Atuagagdliutit - 25.11.1971, Page 24

kalåtdlisut agdlagtausitågssax
pivdlugo oxausexaut
imaKa imåinerarneKarsinaugalu-
arpoK kalåtdlisut agdlausitågssa-
mut sujunersumut oKatdlinigssaK
kirkesidemut tungånginerarne-
KartoK. imaKa OKartOKarsinauga-
luarpoK aperKUt tåuna atuarfing-
nut iliniarfingnutdlo tungassaria-
KartoK. tamånalo erKoraluarpoK
agdlausigssap pissusilersornigssåi-
nå aperKutausinåungingmat ila-
gingnut tungåssutilik. taimåitor-
dle misigissutsimik soKutiging-
ningnermigdlo aperKutit tåssåu-
put KångmarneKarsinåungitsut.
ilagissutsip pissutse nåpertor-
dlugo suliagsså pingårneK tåssa
kristumiutut ivangkilio nalu-
naiautigisavdlugo. tamatumale
saniagut suniutit avdlataoK suni-
utigissarpai. måne Kalåtdlit-nu-
nane ilagissuseK ukiut 200 siv-
nerdlugit inuiait anersakut kultu-
rikutdlo inunerånik ingerdléssi-
ssusimavoK, erdlingnartutdlo a-
nersåkut Itut inuiait ajorssautigi-
ssait pilersiniartarsimavdlugit, i-
långutariaKarunarpordlo erdling-
nartutit tamåko ajungitsumik på-
ralugitdlo nåkutigisimagai.
kalåtdlit agdlagtausiat KanoK
uvdlumikut amiåkOKartigisimåsa-
galuarnerpoK arKit måko pinagit:
Kleinschmidt, Kjer, Chr. Ras-
mussen, Schultz-Lorentzen, Jo-
nathan Petersen avdlatdlo Kavsit.
uvdlumikut ilagissuseK kisimit-
dlune kulturikut inunermut aki-
ssugssaujungnaerpoK. atuarfexar-
fiup nangminerssulersup pissu-
seK tamåna avdlångortipå. ag-
dlausitågssamut sujunersumut pi-
lersitsissussut inuput pikorigsut,
tamåna KularutigssåungivigpoK.
taimåitumik ingminut piginåussu-
siligtut issigingilanga sujunersut
OKauseKarfigisavdlugo. agdlausi-
tågssavdle pingitsailinikut erKii-
niarneKarsinaunigsså OKausexar-
figissariaKåsaoK.
tamatuma nålagkersuinikut Ka-
noK nåmagsiniarneKarumårnigsså
sule ilisimaneKavigunångilaK. ili-
magissariaKarunarpordle suju-
nersut sarKumissumik OKaluseri-
neKalåratdlarumårtOK nåmagsi-
neKavigsinane. erKaigåine Dan-
markip ukiut 25 sujornagut ag-
dlauseK nutåK pilersikå avatånit
inuit tungånit angnertumik suju-
nersorneKarnane, tamatumunga
tungassumik OKartariaKa'rpoK
danskit agdlagtausiåne nutarteru-
tit ikgtoralångussut mana agdlau-
sitågssame avdlångortitsinerujug-
ssussugssamut nalendutdlugit. ta-
matumuna agdlagtauseK måna a-
tugaussoK ima issikoKalersitau-
ssugssaungmat sordlo Kanga go-
terisut agdlagtauseK mana dan-
skit atuartuinut ilersimassoK.
Kavsit tamatumuna sujunersi-
orsimassariaKaraluarput, tåssuna-
lo ingmikortut amerdlångikalua-
Kissut taimåitordle Kangauneru-
ssok kulturikut inunermut pingå-
ruteKarsimassut igdlersortatut
misigisimavunga.
1737-mingånit Københavnime
atorfeKarfeKarpoK „Det grønland-
ske seminarium“-imik taine-
Kardlune ilisimaneKartumik. ili—
niarfingme téssane OKautsitigut
iliniartitsissussarsimåput arKit
måko: Hans Egede, Poul Egede,
Otho Fabricius, Chr. Rasmussen,
C. W. Schultz-Lorentzen, Aage
Buggelo. måna lektoriuvoK Ka-
låtdlit-nunane provstiusimassoK
Domprovst Svend Erik Rasmus-
sen. lektoriussuseK mardloKiu-
ssauvfiuvoK lektore igdluatungå-
gut tåssaungmat ministerip suju-
nersortå Kalåtdlit-nunåne ila-
gingne pissutsit pivdlugit. igdlua-
gutdle tåssauvoK Kavdlunånut
Kalåtdlit-nunåne palasiussugssa-
nut kalåtdlit OKausinik iliniartit-
sissussoK.
miserratigineKåsångilaK Kav-
dlunåt palasit kalåtdlit oKausinut
pikoreKatiglngeKingmata, ukiut i-
ngerdlanerine ilåne OKalugtar-
fingningånit OKautsit erKumitsut
atorneKarsinaussardlutik. isuma-
Karpungale kalåtdlit inuiait ilua-
rigåt Kavdlunånik iluamérsumik
kalåtdlit OKausinik iliniarumasso-
Kartarångat.
KangaunerussoK Kavdlunåt ili-
niartitsissugssat niuvertugssag-
ssatdlo iliniarfingme tåssane ka-
låtdlisut iliniartitaussaraluarput.
ukiune nutaunerussune nålagker-
suinermik suliaKartut uivfigineru-
simavåt oKautsinik taima påsing-
nigsinaunerup pingåruteKarnera,
tamåna inuiait åssiglngitsut tåu-
ko (Kavdlunåt kalåtdlitdlo) akor-
nåne taimane påseKatigingneru-
nigssamut ilapigtutausimangmat.
nålagkersuinermik suliaKartut
tunganingånit encarsautigineKa-
lermat iliniartitsissut kingumut
autdlartinatik iliniartariaKartali-
nginersut sorme tauva tåuko tu-
ngåt niviugkatut tOKungassutut
agdlagfiup Kånit saherneKåinångi-
nerpa?
Kavdlunåt kalåtdlisut iliniarni-
arångamik oKausilerineK (gram-
matik) ikiutigssarissariaKartarpåt,
grammatik avKutigalugo OKautsit
sånait ingmikorutaitdlo påsisi-
naussaramikik. tamatumalo ilåti-
gut nagsatarå Kavdlunåt kalåtdli-
sut iliniartut kukunersiomikut
kukujaitsukånertarnerat.
ingmikårtut téuko måna iluag-
tinigssåt ilimanarungnaernero-
KaoK periauseK nutåK OKautigi-
neKartutut nipisiornerinaussoK o-
Kalungnerinarmik najorxutagssa-
lik atulersineKarpat.
soruname tamåna kalåtdlit i-
nuiait nangmingneK pigåt, pingår-
nerdlo tåssa mérKat nangming-
neK OKautsimingnik iliniartitau-
nigssåt. atulersitsiniarneruvdle i-
nuiangnut akigssaiautåussusig-
ssånit kalåtdlit iliniartitsissut ar-
dlagdlit iliniartineKarsinauguna-
raluarput. iliniutigssåme nutåt
pilersiniarnigssåt suliarissariami-
gut aningaussatigutdlo akisujår-
tukasiusinaungmat.
ilagit tungånut kingunerissag-
ssai tungajumårput kalåtdlisut
tugsiutitånut sule ukiup Kenca-
nigdlunit angussingitsunut. testa-
mentitorKap nugternera nutåK
KerKa migssiliordlugo suliarerér-
neKarunarpoK. suliagssaugaluaK
tåuna taimaitlnarneKåsava, ima-
lunit nugternera naKiterneKåsava
saricumerune pisoKalerérsugssaK.
taimåiput aperKutit Kavsit pe-
riautsimik nutåmik atulersitsisi-
nane akissariaKartut. påsisima-
ssalingnik sujunersumik igdler-
suissoKarpoK, tamarmigdle isuma-
Katigigdluinarunaratik. sinerissa-
milo ardlaKarput amåtaoK OKaut-
simingnik påsisimangnigdluartut
sujunigssamilo KanoK itariaKar-
nigssamik isumamingnik sareu-
miussisinaugunartut. aperinexar-
nerdlutik?
i nutåmik encussinigssaK pimo-
rutdluinarneKåsagpat ukiune ar-
dlaKangåtsiartune periautsit tåu-
ko mardluk åssigingmik ingerdla-
Katigigsitausinåunginerdlutik, tai-
måingigpåme påtsivéruneK nag-
satarineKarsinaungmat. ilimanar-
poK periauseK nutåK mérKat ku-
kunersiornerånut OKilisaissusi-
naussoK, åmåtaordle navianarto-
Det kan måske nok indrømmes, at
diskussionen om forslaget til den
nye grønlandske retskrivning ikke
hører hjemme på en kirkeside.
Man vil måske indvende, at det
må være et spørgsmål, der angår
skolen og læreanstalterne. Det er
da også rigtigt så langt, at selve
den tekniske side af sagen næppe
mere kan være et kirkeligt
spørgsmål, men tilbage står et
spørgsmål om noget med følelse
og med at tage hensyn, som nok
kan siges at være relevant.
Kirken som sådan har jo som
sin vigtigste opgave at forkynde
det kristne evangelium, men der-
udover har den jo gennem tider-
ne også haft andre funktioner. Her
i Grønland har den gennem mere
end 200 år været forvalter af fol-
kets åndelige og kulturelle liv og
har prøvet på at imødekomme
folkets trang til åndelige værdier,
og det kan vist godt tilføjes, at
disse værdier er blevet forvaltet
godt.
Hvad ville der have været til-
bage af grønlandsk skriftsprog
idag uden navne som Klein-
schmidt, Chr. Rasmussen, Kier,
Schultz-Lorentzen, Jonathan Pe-
tersen og mange andre.
I dag er. kirken ikke mere alene
ansvarlig for det kulturelle liv.
Det selvstændige skolevæsen har
ændret dette forhold, og ophavs-
mændene til forslaget til en ny
retskrivning er dygtige folk. Det
er hævet over enhver tvivl, og
derfor finder jeg mig ikke kom-
petent til at kommentere selve
forslaget, men den måde, hvorpå
man vil gennemtrumfe en ny ret-
skrivning, fortjener nok et par
bemærkninger.
Hvordan sagen rent juridisk
skal gennemføres, er vel endnu
ikke helt afklaret, men det synes
rimeligt, om forslaget blev lagt
lidt mere ud til offentlig bedøm-
melse, før man bliver stillet over
for en fuldbyrdet kendsgerning.
Hvis man vil henvise til, at Dan-
mark for 25 år siden fik en ny
retskrivning, uden offentligheden
i nævneværdig grad blev taget
med på råd, så er der hertil at
sige, at de få nydannelser, der ved
denne lejlighed blev indført i
dansk retskrivning ikke kan sam-
menlignes med den revolution,
som man her står i begreb med at
gennemføre. Herefter vil den nu-
gældende skrivemåde være redu-
ceret til samme stade, som gotisk
skrift har i danske skolebørns
bevidsthed.
Mange flere burde være hørt i
denne sag, og her føler jeg mig
som fortaler for en gruppe, som
vel nok ikke er særlig talstærk,
men som i tidligere tider har haft
betydning inden for det kulturelle
liv.
Lige siden 1737 har der i Kø-
benhavn været en institution, som
er kendt under navnet „Det grøn-
landske seminarium". Som lekto-
rer på dette seminarium kan næv-
nes navne som Hans Egede, Otto
Fabricius, Chr. Rasmussen, Poul
Egede, C. W. Schultz-Lorentzen
og Aage Bugge. Den nuværende
lektor er tidligere provst i Grøn-
land, domprovst Svend Erik Ras-
mussen. Lektorstillingen indehol-
der en dobbeltfunktion, idet lek-
tor er ministerens konsulent i
grønlandske kirkelige anliggender
og samtidig underviser vordende
KarsinauvoK kalåtdlit OKausisa
igdlersorfinik kingugdlernik ase-
rorterilersinaunermik, tamatumu-
nalo tamavta kigsautigingeKissar-
put kalåtdlit OKausisa atorung-
naernigssåt piårnerussumik pisi-
nångortitdlugo.
Kr. L.
danske præster i Grønland i det
grønlandske sprog.
Det skal villigt indrømmes, at
ikke alle danske præster har væ-
ret lige dygtige i det grønlandske
sprog, og der er nok i årenes løb
sagt mange mærkelige ting på
grønlandske prædikestole, men
jeg tror alligevel, at den grøn-
landske befolkning har påskøn-
net, at der var danske, der ærligt
ville prøve på at lære sig det
grønlandske sprog.
I tidligere tid blev også danske
lærere og handelens assistenter
undervist i grønlandsk-på dette
seminarium, og i den nyere tid
har man fra politisk hold fået øj-
nene op for, hvor værdifuldt det
var, at man den gang nåede et
stykke vej i sproget. Det var med-
virkende til, at der dengang var
større forståelse mellem befolk-
ningsgrupperne.
Når man fra politisk hold er ved
at overveje, om lærerne ikke igen
burde have denne undervisning
før oprejse, hvorfor har man så
fejet hele denne gruppes sag af
skrivebordet som en død flue?
Når danske lærer grønlandsk
eller forsøger derpå, må de have
grammatikken til hjælp. Ved
hjælp af grammatikken får man
forståelse for sprogets opbygning
og særpræg. Dette har blandt
andet medført, at danske, som har
lært noget grønlandsk, er ret sikre
i retskrivningen.
Hele denne gruppe bliver nu
prisgivet, når man indfører et
nyt system, der efter sigende er
lydskrift og kun skal rette sig
efter udtalen.
Selvfølgelig er denne sag det
grønlandske folks eget anliggen-
de, og hovedsagen er børnenes op-
læring i deres eget sprog, men der
ville kunne uddannes mange
grønlandske lærere for de sum-
mer, som indførelsen af dette nye
system vil komme til at koste
samfundet. Hvad vil det ikke
koste af arbejde og penge at ud-
arbejde og fremstille nye lære-
bøger.
For kirkens vedkommende vil
det få konsekvenser for den nye
grønlandske salmebog, som endnu
ikke har været ibrug et halvt år.
Man er omtrent halvvejs med en
ny oversættelse af det gamle te-
stamente. Skal vi nu kassere det
foreliggende materiale eller skal
vi udgive en oversættelse, der er
forældet inden fremkomsten.
Sådan er der så mange spørgs-
mål, som burde besvares, inden
man skrider til indførelse af det
nye system. Det er eksperter, der
står bag forslaget, men de er vel
næppe alle enige, og rundt på
kysten bor der mange, som også
har indgående kendskab til spro-
get og sikkert også har deres me-
ning om, hvordan det skal være i
fremtiden. Er de blevet spurgt?
Skal der være alvor med ind-
førelsen af det nye, kunne man så
ikke i en årrække sidestille de to
systemer, ellers må man frygte
for, at det medfører vild forvir-
ring. Det er muligt, at det nye
system vil lette børnenes retskriv-
ning, men der kan også være
fare for, at man er i færd med at
nedbryde en af sprogets sidste
bastioner og derved fremmer det,
man sidst af alt ønsker, sprogets
undergang.
Kr. L.
TIL SALG
Autoværksted til salg, bygningen på ca. 200 m2. Opført i beton
og gasbeton. Stor udenomsplads. Alt i moderne maskiner og
værktøj. God omsætning. Værkstedet kan overtages med lille
udbetaling og resten på fine vilkår.
Billet mrk. 7178 til Grønlandsposten.
Revisor søger job!
28-årig, ugift revisor søger arbejde på Grønlands vestkyst, er
uddannet hos stats.aut. revisorer i Jylland og København. Ar-
bejder for tiden på Thule Air Base. — Henvendelse:
M. MØLLER FROM
Box 815, ITT/ASI, Thule Air Base,
3970 Dundas/Grønland. -
En kommentar til den nye
grønlandske retskrivning
24