi-
ssaine Sermilingme Kulusumilo
takussagssaKarpoK angnikikalu-
artunik éssigingissumik, sordlu-
taoK kitåne najugkat ingmingnut
ungasigsorssungikaluartut taimåi-
tunik takussagssartaKartut. åsser-
sutigisinauvara ukiut 30—40 ma-
tuma sujornagut måne Tunume
mérKat anånartik tordlorångami-
ko OKartarput: „anåna" imalunit:
„anånåk" månale amerdlanerssait
— tamangajangmingme — OKar-
tarput: „énå" imalunit a KiterdleK
piginardlugulusoK: „an’nå".
taima OKautsitigut avdlångori-
artorneK malungnartigingmat ku-
larutigiungnaeriartuinarpara tu-
numiut OKausé agdlagsimassunik
tåmarnavérKuserneKångikunik
tåmariartuinartugssaussut, mana-
me kitåmiut OKausinik akuleru-
jugssuångorérput. tamånåinaK er-
KarsautigissariaKångilaK, erear-
sautigissariaKarportaoK kitåmiut
tunumiut OKausinut paitsortarne-
rat agdlagsimassunik takussag-
ssaKaleraluarunik périartulisaga-
luarpoK. kisalo angnerungårtumik
erKarsautigissarpara oKautsivta
agdlagsimassungortineKartaria-
Karnerata inuiagtut inoKatiging-
neK sujumut mikingitsumik av-
dloriartisagaluarå. una nalungi-
navtigo, inuiait sujuarsimassut ta-
marmik nangminerissamingnik
agdlagtauseKartarput (ordbog).
„erinarssulika" måne Kulusume
aftenskolerne atortitardlugit mi-
siligutigigavkit nuånarineKardlu-
tik avdlatutaungmata katerisi-
mårnemilo erinarssorumaneKar-
tardlutik avdlanitdlo tusarumane-
Kartarmata, isumagssarsisimavu-
nga tamanut sarKumiuniardlugit.
sordlule OKarérsunga taigdliortu-
tut takutitagssiåungitdlat — tai-
måitordle isumaKarpunga ilåtigut
erinarssorumaneKartåsassut — tu-
numiututdle KanoK agdlagsinau-
nermut sujunersutiginiardlugit
tamanut sarKumiupåka. ukiarme
Angmagssalingme iliniartitsissut
atautsimineråne iliniartitsissunut
kalåliussunut sarKumiukavkit ag-
ssortorneKångingmata påsivara a-
kerdliuvfigineKångitsut. isumag-
ssarsisimagaluarpungalo nunavti-
nut tamarmut siåmarniardlugit,
ajornartorsimavungale „erinar-
ssulika“-nik amerdlanerussunik
pigssaKånginama. Kujanartumig-
dle skoledirektøreKarfiup ajungi-
sårnerujugssuatigut amerdlaneru-
ssut pigssarsiarigavkit siåmame-
rusinaulerpåka nunavtine igdlo-
Karfit atuarfinut nagsitsivdlunga.
neriugpunga atuarfingne tåuku-
nane iliniartitsissut kalåliussut
soKUtigisagait, nunaKarfingmiu-
migdlo atuarfinut issertutisångi-
kait.
taima siåmarniartigigavkit pi-
ssutigåra tunumiutut agdlausili-
orniardlunga Kangale pilerssåru-
tiga kisimitdlunga sapisagavko.
misiarnangame OKarsinauvunga
inuiaKatigigtut erinarssutivta
naggatå: „saperase isumaKalerit-
se“ atornerdlugkiga, nauk atuar-
titavnut oKausingnårigaluardlugo.
sapisagavkulo pissutauvoK ilini-
arnikipatdlårnermit pissuteaaru-
nartumik OKausilerineK naluvat-
dlåKigama. tamånarpiardlo piv-
dlugo avdlanik ikiortigssarsior-
punga suleKatigssavnik tunumiu-
nik kitåmiunigdlo ardlalingnik.
tamatuminga suliaringnigtugssa-
tut piukutarpåka kitåmiut Tunu-
misimassut, Tunumisimångikalu-
ardlutigdiunit OKausilerinermik
pikorigsut. nalungilara kitåmiut
ardlaligssuit OKautsinik måna a-
torneKarungnaeraluartunik ilisi-
massaKardluartut, tåukuputdlo
OKautsit sunerinik påsingnilertor-
tarnerussut nagguvigsiutdlandng-
nerussutdlo, taimåitumigdlo ag-
dlausiliorniarnerme ikiortigssar-
Kivigsut. taimame agdlåinarama
isumavdlualerérpunga ardlagdlit
atåssuteKarfigisagånga suleKati-
giumavdlunga.
OKarumassoKarsinauvoK kitå-
miuvdlune sapernåsaKissoK. åp,
kitåmiuinauvdlune taimåipoK. tu-
numiumigdle -nigdle ikiorteKar-
dlune ajornångilaK. tåssame o-
Kautsit avdléungitdlat. kalåtdlit-
uko OKausé. imaKa nalunarneru-
ssutut takordlorneKarsinaugalu-
artut agdlagångordlugit takusaga-
luaruvtigik OKarumatdlisaugut:
sunauvfauna nalunånginerussut.
åssersutigisinauvarput kitåmiut
Tunumisimassut ilaisa åipiutartOK
„-dlugo" tunumiunit taineKartar-
sorisimavåt: „do", tåssa imåipia-
raluartOK: „-dungo", tåssa ng er-
sserKigpiånginame pingårtumik
OKaluinarnerme. tauva imåipoK
nalunartutut erKarsautigissaralu-
avut agdlagsimassunik takuvfig-
ssaKaraluaruvta nalunéngineru-
sagaluartut.
kisiåne naKinerit ardlagdlit Ki-
tåne atorneKartut Tunume atorne-
Kångitdlat. tåssåuputdlo dl, f, gg,
rr åma ss, misilerainivkutdlo av-
dlanik taorsertardlugit OKåtårta-
ravkit uvanga issivnut igpingnå-
ngitdlat. dl. — d: uvdlume — uv-
dume, Kimåvdlune — Kimåvdune
il. il. f—b: kavfe — kavbe, su-
mivfik — sumivbik il. il. gg—gk:
aggerpoK — agkerpoK, kiggipå —
kigkipå il. il. rr—tk: nerrivik —
nenrivik, karrit — karKit il. il.
ss—d: nuissat — nuidat, ilulissat
— ililidat il. il. kisiåne åma ss
oKalumitdlune 1-ingortarpoK: ne-
rissoK — nileK, apissoK — apileK
il. il. kisiåne uvdlumikut atorne-
KarungnaersoK atissat — alilat
Kanga inersimassut isersimatit-
dlutik nalikåmikut atissarissarta-
gånuinaK taigutigineKarpoK. må-
nale atissat taineKartarput alig-
kat, tåssa atugkat.
mauna amerdlanerussunik ag-
dlagtuinigssaK inituvatdlåsaKing-
mat taimaitinaratdlardlanga, „e-
rinarssulika" misigssordlugit ang-
nertunerussunik takussagssaKar-
mat. inåssutigiumavaralo kinalu-
nit torKåinartumik påsiumassa-
minik aperauteKarsinaussoK, sapi-
sångikuvkulo akiumassåsavara.
ajoraluartumigdle suliagssatut
sujunertara pimorunialerdlugulo
Kanornguna OKalersut, agdlagtau-
serput avdlångortineKarpoK. tai-
mailivdlunilo sujunertara ukior-
pagssuångulersunilo sangmissari-
simassara navianartorsiulerdlune.
kisiåne agdlagtautsip avdlångor-
titauneratigut toKuinånginigsså
kalåliussugut sulissutigissariaKar-
parput. maungåinåsångigpat ag-
dlagtausitoKaK maligdlugo sulia-
rissariaKarpoK, OKautsit sunere
sumitdlo nagguveKarnere nalunå-
nginerorKUvdlugit. alianaraluar-
poK agdlagtauseK kussanartoK na-
lunarpatdlårnerssuane pivdlugo
atorungnaersitaungmat. uvanga-
me isumaKarpunga tamatumunå-
kut kalåtdlit inuiåussusiat miki-
ngitsumik agtorneKartOK. kalåt-
dlitdlo tamarmik agdlagtausertik
ilikaruminåinerinane pissutigalu-
go pérsitaussoK aliasutigissaria-
Karpåt. Kanortordlo kalåtdlit nu-
ngugtinagit ordbogérartaoK nu-
ngungikile!
naggatåtigut OKarumavunga:
pilerssårutivnik sarKumiussiniv-
nut pissutigissåka taigoréraluar-
dlugit una KagdlerKisavara: Tuno
ima kinguarsimatigiuåinåsångi-
laK, nangminerissaminigdlunit
sule agdlagtauseKarane. tunumiut
ardlaKarnerussut isumamik ta-
matuminga pigissaKartariaKarput,
nukivut atortariaKarpavut angu-
niagaKardluta, anguniagardlo i-
lungersutaK anguneKångitsorna-
viångilaK. tunumioKatikalo inå-
kumavavse nunarse inuiaKatisilo
pivdlugit sujunertarissamut ta-
matumunga ilungersoKatiginiar-
singa, manigutdlunga Kinuvigåv-
se.
inugsiarnersumik inuvdluarKU-
ssivdlunga,
Jakob Matce,
Kulusuk.
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Kalåtdlit-nunåne nålagauvfingme
atorfigdlit il. il. soraernerussutisiait
pivdlugit inatsime 9. juni 1971-imérsu-
me § 40 pivdlugo Kalåtdlit-nunåta mi-
nistereKarfiata nalunaerutigå atorfig-
dlit 1. juli 1969 kingorKutdlugo, taimåi-
tordle inatsisip atulernera sujornut-
dlugo, atorfingmingnit soraersimassut
inatsisip atulersitauneranit nautsor-
ssordlugo Kåumatit arfinigdlit inger-
dlaneråne soraernerussutisiamingnut
tungatitdlugo sullssutitikumassut inat-
sime tainekartume maleruarkussat
maligdlugit sulissutitisinaussut. tamå-
na ama atorpok atorfigdlit pivfigssame
1. juli 1969-ip amalo 1. juli 1971-ime
inatsisip atulernerata akomåne tOKU-
simassut uvigdlarnerinut méråinutdio.
sordleK ardlåt maligdlugo sulissuti-
tikumaneK 1971-ime december nåtina-
go aulajangerneKåsaoK.
OKautigineKåsaoK § 40-me aulaja-
ngersagaK ikårsårutaussoK atorfiling-
nut il. il. soraerningorsimassunut
gruppinut åssigtngitsunut mardlung-
nut ingmikut pingåruteKarstnaussug-
ssaungmat. gruppe sujugdleK tåssau-
vok atorfigdlit soraerningornerit Ka-
låtdlit-nunane najugakavigsut Kalåt-
dlit-nunåta'avatåne najugakalisagalua-
runik soraernerussutisiat pivdlugit
inatsime § 31-imut atatinekarsinaussut.
gruppit åipåt tåssauvok atorfigdlit so-
raernerussutisiagssakartitaunatik so-
raersitausimassut, kisiånile soraerne-
russutisiat pivdlugit inatsime § 20 ma-
ligdlugo manåkut soraernerussutisiag-
ssakarsinautitaulersimassut. periarfig-
ssak kingugdlek ama atorpok atorfi-
lingnut namagsingitsuinermikut ima-
lunit atorfingmingne sumiginainertik
pissutigalugo soraersitausimassunut,
amalo tamåna pissutigalugo tamåki-
ssumik ilåinakussumigdlunit soraerne-
russutisiagssakartitåungitsunut, amalo
atorfigdlit taimåitut méråinut uvig-
dlarnerinutdlo.
atorfigdlit pivfigssame tainekartume
soraersitausimassut inatsime nutåme
soraernerussutisiat pivdlugit årkigssu-
ssinerup atornigsså ingmingnut pit-
saunerusanersok nalornissorutigiguni-
ko pissariakartikuniko periarfigssak
tåuna atorniarumasinauvat Kalåtdlit-
nunåta ministerekarfianut 31. decem-
ber 1971 nagdlertinago agdlagakarner-
mikut periarfigssamigtut kinersinau-
jumavdlugo, tåssa atausiåkåt nautsor-
ssuivfiginekarérpata inissutaussumik
aulajanginekarsinaussugssaungmat.
inatsime årkigssussinerit ardlåt sor-
dlek pitsaunerusassok tamanut tunga-
titdlugo ilitsersussinekarsinåungilak
pissutsit inungnut atausiåkånut tu-
ngassut aulajangissussugssaungmata.
Ministeriet for Grønland har vedrør-
ende § 40 i lov af 9. juni 1971 om pen-
sion til statens tjenestemænd m. v. i
Grøn'and meddelt, at bestemmelsen
om. at tjenestemænd, der er fratrådt
stillingen efter den 1. juli 1969, men
før lovens ikrafttræden, inden for en
frist af 6 måneder regnet fra ikraft-
trædelsen kan vælge at lade sig be-
handle i pensionsmæssig henseende
efter reglerne i nævnte lov. Det sam-
me gælder enker og børn efter tjene-
stemænd, der er afgået ved doden i
tiden mellem den 1. juli 1969 og lovens
ikrafttræden den 1. juli 1971.
Ovennævnte valgmulighed skal her-
efter være benyttet inden udgangen af
december 1971.
Det bemærkes, at overgangsbestem-
melsen i § 40 særligt vil kunne få
betydning for to grupper af afgåede
tjenestemænd m. fl. Den ene gruppe
er sådanne afgåede hjemmehørende
tjenestemænd, som vil kunne omfattes
af pensionslovens § 31, såfremt de
tager bopæl uden for Grønland.' Den
anden gruppe er tjenestemænd. der er
afskediget uden pensionsret, men som
nu i kraft af pensionslovens § 20 vil
kunne opnå ret til opsat pension.
Sidstnævnte mulighed gælder også
for tjenestemænd. som er afskediget
på grund af misligheder eller tjeneste-
forsømmelser. og som af den grund
har mistet pensionsret helt eller del-
vis. samt for born og enker efter så-
danne tjenestemænd.
Såfremt tjenestemænd. rier el* af-
skediget i det nævnte tidsrum, måtte
være i tvivl, om del vil være gun-
stigst for dem at vælge den nye lovs
pensionsordning, vil de om fornødent
kunne reservere denne mulighed ved
skriftlig over for Ministeriet for Grøn-
land at forbeholde renen inden 31.
december 1971. idet lien endelige af-
gore'se da vil kunne liavffes efter
foretagen beregning for den enkelte.
Der kan ikke gives nogen generel
vejledning om. hvilken lovs ordning
som vil viero den gunstigste, idet
individuelle forhold er afgørende.
I>. I. v.
p. Tlicstritp Larsen.
fm.
Lister Ibftkølede dieselmotorer er kendt overalt for
deres enestående driftssikkerhed og kvalitet. Moto-
rerne starter under alle klimatiske forhold. Motorerne
kan leveres sammenbygget til komplette aggregater
med fx. generatorer, pumper og kompressorer etc.
Forlang yderligere oplysninger.
Fbdmhmb
Tal med vor motorafdeling og forlang tilbud.
maskinfabrik %
9700 Brønderslev . Telf. (08) 82 02 55 . Telex 9749
vn: Vesterlundvej 18.2730 Herlev . Telf. (01) 9470 66 . Telex 5565
Arhus: Lilleringvej 8-10.8462 Harlev J. . Telf. (06) 9413 66
niorKUtit — iluarsaineK — kingorårtigssat kingorårtigssat atortugssatdlo ernmardlulnaK lagerimit isumagine- Kartarput.
Xc =E VIN RU DE
SALG- Reservedele - SERVICE — RESERVEDELE og tilbehør ekspederes omgående fra lager.
r\t SieLTAM S TMM AACTlC UMM wm / _ Trans-arctic marine
\1 3960 K’utdligssat. Telegramadresse - telegramerfigssaK: Transarco.

16